52000DC0692

Finansielle Tjenesteydelser - Prioriteter og Fremskridt - Tredje Rapport

(forelagt af Kommissionen)

Resumé

Denne tredje rapport om de fremskridt, der gøres i gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser bekræfter, at situationen i det store og hele fortsat er tilfredsstillende, om end der kan udtrykkes betydelige forbehold på visse områder. Der er endnu ikke sket det nødvendige afgørende gennembrud for at overholde 2005-fristen, som stats- og regeringscheferne fastsatte på Det Europæiske Råds møde i Lissabon. Kommissionen kan ikke tillade yderligere forsinkelser for de mange initiativer, lovgivningsmæssige eller andre, som blev lovet i handlingsplanen. Forslagene bør vedtages og gennemføres endnu hurtigere, navnlig de lovgivningsmæssige forslag, som lige er blevet eller meget snart vil blive forelagt.

Kommissionen har på anmodning fra ØKOFIN-Rådet gennemgået handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser for at finpudse prioriteterne og har for hver enkelt af disse peget på en kritisk vej, som bør følges, hvis 2005-fristen skal overholdes. Kommissionen foreslår en række kritiske prioriteter for de kommende seks måneder for hver af institutionerne. Listen kan tages op til fornyet overvejelse og udvides i efterfølgende statusrapporter for at holde tempoet hen imod 2005-fristen. Kommissionen understreger imidlertid i denne henseende, at der sideløbende skal ske fremskridt for samtlige handlingsplanens tiltag for at undgå mindre optimale vilkår for EU's politik for kapitalmarkederne og de finansielle tjenesteydelser.

I rapporten tages det tillige til efterretning, at der er nedsat et vismandsudvalg, som under ledelse af Baron Lamfalussy skal frembringe en interimrapport til ØKOFIN-Rådets møde den 27. november (hvor også denne rapport skal drøftes). For at forbedre koordineringen mellem institutionerne er der nedsat den såkaldte "2005-gruppe". Der er ligeledes iværksat et forsøg på at indføre benchmarking. Disse tiltag vil efter Kommissionens mening bidrage til at opfylde handlingsplanens mål.

Indledning

Det Europæiske Råd tog på mødet i Lissabon i marts et vigtigt politisk skridt hen imod et integreret marked for kapital og finansielle tjenesteydelser i EU. Stats- og regeringscheferne anerkendte den centrale rolle, som effektive finansielle markeder spiller for konkurrenceevnen i Europa på lang sigt og for udviklingen af den nye økonomi - hvor Unionen har sat sig som strategisk mål at blive "...den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed...". Det Europæiske Råd stillede derfor på mødet i Lissabon krav om, at handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser skulle gennemføres inden 2005. Det Europæiske Råd lagde tillige stor vægt på de prioriterede tiltag for de finansielle engrosmarkeder, og kravet om at fremskynde deres gennemførelse viser, hvor vigtige disse markeder er for den økonomiske vækst og behovet for at følge med i den hurtige markedsudvikling. Indførelsen af euroen har ved at fjerne en betydelig årsag til markedssegmenteringen - forskellige valutaer - øget de mulige fordele, der er forbundet med et fælles marked for finansielle tjenesteydelser. Euroen virker også som en vigtig katalysator for integreringen af EU's finansielle markeder.

Finansielle tjenesteydelser er en af de sektorer, hvor Europa har størst mulighed for at stimulere økonomisk vækst, forbedre erhvervsproduktiviteten og øge jobskabelsen. Integreringen af de finansielle markeder vil føre til store fordele for samtlige økonomiske sektorer, samtidig med at forbrugeren får et større udvalg, bedre mulighed for besparelser og større afkast på deres investeringer. Effektive og gennemsigtige finansielle markeder bidrager også til at optimere kapitalallokeringen. Den lettere adgang til egenkapitalfinansiering og risikovillig kapital sætter SMV og iværksættervirksomheder i stand til fuldt ud at udnytte deres vækst- og jobskabelsespotentiale. Der er allerede gjort store fremskridt, selv om Europa endnu ikke har opnået samtlige fordele ved det indre marked for finansielle tjenesteydelser. Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser [1] redegør i detaljer for det arbejde, der skal fuldføres for at få den fulde fordel af et fuldstændigt integreret europæisk marked for finansielle tjenesteydelser og kapital. Rådet har opfordret Kommissionen til løbende at rapportere om de fremskridt, der gøres. Denne rapport, som er den tredje i rækken, fremlægges på et tidspunkt præget af hurtige infrastrukturforandringer på EU's værdipapirmarkeder. Det vismandsudvalg, der er nedsat med Baron Lamfalussy som formand, undersøger vilkårene for en regulering af EU's værdipapirmarkeder og skal fremlægge sin foreløbige rapport den 9. november (den endelige rapport skal fremlægges medio februar).

