Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52000DC0153

    Kommissionens arbejdsdokument - Oprettelse af .EU som internettopdomæne

    /* KOM/2000/0153 endelig udg. */

    52000DC0153

    Kommissionens arbejdsdokument - Oprettelse af .EU som internettopdomæne /* KOM/2000/0153 endelig udg. */


    KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT OPRETTELSE AF .EU SOM INTERNETTOPDOMAENE

    KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT OPRETTELSE AF .EU som INTERNETTOPDOMAENE

    SAMMENFATNING OG KONKLUSION

    Dette dokument droefter oprettelsen af et internettopdomaene (ccTLD) for Den Europaeiske Union: .EU

    Oprettelsen af et saadant domaene vil styrke Internettets image og infrastruktur i Europa, til fordel for EU-institutionerne, private brugere og kommercielle formaal, bl.a. elektronisk handel.

    Den udvidelse af domaenenavnssystemet, der blev foreslaaet i 1996, har af forskellige aarsager ikke fundet sted, og spoergsmaalet staar stadig paa den nye organisation, ICANN's dagsorden.

    De begraensede muligheder, der er i Europa, medfoerer, at enkeltpersoner, private selskaber og andre organisationer lader sig registrere paa World Wide Web i de eksisterende amerikanskbaserede topdomaener (f.eks. .COM) og i en raekke andre topdomaener [1]. I saadanne tilfaelde er det vanskeligt at sikre, at europaeisk lov og politik paa omraader som konkurrence, databeskyttelse, intellektuel ejendomsret og forbrugerbeskyttelse overholdes paa tilfredsstillende vis.

    [1] . Bl.a. .NU og .TO

    EU-institutionerne har ogsaa selv vaeret noedt til at acceptere loesninger, der ikke er optimale, f.eks. brug af sekundaerdomaenerne .EU.INT og .CEC.BE.

    Dertil kommer, at de nationale topdomaeneregistraturer af historiske aarsager generelt kun accepterer at registrere enheder fra deres egen nationale jurisdiktion og med visse undtagelser foerer en forholdsvis restriktiv registreringspolitik [2]. Denne fremgangsmaade mindsker risikoen for lovkonflikter, men den passer ikke noedvendigvis de operatoerer, der oensker at drive virksomhed paa hele det indre marked og paa verdensplan.

    [2] . Kommissionen er i faerd med at undersoege, om denne politik er i overensstemmelse med EU-bestemmelserne om konkurrence og det indre marked.

    Dette dokument rejser ogsaa seks centrale spoergsmaal:

    Spoergsmaal 1: Hvordan boer uddelegeringen af forvaltningen af .EU-topdomaenet til en registraturorganisation ske- Er der andre modeller for en registraturorganisation end de her skitserede, der boer overvejes-

    Spoergsmaal 2: Hvilke hovedkriterier boer der opstilles for .EU-registraturens registreringspolitik- Hvordan boer registreringspolitikken udvikles og gennemfoeres- Af registraturorganisationen, af et saerskilt raadgivende organ eller af Kommissionen selv-

    Spoergsmaal 3: Boer WIPOs konfliktloesnings- og varemaerkepolitik, som den afspejles i organisationens rapport af maj 1999, anvendes paa .EU-domaenet, eller er der andre loesninger paa disse spoergsmaal i EU-sammenhaeng-

    Kunne Harmoniseringskontoret for det Indre Marked i Alicante eventuelt spille en saerlig rolle i den forbindelse-

    Spoergsmaal 4: I hvilken grad kan en mere restriktiv ordning inden for EU eller WIPO oege beskyttelsen af navne og maerker i DNS, ved siden af alternativ konfliktloesning- Hvilke typer af navne og maerker boer beskyttes, og hvordan boer dette laegges fast-

    Spoergsmaal 5: Har de potentielle brugere i erhvervslivet, bl.a. smaa og mellemstore virksomheder nogen forslag til, hvordan .EU-domaenet kan forvaltes, saa det bidrager mest muligt til udviklingen af elektronisk handel i Europa-

    Spoergsmaal 6: Er der andre overvejelser, der boer tages med i betragtning, i spoergsmaalet om forholdet mellem en .EU-registratur og de nationale topdomaeneregistraturer i medlemsstaterne-

    Internetoperatoererne er vant til og forventer en aaben debat om strategiske spoergsmaal og nye initiativer. Kommissionen oensker derfor at indlede en offentlig hoering om ovenstaaende spoergsmaal for at samle yderligere information og analyser vedroerende naervaerende forslag og skabe et bedre grundlag for en vurdering af de forskellige muligheder.

    ICANN er for oevrigt selv forpligtet i henhold til sine vedtaegter og procedurer til at udforme en politik paa basis af konsensus i internetsamfundet, bredt betragtet. Indkredsning af en mulig konsensus blandt internetoperatoerer og -brugere gennem denne offentlige hoering er derfor et vigtigt skridt i beslutningsprocessen.

    Efter den offentlige hoering vil Kommissionen, afhaengigt af resultatet, sende en meddelelse til Raadet og Europa-Parlamentet om de videre tiltag.

