52001DC0140

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET - Virkning og indsatsområder Meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde i Stockholm den 23.-24. marts 2001

Indhold

1. Indledning

2. Hvordan påvirker eEurope det vidensbaserede samfund

2.1. Benchmarking: Billigere, hurtigere, sikrere Internet

2.2. Benchmarking: Investering i mennesker og kvalifikationer

2.3. Benchmarking: Stimulering af brugen af Internettet

2.4. Konklusion - eEurope's indvirkning på samfundet

3. Særlige indsatsområder fremover

3.1. Nyt regelsæt for elektroniske kommunikationstjenester

3.2. Højhastighedsinfrastruktur

3.3. e-Læring og e-færdigheder

3.4. e-Handel

3.5. Inddragelse i informationssamfundet

3.6. e-Forvaltning

3.7. Sikre net

3.8. Mobilkommunikation

4. eEurope+ - et initiativ fra og for kandidatlandene

5. De næste skridt

Meddelelse til forårstopmødet i Stockholm

eEurope - virkning og indsatsområder

Forord

I året, der er gået siden topmødet i Lissabon, har informationssamfundet i Europa gennemgået en betydelig udvikling. Næsten en tredjedel af alle husstande i EU har nu en internetforbindelse og godt totredjedele af alle europæere ejer en mobiltelefon. Næsten halvdelen af arbejdstagerne bruger pc'ere på arbejde. e-handel mellem virksomheder vokser og tvinger virksomheder til at omlægge deres aktiviteter. Det er blot begyndelsen. Kraftigere computere, mobiltelefoner med internetadgang, og hurtigere netværk ligger forude; sammen med dem vil hele økonomien blive lagt om. Kursfaldene på børserne, som delvist skyldtes overdrevne forventninger, afkræfter ikke denne analyse.

For at virkeliggøre den nye økonomis potentiale, er der behov for strukturreformer. De offentlige administrationer er ofte fastlåste i traditionelle arbejdsmetoder. Moderniseringen af den offentlige sektor er ikke længere primært et spørgsmål om at indføre ny teknologi, arbejdspraksis og regler må ændres for at man kan udnytte teknologien. Regeringerne er længere om at etablere elektroniske serviceydelser, elektroniske offentlige indkøb er endnu ikke en realitet ud over blot at acceptere bud indsendt via e-mail (for eksempel anvendes der ikke elektroniske markedspladser) og information fra den offentlige sektor, som er væsentlige for tillægstjenesteydelser er ikke let tilgængelige i alle medlemsstater. Der er gjort fremskridt på nogle områder, især hvad angår den hastighed, hvormed lovrammerne for den nye økonomi bygges op.

Internetsektoren er nu så stor, at den påvirker hele økonomien. Den offentlige sektor skal føre an i brugen af de nye teknologier, ikke halte bagefter. Den skal både etablere lovrammerne for, at den private sektor kan blomstre, og udnytte teknologien til at levere offentlige serviceydelser mere effektivt. Det Europæiske Råd bør understrege, at overgangen til informationssamfundet fortsat er afgørende for fremtidig vækst, og derfor er eEurope fortsat en væsentlig politisk målsætning.

1. Indledning

eEurope's målsætninger er at fremskynde overgangen til informationssamfundet i Europa og sikre, at dets fordele kommer inden for alle europæeres rækkevidde - alle medlemsstater, regioner og borgere. Fremskridt med at realisere disse målsætninger er blevet dokumenteret i Europa-Kommissionens [1] og det franske formandsskabs [2] rapporter, som blev fremlagt på Det Europæiske Råds møde i Nice. I den forbindelse konkluderede stats- og regeringscheferne:

[1] Opdatering af eEurope, KOM(2000) 783, november 2000, http://europa.eu.int/comm/information_society/eeurope/documentation/update/index_en.htm

[2] Formandsskabets note til Det Europæiske Råd i Nice om handlingsplanen for eEurope, samme webside som fodnote 1.

Det [Det Europæiske Råd] vil på sit møde i Stockholm behandle en indledende rapport om det bidrag, denne plan har ydet til udviklingen af et vidensbaseret samfund, og af de prioriteter, der skal fastsættes med henblik på den videre iværksættelse. I denne forbindelse vil det også blive undersøgt, hvordan denne plan bidrager til moderniseringen af den offentlige sektor i medlemsstaterne på baggrund af det møde, som ministrene for offentligt ansatte har holdt i Strasbourg.' [3]

[3] http://ue.eu.int/en/Info/eurocouncil/index.htm, Formandsskabets konklusioner, Det Europæiske Råd i Nice, afsnit 25.

Meddelelsen er Europa-Kommissionens bidrag til debatten og tager udgangspunkt i Kommissionens strategirapport til Stockholm-topmødet [4], idet den udbygger strategirapportens eEurope-element. Rapporten er også baseret på drøftelser med medlemsstaterne i Rådet og i ad-hoc arbejdsgrupper.

[4] Meddelelse fra Kommissionen Udnyttelse af Den Europæiske Unions potentiale: konsolidering og udbygning af Lissabon-strategien Europa-Kommissionens bidrag til forårsmødet i Stockholm den 23.-24. marts 2001, KOM(2001) 79.

Som anmodet om i Nice består meddelelsen af to dele - for det første en analyse af eEurope's virkning på det vidensbaserede samfund, herunder moderniseringen af medlemsstaternes offentlige sektor, og dernæst forslag til konkrete tiltag, så der kan gøres fremskridt inden for eEurope's vigtigste indsatsområder.