[1] {0>Financial Services - Implementing the Framework for financial markets: Action Plan.<}42{>Finansielle tjenesteydelser - etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan<0} {0>Commission Communication of 11.05.1999 COM(1999)232<}0{>Meddelelse fra Kommissionen af 11. maj 1999 - KOM(1999) 232.<0}

Kommissionen har på anmodning fra ØKOFIN-Rådet gennemgået handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser for at finpudse prioriteterne og har for hver enkelt af disse peget på en kritisk vej, som bør følges, hvis 2005-fristen skal overholdes. De ti prioriterede tiltag for et integreret engrosmarked betyder en stor forbedring af investeringsklimaet og vilkårene for at rejse kapital overalt i EU, ligesom der skabes en gennemsigtig basis, så der kan omstruktureres på tværs af grænserne. Der er behov for at prioritere de retlige rammer, så EU's forbrugere får den nødvendige information og beskyttelse, og der kan oprettes nye distributionskanaler og indføres ny markedsføringsteknologi overalt i Europa. Der foreslås prioriteret en række sunde tilsynsregler for at imødekomme industriens behov for konsolidering, tage højde for udviklingen på de finansielle markeder og fastholde finansiel stabilitet i EU. For at forbedre koordineringen mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet er der nedsat en gruppe på højt plan ("2005-gruppen"), som skal bidrage til at forbedre koordineringen mellem institutionerne. De næste måneder får afgørende betydning. Kommissionen vil forelægge mange forskriftsmæssige tekster. Det er nu, der skal findes den politiske vilje til at skabe tilstrækkelige fremskridt.

I Fremskridt i gennemførelsen af Handlingsplanen for Finansielle Tjenesteydelser [2]

[2] Første Rapport, se Handlingsplanen for Finansielle Tjenesteydelser - Statusrapport, november 1999. Anden Rapport, se Handlingsplanen for Finansielle Tjenesteydelser - Statusrapport, juni 2000. Kan hentes på Internettet: http://europa.eu.int/comm/internal_market.

Denne tredje rapport om fremskridt i gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser er endnu en gang udarbejdet med assistance fra ØKOFIN-ministrenes personlige repræsentanter, der mødtes i Politikgruppen for Finansielle Tjenesteydelser. Situationen er i det store og hele fortsat tilfredsstillende, selv om der er en række punkter, der vækker til bekymring, ligesom man kan være bange for, at hvis der ikke gøres en bedre indsats i løbet af de kommende måneder, så vil handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser ikke kunne holde det nødvendige tempo for at kunne overholde den ambitiøse 2005-frist. I bilaget er opstillet en analyse af de enkelte tiltag og en vurdering af status. Der er syv områder, som er gennemført på vellykket vis. For 29 af de 42 tiltags vedkommende er der gjort fremskridt hen imod handlingsplanens mål. For 6 af tiltagenes vedkommende mener Kommissionen, at der kun kan konstateres utilstrækkelige (eller ingen) fremskridt.

Områder, hvor der er behov for en hurtig indsats

På trods af gentagne politiske tilkendegivelser på højeste plan er der kun sket ringe fremskridt med statutten for det europæiske selskab. Det har haft konsekvenser for to andre forslag på det selskabsretlige område (tiende selskabsretsdirektiv og fjortende selskabsretsdirektiv). Selve forordningen giver nu ikke længere anledning til nogen materielle vanskeligheder. Derimod er direktivet blokeret, fordi en enkelt medlemsstat afviser i tilfælde af en fusion at tillade personale at deltage i selskabsorganerne, hvis en sådan deltagelse kræves af mere end 25% af de ansatte. Den blokerende medlemsstat vil kun acceptere personaledeltagelse, hvis kravet fremsættes af et flertal af de ansatte. Der mangler også fremskridt med hensyn til Kommissionens meddelelse om svig og forfalskning i betalingssystemer. Kommissionen vil forelægge denne inden årets udgang. Tre medlemsstater (FR, IT, LUX) er forsinkede med hensyn til deres gennemførelse af direktivet om endelig afregning. Kommissionen har indledt overtrædelsesprocedurer over for disse tre medlemsstater.