    Alle beroerte parter opfordres til at indsende kommentarer og forslag som reaktion paa disse spoergsmaal samt andre bemaerkninger, de maatte have, til Europa-Kommissionens generaldirektorat for informationssamfundet:

    pr. e-mail til: Infso-Dot-EU-consult@cec.eu.int

    Eller pr. fax til: +32 2 295 3998.

    Alle svar vil blive offentliggjort paa et af Kommissionens netsteder (naermere oplysninger foelger), medmindre de beroerte parter udtrykkeligt anmoder om, at deres svar holdes fortroligt.

    1. Indledning

    Brugen af Internettet stiger fortsat i hastigt tempo overalt i verden, og for tiden isaer i Europa. Maaden at bruge Internettet paa aendrer sig ogsaa betydeligt, efterhaanden som der bliver adgang til stadig flere nye kategorier af information og tjenester, og forskellige grupper af brugere begynder at udnytte de nye muligheder.

    Et vigtigt nyt omraade er elektronisk handel, baade handel mellem virksomheder indbyrdes og handel mellem virksomheder og private kunder [3]. Internettet bliver ogsaa i stigende omfang brugt til at laegge information fra det offentlige ud paa og give adgang til offentlige tjenesteydelser [4].

    [3] . Jf. direktivet om elektronisk handel: http://www.ispo.cec.be/ecommerce/legal.htm

    [4] . Jf. groenbogen om information i den offentlige sektor:: http://www2.echo.lu/info2000/en/publicsector/gp-index.html

    Disse tendenser er stadig i spiringsfasen. Vi ved ikke, hvor langt de vil gaa i de naeste par aar. Men det staar allerede klart, at uanset hvad der sker, vil Internettet i Europa om 5 aar se helt anderledes ud og vaere meget mere omfattende end det net, vi kender i dag.

    Domaenenavnssystemet (DNS) paa Internettet er vigtigt for at kunne identificere og lokalisere internetbrugerne. Men paa trods af nettets kolossale vaekst og flere aars politiske droeftelser er domaenenavnssystemet ikke blevet udvidet eller videreudviklet i takt med vaeksten. I Europa har internetbrugerne arvet en raekke nationale topdomaener (ccTLD) og har mulighed for at blive registreret i de faa generiske topdomaener (gTLD), der administreres af selskabet NSI paa kontrakt fra den amerikanske regering. Der er ikke truffet nogen beslutning om oprettelse af nye generiske topdomaener, som der oprindelig blev stillet forslag om i 1996/97, selv om en lang raekke europaeiske virksomheder sluttede sig til konsortiet CORE [5] med dette for oeje.

    [5] . Om CORE og aftalememorandummet om topdomaener: Se: http://www.gtld-mou.org/

    Den nyligt oprettede organisation ICANN [6] er ansvarlig for organisation og administration af internetnavne og -adresser samt andre centrale opgaver, bl.a. reform og fremtidig udvidelse af domaenenavnssystemet.

    [6] . Om ICANN og DNSO. Se: .http://www.icann.org and http://www.dnso.org

    ICANN har imidlertid endnu ikke nogen fastlagt politik for oprettelse af nye generiske topdomaener, og i lyset af de seneste erfaringer vil den annoncerede topdomaenepolitik muligvis ikke se dagens lys i den naermeste fremtid. I mellemtiden har ICANN, og tidligere IANA, accepteret den internationale standard ISO 3166 som et tilstraekkeligt og legitimt grundlag for oprettelse af nationale topdomaener verden over.

    2. den internationale standard ISO 3166

    Af historiske aarsager uddelegerede ICANN's forgaenger, IANA, forvaltningen af de nationale topdomaeneregistraturer til organer uden for USA paa grundlag af en international standard for betegnelse af geografiske enheder, kendt som den internationale standard ISO 3166 [7]. IANA's overordnede politik for uddelegering og drift af registraturerne er beskrevet i et dokument, kendt under betegnelsen RFC 1591 [8], der er ved at blive ajourfoert af ICANN-organisationen [9] under hensyntagen til anbefalinger fra det mellemstatslige raadgivende udvalg for ICANN (Governmental Advisory Committee - GAC) [10]. I dag er saa godt som alle de eksisterende 243 tobogstavskoder tildelt. [11]

    [7] . Om ISO og 3166-standarden: Se: http://www.din.de/gremien/nas/nabd/iso3166ma/

    [8] . RFC 1591. Se: http://www.isi.edu/in-notes/rfc1591.txt

    [9] . Se: http://www.icann.org/tld-deleg-prac.html

    [10] . Jf. ICANN-GAC: http://www.icann.org/gac-comm-25may99.html

    [11] . Omkring 46 af disse koder vedroerer landomraader (i de fleste tilfaelde smaaoeer), der ikke i sig selv er nationalstater. Dette forhold har rejst spoergsmaal om, hvilken jurisdiktion der finder anvendelse, og spoergsmaalet behandles i oejeblikket af ICANN og det mellemstatslige raadgivende udvalg for ICANN.

