52001DC0619

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN - Strukturelle indikatorer

RESUMÉ

>TABELPOSITION>

Strukturelle indikatorer

I. Baggrund

1. På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon i marts 2000 satte EU sig et "nyt strategisk mål for det næste tiår: at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større social samhørighed" (punkt 5 i formandskabets konklusioner). Det Europæiske Råd i Lissabon erkendte behovet for regelmæssigt at drøfte og vurdere resultaterne med hensyn til at nå dette mål på grundlag af strukturelle indikatorer, der vedtages i fællesskab. Med dette for øje opfordrede Rådet (punkt 36): ".... Kommissionen til hvert år at udarbejde en sammenfattende rapport om fremskridtene på grundlag af nærmere bestemte strukturelle indikatorer vedrørende beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social samhørighed".

2. Som reaktion på denne opfordring vedtog Kommissionen den 27. september 2000 en liste over 35 strukturelle indikatorer, på grundlag af hvilke der blev opnået enighed med Rådet. De strukturelle indikatorer blev benyttet i Kommissionens sammenfattende rapport til Stockholm. Indikatorerne viste sig at være nyttige til at illustrere områder, hvor der var behov for flere politiske foranstaltninger, og til at måle fremskridtene hen imod Lissabon-målene.

3. Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 drøftede på grundlag af Kommissionens sammenfattende rapport og de strukturelle indikatorer, "hvordan man kan modernisere den europæiske model og nå EU's strategiske mål for det næste tiår som besluttet i Lissabon" (punkt 2). På grundlag af denne drøftelse blev der i Stockholm skitseret flere nye prioriteter for de strukturelle indikatorer. Det Europæiske Råd i Stockholm ønskede en forbedring af overvågningen af indsatsen vedrørende social inddragelse og anmodede om, at der vedtages indikatorer for bekæmpelse af social udstødelse inden udgangen af 2001. Det Europæiske Råd i Stockholm opfordrede også Rådet og Kommissionen til at udarbejde indikatorer for børnepasningsmuligheder, for kvaliteten i arbejdet og for at sikre, at der ikke er diskriminerende lønforskelle mellem mænd og kvinder.

4. På Det Europæiske Råd i Göteborg i 2001 enedes Det Europæiske Råd om "en strategi for bæredygtig udvikling, som kompletterer EU's politiske tilsagn om økonomisk og social fornyelse, tilføjer en tredje dimension, miljøet, til Lissabon-strategien" (punkt 20). Göteborg-konklusionerne satte fokus på fire hovedområder inden for bæredygtig udvikling: bekæmpelse af klimaændringer, sikring af bæredygtig transport, trusler mod folkesundheden og en mere ansvarlig forvaltning af naturressourcerne. Som følge af integreringen af bæredygtig udvikling i Lissabon-processen blev det vedtaget, at Kommissionen skulle "evaluere gennemførelsen af strategien for bæredygtig udvikling i sin sammenfattende årsrapport på grundlag af en række overordnede indikatorer, som Rådet skal fastlægge inden Det Europæiske Råds møde i foråret 2002" (punkt 25).

II. Igangværende arbejde

5. Kommissionens arbejde med strukturelle indikatorer siden Det Europæiske Råd i Stockholm er foregået på tre hovedområder og har taget sigte på:

(i) at fortsætte forbedringen af kvaliteten af indikatorerne på den liste, der benyttes i forbindelse med den sammenfattende rapport i 2001

(ii) at fremlægge nøjagtige definitioner og data til den aftalte liste over indikatorer, der bør udvikles

(iii) at vurdere, om der er behov for at ændre listen over indikatorer under hensyntagen til de fremskridt, der er sket med de indikatorer, der bør udvikles, og de politiske prioriteter, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møder i Stockholm og Göteborg.

6. En forbedring af kvaliteten af indikatorerne styrker pålideligheden af eventuelle konklusioner, som drages på grundlag af oplysningerne i den sammenfattende rapport. Eurostat har samarbejdet med Kommissionens øvrige tjenestegrene og med medlemsstaternes nationale statistiske institutter om at forbedre kvaliteten af indikatorerne på listen. Eurostat har foretaget kvalitetsvurderinger af hver af indikatorerne ud fra flere forskellige kvalitetsaspekter, såsom rettidighed, relevans, sammenlignelighed, dækning af lande og længden af tidsserier. Siden februar 2000 er der allerede foretaget forbedringer af ca. to tredjedele af de strukturelle indikatorer. Med hensyn til udbredelse af oplysningerne har Eurostat udarbejdet et offentligt tilgængelig Internet-site indeholdende alle foreliggende oplysninger fra 1991-2000 om de strukturelle indikatorer, der er benyttet i den sammenfattende rapport i 2001.

