52001AE0934

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder"

(2001/C 260/15)

Rådet besluttede den 16. marts 2001 under henvisning til EF-traktatens artikel 95 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Harry Byrne til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 27. juni 2001.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 383. plenarforsamling, mødet den 11. juli 2001, følgende udtalelse med 97 stemmer for og 1 imod.

1. Resumé af Kommissionens forslag

1.1. Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 satte 2005 som frist for implementering af Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser(1). Dette forslag til forordning er en vigtig del af denne plan.

1.2. Formålet med denne forordning er at sikre, at alle børsnoterede selskaber i EU pr. 2005 anvender vedtagne International Accounting Standards (IAS). Dette vil berøre de 7000 børsnoterede selskaber i EU.

1.3. De foranstaltninger, man er i færd med at træffe, vil også sikre, at EU kan medvirke til udarbejdelse af IAS i fremtiden.

1.4. Det er strategiske forretningsmæssige- og finansielle overvejelser snarere end tekniske regnskabsmæssige forhold, der er drivkraften bag denne ændring. Disse omfatter markedsføringspotentiale, grænseoverskridende fusioner og overtagelser, kommunikation med aktionærer og finansieringsmuligheder.

1.5. Kommissionen henleder opmærksomheden på, at syv medlemsstater (Østrig, Belgien, Tyskland, Frankrig, Finland, Italien og Luxembourg) allerede udtrykkeligt tillader børsnoterede selskaber at udarbejde deres koncernregnskaber i overensstemmelse med IAS.

2. Beskrivelse af forslagets indhold

2.1. Væsentlige krav

Fra senest 2005 skal alle børsnoterede selskaber i EU samt selskaber, der forbereder børsnotering på en reguleret børs, udarbejde koncernregnskab i henhold til vedtagne International Accounting Standards (IAS) (artikel 4). Vedtagne IAS er de standarder, der er vedtaget at skulle anvendes inden for EU i overensstemmelse med den foreslåede godkendelsesprocedure (artikel 6).

2.2. Medlemsstaternes beføjelser (artikel 5)

Medlemsstater kan:

- kræve eller tillade, at de virksomheder, der er nævnt i artikel 4, anvender vedtagne IAS i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskaber(2);

- kræve eller tillade, at ikke-børsnoterede selskaber anvender vedtagne IAS; eller

- kræve ensartet anvendelse af vedtagne IAS inden for større sektorer som bank- og finansieringssektoren, uanset om virksomhederne er børsnoterede eller ej.

2.3. Godkendelsesmekanisme

2.3.1. Godkendelsesmekanismen er et vigtigt element i den foreslåede forordning. For at sikre, at ingen IAS er behæftet med mangler, der gør dem uegnet til anvendelse inden for EU, vil alle IAS blive underlagt en godkendelsesmekanisme, som vil bestå af et kontrolniveau og et ekspertniveau.

2.3.2. Kontrolniveauet - regnskabskontroludvalget - vil bestå af repræsentanter fra alle medlemsstater og skal afgive udtalelse om, hvorvidt en IAS standard bør vedtages af EU eller ej og i givet fald fra hvilken dato.

2.3.3. Et regnskabsteknisk udvalg på ekspertniveau vil støtte Kommissionen. Det regnskabstekniske udvalg vil være af rådgivende karakter og have den ekspertise, der skal til for at vurdere standarderne. Herudover vil udvalget løbende følge processen med at sætte IAS-standarder og således være i stand til at øve indflydelse på udviklingen heri og kunne sikre rettidig beslutningstagen om nye standarder.

2.3.4. Kommissionen har til hensigt at lade alle eksisterende IAS-standarder og hermed forbundne fortolkninger, som er opført i bilaget til forordningen, omfatte af denne vedtagelsesprocedure senest pr. 31. december 2002.

2.4. Regnskabsdirektivernes rolle

2.4.1. De eksisterende EU-regnskabsdirektiver vil forblive i kraft og skal følges af alle virksomheder. Anvendelse af IAS vil blive et tillægskrav for alle børsnoterede virksomheder.

2.4.2. Kommissionen er allerede gået i gang med at ændre Fjerde(3) og Syvende(4) regnskabsdirektiv med henblik på at få dem bragt i overensstemmelser med IAS.

3. Generelle bemærkninger

3.1. ØSU er en varm tilhænger af forordningens målsætning, dvs. at etablere et fælles regnskabsgrundlag for EU for alle børsnoterede selskaber. Dette er vigtigt i relation til programmet for gennemførelse af det indre marked i relation til finansielle tjenesteydelser.

3.2. ØSU medgiver, at det valg, man træffer nu, er særdeles vigtigt, eftersom dette sandsynligvis vil blive udslagsgivende for al regnskabsaflæggelse i EU på længere sigt. ØSU er derfor af den opfattelse, at alle involverede parters interesser, fra investorer til ansatte, må tages i betragtning.