    Selv om omraadekoden "EU" endnu ikke er fuldt standardiseret og ikke indgaar i ISO-standardens primaere liste over tobogstavskoder, er koden "EUR" standardiseret til betegnelse af euro-valutaenheden [12], og koden "EU" er reserveret til samme formaal og er foelgelig optaget paa listen over reserverede betegnelser i ISO 3166. Den reserverede brug er udvidet til at omfatte det internationale obligationsmarked. Som svar paa en anmodning fra Europa-Kommissionen i maj 1999 har vedligeholdelsesagenturet for ISO 3166 [13]:

    [12] . Jf. den internationale standard, ISO 4217, for trebogstavs valutabetegnelser.

    [13] . DIN og agenturet for vedligeholdelse af ISO 3166 (ISO 3166 Maintenance Agency). Se: http://www.din.de/gremien/nas/nabd/iso3166ma/

    " ... vedtaget at udvide anvendelsesomraadet for den reserverede kode EU til at omfatte enhver anvendelse af ISO 3166-1, der kraever en kodebetegnelse for Den Europaeiske Union.

    Vedligeholdelsesagenturet for ISO 3166 har ingen indvendinger mod, at den ekstraordinaert reserverede tobogstavskode EU anvendes som ccTLD-betegnelse. Det vil vaere i overensstemmelse med normal praksis i forbindelse med gennemfoerelsen af ISO 3166-1 at udvide det reserverede kodeelement EU til at omfatte domaenenavnssystemet paa Internettet [14]"

    [14] . Brev til Kommissionen fra agenturet for vedligeholdelse af ISO 3166 af 7. september 1999.

    3. ICANN/IANA's Uddelegering af topdomaener

    Tidligere har IANA uddelegeret forvaltningen af de nationale topdomaeneregistraturer paa grundlag ISO 3166-standarden. Ud over saa godt som alle nationalstater omfatter denne standard en raekke landomraader (i de fleste tilfaelde oeer), og forvaltningen af topdomaeneregistraturerne for disse omraader er ogsaa uddelegeret. IANA har erklaeret, at det ikke er organisationens opgave at afgoere, hvad der er et land [15], og har derfor soegt at henvise til ISO 3166, naar der skulle traeffes beslutninger.

    [15] . RFC 1591: http://www.isi.edu/in-notes/rfc1591.txt

    I betragtning af Den Europaeiske Unions stoerrelse og oekonomiske betydning og de mange formaal et EU-topdomaene kunne tjene, baade for den elektroniske handel og for EU-institutionerne, vil Europa-Kommissionen anmode ICANN-bestyrelsen om at uddelegere forvaltningen af topdomaenet .EU paa grundlag af en beslutning i vedligeholdelsesagenturet for ISO 3166 om at udvide den reserverede brug af den eksisterende EU-kode til at omfatte internetformaal.

    Kommissionen har ogsaa meddelt, at den vil fremme oprettelsen af topdomaenet .EU i forbindelse med eEurope-initiativet [16].

    [16] Se http://www.ispo.cec.be/eeurope-initiative.htm

    4. Den Europaeiske Unions ansvar

    Det mellemstatslige raadgivende ICANN-udvalg er af den opfattelse, at de nationale topdomaeneregistraturer i sidste instans er underlagt den relevante offentlige myndighed eller regering. [17]

    [17] . Hvad angaar ICANN's og den paagaeldende offentlige myndigheds eller regerings respektive ansvarsomraader har det mellemstatslige raadgivende udvalg for nylig erklaeret: "Hvis forvalteren af et nationalt topdomaene ikke nyder det relevante samfunds stoette, udoever ICANN, efter anmodning og i overensstemmelse med ISO 3166-standarden og den paagaeldende offentlige myndighed eller regering, prompte sine befoejelser til at udpege en anden organisation til at forvalte domaenet."

    Den Europaeiske Union [18] maa betragtes som den kompetente "offentlige myndighed" med hensyn til .EU-topdomaenet og boer anerkendes som saadan af ICANN.

    [18] . Betegnelsen "Den Europaeiske Union" er anvendt i bred forstand i dette dokument, idet dette dog naturligvis ikke aendrer noget ved den specifikke kompetence, der er tillagt Det Europaeiske Faellesskab, som retligt er det relevante organ i henhold til EF-traktaten.

    I betragtning af Internettets staerkt decentraliserede struktur og den private status, som naesten alle involverede organisationer, ogsaa ICANN selv, har, er EU-institutionernes opgave blot at traeffe beslutning om at opfylde et minimum af ansvar ved at anmode ICANN om domaenet og fungere som den relevante offentlige myndighed, der foerer det overordnede tilsyn med domaenet, hvor der er behov for det.

    Udoevelsen af en saadan befoejelse, vil kraeve, at .EU-registraturen drives paa EU' vegne, og at EU fortsat staar som ejer af selve topdomaenet.