Der sker støt fremskridt....

Vedrørende forbruger- og detailtjenestespørgsmål har Kommissionen fremskyndet sit arbejde for at øge forbrugernes tillid til et EU-marked for finansielle detailtjenester. Lovgivningsforslaget om forsikringsmæglere blev forelagt i september Drøftelserne i Rådet og Europa-Parlamentet om direktivforslaget om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser er fortsat en prioritet for Rådets formandskab. Kommissionens meddelelse om en politik for elektronisk handel med finansielle tjenester forventes forelagt inden årets udgang.

Der sker hurtige fremskridt med hensyn til de konkrete bestræbelser fra såvel Kommissionens som de nationale myndigheders side for at nå til enighed om de procedurer, der skal sikre effektive udenretslige klagemuligheder på tværs af grænserne overalt i Europa. Et netværk af nationale organer, der beskæftiger sig med forbrugerklager, skal samarbejde og yde hinanden bistand i tilfælde af grænseoverskridende problemer. De nationale organer udarbejder for øjeblikket en hensigtserklæring som et nødvendigt grundlag for et godt samarbejde om sådanne ordninger. Grænseoverskridende betalinger nyder fortsat allerstørste opmærksomhed efter indførelsen af euroen. Kommissionen og ECB opfordrer kraftigt banksektoren til at forbedre deres ordninger for grænseoverskridende betalinger for tjenester inden for dette område. Der er gjort gode fremskridt med hensyn til standardisering af den nødvendige informationsgivning i forbindelse med billig direkte behandling af grænseoverskridende betalinger. Kommissionen og ECB har også opfordret til, at de af pengepolitiske årsager indførte rapporteringsforpligtelser for bankerne i forbindelse med grænseoverskridende betalinger fjernes.

For engrosmarkedernes vedkommende er der gjort rimelige fremskridt. Der blev den 17. juni opnået politisk enighed om direktivforslaget om overtagelsestilbud, omend procedurerne endnu ikke er afsluttet i Parlamentet. Kommissionens meddelelse om Unionens fremtidige regnskabsstrategi fik ØKOFIN-Rådets fulde opbakning i juli. Kommissionen vil inden længe forelægge et direktivforslag om børsnoterede selskabers forpligtelse til at aflægge regnskaber i henhold til de internationale regnskabsstandarder (IAS). Kommissionen forelagde den 11. oktober sit forslag til direktiv om tilsyn med tillægspensionsfonde. Kommissionens meddelelse om anvendelse af en adfærdskodeks i henhold til artikel 11 i investeringsservicedirektivet (ISD) og meddelelsen om investeringsservicedirektivet (ISD) vil blive forelagt i løbet af de kommende måneder samtidig med forslag til direktiver om "markedsmanipulation" og om grænseoverskridende brug af sikkerhedsstillelse. På ØKOFIN-mødet den 17. oktober blev der nået til politisk enighed om det første forslag om kollektive investeringsinstitutter.

For tilsynsreglernes vedkommende har Rådet og Europa-Parlamentet vedtaget direktivet om e-penge og direktivet om ændring af forsikringsdirektiverne og investeringsservicedirektivet for at tillade informationsudveksling med tredjelande. Der er opnået politisk enighed om direktivforslagene om sanering og likvidation af kreditinstitutter og forsikringsselskaber. Der er også opnået politisk enighed om forslaget om ændring af direktivet om hvidvaskning af penge. Kommissionen har også foreslået et direktiv om nye solvenskrav for forsikringsselskaber og vedtaget sin henstilling om afgivelse af oplysninger om finansielle instrumenter. Gennemgangen af reglerne for kapitalgrundlaget for banker fortsætter (sideløbende med drøftelserne i G-10 Basel-komitéen om banktilsyn). Arbejdet med tilsynet med finansielle konglomerater forløber planmæssigt med henblik på udarbejdelse af et direktivforslag i begyndelsen af næste år. Kommissionen undersøger muligheden for at etablere en sådan ramme for genforsikring, hvor der for øjeblikket ikke findes nogen retlige rammer.