2. Hvordan påvirker eEurope det vidensbaserede samfund

Afsnittet ser på, i hvilket omfang det vidensbaserede samfund allerede har gjort sin indmarch i medlemsstaterne og giver et første overblik over resultaterne af eEurope-benchmarkingen. eEurope-benchmarkingen bygger på en række indikatorer, som blev vedtaget på Rådsmødet om det indre marked den 30. november 2000 [5]. De udvalgte indikatorer viser fremskridt inden for områder, som eEurope fokuserer på på medlemsstatsplan og indgår i den "åbne koordineringsmetode", så det er muligt at foretage en sammenlignende analyse mellem medlemsstaterne. Med tiden vil analysen også omfatte henvisninger til bedste praksis. Dermed kan der drages konklusioner om den førte politik og der kan identificeres områder, hvor indsatsen må styrkes.

[5] Listen findes i noten fra det franske formandsskab som under 2 ovenfor.

Der er allerede indsamlet data om flere af disse indikatorer og arbejdet med at indhente de resterende data fortsætter i de kommende måneder. Nærmere detaljer om de aktuelle resultater kan findes på eEurope-webstedet [6]. Der gives en første vurdering i nedenstående analyse, som også kan bruges til at identificere vigtige indsatsområder for eEurope med henblik på Det Europæiske Råds møde i Stockholm.

[6] http://europa.eu.int/comm/information_society/eeurope som snart får adressen http://europa.eu.int/eeurope.

2.1. Benchmarking: billigere, hurtigere, sikrere Internet

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

De private husstandes internetdækning udviser opmuntrende tegn på fremgang. I halvåret mellem marts og oktober 2000 voksede husstandenes internetdækning fra 18% til 28% i gennemsnit. Skønt der fortsat er forskelle medlemsstaterne imellem, har den hurtigste stigning været i medlemsstater med den laveste internetdækning.

Mange mennesker i Europa har adgang til Internettet uden for hjemmet, især på arbejde, skoler eller videregående uddannelsessteder. Når disse medregnes, kan i alt ca. 40% af EU's befolkning regnes for internetbrugere. Det inkluderer imidlertid lejlighedsvise brugere, og for at opnå mere pålidelige tal foretager Kommissionen en undersøgelse, der skal fastsætte antallet af regelmæssige brugere [7] i Europa.

[7] Man er nået til enighed om definitionen på en 'regelmæssig bruger' som en person, der bruger Internettet mindst en gang om ugen.

Højhastighedsinternet er først lige ved at blive indført i Europa. Teknologier som f.eks. ADSL (1,1% af EU's internethusstande) og kabelmodem (7,8%) er endnu ikke udbredt, men indførelse af konkurrence om adgang til abonnentnettet burde bringe priserne inden for flere husstandes rækkevidde. Åbningen af abonnentnettet er nu ved at blive gennemført efter at man sidst i december nåede til enighed på fællesskabsplan, og det vil fremme ADSL-tjenesternes udbredelse.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Kilde: OECD

Internetadgangsomkostningerne er faldet kraftigt siden eEurope blev lanceret. OECD anslår [8], at prisen på 20 timers internetadgang pr. måned uden for spidsbelastningsperioder (som er repræsentative for husstandenes forbrug) i gennemsnit faldt med 8,6% i EU mellem marts og september. For 40 timers adgang i spidsbelastningsperioder (som er mere relevant for erhvervslivet) er priserne på seks måneder faldet med 23%. Der er imidlertid væsentlige prisforskelle mellem medlemsstaterne, som generelt kan sammenholdes med dækningsgraderne.

[8] Communications Outlook 2001, OECD, endnu ikke udkommet.

Sikkerhedsproblemer, hvad enten de er reelle eller ej, anses generelt for at være en hindring for e-handel. Det fremgår af en undersøgelse fra Eurobarometer, som blev foretaget for eEurope i efteråret 2000, at ca. 17% af alle internetbrugere havde haft problemer. De fleste problemer vedrørte modtagelse af alt for mange uanmodede e-mails (9%), som snarere krænker privatlivets fred end er reel sikkerhedsrisiko. Viruser er imidlertid et stort sikkerhedsspørgsmål og ca. 8% af brugerne havde været ude for dem. Kun ca. 2% af brugerne havde været ude for kreditkortmisbrug.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Kilde: Eurobarometer (oktober 2000)

Hvad angår sikkerheden ved erhvervsnet, er der få data tilgængelige om dette emne, som naturligt nok er fortroligt. Blandt disse data er antallet af såkaldte SSL-servere (secure socket layer). Ifølge OECD havde USA seks gange så mange sikrede servere som EU opgjort pr. indbygger, og denne kløft har ikke indsnævret sig i perioden mellem undersøgelserne i marts og september 2000 [9].

[9] Netcrafts undersøgelser rapporteret i ,OECD Communications Outlook.

2.2. Benchmarking: Investering i mennesker og kvalifikationer

En stor procentdel af EU's skoler er nu udstyrede med pc'ere og har internetadgang. En Eurobarometer-undersøgelse i februar 2001 viser, at i gennemsnit var 94% af europæiske skoler udstyret med pc'ere og 79% havde internetadgang i uddannelsesøjemed. Resultaterne er relativt samstemmende for de fleste medlemsstater.