    5. Geografisk anvendelsesomraade

    De fleste topdomaeneregistraturer begraenser registreringerne til enheder og personer med en klar tilknytning til det paagaeldende geografiske omraade. Dette er i overensstemmelse med det bagvedliggende princip, at den tilsvarende kode (f.eks. .FI, .PT, .CA, .CN, .MX) utvetydigt identificerer og lokaliserer aktiviteten [19]. Det opfylder ogsaa det overordnede princip, at registraturen forvaltes paa vegne af internetbrugerne i det paagaeldende geografiske omraade og i deres interesse. [20]

    [19] . Selv om det er teknisk muligt for internetrelaterede aktiviteters geografiske placering at vaere fuldkommen uafhaengig af den tilknytning, domaenenavnet tilsyneladende angiver, har de fleste brugere af domaenenavnssystemet i praksis basis inden for det geografiske omraade, som deres topdomaene-registratur daekker. I oevrigt vil ICANN fremover kraeve, at operatoerer af internetsider kan lokaliseres via DNS-registreringssystemet.

    [20] . I praksis er der nogle faa undtagelser fra dette princip (f.eks. .TO, .NU).

    Kommissionen stoetter ogsaa det princip, at der boer vaere en klar forbindelse mellem den registrerede enheds geografiske hovedsaede og topdomaenets geografiske daekning. Dette princip foelges i praksis af alle de nationale topdomaeneregistraturer i EU. Hvad angaar spoergsmaalet om, hvilke enheder der kan registreres i topdomaenet .EU, mener Kommissionen at grundprincipperne i EU-lovgivningen om det indre marked boer anvendes. I EF-traktaten hedder det navnlig:

    "Artikel 48: Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtaegtsmaessige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Faellesskabet, ligestilles, for saa vidt angaar anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel, med personer, der er statsborgere i medlemsstaterne."

    Selv om man anerkender .EU-topdomaenets institutionelle og geografiske tilknytning til Den Europaeiske Union, vil altsaa i praksis - og i lyset af retningslinjerne i traktaten - et meget stort antal enheder have mulighed for at blive registreret i dette domaene. Dette begraenser ikke muligheden for at Europa-baserede enheders internationale aktiviteter registreres i .EU-domaenet. [21]

    [21] . Hvad angaar EU-institutionerne kunne f.eks. de eksterne delegationer registreres i .EU. Hvorvidt andre EU-baserede enheders internationale aktiviteter registreres i .EU er klart op til de beroerte organisationer, blot registreringen er i overensstemmelse med politikken for registraturen.

    Som beskrevet i det foelgende kunne man taenke sig, at .EU-registraturen drives af en nonprofitorganisation, der nyder en hoej grad af uafhaengighed, og som boer repraesentere en bred vifte af internetinteresser i EU. I overensstemmelse med den overordnede politik, som ICANN og det mellemstatslige raadgivende udvalg er i faerd med at formulere, vil registraturen dog i yderste instans staa til ansvar over for den offentlige myndighed, som har rettighederne til .EU-domaenet.

    6. Oprettelse af en registraturorganisation

    Der er forskellige mulige modeller for udvaelgelse af en passende organisation, som driften af registraturen for .EU-topdomaenet kan uddelegeres til. Foer i tiden var udpegningen af nationale registraturorganisationer ret tilfaeldig og hang sammen med, hvor det nationale F&U-nets kerne befandt sig, dvs. ofte i det nationale ministerium for teknologi eller et universitetsinstitut med interesser i forskning og udvikling inden for informationsteknologi. Denne model er ikke laengere saa aktuel i betragtning af Internettets udbredelse og vidtforgrenede udvikling, men den kan vaere med til at forklare, hvordan registraturorganisationen for de nationale topdomaener er blevet udpeget i adskillige medlemsstater og andre lande.

    I dag er de fleste internetbrugere ikke laengere forsknings- eller IT-orienterede, og et meget bredere spektrum af oekonomien og samfundet er direkte beroert af domaenenavnssystemet. Derfor er der ved at blive oprettet forskellige former for sammenslutninger i medlemsstaterne og internationalt, som alle relevante interessenter i Internettet kan deltage i.

    Denne udvikling er ikke begraenset til Europa. F.eks. har man baade i Canada og Australien for nylig foretaget en omfattende revurdering af politikken for de nationale topdomaene registraturer, og i USA er der ivaerksat en hoering om den fremtidige organisation og administration af det eksisterende .US.

    For EU's vedkommende er der en raekke muligheder:

    For det foerste kunne man taenke sig, at der oprettes en nonprofitorganisation i EU [22], der skal drive .EU-registraturen paa en saadan maade, at alle de stoerre interessegrupper har mulighed for at deltage i formuleringen af politikken for registraturen.

    [22] . I hvilken form organisationen oprettes behoever ikke fastlaegges paa nuvaerende tidspunkt, men en mulighed er via den europaeiske oekonomisk firmagruppe (EOEFG).

    Efter den offentlige hoering ville Kommissionen indhente interessetilkendegivelser fra konsortier med en passende sammensaetning og fremme udformningen af et konsensusforslag eller deltage i udvaelgelsen det endelige forslag. Kommissionen ville ogsaa deltage i formuleringen i politikken for registraturen paa EU-institutionernes og andre beroerte EU-organisationers vegne. Registratur organisationen ville ogsaa have mulighed for at udlicitere samtlige eller en del af driftsopgaverne, herunder administration af databasen og generiske sekundaerdomaener.

    Ethvert kommercielt og juridisk ansvar i forbindelse med driften af .EU-registraturen ville paahvile registraturorganisationen og ikke Den Europaeiske Union.