7. Denne meddelelse repræsenterer det vigtigste resultat af Kommissionens arbejde med strukturelle indikatorer i det seneste år. I afsnit III beskrives de vigtigste principper for den nye liste over indikatorer. I afsnit IV præsenteres den nye liste over strukturelle indikatorer, og der redegøres for, hvorfor der er medtaget nye indikatorer på dette års liste, og hvorfor det har været nødvendigt at udelade visse indikatorer. Endelig redegøres der i afsnit V for de fremskridt, Kommissionen har gjort med hensyn til at udvikle nye indikatorer siden sidste år. Bilag 3 indeholder yderligere oplysninger og en præsentation af den nye liste over indikatorer, der bør udvikles.

III. Principper for den nye liste over Indikatorer

8. Dette er det andet år, hvor Kommissionen har valgt et sæt strukturelle indikatorer. Der er en høj grad af stabilitet for at gøre det muligt at måle fremskridtene over tid som ønsket af Rådet. Denne stabilitet er desuden hensigtsmæssig, fordi de fleste strukturelle problemer normalt udviser en vis vedholdenhed. Samtidig bliver der herved mulighed for at foretage en løbende forbedring af indikatorernes pålidelighed og kvalitet. Ændres indikatorerne fra år til år, vil det gøre denne opgave mere vanskelig for både Eurostat og de nationale statistiske institutter.

9. Der har også været fleksibilitet i listen over indikatorerne, idet der er fastlagt nye prioriteter, og fordi der er forbedrede indikatorer til rådighed. Dette er imidlertid blevet opvejet af behovet for en tilstrækkelig grad af stabilitet med henblik på at sikre, at der kan foretages en konsekvent og velfunderet vurdering af fremskridtene hen imod Lissabon- og Göteborg-målene i hvert års sammenfattende rapport.

10. Den mest fundamentale ændring i listen over strukturelle indikatorer i år har været medtagelsen af et femte område vedrørende miljøet. Indikatorerne på dette område dækker de fire vigtigste aspekter, som blev fremhævet på Det Europæiske Råd i Göteborg (nemlig bekæmpelse af klimaændringer, sikring af bæredygtig transport, trusler mod folkesundheden og en mere ansvarlig forvaltning af naturressourcerne).

11. Listen over indikatorer bør være kort for at sende klare, enkle og målrettede politiske signaler, men den bør også være afbalanceret for at afspejle den lige store betydning, som Lissabon og Göteborg tillagde områderne beskæftigelse, innovation og forskning, økonomiske reformer, social samhørighed og miljøet. Til det formål præsenteres der i denne meddelelse 36 indikatorer, hvoraf nogle er næsten uændrede i forhold til sidste år, om end der er integreret et nyt område vedrørende miljøet i listen. Der er 6 indikatorer på hvert område for at sikre, at hvert politikområde behandles lige udførligt.

12. Eventuelle nye indikatorer bør tages fra det sæt af indikatorer, som Kommissionens tjenestegrene har udviklet siden Stockholm. Desuden bør disse nye indikatorer udledes af de forskellige indikator- og benchmark-processer, der foregår på sektorniveau. Det er vigtigt at sikre, at der er overensstemmelse mellem disse sektorale processer og de overordnede strukturelle indikatorer.

13. Eventuelle nye indikatorer skal også opfylde de kriterier, der blev anvendt ved det oprindelige valg af indikatorer. Indikatorerne bør være (1) lette at læse og forstå, (2) relevante for politikområderne, (3) indbyrdes konsistente, (4) tilgængelige i rette tid, (5) sammenlignelige mellem medlemsstaterne og så vidt muligt med USA, (6) tilvejebragt af pålidelige kilder, og (7) de må ikke lægge for store byrder på medlemsstater og svarpersoner.