Hvad angår den teknologi, som skolerne bruger til internetadgang, anvender godt totredjedele (63%) en ISDN-forbindelse, mens de fleste andre bruger en standard opkaldslinie (34%). ADSL (4%), kabelmodem (6%) og satellitforbindelser (4%) er indtil videre marginale internetadgangsmåder for skolerne.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

De samlede tal fortæller ikke meget om, hvor let eleverne har ved at bruge pc'ere og Internettet. Her giver det gennemsnitlige antal elever pr. pc'er et bedre billede. Den gennemsnitlige skole i EU har en pc'er for hver 10 elever og en pc'er med internetadgang for hver 22 elever, men der er dog afvigelser i de enkelte medlemsstater. Resultaterne tyder på, at mange lande må øge indsatsen, hvis eEurope-målsætningen om digitale færdigheder skal nås.

I gennemsnit har 23% af EU-arbejdstagere modtaget formel IT-undervisning. Der er store forskelle blandt medlemsstaterne, og i nogle er niveauet for den formelle undervisning meget lavt. Ikke desto mindre bruger 45% pc'ere i forbindelse med deres arbejde.

Der findes data for 12 lande om antallet af offentlige internetadgangspunkter. Disse data viser, at de fleste medlemsstater har mindre end ét offentligt internetadgangspunkt pr. 10,000 indbyggere [10]. Brugerdata fra Eurobarometer viser, at under 3% af europæerne bruger offentlige adgangspunkter.

[10] SEC(2001) 222 af 7.2.2001,

Der er endnu ikke modtaget tal fra alle medlemsstater for antallet af IKT-relaterede videregående uddannelsespladser. En sammenligning af tallene viser store forskelle fra over 10% af alle uddannelsespladser til under 2%.

Allerede nu benytter 5,6% af alle arbejdstagere sig af telearbejde, men der er væsentlige forskelle blandt medlemsstaterne. Danmark ligger et godt stykke foran alle andre, idet 17,6% af arbejdstagerne regelmæssigt eller lejlighedsvist er telearbejdere. Bedste praksis i Danmark afspejler sandsynligvis, at telearbejdet understøttes af lovgrundlaget og positive skattemæssige og sociale rammer. Generelt har flere mænd end kvinder mulighed for telearbejde og det er mest udbredt blandt ledere. Nærmere oplysninger om fremskridt med informationssamfundets beskæftigelsesmæssige og sociale dimension findes i et nyt arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene10.

2.3. Benchmarking: Stimulering af brugen af Internet

e-handel er mindre udviklet i Europa end i USA. Eurobarometer-undersøgelsen konkluderede, at kun et mindretal af internetbrugere (under 5%) regelmæssigt køber på nettet, men ca. 25% køber "lejlighedsvist" eller "sjældent".

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Erhvervslivet er mere aktivt, hvilket ses af en stærk vækst i "business to business" e-handel. Sidste år viste en Eurobarometer-undersøgelse af virksomheder inden for visse nøglesektorer, der er involveret i Internettets udvikling, at selv inden for denne relativt informerede gruppe solgte kun lidt over en fjerdedel af dem enten til andre virksomheder eller forbrugere på nettet. Resultaterne viser, at e-handel har problemer med at komme rigtigt i gang i EU's erhvervsliv. Kommissionen iværksætter andre undersøgelser og analyser for at indhente flere oplysninger om, hvordan både forbrugere og virksomheder opfører sig on-line.

Brugen af elektroniske offentlige serviceydelser er allerede ved at vinde indpas i EU. Godt 25% af internetbrugere har besøgt offentlige websteder. Det meste af kommunikationen er passiv, dvs. informationssøgning og downloading. Kun 10% af brugerne har brugt offentlige websteder til at indsende formularer. Graden af interaktion varierer alt efter medlemsstaten, og i Nederlandene, Finland, Sverige og Danmark er den over dobbelt så højt som gennemsnittet.

Det fremgår af en Eurobarometer-undersøgelse fra foråret 2000 om lokale myndigheder, at interaktionsniveauet er lavt, idet undersøgelsen viser, at skønt 56% af de lokale myndigheder havde et websted, havde kun 28% af dem elektroniske udgaver af officielle formularer og kun 8% tillod, at borgerne indsendte formularerne pr. e-mail. Der arbejdes på at opnå et mere fuldstændigt billede med flere oplysninger om, hvad offentlige myndigheder egentlig tilbyder.

Man er ved at udarbejde andre indikatorer til brug for benchmarking af fremskridt med at gøre offentlige basisserviceydelser tilgængelige på nettet. Indtil nu har man fokuseret på at fastsætte en klar definition. Drøftelserne med medlemsstaterne har ført til et udkast til en liste over offentlige basisserviceydelser (vedlagt som bilag), som skal godkendes på Rådsmødet om det indre marked den 12. marts. Nu består udfordringen i at gennemføre forpligtelsen fra Lissabon og sikre, at alle borgere, også handicappede, har interaktiv adgang til disse tjenester.

En anden Eurobarometer-undersøgelse fra foråret 2000 viser, at næsten 50% af de almindeligt praktiserende læger havde internetadgang på arbejde. Tallene er højest i Sverige, Nederlandene og Danmark. Af undersøgelsen fremgik det også, at lægerne primært brugte Internettet til at konsultere faglige databaser og rådføre sig med andre læger. Interaktionsgraden med patienter er lav med kun 12%.