    Den Europaeiske Union, repraesenteret ved Kommissionen, ville bevare alle rettigheder til selve .EU-topdomaenet [23]. Intellektuel ejendomsret til de databaser, der skabes i forbindelse med driften af registraturen ville vaere underlagt passende licensvilkaar. Saadanne rettigheder ville vaere beskyttet af en passende deponeringspolitik og -praksis. Forvaltningen af .EU-topdomaenet ville blive uddelegeret til registraturorganisationen for en indledende periode paa 5 aar, med mulighed for forlaengelse for tre aar ad gangen.

    [23] . Det mellemstatslige raadgivende udvalg for ICANN har erklaeret foelgende: "1. Det mellemstatslige raadgivende udvalg bekraeftede sin resolution, fastlagt i maj, om at navnesystemet paa Internettet er en offentlig ressource, og at topdomaeneregistraturer skal drives i almenhedens interesse. 2. Foelgelig mener udvalget, at der ikke tilkommer topdomaenet selv nogen intellektuelle eller andre ejendomsrettigheder. Ej heller kan den delegerede forvalter af topdomaenet som foelge af uddelegeringen goere krav paa saadanne rettigheder." ICANN/GAC, Santiago 24.8.99

    En anden mulighed kunne vaere at soege en fuldt ud privat, kommerciel loesningsmodel for oprettelse af en registratur.

    Denne loesning har den fordel, at EU-registraturen adskilles helt fra EU's offentlige myndigheder, og dette vil fremme en kommerciel og forretningsorienteret drift af registraturen.

    Fremgangsmaaden har imidlertid to stoerre ulemper:

    - eftersom .EU bliver et unikt aktiv (der vil aldrig kunne vaere mere end én saadan registratur), kan privat kommerciel drift give anledning til problemer i forbindelse med konkurrencepolitikken;

    - eftersom flere forskellige grene af det europaeiske internetsamfund er ivrige efter at se .EU-registraturen oprettet, kan det vise sig at vaere en umulig opgave at afgoere, hvem driften skal uddelegeres til.

    En tredje mulighed er at finde en eksisterende offentlig eller privat organisation paa nationalt eller europaeisk plan, der kunne paatage sig opgaven.

    Det er dog tvivlsomt, om de europaeiske institutioner eller det europaeiske internetsamfund kan udpege en enkelt eksisterende organisation, der baade vil vaere kompetent til at loese opgaven og nyde alle andre parters opbakning.

    En fjerde mulighed er, at de kompetente afdelinger i en eksisterende offentlig administration, f.eks. Kommissionen selv, paatager sig driften af den nye registratur.

    Faktisk var det tidligere saadan i mange medlemsstater, at den nationale registratur blev administreret enten af et nationalt ministerium eller et offentligt universitet, og i et par tilfaelde gaelder dette stadig. Imidlertid er alle de medlemsstater, der har omorganiseret deres topdomaene registraturer, gaaet vaek fra denne model og har i stedet indfoert en model baseret paa nonprofitorienteret samarbejde.

    Derfor har Kommissionen ikke i sinde at paatage sig administrations- og driftsopgaverne i forbindelse med den foreslaaede registratur, undtagen for saa vidt angaar Kommissionens egen brug af det tilsvarende sekundaerdomaene.

    Uanset hvilken loesning man vaelger, vil indsamlingen og forvaltningen af personoplysninger i registraturens databaser naturligvis vaere underlagt bestemmelserne i EU's data- og forbrugerbeskyttelseslovgivning.

    Uden at foregribe resultatet af hoeringen er det Kommissionens holdning paa nuvaerende tidspunkt, at kravet om konsensus i erhvervslivet, neutral administration, beskyttelse mod konkurrencebegraensende adfaerd og overholdelse af gaeldende love i praksis saetter betydelige begraensninger for, hvilken model der kan accepteres for oprettelse og drift af .EU registraturen.

    Saaledes har man ogsaa i naesten alle den senere tids eksempler paa omorganisering af topdomaeneregistraturer fulgt en model baseret paa nonprofitorienteret samarbejde.

    Spoergsmaal 1: Hvordan boer uddelegeringen af forvaltningen af .EU-topdomaenet til en registraturorganisation ske- Er der andre modeller for en registraturorganisation end de her skitserede, der boer overvejes-

    7. Registreringspolitik

    Generelt boer registreringspolitikken for .EU-topdomaenet bygge paa de hidtidige erfaringer fra lignende registraturer verden over. Adskillige registraturer har for nylig moderniseret deres registreringspolitik, og andre er i faerd med at goere det. Dette arbejde er grundigt dokumenteret, og oplysningerne er offentligt tilgaengelige. Topdomaeneregistraturerne er noedt til at loese flere parallelle spoergsmaal, bl.a.

    - hvordan processen tilpasses efter den nuvaerende hastige vaekst i registreringen af underdomaener,

    - hvordan der tages hoejde for den oegede kommercielle brug af Internettet,

    - og hvordan man skaber et klart skel mellem offentlige myndigheders brug af domaenet og kommerciel og anden privat brug.