3.3. ØSU er klar over, at der kun er et begrænset antal valgmuligheder, hvis det fastsatte mål skal nås. Faktisk er det eneste alternativ at følge de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i USA, US GAAP(5). ØSU er af den opfattelse, at det ville være forkert af EU at overtage de amerikanske regnskabsaflæggelsesprincipper som global standard, blandt andet fordi EU's interesser slet ikke ville være afspejlet i udviklingen af disse standarder.

3.4. ØSU mener derfor, at IAS er den eneste internationalt anerkendte regnskabsstandard, som kan bruges til at realisere målet om udvikling af globale standarder via global deltagelse.

3.5. Størrelsen og betydningen af EU's økonomi taget i betragtning vil forslaget gøre EU til en grundpille i den internationale støtte til IASB(6) (som netop er blevet revideret og styrket). Selv om EU ikke vil komme til at deltage direkte, vil det sikre, at EU's interesser er godt repræsenteret i forbindelse med udviklingen af IAS; hertil kommer, at der i forvejen er fem europæiske medlemmer af IASB.

3.6. ØSU er klar over, at det er ca. 300 EU-virksomheder, der anvender de amerikanske regnskabsprincipper (US GAAP). Dette skyldes først og fremmest, at dette i dag er en betingelse for at opnå en såkaldt SEC (US Securities and Exchange Commission)-børsnotering, snarere end at de amerikanske GAAP har en egentlig selvstændig værdi.

3.6.1. ØSU tror, at den vej, man nu har valgt at gå, vil give IASB en betydelig støtte i bestræbelserne på at få SEC's godkendelse af at acceptere IAS-baserede regnskaber, der ikke er i overensstemmelse med US GAAP, selv om man er klar over, at dette næppe vil ske før 2005. Dette vil svare til den situation, hvor amerikanske virksomheder kan opnå EU-børsnotering på baggrund af deres US GAAP-baserede regnskaber.

3.7. ØSU mener, at alle parter på længere sigt ville være bedst tjent med en mulig tilnærmelse mellem IAS og US GAAP, og det skal bemærkes, at USA på trods af den amerikanske tilknytning til US GAAP er fuldt repræsenteret i IASB.

3.8. ØSU er enig med Kommissionen i, at den foreslåede forordning ikke alene vil bringe integrationen af de europæiske markeder for kapital og tjenesteydelser et skridt videre, men tillige være et incitament til investering i EU's børsnoterede virksomheder.

3.9. På linje med sin støtte til brugen af IAS bifalder ØSU også den godkendelsesmekanisme, som man er i gang med at oprette. Dette vil sikre, at man vil kunne undgå at implementere standarder i EU, som ikke er praktisk anvendelige.

3.9.1. Således vil IAS ikke automatisk gælde inden for EU, men først når de er vedtaget efter den godkendelsesmekanisme, i hvilken Regnskabskontroludvalget, som ledes af Kommissionen, og hvor alle medlemsstater er repræsenteret, har sagt god for dem.

3.9.2. Imidlertid har man for at kunne give en detaljeret teknisk vurdering oprettet et regnskabsteknisk udvalg, som beskrevet i betragtning 8 i forslaget til forordning.

3.9.3. På opfordring fra Kommissionen vil denne funktion blive varetaget og finansieret af et organ fra den private sektor ved navn EFRAG - European Financial Reporting Advisory Group(7). Som organ fra den private sektor vil dets anbefalinger ikke nødvendigvis skulle følges af Kommissionen, som skal afgive en rapport, der specificerer EFRAGS anbefaling og sin egen vurdering til Regnskabskontroludvalget, der på baggrund heraf træffer en afgørelse.

3.9.4. Dette organ vil ikke alene støtte godkendelsesmekanismen, men også sætte EU i stand til at overvåge og bidrage til udviklingen af fremtidige standarder.

3.9.5. ØSU kan varmt støtte Kommissionens tanke om, at hver enkelt IAS enten vil blive vedtaget eller forkastet i sin helhed. At indføre delvis vedtagelse eller modificerede versioner af IAS ville virke særdeles forvirrende og underminere principbeslutningen om at anvende IAS.

3.10. ØSU anbefaler, at medlemsstaterne, når de overvejer at anvende beføjelserne under artikel 5, er opmærksom på den potentielle indvirkning på (a) beskatningen af berørte virksomheder og (b) medarbejderinformationsniveauet.

3.11. Det ligger ØSU særligt på sinde, at små og mellemstore virksomheders (SMV) behov tilgodeses. ØSU noterer sig derfor med tilfredshed, at SMV vil være repræsenteret i EFRAG.

3.12. I betragtning af, at udviklingen på længere sigt sandsynligvis vil gå i retning af, at al regnskabsaflæggelse i EU vil tage sit udgangspunkt i IAS, skal ØSU også foreslå, at IASB allerede nu opfordres til at starte processen med at udvikle - i relation til SMV'er - bedre egnede standarder eller regelsæt; de øgede rapporteringskrav for børsnoterede virksomheder kommer oveni. Eftersom nogle SMV'er vil blive fremtidens børsnoterede virksomheder, ville dette muliggøre en relativt let overgang for SMV'er, hvis dette bliver aktuelt.