14. Endelig vil de strukturelle indikatorer ikke omfatte kandidatlandene i den sammenfattende rapport i 2002. Eurostat samarbejder imidlertid allerede med de statistiske institutter i kandidatlandene om at forbedre adgangen til og kvaliteten af de strukturelle indikatorer for disse lande. Dette arbejde skulle sikre, at kandidatlandene kan medtages i de strukturelle indikatorer fra 2003 som ønsket af Det Europæiske Råd i Göteborg.

IV. Den Nye Liste over Indikatorer

15. Den nye liste over indikatorer er udarbejdet i overensstemmelse med ovenstående principper. Der er tilføjet i alt ni indikatorer til listen, og otte indikatorer er udgået. De fleste af disse ændringer skyldtes tilføjelsen af det nye område vedrørende miljøet. På denne måde afspejles de tre dimensioner af bæredygtig udvikling (den sociale, økonomiske og miljømæssige dimension) i hele sættet af indikatorer.

16. Listen omfatter også nye indikatorer, hvor der er sket tilstrækkelige fremskridt med hensyn til udviklingen af dataene, som f.eks. "markedsstruktur i netværksindustrierne", og hvor der er opstået nye politiske prioriteter, såsom "lønforskelle mellem mænd og kvinder" og "kvalitet i arbejdet". Når der er tilføjet nye indikatorer til listen, har de måttet opfylde kvalitetskriterierne i afsnit III.

17. Medtagelsen af nye indikatorer har gjort det nødvendigt at lade visse indikatorer udgå af sidste års liste. Dette har været vanskeligt, idet sidste års indikatorer ligeledes blev udvalgt på grundlag af strenge kvalitetskriterier. Indikatorerne blev imidlertid taget ud, når de var blevet mindre politisk relevante i forhold til den nye indikator på listen, når indikatoren i en vis grad var en gentagelse af en anden indikator på listen, eller i et enkelt tilfælde, når der var opstået tvivl om kvaliteten af dataene.

Generel økonomisk baggrund

18. Indikatorerne for den generelle økonomiske baggrund illustrerer den overordnede økonomiske sammenhæng, hvor de strukturelle reformer finder sted. I den nye liste er indikatoren for statsgælden udgået, fordi den i en vis grad gentager indikatoren "offentlig balance", som også er en måling af budgetudviklingen. Indikatoren for økonomiens energiintensitet er blevet flyttet til området vedrørende miljøet, fordi dette er en mere hensigtsmæssig placering af denne indikator. Indikatoren ledighedsprocent er blevet flyttet fra området beskæftigelse til indikatorerne for den generelle økonomiske baggrund (jf. punkt 23).

Beskæftigelse

19. Beskæftigelsesindikatorerne angår flere af de centrale målsætninger for Det Europæiske Råd i Lissabon, nemlig en styrkelse af beskæftigelsen i EU, betydningen af lige muligheder for kvinder og mænd og betydningen af en "aktiv beskæftigelsespolitik", herunder fokusering på livslang uddannelse.

20. I den nye liste er indikatoren for lønforskelle mellem mænd og kvinder tilføjet efter Det Europæiske Råd i Stockholm, som anmodede om, at der blev udviklet indikatorer "for at sikre, at der ikke er diskriminerende lønforskelle mellem mænd og kvinder". For at få yderligere oplysninger til analyse af lønforskellene mellem mænd og kvinder vil der blive arbejdet videre med data for mænds og kvinders løn justeret med sådanne faktorer som alder, uddannelse/uddannelsesniveau, beskæftigelse, erfaringer og sektor.

21. I den nye liste er der tilføjet en indikator for kvalitet i arbejdet som reaktion på den store betydning, dette emne blev tillagt på Det Europæiske Råd i Stockholm. Den særlige indikator for arbejdsulykker er valgt, fordi sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold på arbejdspladsen er et fundamentalt aspekt ved kvalitet i arbejdet, således som det er påpeget i Kommissionens meddelelse "Beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikken: investering i kvalitet" [1]. Andre indikatorer for kvalitet i arbejdet, f.eks. "livslang uddannelse", var imidlertid allerede opført på listen over strukturelle indikatorer.

[1] (KOM(2001) 313 endelig).

22. Beskæftigelsesgrad for kvinder er slået sammen med beskæftigelsesgrad, fordi det med henblik på den sammenfattende rapport blev besluttet at opdele beskæftigelsesgrad og ledighedsprocent efter køn. Herved undgås det, at de to indikatorer overlapper hinanden. Der kunne også tænkes en opdeling efter køn for andre strukturelle indikatorer, som f.eks. indikatorerne for social samhørighed, forudsat at der findes anvendelige data. Dette spørgsmål må undersøges yderligere.