    Bortset fra den amerikanske administration, der har eneret til topdomaenet .GOV, maa alle andre regeringer og offentlige myndigheder registrere deres aktiviteter i samme domaene som befolkningen og oekonomien som helhed. Hvor upraktisk dette maatte vaere, er det en kendsgerning, at problemet er loest effektivt og til alles tilfredsstillelse i naesten alle lande.

    Formuleringen af en detaljeret registreringspolitik for den nye .EU-registratur kunne vaere et emne for indkaldelsen af interessetilkendegivelser og vil noedvendigvis ske gradvist og bygge paa tidligere erfaringer. Man kan dog opstille visse minimumskrav, der boer kommenteres og droeftes naermere:

    * Udvidelsesmuligheder: Den nye registratur skal kunne indlemme et stort antal unikke nye registreringer (sekundaer- og/eller tertiaerdomaener) over en vis periode. Det er umuligt at forudsige, hvor stort DNS-markedet i sidste ende vil blive, men det er taenkeligt, at der bliver behov for flere millioner registreringer inden for en femaarsperiode og mange flere paa laengere sigt. [24]

    [24] . Bemaerk at de kumulerede registreringer foretaget af NSI i .COM steg fra 200.000 i foerste kvartal af 1996 til 4,2 mio. i foerste kvartal af 1999. (http://www.netsol.com/nsi/facts.html)

    * Udelukkelse: Registraturen bliver noedt til i overenskomst med internetbrugerne og de relevante offentlige myndigheder at fastlaegge, hvorvidt der boer opstilles bestemte kategorier af ord, navne eller numre, herunder retligt beskyttede betegnelser, der ikke kan registreres som domaenenavne, eller som boer vaere forbeholdt bestemte brugere. [25]

    [25] . Udelukkelse af visse kategorier er allerede noedvendig af tekniske aarsager i de relevante ICANN/IANA RFCer. F.eks. RFC 1035 (offentliggjort 1987) og RFC 1123 (offentliggjort i 1989)

    * I lyset af de problemer, som eksisterende registraturer har oplevet med misbrug af navneregistering, opfordres interesserede ogsaa til at udtale sig om "netBZ", domaenehamstring og anden spekulation i domaenenavne.

    * De interesserede parter vil blive opfordret til at behandle andre mere detaljerede spoergsmaal saasom:

    - Brugen af generiske sekundaerdomaener [26] .

    [26] . Se: http://194.119.255.333/eif/dns/gsld/ [Dette klassificeringspilotprojekt vil senere blive udvidet til at omfatte flere sprog]

    - Registreringspolitikken over for selskaber, enkeltpersoner og andre kategorier af private organisationer.

    - Hvorvidt man ud over en passende beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret (se nedenfor) boer give varemaerker saerbehandling inden for .EU-topdomaenet.

    - Mulighederne for flersproget drift af .EU-registraturen og de tegnsaet, .EU-domaenet skal kunne haandtere, indledningsvis og senere.

    - Hvorvidt der for at oege udvidelsesmulighederne og brugervenligheden i .EU-domaenenavnssystemet kan indfoeres sekundaerdomaener, der kendetegner og staar for bestemte oekonomiske sektorer og/eller organisationskategorier. [27]

    [27] . F.eks. NGO, ASBL, EOEFG og passende betegnelser for andre sammenslutninger og organisationer.

    Ved foerste blik kan denne stribe spoergsmaal virke overvaeldende, men lignende problemer er i den senere tid blevet droeftet i forbindelse med flere andre topdomaeneregistraturer, baade i Europa og paa verdensplan, og i mange tilfaelde har man fundet forholdsvis tilfredsstillende loesninger og forbedret den hidtidige praksis betydeligt.

    Reaktionerne paa den offentlige hoering forventes at give et nyttigt signal om, hvilke forventninger internetbrugerne i Europa har til registreringspolitikken for .EU-topdomaenet.

    Set ud fra et mere overordnet synspunkt boer registrering i .EU-topdomaenet vaere kommercielt attraktivt for den graenseoverskridende elektroniske handel. Det vil derfor vaere oenskeligt, at registreringspolitikken fremmer udviklingen af en internetidentitet (et maerke) for produkter og tjenesteydelser fra virksomheder i Europa.

    Medlemmerne eller repraesentanterne for registraturen ("registratorerne") boer ogsaa kunne tilbyde virksomheder og enkeltpersoner - isaer smaa og mellemstore virksomheder - en hurtig, billig og enkel internetregistreringsservice. De boer kunne tilbyde registreringstjenester sammen med andre internettjenester (etstedsbestilling) under konkurrencevilkaar.

    Saaledes vil den almindelige befolkning og hele erhvervslivet have adgang til det nye topdomaene via en lang raekke konkurrerende registratorer, der daekker alle medlemsstaterne (og eventuelt mere til), og som er underlagt registraturens overordnede registreringspolitik, der offentliggoeres og ajourfoeres med jaevne mellemrum.