Beskatning - fremskridt efter Feira

Det Europæiske Råd nåede i Feira til enighed om en gradvis udvikling hen imod udveksling af oplysninger som grundlag for en beskatning af ikke-resident opsparing. Arbejdet i Rådet skrider støt frem hen imod opnåelse af enighed om direktivets væsensindhold, muligvis inden årets udgang. Arbejdet i Rådets arbejdsgruppe om gennemførelse af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning fortsætter ligeledes. I Politikgruppen for Beskatning vil arbejdet om beskatning af tillægspensionsfonde fortsat blive drøftet som en prioriteret målsætning.

Handlingsplanen for risikovillig kapital skrider også frem.....

Det Europæiske Råd prioriterede i Lissabon udviklingen af et fælleseuropæisk marked for risikovillig kapital højt. Navnlig opfordrede Rådet til, at handlingsplanen for risikovillig kapital iværksættes inden 2003. Kommissionen vedtog den 18. oktober to meddelelser. Den første vedrører en revidering af strategien for opbygning af et EU-marked for risikovillig kapital i lyset af Lissabon-konklusionerne og redegør for de fremskridt, der er gjort i forbindelse med handlingsplanen. Meddelelsen indeholder et bilag med en beskrivelse af overvågnings- og benchmarkingmekanismen, som skal danne grundlag for den kommende rapport om gennemførelsen af handlingsplanen for risikovillig kapital. Den anden meddelelse er en rapport om den igangværende gennemgang af Den Europæiske Investeringsbanks og Den Europæiske Investeringsfonds finansielle instrumenter og om sammenhængen mellem Fællesskabets finansielle instrumenter. De finansielle tiltag under handlingsplanen for risikovillig kapital er inkorporeret i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og bør derfor også tage højde for de særlige behov, der gælder for vækststærke SMV. I udviklingen af EU-markedet for risikovillig kapital vil det navnlig blive vigtigt, at der betids vedtages (i) et direktiv om tilsyn med tillægspensionsfonde, (ii) to direktiver om kollektive investeringsinstitutter, (iii) en ændring af de to direktiver om prospekter, og (iv) en lovgivningsmæssig opfølgning på meddelelsen om EU's regnskabsstrategi.

II Der bør prioriteres korrekt

Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser indeholder allerede en vejledende tidsplan og liste over prioriterede tiltag. ØKOFIN-ministrene har imidlertid opfordret Kommissionen til at fremlægge en mere gennembearbejdet (og begrænset) liste over specifikke prioriteringer og pege på en vejledende kritisk vej for hver enkelt. Kommissionen har allerede gjort dette, men der er fortsat en række vigtige hensyn, der bør tages. Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser bør efter Kommissionens mening fortsat udgøre arbejdsgrundlaget, hvis 2005-fristen skal overholdes. Selv om en række nøgleforanstaltninger understreges (i bilaget med en (), bør denne overordnede betragtning ikke forglemmes. For det andet har Kommissionen ikke, selv om de identificerede prioriteter er mange, set sig i stand til at forkorte listens længde uden at det går ud over politiske nøgleområder. For det tredje vil det tunge ansvar, der hviler på Kommissionen for øjeblikket med hensyn til at forelægge til forslag, hvoraf de syv er direktivforslag, i løbet af de næste seks måneder, naturligvis efterfølgende blive lagt over på Rådet og Europa-Parlamentet. Disse institutioner må gøre deres yderste for at minimere flaskehalse og forsinkelser.

Nye udviklinger

Etableringen af 2005-gruppen vil sikkert blive til stor hjælp i denne henseende. Denne uformelle arbejdsgruppe består af formanden for Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, repræsentanter for de nuværende og de kommende formandskaber og kommissionsmedlemmet med ansvar for finansielle tjenesteydelser. Kommissionen har taget højde for nye prioriteringsområder som følge af udviklingen inden for finansielle tjenesteydelser siden handlingsplanens udarbejdelse. Navnlig behovet for at vedtage forskrifter om finansielle tjenesteydelser, som på hensigtsmæssig vis kan tilpasses de hurtige ændringer på de finansmarkederne er af stor betydning for industrien og de europæiske lovgivere. Der er ofte blevet opfordret til at fremskynde arbejdet med handlingsplanen og tidspunktet for gennemførelsen til 2004. På specifikke områder kan der, ifald alle tre institutioner kan blive enige, gøres bestræbelser på at fremskynde tidspunktet.