23. Beskæftigelsesgrad er flyttet til generel økonomisk baggrund, idet der er tale om en almindeligt anvendt indikator for det økonomiske klima. Det blev derfor anset for mere hensigtsmæssigt at medtage beskæftigelsesgraden sammen med de øvrige indikatorer for den generelle økonomiske baggrund, såsom BNP-vækst og inflation, for at illustrere den generelle økonomiske sammenhæng, hvor de strukturelle reformer finder sted.

24. Definitionen af skatteprocent for lavtlønnede er ændret til familietypen: "en ugift person, der tjener 67% af gennemsnitslønnen for en produktionsarbejder" [2]. Denne familietype egner sig bedre til at vurdere en arbejdsgivers manglende incitament/incitament til at ansætte arbejdskraft som følge af skattesystemet, idet arbejdsgivere ansætter enkeltpersoner uden hensyn til disses familiemæssige stilling, og fordi der ikke er stor variation i skatter og sociale bidrag alt efter familietypen. Endvidere afspejler tærsklen på 67% af gennemsnitslønnen for en produktionsarbejder bedre denne indikators fokus på ugifte lavtlønnede end en familie af typen et ægtepar, hvor den ene ægtefælle arbejder og tjener 100% af gennemsnitslønnen for en produktionsarbejder.

[2] Den tidligere definition var skatteprocenten for et ægtepar (hvor der kun er én arbejdende ægtefælle, som tjener 100% af gennemsnitslønnen for en produktionsarbejder) med to børn (begge mellem fem og tolv år).

Innovation og forskning

25. Indikatorerne for innovation og forskning måler overgangen til en videnbaseret økonomi gennem bedre politikker for F&U, uddannelse og informationssamfundet, således som det blev fremhævet i Lissabon.

26. I den nye liste er der tilføjet en indikator for videnskabelige og teknologiske doktorgrader. I den videnbaserede økonomi er tilgængeligheden af menneskelige ressourcer af høj kvalitet af afgørende betydning for skabelse og udbredelse af viden. Nye doktorgrader i videnskab og teknologi måler de menneskelige ressourcers fremtidige kapacitet til at skabe, udbrede, forstå og anvende ny viden.

27. Indikatoren for udgifter til informations- og kommunikationsteknologier er taget ud af sidste års liste, fordi der siden den sidste meddelelse er opstået tvivl om kvaliteten af indikatorens data og resultater. Indikatoren er f.eks. alt for bredt defineret til at være en god indikator for investeringer i informations- og kommunikationsteknologier, fordi den blander udgifter til investeringer og forbrugernes udgifter til informations- og kommunikationsteknologiske produkter. Herved kan sammenligningen mellem lande blive en smule misvisende, idet investeringer i informations- og kommunikationsteknologier formentlig har større indvirkning på den videnbaserede økonomis fremtidige udvikling, bl.a. kunne nogle medlemsstater med forholdsvis høje forbrugerudgifter se ud til at klare sig godt i forhold til andre medlemsstater, hvor udgifterne er de samme, men mere investeringsorienterede. Eftersom investering i informations- og kommunikationsteknologier er en vigtig indikator, er den imidlertid medtaget i den nye liste over indikatorer, der bør udvikles (jf. bilag 3).

28. Indikatoren for eksport af højteknologiske produkter er også fjernet fra listen. Selv om denne indikator er et nyttigt mål for et lands komparative fordel inden for innovative industrier, kan den kritiseres, fordi valget af, hvilke produkter der udgør højteknologiske produkter, må være forholdsvis arbitrært, og på det teoretiske plan er det ikke alle lande, der ønsker at specialisere sig i højteknologisk eksport, hvis deres komparative fordel ligger et andet sted.

29. På området innovation og forskning er der allerede sket fremskridt med hensyn til udviklingen af sammensatte indikatorer, der tager sigte på at måle EU's overgang til en videnbaseret økonomi. Man har bl.a. afsluttet arbejdet med to sammensatte indikatorer for "investering i den videnbaserede økonomi" og "resultater med hensyn til overgangen til den videnbaserede økonomi".