    Hvad angaar selve EU-institutionernes registreringspolitik, vil det vaere mest hensigtsmaessigt, at eneansvaret herfor paalaegges udpegede, autoriserede registratorer - normalt de kompetente afdelinger i institutionerne - som gradvis udvikler og gennemfoerer deres DNS-politik, saadan som det i dag er tilfaeldet. De vil ogsaa vaere ansvarlige for overgangen til det nye topdomaene. Man kunne for eksempel forestille sig, at Kommissionens email-adresser aendres fra "xxx.yyy"@cec.eu.int til "xxx.yyy"@Commission.EU.

    Det bliver noedvendigt at skelne klart inden for .EU-domaenet mellem de offentlige myndigheders brug af domaenet og organisationers og enkeltpersoners kommercielle og anden private brug. Dette er vigtigt for at goere det klart over for de enkelte brugere og offentligheden, at brugen af .EU-domaenet ikke indebaerer, at EU-institutionerne paa nogen maade godkender eller paatager sig ansvaret for andre netsteder end deres egne.

    Hvorvidt andre kategorier af offentlige organisationer skal have mulighed for at faa deres egne, reserverede sekundaerdomaener maa droeftes paa et senere tidspunkt.

    Spoergsmaal 2: Hvilke hovedkriterier boer der opstilles for .EU-registraturens registreringspolitik-

    Hvordan boer registreringspolitikken udvikles og gennemfoeres- Af registraturorganisationen, af et saerskilt raadgivende organ eller af Kommissionen selv-

    8. Konfliktloesnings- og varemaerkepolitik

    Fastlaeggelse af en politik for afvaergelse og loesning af konflikter om domaenenavnssystemet har vaeret genstand for omfattende hoeringer og droeftelser i de senere aar. De fleste af saadanne konflikter vedroerer i praksis varemaerker.

    I marts 1998 bad EU og medlemsstaterne i deres svar paa den amerikanske groenbog [28] bl.a. om, at disse spoergsmaal blev henvist til Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO), der allerede havde udfoert forberedende arbejde paa dette omraade efter anmodning fra IAHC [29]. Som situationen er nu, har WIPO udarbejdet en slutrapport [30], EU har udtrykt stoette til konklusionerne heri, og det mellemstatslige raadgivende ICANN-udvalg har tilsluttet sig de overordnede principper i rapporten. ICANN-bestyrelsen er i gang med at gennemfoere WIPO's anbefalinger i de eksisterende generiske topdomaener.

    [28] . Netadressen paa groenbogen og EU's svar mv. findes paa: http://www.ispo.cec.be/eif/policy/govreply.html

    [29] . Det Internationale Ad hoc-Udvalg (International Ad Hoc Committee), nedsat i 1996 af Internetsamfundet (Internet Society - ISOC).

    [30] . Rapporten fra WIPO findes paa: http://wipo2.wipo.int/process/eng/processhome.html

    Paa den baggrund kan man argumentere for, at den metode og politik, som anbefales af WIPO, og som ICANN har tilsluttet sig, lige saa vel kan anvendes for .EU-topdomaenet. Mange af de jurisdiktionsspoergsmaal, der allerede rejser sig i forbindelse med globale generiske topdomaener, vil ogsaa kunne opstaa i forbindelse med den kommercielle brug af .EU-domaenet. Derfor kan det taenkes, at man i foerste omgang kan anvende WIPO's politik paa registreringer i .EU-domaenet.

    Der er naturligvis andre overvejelser, der maa tages med i betragtning. ICANN og WIPO vil muligvis justere deres politik i fremtiden i lyset af de erfaringer, de hoester. .EU-registraturen vil muligvis vaere interesseret i at laegge stoerre vaegt paa visse aspekter af den europaeiske varemaerkelovgivning. Visse taerskler og kriterier skal maaske tilpasses eller lempes i lyset af erfaringerne. I visse konflikter (f.eks. konflikter, der kun beroerer en enkelt medlemsstats jurisdiktion) er det maaske ikke berettiget eller noedvendigt med international maegling.

    Under alle omstaendigheder boer den nye registratur og dens registratorer gennemfoere WIPO-rapportens grundlaeggende bestemmelser om gennemskuelighed og en passende politik for databeskyttelse.

    Spoergsmaal 3: Boer WIPOs konfliktloesnings- og varemaerkepolitik, som den afspejles i organisationens rapport af maj 1999, anvendes paa .EU-domaenet, eller er der andre loesninger paa disse spoergsmaal i EU-sammenhaeng-

    Kunne Harmoniseringskontoret for det Indre Marked i Alicante eventuelt spille en saerlig rolle i den forbindelse-

    Endvidere giver den nyligt vedtagne lov i USA, den saakaldte "cybersquatting law" [31], anledning til spoergsmaal om, hvorvidt navne og maerker ogsaa boer beskyttes i domaenenavnssystemet gennem en mere restriktiv adfaerdskodeks (eller lignende ordning). I bekraeftende fald maa der tages stilling til, om en saadan adfaerdskodeks boer opstilles paa nationalt eller paa EU-niveau, hvilken rolle mellemstatslige organer som WIPO boer have, og praecis hvilke kategorier af navne der boer beskyttes. [32]

    [31] . Act of Congress, S 1255, Anticybersquatting Consumer Protection Act, 20.11.99

    [32] . Der er f.eks. forskellige forslag om, at beskyttelsen af navne i DNS boer omfatte ikke alene varemaerker, men ogsaa andre kommercielle navne, navne paa beroemte personer, geografiske betegnelser samt navne paa organisationer og lokaliteter. Der eksisterer for nuvaerende ingen international katalogisering af saadanne begreber, der kan anvendes til dette formaal.