Vismandsudvalget under ledelse af Baron Lamfalussy kan bidrage hertil. Udvalget blev nedsat på ØKOFIN-mødet den 17. juli efter fælles forslag fra det franske formandskab og Kommissionen. Udvalget skal forelægge sin første rapport den 9. november og sin endelige rapport omkring midt i februar 2001. Udvalget vurderer de nuværende betingelser for iværksættelse af reguleringen af værdipapirmarkederne i EU, EU's reguleringsevne overfor den igangværende udvikling på værdipapirmarkederne og forskellige scenarier for at tilpasse gældende praksis for at sikre større sammenhæng og samarbejde i den daglige iværksættelse.

Institutionernes tilslutning

Kommissionen opfordrer institutionerne til at tilslutte sig disse prioriteringsområder og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de prioriteres højt uden negative virkninger for de øvrige af handlingsplanens tiltag.

Kommissionens ti prioriteter for de næste seks måneder

Et fælles engrosmarked i EU ( Revision af de to direktiver om prospekter

( Lovgivningsmæssig opfølgning på meddelelsen om EU's regnskabsstrategi

( Direktiv om grænseoverskridende brug af sikkerhedsstillelse

( Kommissionens meddelelse om revision af investeringsservicedirektivet

( Kommissionens meddelelse om anvendelse af adfærdskodeksen i henhold til

artikel 11 i investeringsservicedirektivet

( Direktiv om forholdsregler mod markedsmanipulation

Åbne og sikre detailmarkeder ( Kommissionens meddelelse om en politik for elektronisk handel med finansielle tjenester

Sunde tilsynsregler: ( Oprettelse af et værdipapirudvalg

(; Direktiv om tilsynsregler for finansielle konglomerater

( Direktiv om kapitalgrundlaget for banker og investeringsselskaber

Kommissionens ti foreslåede prioriteter for Rådet og

Europa-Parlamentet for de næste seks måneder

Et fælles engrosmarked i EU ( Direktiv om tilsyn med tillægspensionsfonde

( De to direktiver om kollektive investeringsinstitutter

( Statutten for det europæiske selskab (meget forsinket)

( Direktivet om overtagelsestilbud (meget forsinket)

Åbne og sikre detailmarkeder ( Direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser

Sunde tilsynsregler: ( Direktivet om sanering og likvidation af forsikringsselskaber (meget forsinket)

( Direktivet om sanering og likvidation af banker (meget forsinket)

( Ændring af direktivet om hvidvaskning af penge

Bredere betingelser: ( Direktivet om beskatning af opsparing

( Gennemførelse af adfærdskodeksen fra december 1997 for erhvervsbeskatning (Rådet)

Et integreret engrosmarked kan føre til større økonomiske fordele. De ti prioriterede tiltag betyder en stor forbedring af investeringsklimaet og vilkårene for at rejse kapital overalt i EU (direktiverne om prospekter, pensionsfonde, kollektive investeringsinstitutter, markedsmanipulation, statutten for det europæiske selskab, overtagelsestilbud, værdipapirudvalget og opfølgningen på regnskabsmeddelelsen samt meddelelserne om revision og præcisering af investeringsservicedirektivet). De vil betyde et stort skridt fremad mod opbygningen af fælles retlige rammer for værdipapirmarkederne og indførelsen af ensartet regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber i EU. Samtidig bør forbrugerne i EU kunne drage fordel af den grænseoverskridende konkurrence. Dette bliver kun tilfældet, hvis de nyder tilstrækkelig beskyttelse og har tillid EU's finansielle markeder, såvel on-line som off-line.

Åbne og sikre detailmarkeder er en forudsætning for at give forbrugerne i EU den nødvendige information og sikkerhed. Der er behov for retlige rammer, således at der kan oprettes nye distributionskanaler og indføres ny markedsføringsteknologi overalt i Europa. Der er behov for en klar og sammenhængende politik, der tager højde for de eksisterende regler og teknologiske resultater. (Direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og grønbogen om elektronisk handel med finansielle tjenesteydelser).

Toptrimmede kapitalgrundlags- og tilsynsregler, der imødekommer industriens behov for konsolidering og tager højde for udviklingen på de finansielle markeder, er en absolut forudsætning for at fastholde finansiel stabilitet i EU. Fastholdelse af den finansielle integritet er også et prioriteringsområde, der får stor opmærksomhed (direktiverne om bankers og investeringsselskabers kapitalgrundlag, tilsynsregler for finansielle konglomerater og ændringerne af direktivet om hvidvaskning af penge). Endelig er beskyttelsen af forsikringstagere og indlånere samt korrekt tilbagetrækning fra markedet vigtige for den finansielle stabilitet (direktiverne om sanering og likvidation af forsikringsselskaber samt sanering og likvidation af banker).