2.4. Konklusion - eEurope's indvirkning på samfundet

De digitale teknologiers indvirkning på markeder og beskæftigelsen er dokumenteret i vid udstrækning. Derimod er det meget vanskeligere at vurdere, hvilke virkninger de digitale teknologier har på samfundet, samspilsmønstre, værdier og anskuelser. Disse virkninger er subtile, er længere tid om at manifestere sig og kan fortolkes på mange måder.

Resultaterne af benchmarkingen viser, at de digitale teknologier bliver mere udbredte. Husstandsdækningen vokser hurtigt og antallet af brugere forøges hurtigt. En af de mest slående aspekter ved analysen er imidlertid, at de digitale teknologiers fulde potentiale for effektivitetsforbedringer endnu ikke udnyttes. Indtil videre er det ikke engang 5% af internetbrugere, der jævnligt køber på nettet og kun 10% kommunikerer elektronisk med deres myndigheder.

For at de nye teknologier kan udnyttes rigtigt, kræves der en indlæringsproces. Det er dog ikke blot et spørgsmål om at lære at bruge nye teknologier, det er også et spørgsmål om at tilpasse tidligere vaner og praksis. Det fulde potentiale for effektivitetsforbedringer gennem investering i digitale teknologier vil først fremgå, hvis institutioner, begreber og driftspraksis i den gamle økonomi tilpasses så mulighederne udnyttes. I Europa er tilpasningen inden for den offentlige sektor gået relativt langsomt indtil nu. Det er ikke længere et spørgsmål for teknikere; en effektiv overgang kræver, at politikerne fører an.

Den hurtige udvikling i informations- og kommunikationsteknologierne indebærer desuden en øget risiko for regionale skævheder hvad angår adgang til informations- og videnssamfundet. Offentlige myndigheder på alle niveauer - det være sig kommunale, nationale, regionale og lokale - må være særligt opmærksomme på denne risiko nu, hvor Europa i stigende grad udfordres af den globale konkurrence inden for dette område. Faren for, at der opstår en egentlig IT-kløft, betyder, at det er desto vigtigere, at myndighederne tager skridt til at håndtere udelukkelse fra informationssamfundet. De nye aktiviteter, som informationssamfundet genererer, har tendens til at være koncentreret i nogle få større byområder, hvilket fører til en koncentration af højhastighedsnet, som kun forbinder økonomierne i Europas centrale regioner.

For at behandle dette spørgsmål har Kommissionen anbefalet, at alle regionaludviklingsplaner bør omfatte aktiviteter, der fremmer adgang til informationssamfundet. For mål 1 regionerne alene anslås det, at der vil blive stillet fællesskabsmidler på 6 mia. EUR til rådighed i programperioden 2000-2006.

Ministrene for statsforvaltningerne mødtes i Strasbourg i november 2000 og vedtog en resolution om e-forvaltning. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på hvordan e-forvaltning påvirker offentlige administrationers strukturer og systemer, mulighederne for større samspil med borgerne og erhvervslivet, og mulighederne for paneuropæiske elektroniske serviceydelser. Et arbejdsprogram er under udarbejdelse og ventes vedtaget i første halvår af 2001. Kommissionen deltager aktivt i initiativet. Derudover er e-forvaltning blandt de højtprioriterede emner, der diskuteres med kandidatlandene for at forberede deres offentlige administrationer på tiltrædelsen.

Handlingsplanen eEurope 2002 og dens bidrag til den vidensbaserede økonomi og samfund kan kun iagttages over en længere periode. eEurope benchmarkingen måler udbredelsen. En bredere påvirkning af økonomien kan kun måles på mellemlang sigt, efterhånden som virkningen af den nye viden siver ind. Omfanget af virkningen afhænger af åbenheden overfor forandringer. Der er tegn på, at eEurope har medvirket til at skabe et miljø, der støtter denne fleksibilitet. Allerede nu kan man klart se, at eEurope har haft en effekt i form af hurtigere udvikling, aktivering og prioritetsfastsættelse. Dette påvises også i Kommissionens og formandsskabets rapporter til Det Europæiske Råd i Nice.

3. Særlige indsatsområder fremover

Da man ikke overalt er nået lige langt med opfylde målene for eEurope, har medlemsstaterne opfordret til, at deres gøres en yderligere indsats. Det Europæiske Råds møde i Stockholm er en lejlighed til styrke de centrale aktiviteter under eEurope yderligere. Nogle af de områder, der behandles i det følgende, er allerede omtalt i ovennævnte strategidokument fra Kommissionen. Andre emner er blevet drøftet i Rådets arbejdsgruppe vedrørende informationssamfundstjenester og i særlige workshopper i medlemsstaterne. Gennem dette samarbejde med medlemsstaterne og formandskabet er der udpeget otte særlige indsatsområder:

3.1. Nyt regelsæt for elektroniske kommunikationstjenester

Den igangværende liberalisering af telekommunikationsmarkedet er EU's vigtigste redskab til at skabe de nødvendige infrastrukturer for en dynamisk ny økonomi, der tilvejebringer nye tjenesteydelser og lavere priser for slutbrugerne. Det seneste fremskridt i denne forbindelse er indførelsen af ubundtet adgang til abonnentledninger, der er af afgørende betydning for udviklingen inden for højhastighedsadgang til Internettet. Det er vigtigt, at samtlige medlemsstater hurtigt gennemfører denne forordning til punkt og prikke.

