EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52000PC0525

Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, litra c), om Europa-Parlamentets ændringerne til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften, om ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

/* KOM/2000/0525 endelig udg. - COD 98/0333 */

52000PC0525

Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, litra c), om Europa-Parlamentets ændringerne til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften, om ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 /* KOM/2000/0525 endelig udg. - COD 98/0333 */


UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, litra c), om Europa-Parlamentets ændringerne til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

1998/0333 (COD)

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, litra c), om Europa-Parlamentets ændringerne til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften

1. Baggrund

- Forslaget blev forelagt Rådet den 1. december 1998 (KOM(1998)591-1998/0333 COD - EFT C 53, 24.02.1999, s.8).

- Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog en positiv udtalelse (ingen ændringsforslag) den 25. marts 1999 (ØSU/1999/333). Regionsudvalget besluttede på sit møde den 28. juni 1999, at det ikke ville afgive nogen udtalelse.

- Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse (ved førstebehandlingen) på mødet den 2. december 1999.

- Kommissionen vedtog det ændrede forslag den 11. april 2000 (KOM/2000/223 - 1998/0333 (COD)).

- På mødet den 13. december 1999 nåede Rådet enstemmigt til politisk enighed med henblik på vedtagelse af en fælles holdning.

- Rådets fælles holdning blev vedtaget den 10. april 2000.

- Den 6. juli 2000 vedtog Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen Rådets fælles holdning med et ændringsforslag.

- Denne udtalelse indeholder Kommissionens holdning til Europa-Parlamentets ændringsforslag i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, stk. 2 c).

2. Formålet med Kommissionens forslag

Formålet med dette direktiv er at opstille grænseværdier for benzen- og carbonmonoxidkoncentrationerne i luften for at beskytte menneskers sundhed som krævet i henhold til artikel 4 i forbindelse med bilag I i Rådets direktiv om vurdering og styring af luftkvalitet (96/62/EF).

3. Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringsforslag

3.1. Parlamentets ændringsforslag ved andenbehandlingen

Parlamentets ændringsforslag tilføjer i betragtning 10 i den fælles holdning kravet om, at i forbindelse med genbehandlingen i 2004 bør ikke alene luftforureningen udendørs, men også luftforureningen indendørs tages i betragtningen. Selv om direktivet udelukkende drejer sig om luften udendørs, er Kommissionen enig i, at alle aspekter af sundhedsvirkningerne bør tages i betragtning under genbehandlingen. Kommissionen accepterer derfor ændringsforslaget.

3.2. Ændret forslag

Kommissionen vil ikke udarbejde et ændret forslag, men opfordrer Rådet til at tage hensyn til denne udtalelse, når det overvejer Europa-Parlamentets ændringsforslag.

I henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som anført ovenfor.

Top