En "kritisk vej" til gennemførelsen af de prioriterede tiltag

Rådet (ØKOFIN) har opfordret Kommissionen til at pege på en "kritisk vej" for vedtagelsen og gennemførelsen af de tiltag, der foreslås prioriteret. Dette er formålet med tabellen på næste side, som viser de forskellige faser og frister for henholdsvis Kommissionens, Europa-Parlamentets, Rådets og medlemsstaternes vedtagelse af tiltagene. Fristerne for institutionerne og medlemsstaterne er taget fra selve handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. De afspejler de tre EU-institutioners og medlemsstaternes fælles ansvar. En vellykket gennemførelse af de tiltag, der er identificeret i den kritiske vej, garanterer, at de finansielle markeder bidrager fuldt ud til den økonomiske vækst og jobskabelsen.

>REFERENCE TO A GRAPHIC>

>REFERENCE TO A GRAPHIC>

Resultatindikatorer

Rådet (ØKOFIN) har opfordret Kommissionen til "at foreslå mulige indikatorer, der kan måle fremskridt med hensyn til at drage økonomisk fordel af et integreret EU-marked for finansielle tjenesteydelser. Det er meget vigtigt, at der til stadighed foreligger en række pålidelige data, og det er også af central betydning, at der udvikles pålidelige økonometriske modeller. Sådanne data eller modeller foreligger imidlertid endnu ikke direkte for den finansielle sektor. Kommissionen arbejder på at fastlægge indikatorer for økonomiske fordele. I afventning heraf mener de personlige repræsentanter for finansministrene i Politikgruppen for Finansielle Tjenesteydelser (FSPG), at det er muligt at overvåge hovedtendenserne i integreringen af de finansielle markeder i EU, eventuelt sammenlignet med USA, og således kaste lys over udviklingen på centrale områder. Følgende liste er ikke udtømmende, men indikatorerne kan bidrage til overvågningen [3]:

[3] {0>These indicators are in addition to the series of benchmarks, related to risk capital, proposed by the Commission in the Annex to its Communication "Progress report on Risk Capital Action Plan" of 18 October 2000 addressed to the ECOFIN of 7 November 2000.<}96{>Disse indikatorer blev tillige med rækken af benchmarks vedrørende risikovillig kapital foreslået af Kommissionen i bilaget til dens meddelelse "Statusrapport om handlingsplanen for risikovillig kapital" af 18. oktober 2000, forelagt ØKOFIN den 7. november 2000.<0}

( Tendenser i optagelsen og kapitaliseringen af nye selskaber på EU's fondsbørser

( Tendenser i udenlandske investeringer i EU

( Udviklinger i brugen af grænseoverskridende sikkerhedsstillelse på EU's finansielle markeder

( Fusioner og virksomhedsovertagelser i EU's finanssektor og tendenser i retning af en konsolidering af markedet

( Udbredelsen af bidragsfinansierede pensionsordninger i EU-medlemsstaterne

( Udbredelse børsnoterede EU-selskabers anvendelse af IAS- og US-GAAP-regnskabsstandarder

( Sammenligning medlemsstaterne indbyrdes af finansieringsomkostninger (gæld og egenkapital), omkostninger til forvaltning af aktiver (erhvervelse og salg af aktier) og af omkostninger forbundet med finansielle standardprodukter, og

( Omkostningerne ved on-line markedsføring og indtrængning samt transaktioner i forbindelse med finansielle tjenesteydelser i EU, navnlig i detailhandelen.

Kommissionen vil, hvis Rådet kan tilslutte sig det, lade udarbejde et sæt af nøgleindikatorer på grundlag af ovennævnte data.

III Andre centrale spørgsmål

Globale spørgsmål

På et stadigt mere integreret globalt finansielt marked er tilsynsregler af afgørende betydning. EU må gøre sit til at fremme høje tilsynsstandarder overalt i verden. EU spiller fortsat en fuldgyldig og aktiv rolle, når der skal skabes international konsensus og større udbredelse af bedste praksis inden for finansiel regulering. Et godt eksempel herpå er EU's støtte til IASC' arbejde (International Accounting Standards Committee) for at sikre globalt accepterede regnskabsstandarder, som øger finansiel gennemsigtighed og letter de finansielle tilsynsmyndigheders arbejde.