Der er sket opmuntrende fremskridt i Rådet og Europa-Parlamentet, hvad angår det nye regelsæt. De udestående problemer må løses hurtigst muligt, uden at man går på kompromis med behovet for forenklede konkurrencefremmende og tilstrækkeligt harmoniserede lovrammer. Derfor har vedtagelse af regelsættet for elektronisk kommunikation og en hurtig gennemførelse i medlemsstaterne høj prioritet.

3.2. Højhastighedsinfrastruktur

Indførelsen af højhastighedsnet er primært en opgave for den private sektor på det konkurrencebaserede marked for kommunikationstjenester. Investeringer i bredbåndsinfrastruktur og nye markeder kræver gunstige lovrammer. Dette understreger igen, at det er vigtigt hurtigt at nå til enighed om det nye regelsæt.

*Trådløse multimediesystemer har potentiale for at blive en ny mulighed for bredbåndsadgang til Internet, der kan konkurrere med ADSL, kabel-tv og andre teknologier. Indførelsen af FWA-infrastruktur (Fixed Wireless Access) i de lave frekvenser (f.eks. 3,5 GHz) er også et middel til hurtigt at etablere bredbåndsforbindelse til Internet i landområder og tyndt befolkede områder. Det er vigtigt at harmonisere brugen af disse frekvenser i Europa, som CEPT allerede har fastlagt frekvensbånd til (dvs. fra 3,5 GHz til 40 GHz), for at denne teknologi kan udbredes yderligere. Derved vil erhvervslivet kunne opnå stordriftsfordele og således overvinde de omkostningsmæssige hindringer, der stadig står i vejen for en videre udbredelse af trådløse multimediesystemer. Medlemsstaterne bør opfordres til at koordinere frekvensallokeringer og tilladelsesvilkår for disse tjenester på EU-, europæisk og verdensplan.

*Digital-tv har et stort potentiale for at sikre bredbåndsadgang for en lang række husstande, der muligvis ellers ville være afskåret fra Internettet. Ved at tilbyde bredbåndsadgang via en velkendt skærm, der allerede er til stede i 97% af husstandene i EU, giver man folk, der tøver med at købe en computer, mulighed for at komme på nettet ved at foretage en væsentligt mindre investering. Medlemsstaterne bør samarbejde om at lette indførelsen af digital-tv-tjenester med internetadgang og fremme interoperabiliteten som led i frivillig industristyret standardisering.

*Der er behov for en ny internetprotokol for at udvide IP-nummerområdet og derved fremme udviklingen inden for mobilt Internet samt nye og mere sikre tjenester. Europa risikerer at løbe tør for IP-adresser i 2005, hvis der ikke skrides ind nu [11]. I øjeblikket er den nye internetprotokol, version 6 (IPv6), der giver et næsten ubegrænset adresseområde [12], gradvist ved at blive indført. Denne proces må imidlertid fremskyndes for at undgå flaskehalse og for at øge kvaliteten. Dette aspekt spiller en vigtig rolle for en lang række sektorer, der fremover vil producere varer med integreret internetadgang, herunder biler og forbrugerelektronik såvel som mobilkommunikation.

[11] Adresseområdet under IPv4 er begrænset til nogle få hundrede millioner entydige adresser, hvoraf 74% allerede er tildelt nordamerikanske organisationer.

[12] Teoretisk giver IPv6 mulighed for 6650 trilliarder adresser/m2.

-Medlemsstaterne bør forpligte sig til gradvist at indføre IPv6 i de offentligt ejede net, dvs. forskningsnet og administrationernes net.

-Kommissionen vil øge støtten til forsøgsplatforme via sine forskningsprogrammer, TEN-Telecom, og IDA-programmet.

-Kommissionen vil opfordre medlemsstaterne til at arbejde sammen med erhvervslivet i en ad-hoc-gruppe, der skal fremlægge forslag inden udgangen af 2001, om hvordan indførelsen af IPv6 kan fremskyndes.

3.3. e-Læring og e-færdigheder

Aftalen om at give skolerne internetadgang inden 2001 og sikre lærerne den nødvendige uddannelse inden 2002 var blandt de mest vidtgående forpligtelser, der blev indgået i Lissabon. Nu, hvor teknologien er på vej ind i klasselokalerne, opstår der nye udfordringer. Samtidig bliver det mere omfattende problem med manglende IT-færdigheder blandt arbejdstagerne mere presserende. Kommissionens strategirapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i Stockholm fremhæver IT-kvalifikationskløften som et højt prioriteret indsatsområde. Desuden understregede ministrene for beskæftigelse og telekommunikation på det nylige uformelle møde i Luleå, at dette problem må gribes an hurtigst muligt [13], og de udtrykte støtte til, at der oprettes en taskforce for kvalifikationer og mobilitet på det europæiske arbejdsmarked. Udfordringerne med hensyn til at sikre arbejdstagerne uddannelse og færdigheder inden for IT er blevet undersøgt nærmere som led i opfølgningen på 'Strategier for job i informationssamfundet'.