Økonomisk reform

30. Indikatorerne for økonomisk reform afspejler den betydning, som en reform af vare- og kapitalmarkedet blev tillagt på Det Europæiske Råd i Lissabon. De ser på markedsintegration, fremskridt med hensyn til liberalisering af netværksindustrierne og eventuelle forvridninger på varemarkederne som følge af offentlige indgreb.

31. Der er tilføjet en indikator for markedsstruktur i netværksindustrierne i den nye liste for at måle, i hvor høj grad liberaliseringen har øget konkurrencen i netværksindustrierne. Den valgte indikator måler, hvorvidt markedsandelen for den etablerede operatør (monopolhaveren før liberaliseringen) er faldet som følge af de nye konkurrenters indtræden på markedet. Denne indikator supplerer indikatoren for priser i netværksindustrierne ved at give en vis forklaring på udviklingen i priserne. Det er nødvendigt at arbejde videre med en forbedring af kvaliteten af denne indikator, og dette forudsætter et nært samarbejde med Eurostat og de nationale statistiske institutter, således at dataenes dækningsgrad og sammenlighed kan forbedres [3].

[3] Medtagelsen af denne indikator er betinget af, at medlemsstaterne indsender dataene.

32. Indikatoren for handelsintegration er fjernet fra den nye liste, for selv om den er et særdeles nyttigt mål for markedsintegrationen, gentager den i en vis grad de oplysninger, der er indeholdt i indikatoren "relative prisniveauer". Erhvervsinvesteringer er taget ud af den nye liste, fordi den ikke er et direkte mål for udviklingen i den økonomiske reform og derfor er mindre politisk relevant.

Social Samhørighed

33. Indikatorerne for social samhørighed er et mål for graden af fattigdom og dens vedholdenhed samt for indkomstspredning og den dermed forbundne risiko for social udstødelse i overensstemmelse med den høje prioritet, som social samhørighed blev tillagt på Det Europæiske Råd i Lissabon. Det Europæiske Råd i Stockholm opfordrede også til en forbedring af overvågningen af foranstaltningerne for social inddragelse.

34. Indikatoren for jobløse husstande er taget ud, for selv om den måler, i hvilket omfang hele husstande er udsat for fattigdom og social udstødelse på grund af manglende beskæftigelse, gentager den i en vis grad de oplysninger, der kommer fra indikatorerne "fattigdomsprocent" og "vedholdende fattigdom".

Miljø

35. Der er medtaget et sæt på seks nye indikatorer for miljøbeskyttelse i den nye liste over indikatorer som reaktion på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg. Der er medtaget to indikatorer for bekæmpelse af klimaændringer. Udledninger af drivhusgasser er valgt, idet der er videnskabeligt bevis for, at stigninger i luftens koncentration af drivhusgasser (hovedsagelig som følge af menneskelige aktiviteter) forårsager klimaændringer. Opvarmning, tjenesteydelser, industri og transport - sammen med deres krav til elproduktion og olieraffinering - anvender størstedelen af de fossile brændstoffer og er årsagen til de deraf følgende udledninger af drivhusgasser. Økonomiens energiintensitet er medtaget, fordi en forbedret energieffektivitet er af afgørende betydning i en politik for klimaændringer.

36. Der er medtaget 2 indikatorer for bæredygtig transport. Transportmængde i forhold til BNP overvåger indsatsen for at gøre væksten i transport og væksten i BNP uafhængige af hinanden, hvilket er en af målsætningerne i strategien for bæredygtig udvikling. Der præsenteres to tidsserier, den ene for gods og den anden for passagertransport. Der arbejdes med at forbedre disse indikatorer, således at de kan give et mere nøjagtigt billede af køretøjsbevægelser, som er et bedre mål for indvirkningen på den bæredygtige udvikling. Opdeling mellem transportformer overvåger omlægningen fra vej- og lufttransport til jernbanetransport, transport ad vandveje og offentlig persontransport, som er en af de målsætninger, der er nævnt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg om strategien for bæredygtig udvikling.

37. Byernes luftkvalitet er valgt som en indikator, der afspejler en af de miljømæssige trusler mod folkesundheden. Ren luft i byerne, hvor næsten 80% af den europæiske befolkning bor, er en afgørende faktor for folkesundheden. Indikatoren er baseret på det gennemsnitlige antal dage, hvor en række udvalgte luftforurenende stoffer overskrider de fastsatte niveauer i byområder.