Kernespørgsmål i de eksisterende EU-krav til bankernes kapitalgrundlag undersøges for øjeblikket på ny for at ajourføre dem med tilsynspraksis og tendenser i bankverdenen. Dette arbejde sker sideløbende med drøftelserne i Basel-komitéen om banktilsyn, hvori deltager lovgivere fra EU's største konkurrenter inden for bankvirkomhed [4]. EU forsøger fortsat at være førende, når det drejer sig om at opretholde lige konkurrencevilkår (under hensyntagen til den heterogene struktur i EU's banksektor).

[4] Medlemmerne af Basel-komitéen omfatter otte medlemsstater, nemlig Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Sverige og Det Forenede Kongerige. Kommissionen og ECB har observatørstatus.

Udvidelse

EU's førtiltrædelsespolitik, navnlig i lyset af den eventuelle forestående udvidelse med de central- og østeuropæiske lande, Cypern, Malta og Tyrkiet, er et område, der fortsat nyder stor opmærksomhed. Præcise tilsynsregler på linje med EU-standarderne kan danne grundlag for et mere vidtrækkende indre marked for finansielle tjenesteydelser, som det vil være tilfældet efter udvidelsen. Inden for rammerne af tiltrædelsesforberedelserne lægges der nu større vægt på institutionel opbygning og bistand i forbindelse med tilsynsopgaver. Kommissionen gør i samarbejde med nationale eksperter gode fremkridt i sin forberedelse af det "peer review"-forløbet i begyndelsen af 2001.

Spirende bekymringer for samhandelen

I takt med at EU nærmer sig målet om et fuldt integreret marked for finansielle tjenesteydelser, er det vigtigt, at de europæiske finansieringsinstitutioner reelt har uhindret adgang til de største konkurrenters markeder, på samme måde som disse har adgang til EU's markeder. Der findes imidlertid endnu store hindringer for markedsadgang mange steder, herunder USA. Det vækker stigende bekymring, at holdningen til skærmhandel utilsigtet får den bivirkning, at det amerikanske marked for finansielle tjenesteydelser lukkes for europæiske konkurrenter. Regler, der hindrer oversøisk investering gennem skærmhandel og gennem kollektive investeringsinstitutter, har fortsat en fordrejende virkning for kapitalstrømmene. De aktiehandlende EU-fondsbørser kan ikke etablere skærmhandel i USA, selv om de centrale principper for investorbeskyttelse og garantier for rimelighed og gennemsigtighed ligner hinanden i de to retssystemer. Selv om amerikanske investeringsfonde frit kan markedsføres i EU, kræves det endvidere af EU-fondene, at de etablerer tilsvarende fonde i USA, før de kan markedsføre deres produkter over for amerikanske investorer på trods af, at EU's og USA's forskrifter i det store og hele er de samme. Der er lignende bekymringer for reguleringen af bankvirksomhed (the Gramm-Leach Bliley Bill), som kan hindre EU's finansielle institutioner i at drage fordel af de nylige ændringer af den amerikanske banklovgivning i samme udstrækning som de amerikanske virksomheder. Kommissionen har indledt bilaterale drøftelser med de amerikanske myndigheder for hurtigt at få løst disse spørgsmål. De relevante udvalg (Bankudvalget, Forsikringskomitéen og HLSS) holdes løbende underrettet herom.

Der har allerede gennem længere tid været bekymringer om visse elementer i (stats)reguleringen af de amerikanske forsikringsmarkeder, som i realiteten hindrer adgangen til store dele af forsikringsmarkedet (erhvervsmæssige livsforsikringer og kravene til investeringsforeninger for genforsikringsselskaber). Der gøres en indsats inden for rammerne af Det Transatlantiske Økonomiske Partnerskab for at komme videre på disse forsikringsrelaterede områder.

EU bør nu koordinere sin indsats for at udarbejde en veldokumenteret liste over eksterne handelshindringer, som ønskes fjernet i forbindelse med den næste handelsforhandlingsrunde.