[13] http://eu2001.se/static/eng/docs/rundresa010305.asp

Der er fire områder, hvor det særlig haster med en målrettet indsats: lærerne skal uddannes; læseplanerne skal tilpasses, så Internettets potentiale udnyttes fuldt ud i undervisningen, herunder i forbindelse med innovative pædagogiske metoder; der skal sikres adgang til multimedieressourcer af høj kvalitet via bredbåndsforbindelser. På grundlag af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon og initiativet "eLearning: Overvejelser om fremtidens uddannelse" vil Kommissionen vedtage en handlingsplan for eLearning i marts 2001 for at mobilisere alle relevante fællesskabsprogrammer og -instrumenter med det formål at sætte skub i gennemførelsen af eLearning-initiativet og navnlig at mindske IT-kvalifikationskløften og øge IT-kundskaberne for alle i Europa. Medlemsstaterne og Kommissionen bør gennemføre retningslinjerne for beskæftigelsen i 2001, eEurope- og eLearning-initiativerne og sikre de nødvendige investeringer med henblik på at:

*sigte mod målet om mindst én multimediecomputer pr. fem elever

*fremskynde iværksættelsen af passende uddannelsesprogrammer inden for digitale teknologier, særlig rettet mod lærere og kursusledere

*tilpasse læseplanerne, så de fremmer nye lærings- og undervisningsmåder, der gør brug af Internet og multimedier

*opgradere uddannelsesinstitutionernes internetadgang til bredbånds forbindelse via ADSL, kabelnet, trådløs adgang og andre midler

*bidrage til, at der tilvejebringes multimedieindhold og -tjenester af høj kvalitet til undervisningsformål [14], herunder tjenester, der udnytter kulturarven, samt hensigtsmæssige virtuelle læresystemer

[14] Bl.a. gennem programmerne IST, eContent, Socrates og Leonardo.

*støtte forskning, via IST-programmet, om avancerede teknologier til e-læring, samt standarder herfor og anvendelsesområder, for at fremme overgangen i Europa til en effektiv vidensbaseret økonomi.

*mindske kvalifikationskløften inden for informations- og kommunikationsteknologi i EU, ved at angribe de strukturelle årsager, fremme livslang læring og bidrage til en udvidet dialog og øget samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og andre relevante parter.

3.4. e-Handel

For at øge retssikkerheden for både virksomheder og forbrugere er det nødvendigt, at direktiverne om elektroniske signaturer og e-handel, og navnlig oprindelseslandsprincippet, gennemføres hurtigt, så der skabes et sammenhængende retsgrundlag for elektronisk handel for hele EU. Dette er af afgørende betydning for, at de europæiske virksomheder og forbrugere kan købe og sælge på tværs af landegrænserne lige så let som på deres nationale marked. Der må imidlertid sættes yderligere ind på at øge forbrugertilliden til e-handel, hvis der skal ske en ændring i den skuffende lave udbredelse af e-handel mellem virksomheder og forbrugere.

Internettets grænseoverskridende dimension giver anledning til en række vigtige spørgsmål om retlig kompetence og gældende ret på globalt plan. Imidlertid må der sættes mere ind på udenretslige områder. Der må hurtigst muligt etableres systemer til konfliktløsning via nettet og adfærdskodekser for e-handel i EU og på verdensplan for at øge forbrugerne tillid og skabe et forudsigeligt grundlag for erhvervslivet. Kommissionen vil fremsætte konkrete forslag om, hvordan man fremmer udvikling og udbredelse af sådanne systemer.

Små og mellemstore virksomheder er ofte dem, der er mest tilbageholdende med at udvikle deres e-handelspotentiale, fordi de mangler kendskab til lovgrundlaget og frygter den nye teknologi. Kommissionen vil meget snart iværksætte sit 'digitaliseringsinitiativ' for at støtte de små og mellemstore virksomheder i deres forsøg på at gå ind i e-handel og handel på tværs af landegrænserne.

3.5. Inddragelse i informationssamfundet

Efterhånden som informationssamfundet trænger frem overalt, bliver det stadig vigtigere at sikre, at mindre gunstigt stillede ikke sakker bagud. Der er risiko for, at der opstår en IT-kløft, og derfor haster det med forebyggende tiltag for bestemte målgrupper. I den forbindelse skal både offentlige og private aktører mobiliseres.

Det Europæiske Råd understregede på mødet i Nice, at det er vigtigt at tage kampen op mod fattigdom og social udstødning i Europa, og lancerede en 'social inddragelsesproces' baseret på en åben koordineringsmetode. En af hovedmålsætningerne for denne proces er 'inddragelse i informationssamfundet', der går ud på at udnytte potentialet i det vidensbaserede samfund fuldt ud og sikre, at ingen udelukkes, idet der tages særligt hensyn til handicappedes behov.

*På mødet i Stockholm kunne Det Europæiske Råd opfordre medlemsstaterne til at sikre, at der tages fuldt hensyn til informationssamfundsdimensionen i de nationale handlingsplaner for social inddragelse, der skal foreligge i juni 2001.

*For at støtte denne proces vil ESDIS [15] udarbejde en rapport om inddragelse i informationssamfundet inden udgangen af 2001 med henblik på at opnå en bedre koordinering af politikkerne for at forhindre, at der opstår en IT-kløft i Europa.

[15] Gruppen på højt plan vedrørende beskæftigelse og den sociale dimension af informationssamfundet.

3.6. e-Forvaltning

EU-institutionerne og de nationale offentlige administrationer bør gøre deres yderste for at anvende informationsteknologi til at udvikle effektive serviceydelser for Europas borgere og virksomheder.