3.13. Hensigten med at indføre IAS ville blive undermineret, hvis standarder blev forkastet i andet end yderst sjældne tilfælde. ØSU håber, at EU-ekspertinvolveringen i standardetableringsprocessen og IASB's anerkendelse af værdien af at opretholde EU-støtte vil sikre, at forkastelse kun sjældent kommer på tale - om overhovedet.

3.14. ØSU ønsker over for Kommissionen at understrege, at den må garantere, at alle IAS og forbundne fortolkninger vil foreligge på samtlige fællesskabssprog.

3.15. ØSU er klar over, at bank- og forsikringsverdenen er bekymret over visse aspekter af den mulige indførelse af bogføring af finansielle instrumenter til fuld dagspris under en fremtidig IAS, og at dette spørgsmål overvejes af Kommissionen. Spørgsmålet vil også blive underkastet de gængse høringsprocedurer, som anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af nye regnskabsstandarder. ØSU er sikker på, at man vil finde en tilfredsstillende løsning.

3.16. ØSU bemærker, at det ifølge artikel 2 er muligt at anvende "tilsvarende regnskabsstandarder". ØSU forstår, at Kommissionen alene har til hensigt at anvende denne bestemmelse midlertidigt, indtil en passende IAS foreligger. ØSU mener, at artikel 2 bør ændres, så dette klart fremgår.

3.17. Indførelsen af de foreslåede regnskabsaflæggelseskrav for børsnoterede virksomheder må, hvis de skal have den ønskede effekt, understøttes af kontrolforanstaltninger, der sikrer, at reglerne efterleves. ØSU foreslår, at den pågældende virksomheds revisorer lader det fremgå af deres beretning, om regnskaberne er afgivet i overensstemmelse med IAS. Hvis ikke, bør de nationale myndigheder i den givne medlemsstat have bemyndigelse til at anmode virksomheden om at genudsende regnskabet i korrekt form.

3.18. ØSU noterer sig, at forordningens virkemåde vil blive taget op til vurdering senest den 1. juli 2007, og afgiver gerne kommentarer til denne revision, når det bliver aktuelt. ØSU er af den opfattelse, at det vil være særlig vigtigt at gennemgå godkendelsesmekanismens virkemåde for at sikre, at formålet med at anvende IAS inden for EU opfyldes.

4. Konklusion

4.1. ØSU er en varm tilhænger af målsætningerne i den foreslåede forordning og tror, at vedtagelsen af IAS er den eneste praktisk mulige måde at nå disse.

4.2. ØSU går tillige stærkt ind for godkendelsesmekanismen, som udgør retsgrundlaget for anvendelsen af IAS og en procedure til evaluering af deres egnethed. ØSU tror, at tidlig EU-involvering i udarbejdelsen af alle nye IAS er den bedste måde at beskytte europæiske interesser på.

4.3. ØSU understreger behovet for en fremadrettet planlægning for at imødekomme behovene hos SMV'er og andre enheder, der ikke er umiddelbart berørt af den foreslåede forordning, så man ender med at have et solidt fælles grundlag for regnskabsaflæggelse i EU som en nødvendig del af det indre marked.

4.4. ØSU finder det vigtigt, at relaterede emner, så som beskatning og medarbejderinformation, ikke bliver negativt berørt af de nye forslag.

4.5. ØSU skal atter understrege, at fuld adgang til IAS og forbundne fortolkninger på alle fællesskabssprog er et ufravigeligt krav.

4.6. ØSU skal henlede opmærksomheden på behovet for foranstaltninger, der sikrer fuld overensstemmelse med de nye rapporteringskrav.

4.7. Endelig skal ØSU foreslå, at EU anvender sin indflydelse til at tilskynde IASB til at indgå i en dialog med de tilsvarende amerikanske instanser for at bane vejen for en i sidste ende fælles international ramme for regnskabsaflæggels.

Bruxelles, den 11. juli 2001.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(1999) 232 endelig af 11.5.1999.

(2) Dvs. kretidselskabets eget regnskab i modsætning til koncernens konsoliderede regnskaber.

(3) 78/660/EØF, EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.

(4) 83/349/EØF, EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.

(5) "Generally Accepted Accounting Principles"/almindeligt anerkendte regnskabsprincipper.

(6) "International Accounting Standards Board" (tidligere "Internationale Accounting Standards Committee").

(7) EFRAG udgøres af følgende organer:

CEA - Den Europæiske Forsikringskomité,

EFAA - European Federation of Accountants and Auditors for SMEs,

EFB - European Banking Federation,

EFFAS - European Federation of Financial Analysts Societies,

ESBG - European Savings Bank Group,

FEE - Sammenslutningen af Europæiske Forlæggere,

FESE - Federation of European Stock Exchanges,

GEBC - European Group of Co-operative Banks,

UNICE - Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa,

UPEAME - European Association of Craft and Small and Medium-sized Enterprises.