38. Der er medtaget en indikator for en mere effektiv forvaltning af naturressourcerne. Indikatoren for indsamlet, deponeret og forbrændt kommunalt affald afspejler samfundets produktions- og forbrugsmønstre. Målsætningen om en mere ansvarlig forvaltning af naturressourcerne bør afspejles i en reduktion af affaldsmængden og størst mulig genvinding og genbrug. I øjeblikket er der kun få tilgængelige data for en indikator vedrørende genvinding og genbrug, men dækningsgraden vil blive forbedret fremover.

V. Indikatorer, der er under udvikling

39. I sidste års meddelelse fra Kommissionen om strukturelle indikatorer præsenteredes 13 indikatorer, der bør udvikles. Siden meddelelsen blev offentliggjort i september 2000, og især siden Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001, har Kommissionen gjort store fremskridt med hensyn til udvikling af indikatorer.

40. For at sikre, at Kommissionens ressourcer ikke blev spredt over et alt for stort område, blev det besluttet at fokusere på udvikling af indikatorer inden for følgende områder: potentielt BNP, kvalitet i arbejdet, marginal (og gennemsnitlig) effektiv skatteprocent, erhvervsdemografi, videnøkonomi, e-samfund (især e-forvaltning), registrering af virksomheder, markedsstruktur i netværksindustrierne, social samhørighed og miljøbeskyttelse. Disse områder blev valgt på grundlag af prioriteterne i Kommissionens meddelelse fra sidste år og dem, der blev påpeget af Ministerrådet. Der udvikles især indikatorer i overensstemmelse med prioriteterne fra Det Europæiske Råd i Stockholm og Göteborg på sådanne områder som kvalitet i arbejdet, børnepasning, diskriminerende lønforskelle mellem mænd og kvinder og navnlig bæredygtig udvikling. De fremskridt, der er gjort på hvert af områderne, er sammenfattet i bilag 3.

41. Kommissionen overvejer også en metode baseret på sammensatte indikatorer. Sådanne indikatorer anvendes allerede i nogle af de mere detaljerede sektorale processer, såsom resultattavlen for innovation. Sammensatte indikatorer beregnes ved at vægte et sæt omhyggeligt udvalgte enkelte indikatorer, som giver en kort oversigt over hver enkelt medlemsstats fremskridt inden for et bestemt politikområde. Sammensatte indikatorer har den fordel, at de giver en bredere dækning af informationer, end det er muligt at medtage i den nuværende liste over strukturelle indikatorer, og de giver også mulighed for at reducere antallet af indikatorer, der er anført i listen. Eftersom sammensatte indikatorer indebærer, at der kan udledes stærke politiske signaler, må de være pålidelige og baseret på en sund metodologi. Det er derfor nødvendigt med en yderligere indsats for at udvikle sådanne indikatorer, undersøge, hvordan de kan integreres i listen over strukturelle indikatorer, og vurdere konsekvensen af de politiske signaler, de sender.

BILAG 1 - INDIKATORER TIL DEN SAMMENFATTENDE RAPPORT I 2002

>TABELPOSITION>

Nye indikatorer er angivet med fed skrift.

BILAG 2 - OVERSIGT OVER ÆNDRINGER I LISTEN OVER STRUKTURELLE INDIKATORER

>TABELPOSITION>

NB: "Ledighedsprocent" er flyttet fra beskæftigelse til generel økonomisk baggrund. "Økonomiens energi intensitet" er flyttet fra generel økonomisk baggrund til miljø.

BILAG 3 - INDIKATORER, DER ER UNDER UDVIKLING

1. Siden sidste års meddelelse om strukturelle indikatorer blev offentliggjort i september 2000, og navnlig siden Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001, har Kommissionen gjort store fremskridt med hensyn til udvikling af indikatorer.

2. Dette bilag beskriver de fremskridt, der er gjort på de områder, som Kommissionen har været særlig opmærksom på: potentielt BNP, kvalitet i arbejdet, marginal effektiv skatteprocent, erhvervsdemografi, e-samfund, registrering af virksomheder, markedsstruktur i netværksindustrierne, social samhørighed og bæredygtig udvikling. I dette bilag præsenteres ligeledes den nye liste over indikatorer, der bør udvikles.