De offentlige administrationer bør:

*udvikle internetbaserede serviceydelser for at give borgere og virksomheder bedre adgang til det offentliges information og serviceydelser

*bruge Internet til at skabe større åbenhed i den offentlige administration og til at inddrage borgere og virksomheder i beslutningsprocessen på en interaktiv måde. Det offentliges informationsressourcer bør gøres lettere tilgængelige, både for borgerne og til kommercielt brug.

*sikre, at digitale teknologier, herunder åben software (open source software) og elektronisk signatur, udnyttes fuldt ud i den offentlige forvaltning

*etablere elektroniske markedspladser for elektroniske offentlige indkøb, baseret på de nye EU-rammer for offentlige indkøb.

IDA-programmet er et værdifuldt redskab til at støtte udviklingen af fælleseuropæiske interaktive offentlige serviceydelser samt sikre udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne.

3.7. Sikre net

Behovet for handling på området netsikkerhed er blevet stadig tydeligere i de senere måneder. En stigning i antallet af højt profilerede sabotagetilfælde, som f.eks. 'I Love You'-virusen og angreb, der sætter systemer ud af drift (Denial of Service attacks), har gjort befolkningen mere bevidst om risikoen for reel økonomisk skade som følge af manglende netsikkerhed.

På trods af det presserende behov for handling er der kun sket forholdsvis små fremskridt på dette område, ud over på smartkortområdet, hvor Kommissionen vil fremme gennemførelsen af "fælles krav" [16]. De manglende fremskridt skyldes områdets kompleksitet, hvad angår de politiske, organisatoriske og tekniske aspekter, Internettets decentraliserede og globale karakter og den enorme mængde forskellige applikationer, der skal have en passende grad af informationssikkerhed. Kommissionen har for nylig vedtaget en meddelelse om cyberkriminalitet [17], hvoraf det fremgår, at Kommissionen vil oprette et EU-forum for cybersikkerhed og cyberkriminalitet, men der må sættes yderligere ind på at forbedre netsikkerheden som sådan.

[16] De fælles krav (common requirements) findes på: www.cordis.lu/ist/ka2/smartcards.html

[17] Et sikrere informationssamfund: Højnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og bekæmpelse af computerrelateret kriminalitet, KOM(2000) 890, http://europa.eu.int/ISPO/eif/InternetPoliciesSite/Crime/crime1.html

Den 2. februar blev der afholdt et arbejdsmøde i Bruxelles med eksperter fra medlemsstaterne og erhvervslivet for at drøfte udviklingen af fælles strategier for nogle af disse spørgsmål. Der var enighed om, at der kan opnås konkrete fremskridt på følgende områder:

*Oprettelse af og samarbejde mellem 'IT-udrykningshold' (Computer Emergency Response Teams - CERT) der skal forebygge og gribe ind i kritiske situationer til gavn for virksomheder, offentlige organisationer og borgere i alle medlemsstater.

*Bedre samarbejde om netsikkerhed i EU med henblik på at dokumentere og analysere sikkerhedsproblemer, informere markedsdeltagerne og udtænke løsninger.

*Støtten til forskning og teknologisk udvikling på området netsikkerhed skal styrkes både på EU- og medlemsstatsplan.

3.8. Mobilkommunikation

Sideløbende med internetudviklingen har mobiltelefoni oplevet en stærk vækst i Europa. Den gennemsnitlige dækning er nu nået op på over 60% i EU. Den høje dækning burde give Europa et stort forspring inden for mobilt Internet, når tredjegenerationsnettene bliver indført. Forberedelserne til tredjegenerations systemerne er imidlertid blevet hæmmet af de høje udgifter til tilladelser i visse medlemsstater samt usikkerhed på højteknologiaktiemarkedet.

Drøftelser med medlemsstaterne har vist, at der er stor interesse for at skabe gunstige vilkår for mobilkommunikation for at sikre, at en af Europas mest dynamiske industrier fortsat vil spille en førende rolle. Dette kræver handling på følgende områder:

*Kommissionen har allerede fremlagt et beslutningsforslag om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Det Europæiske Fællesskaber. Det haster med at få vedtaget dette forslag.

*Indførelsen af IPv6 (jf. ovenfor) er vigtig for at opnå mobilt Internet af høj kvalitet.

*Der må ydes solid støtte til teknologisk udvikling via medlemsstaternes og Fællesskabets forskningsprogrammer, hvis Europa skal fastholde sin førerposition i fremtiden.

En analyse af status, hvad angår tilladelser til tredjegenerationssystemer i Europa og mere detaljerede forslag til tiltag, findes i en meddelelse fra Kommissionen om dette emne [18].

[18] Indførelse af mobilnet af tredje generation i EU: Status og vejen frem.

4. eEurope+: et initiativ fra og for kandidatlandene

Forberedelserne til udvidelsen hænger nøje sammen med nødvendigheden af at modernisere kandidatlandenes økonomier og institutioner. En sådan modernisering er et centralt mål for eEurope.

På den europæiske ministerkonference, der blev afholdt i Warszawa den 11.-12. maj 2000, anerkendte kandidatlandene de strategiske mål, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Lissabon, og de forpligtede sig til at tage EU-medlemsstaternes udfordring op ved at udforme deres egen eEurope-lignende handlingsplan, eEurope+, der skulle omfatte alle de strategiske mål i eEurope, men indeholde kandidatlandene egne særlige nationale tiltag og tidsplan.