BILAG

Fremskridtene med Handlingsplanen for Finansielle Tjenesteydelser

Dette bilag indeholder den tredje oversigt over de fremskridt, der er sket med foranstaltningerne under handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser (KOM(1999)232). Det drejer sig om fremskridt i løbet af de første atten måneder efter vedtagelsen af handlingsplanen. Rapporteringstidspunktet er oktober/november 2000. Tabellerne giver en oversigt over den aktuelle situation og angiver Kommissionens vurdering af, i hvor høj grad fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne har opfyldt målsætningerne i handlingsplanen (bemærk at tidsrammerne i tabellen i nogle tilfælde kan afvige fra handlingsplanens). Dette afspejler bilagets dynamiske karakter og Kommissionens beslutninger (ofte efter drøftelse i FSPG) om at fremskynde visse foranstaltninger eller udskyde deres vedtagelse for at åbne mulighed for yderligere hensyntagen til nylige udviklinger. Den optimale tidsramme for gennemførelsen forbliver dog uændret. Hvor det skønnes relevant, er der indsat en kommentar i sidste kolonne, især med det formål at angive, hvilke næste skridt der skal tages. Den fjerde statusrapport vil blive udarbejdet til ØKOFIN-Rådet og Europa-Parlamentet midt i 2001.

( En stjerne angiver foranstaltninger, som er vellykket afsluttet

( Et kryds angiver, at der er sket fremskridt med at opfylde målet i handlingsplanen.

- Et minustegn angiver, at der ikke er sket fremskridt

( Klokken angiver foreslåede prioriterede tiltag under handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, som udgør centrale reguleringsområder for en integreret sektor for finansielle tjenesteydelser, og for hvilke der peges på en kritisk vej.

Mekanismerne og processen

De mekanismer, der iværksættes for at gennemføre handlingsplanen, er af afgørende betydning for, at den når det tilsigtede resultat. Gennem de seneste seks måneder har Kommissionen som foreslået i handlingsplanen støttet sig til følgende mekanismer.

* Politikgruppen for Finansielle Tjenesteydelser (FSPG), der består af personlige repræsentanter for økonomi- og finansministrene, fortsætter sit arbejde som et forum for opnåelse af konsensus mellem de nationale ministerier, der er impliceret i reguleringen vedrørende finansielle tjenesteydelser. FSPG har holdt fire møder, siden handlingsplanen blev vedtaget, og har bistået Kommissionen med at overvåge de opnåede fremskridt og med at udarbejde denne rapport.

* Der holdes uformelle drøftelser mellem repræsentanter for Europa-Parlamentet, det nuværende (franske) og det kommende (svenske) formandskab for Rådet og Kommissionen. Formålet med denne uformelle "2005-gruppe" er at afpasse arbejdsplanerne til hinanden for at undgå forsinkelser af handlingsplanens tiltag, at udveksle synspunkter om centrale politiske spørgsmål vedrørende handlingsplanens tiltag og orientere hinanden om de fremskridt, der gøres.

* Seks "forumgrupper" sammensat af markedseksperter er nedsat for at vurdere de praktiske og tekniske aspekter af de foranstaltninger, som søges gennemført i handlingsplanen. En række forumgrupper har nu fuldført deres opgaver (de grupper, der beskæftiger sig med markedsmanipulation, investeringsservicedirektivet, sikkerhedsstillelse og markedshindringer) og er opløst. Arbejdet fortsætter i de forumgrupper, der beskæftiger sig med forbrugeroplysning og grænseoverskridende "cash pooling".

STRATEGISK MÅLSÆTNING 1: ET FÆLLES ENGROSMARKED I EU

At rejse kapital på EU-plan:

>TABLE POSITION>

At skabe et fælles retsgrundlag for integrerede markeder for værdipapirer og derivater:

>TABLE POSITION>

Et enkelt sæt regnskaber for børsnoterede selskaber:

>TABLE POSITION>

At begrænse systemrisici ved værdipapirafvikling:

>TABLE POSITION>

Et sikkert og gennemsigtigt miljø for grænseoverskridende omstrukturering:

>TABLE POSITION>

Et indre marked, der fungerer for investorer:

>TABLE POSITION>

STRATEGISK MÅLSÆTNING 2: ÅBNE OG SIKRE DETAILMARKEDER

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

StrategiSK MÅLSÆTNING 3: TIDSSVARENDE FORSIGTIGHEDSREGLER OG TILSYN

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

MÅLSÆTNING: BREDERE BETINGELSER FOR ET OPTIMALT INDRE FINANSIELT MARKED

>TABLE POSITION>