3. Kommissionen overvejer også at udvikle sammensatte indikatorer. Inden for innovation og forskning er der gjort fremskridt med hensyn til to sammensatte indikatorer: "investering i den videnbaserede økonomi" og "resultater med hensyn til overgangen til den videnbaserede økonomi", og arbejdet skulle kunne afsluttes inden den sammenfattende rapport i 2003. Det er nødvendigt med en yderligere indsats for at vurdere de sammensatte indikatorers anvendelighed, undersøge, hvordan de kan integreres i listen, og vurdere konsekvensen af de politiske signaler, de sender.

Generel økonomisk baggrund

4. I forbindelse med Kommissionens arbejde med at udarbejde en indikator for potentielt BNP foretrækkes en produktionsfunktionsmetode frem for en statistisk metode. Selv om der er ved at være enighed om den nøjagtige metodologi, vil der imidlertid ikke foreligge en indikator i tide til den sammenfattende rapport i 2002.

Beskæftigelse

5. Der er udviklet en omfattende liste over indikatorer for kvalitet i arbejdet til Det Europæiske Råd i Laeken som led i en parallel proces. En af disse indikatorer, "livslang uddannelse", var allerede optaget på sidste års liste. Der er foreslået fire yderligere indikatorer som strukturelle indikatorer i år, og indikatorerne for "arbejdsulykker - med dødelig udgang og alvorlige" og "lønforskelle mellem mænd og kvinder" er optaget på dette års liste over strukturelle indikatorer. For at få yderligere oplysninger med henblik på analyse af lønforskellene mellem mænd og kvinder vil der blive arbejdet yderligere med data for løn til mænd og kvinder justeret med sådanne faktorer som alder, uddannelse/uddannelsesniveau, beskæftigelse, erfaringer og sektor.

6. Indikatorerne for "marginal effektiv skatteprocent" og "gennemsnitlig effektiv skatteprocent" defineres på basis af teknisk støtte fra OECD. Disse indikatorer tager især sigte på at indkredse henholdsvis fattigdoms- og arbejdsløshedsfælder. Dataene for 1999 forventes imidlertid ikke at foreligge i tide til den sammenfattende rapport i 2002.

Innovation og forskning

7. Der er udviklet tre indikatorer for e-samfundet. Til supplement af den eksisterende indikator for adgang til Internet blev der offentliggjort et første sæt data for "elevers adgang til online computere" i juni 2001. Eftersom mere end 90 % af EU's skoler nu er forbundet med Internettet, vil denne indikator måle elevernes reelle adgang til Internettet mere nøjagtigt. Den anden indikator "e-forvaltning" defineres som den gennemsnitlige procentvise brug af 20 grundlæggende offentlige tjenester, som er tilgængelige online. Da de endelige undersøgelsesresultater for denne indikator ikke vil foreligge før i november 2001, har det ikke været muligt at vurdere kvaliteten af dataene eller medtage den i dette års sammenfattende rapport. E-forvaltning er derfor medtaget som en indikator, der bør udvikles. Pilotdata for indikatoren "e-handels procentvise andel af omsætningen" (omfattende både e-handel mellem virksomheder og mellem virksomheder og forbrugere) vil foreligge i oktober 2001, og de fuldstændige data for 2001 i september 2002. Det har derfor heller ikke her været muligt at medtage denne indikator i den sammenfattende rapport, men den er medtaget som en indikator, der bør udvikles.

Økonomisk reform

8. Hvad angår markedsstrukturen i netværksindustrierne, er der indsamlet data fra Kommissionen og - via Eurostat - de nationale statistiske institutter. Dataenes kvalitet svinger fra industri til industri og alt efter, hvor nøjagtigt den valgte indikator er defineret. Der er imidlertid indsamlet nok data af tilstrækkelig god kvalitet til, at "den etablerede operatørs markedsandel" kan optages som indikator på listen. Det vil fremover være nødvendigt at foretage en yderligere forbedring af kvaliteten af indikatorerne på dette område i nært samarbejde med Eurostat og de nationale statistiske institutter.

9. Hvad angår erhvervsdemografi, skulle der sidst i 2002 kunne foreligge harmoniserede data for "virksomhedsoprettelser" og "nyoprettede virksomheders overlevelsesgrad" omfattende de fleste medlemsstater, og alle medlemsstaterne skulle være dækket i 2003. Som følge af tekniske vanskeligheder vil der først foreligge data om "virksomhedsnedlæggelser" i forbindelse med den sammenfattende rapport i 2004.