Den Blandede Gruppe på Højt Plan vedrørende Informationssamfundet, der består af regeringsrepræsentanter for de central- og østeuropæiske lande, trådte sammen i oktober 2000 for at skitsere en sådan plan, eEurope+. Planen er nu ved at være færdig. Målene for initiativet er at:

*fremskynde vedtagelsen af EU-regelværket på områder, der har at gøre med informationssamfundet, harmonisering af retsgrundlaget og liberalisering af markederne

*gennemføre nationale handlingsplaner, der tager hensyn til målene for eEurope, samt foretage overvågning og benchmarking af fremskridtene mod disse mål

*øge bevidstheden om potentialet i den nye økonomi i erhvervslivet og befolkningen som helhed.

*fremme udveksling af bedste praksis

Medlemsstaterne bør derfor støtte kandidatlandenes initiativ og deres indsats for at gennemføre målene for eEurope+. Der kan f.eks. ydes støtte via de EU-programmer, som kandidatlandene har mulighed for at deltage i.

5. De næste skridt

Sidste år skete der flere vigtige gennembrud i internetudviklingen i Europa. Gennem eEurope-initiativet blev informationssamfundet et af nøgleelementerne i Lissabon-strategien. Dette engagement på højeste plan begynder at bære frugt, men den nuværende økonomiske situation gør eEurope endnu vigtigere end sidste år. Der er fortsat behov for at stimulere brugen af Internet og fremme strukturreformer for at høste det fulde udbytte af den nye økonomi.

Tiltagene under eEurope må fortsat prioriteres højt. Kommissionen vil løbende overvåge tiltagene for at sikre en effektiv gennemførelse. Desuden vil det bidrage til realiseringen af eEurope-målene, at indsatsområderne integreres i forskellige fællesskabspolitikker. Både de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og retningslinjerne for beskæftigelsen tager hensyn til målene for eEurope. Regionalpolitikken bidrager til eEurope-initiativets succes gennem initiativer som eRegio [19].

[19] Se "Regionerne og den nye økonomi" - Retningslinjer for EFRUs nyskabende aktioner for perioden 2000-2006, KOM(2001) 60.

eEurope-initiativet er kendt i store dele af erhvervslivet og i politiske kredse verden over og er i vidt omfang blevet efterlignet (senest i "eJapan"), men det kræver et vedvarende engagement fra de politiske beslutningstagere at holde processen i gang og målrette indsatsen på europæisk plan mod de centrale områder.

Benchmarkingaktiviteterne må konsolideres. Alle de undersøgelser og rundspørger, der er nødvendige for at få det første sæt indikatorer klar, vil blive iværksat i første halvår af 2001, og målet er at have et komplet sæt indikatorer klar inden udgangen af 2001. Værdierne vil derefter blive målt enten med et halvt eller et helt års mellemrum. Endelig vil resultaterne af benchmarking-aktiviteterne danne grundlag for udpegelse af bedste praksis og bidrage til, at man lærer af hinanden som led i den 'åbne koordineringsmetode'.

BILAG

Udkast til fælles liste over offentlige basisserviceydelser

I forbindelse med e-forvaltning danner følgende to indikatorer grundlag for benchmarking.

*Andelen af offentlige basisserviceydelser, der er adgang til via nettet

*Befolkningens brug af offentlige serviceydelser via nettet.

For at kunne bruge disse indikatorer i praksis er medlemsstaterne blevet enige om at opstille en fælles liste over 20 offentlige basisserviceydelser, 12 for borgerne og 8 for virksomheder. Fremskridtene med hensyn til at lægge disse serviceydelser ud på nettet vil blive målt ud fra en firetrinsskala: 1) anbringelse af information på nettet, 2) envejskommunikation, 3) tovejskommunikation og 4) komplette transaktioner via nettet, inklusive levering og betaling. Der vil blive indsamlet data to gange om året.

// Offentlige serviceydelser for borgerne

1. // Indkomstskat: selvangivelse, opgørelser

2. // Arbejdsformidlingskontorers jobsøgningstjenester

3. // Socialsikringsydelser (3 ud af de følgende 4):

*Arbejdsløshedsunderstøttelse

*Børnetilskud

*Lægeudgifter (refusion eller direkte afregning)

*Uddannelsesstøtte

4. // Personlige dokumenter (pas og kørekort)

5. // Indregistrering af biler (nye, brugte og importerede biler)

6. // Ansøgning om byggetilladelse

7. // Politianmeldelse (f.eks. af tyveri)

8. // Offentlige biblioteker (adgang til kataloger, søgeværktøjer)

9. // Attester (fødsels- og vielsesattester): anmodning og udstedelse

10. // Tilmelding til videregående uddannelse/universitet

11. // Anmeldelse af flytning (adresseændring)

12. // Sundhedsrelaterede serviceydelser (f.eks. interaktiv rådgivning om behandlingsmulighederne på forskellige hospitaler; aftaler på hospitalerne.)

// Offentlige serviceydelser for virksomheder

1. // Socialsikringsbidrag til ansatte

2. // Selskabsskat: selvangivelse, opgørelser

3. // Moms: erklæringer, opgørelser

4. // Registrering af nyt selskab

5. // Indsendelse af data til statistiske kontorer

6. // Tolderklæringer

7. // Miljørelaterede tilladelser (inkl. rapportering)

8. // Offentlige indkøb