10. Der er ved at blive udviklet indikatorer for registrering af virksomheder som led i BEST-proceduren under det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd. Data fra denne øvelse vedrørende "den nødvendige tid til registrering af et selskab", "omkostningerne ved registrering af et selskab", "det samlede antal procedurer i forbindelse med registrering af et selskab" og "mindstekapitalkravene i forbindelse med registrering af et selskab" skulle kunne foreligge i marts 2002.

Social samhørighed

11. Udvalget vedrørende Social Beskyttelse har understreget det multidimensionale aspekt af social udstødelse. Der arbejdes med at udvikle tilstrækkelige indikatorer for f.eks. sundhed og socioøkonomisk status, boliger og levevilkår. Der er endvidere gjort fremskridt med hensyn til indsamling af mere ajourførte data fra European Community Household Panel (ECHP). 1998-dataene vil være de senest tilgængelige for den sammenfattende rapport i 2002, hvilket betyder, at den tidsmæssige forsinkelse er afkortet med et år i forhold til sidste år. Fremover vil sådanne indikatorer være baseret på den nye "Statistics on Income and Living Conditions" (EU-SILC), der forventes at give data, som kun er to år gamle. Der er endvidere ved at blive udviklet indikatorer for børnepasning, f.eks. gennem en revision af spørgeskemaet vedrørende undersøgelsen af arbejdsstyrken (EU Labour Force Survey), men dataene vil ikke være klar til den sammenfattende rapport i 2002.

Ny liste over indikatorer, der bør udvikles

12. Det foregående afsnit beskrev de områder, hvor der er sket betydelige fremskridt i det seneste år. I dette afsnit præsenteres den nye liste over indikatorer, der bør udvikles som anført nedenfor. Denne nye liste består af indikatorer, som er overtaget fra sidste års liste, for selv om der er gjort store fremskridt med hensyn til udvikling af disse indikatorer, var de ikke klar så tidligt, at de kunne optages på dette års liste. Dette gjaldt for potentielt BNP, marginal effektiv skatteprocent, erhvervsdemografi, e-handel og registrering af virksomheder. Nogle af de øvrige indikatorer er overtaget fra sidste år som følge af de små fremskridt, der blev gjort, fordi Kommissionens tjenestegrene måtte begrænse sig til at udvikle et overkommeligt antal indikatorer.

13. Blandt de nye indikatorer, der bør udvikles, er der tilføjet en indikator for børnepasningsmuligheder, hvilket er sket som reaktion på anmodningen fra Det Europæiske Råd i Stockholm om, at der udvikles indikatorer for dette spørgsmål. Der er tilføjet en indikator for e-forvaltning for at afspejle den politiske prioritet, denne indikator blev tillagt på rådet for det indre marked, og der er allerede sket store fremskridt med udviklingen af denne indikator. Indikatoren for investeringer i informations- og kommunikationstekno logi er tilføjet til listen over indikatorer, der bør udvikles, på grund af de tekniske problemer, der har betydet, at indikatoren for udgifter til informations- og kommunikationsteknologier måtte tages ud af listen over indikatorer. Finansiel integration er medtaget, hvilket afspejler behovet for en bedre indikator for integration af det finansielle marked end "kapitalfremskaffelse på aktiemarkederne", som påvirkes stærkt af konjunkturerne. På det nye område vedrørende miljø foreslås der seks indikatorer, som bør udvikles. Dette afspejler, at dette område for nylig er tilføjet til de strukturelle indikatorer, og at indikatorer for miljøet er forholdsvis underudviklede i forhold til de andre områder. Inden for dette område afspejler indikatoren for forventet levetid uden funktionshæmning det forhold, at et godt helbred er af afgørende betydning for et produktivt, tilfredsstillende og selvstændigt liv.

>TABELPOSITION>

Indikatorer, hvor der er sket fremskridt, er angivet med kursiv.

BILAG 4 - Definition, kilde, tilgængelighed og politisk målsætning bag de udvalgte indikatorer

Indikatorer for den generelle økonomiske baggrund

>TABELPOSITION>

* "Tidsserier" beskriver de år, for hvilke der foreligger data i de fleste medlemsstater.

(I) Beskæftigelse

>TABELPOSITION>

(II) Innovation og forskning

>TABELPOSITION>

(III) Økonomisk reform

>TABELPOSITION>

(IV) Social samhørighed

>TABELPOSITION>

(V) Miljø

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>