    Spoergsmaal 4: I hvilken grad kan en mere restriktiv ordning inden for EU eller WIPO oege beskyttelsen af navne og maerker i DNS, ved siden af alternativ konfliktloesning- Hvilke typer af navne og maerker boer beskyttes, og hvordan boer dette laegges fast-

    9. .EU-domaenet og elektronisk handel

    Mange selskaber i EU er interesserede i at udvikle deres virksomhed gennem elektronisk handel. Kommissionen og medlemsstaterne har ivaerksat tiltag for at fremme den elektroniske handel, isaer blandt smaa og mellemstore virksomheder. Elektronisk handel har mulighed for at blive en oekonomisk og konkurrencedygtig maade at goere forretning paa over hele verden med leverandoerer, kontrahenter og kunder saavel som direkte med slutforbrugerne.

    Kommissionen er i faerd med at behandle forskellige retlige og lovgivningsmaessige spoergs maal vedroerende elektronisk handel med det formaal at fremme denne form for handel og navnlig at skabe saa ensartede retlige og lovgivningsmaessige rammer som muligt paa hele det indre marked. Elektronisk handel kan ogsaa blive et vigtigt element i eksport- og importsammenhaeng, isaer for de ydelser, der kan leveres via Internettet.

    Der er allerede en klar interesse i .COM-topdomaenet. Men selv om dette domaene i princippet er verdensdaekkende, er det i praksis nordamerikansk-domineret. Desuden er det efter sigende allerede overfyldt, i hvert fald for det engelske sprogs vedkommende.

    En fordel ved .EU-domaenet er, at det i forbindelse med graenseoverskridende og verdensomspaendende handel vil give alle virksomheder i hele Europa en sammenhaengende europaeisk identitet. Samtidig vil det inden for en overskuelig fremtid giver masser af muligheder for registreringer paa andet og tredje niveau inden for en lang raekke forskellige sprog.

    Praecis hvordan .EU-domaenet vil blive udnyttet til elektronisk handel vil hovedsagelig afhaenge af efterspoergslen paa markedet, men man kan nok med rimelighed forvente, at det bliver en vigtig platform, hvis og naar EU-markedet bliver et aktivt omraade inden for elektronisk handel, isaer da der vil vaere adgang til et meget stort udvalg af brugbare navne paa alle sprog, i hvert fald i starten, men ogsaa et godt stykke ud i fremtiden.

    Spoergsmaal 5: Har de potentielle brugere i erhvervslivet, bl.a. smaa og mellemstore virksomheder nogen forslag til, hvordan .EU-domaenet kan forvaltes, saa det bidrager mest muligt til udviklingen af elektronisk handel i Europa-

    10. EU-domaenet og de nationale topdomaener i medlemsstaterne

    En stor andel af de samlede registreringer i EU sker i de 15 nationale topdomaener i medlemsstaterne. Saadan boer det fortsat vaere, navnlig eftersom de nationale topdomaeneregistraturer er saerlig velegnede til at fremme en omfattende, bred daekning i den almindelige befolknings adgang til og brug af Internettet.

    I den sammenhaeng kunne det vaere hensigtsmaessigt med en arbejdsdeling, hvor .EU-registraturen koncentrerer sig om de anvendelser, hvor det kan tilbyde saerlige ekstrafordele i forhold til de nationale topdomaener. Det er ikke tanken, at de nationale betegnelser skal bruges som sekundaerdomaener under .EU (f.eks. .DK.EU, .NL.EU). Det ville klart medfoere overlapning og underminere den saerlige brug af .EU-domaenet til EU-daekkende og graenseoverskridende formaal.

    Paa den anden side boer medlemmerne af de nationale topdomaeneregistraturer og deres repraesentanter have mulighed for at blive registratorer for .EU-domaenet. Paa den maade kan de tilbyde DNS-markedet et registreringsalternativ, og det er netop en af de stoerste fordele ved naervaerende forslag.

    Behovet og muligheden for et alternativ til de nationale topdomaener ses klart af det stigende antal europaeiske kommercielle registreringer i andre topdomaener, bl.a. .COM.

    Hvis der registreres alt for mange europaeiske anvendelser inden for elektronisk handel i .COM, vil det skabe mangel paa "gode" navne i .COM [33]. Det vil medfoere problemer i forbindelse med konfliktloesnings- og varemaerkepolitikken (NSI har foerst for nylig vedtaget at foelge WIPO-politikken, saaledes som konkretiseret af ICANN) og med NSI-registraturens nuvaerende kommercielle karakter, der ikke er overensstemmende med EUs konkurrencepolitik. En Europa-baseret topdomaeneregistratur som .EU vil ogsaa virke fremmende for gennemfoerelsen af EU's databeskyttelses- og forbrugerbeskyttelseslovgivning.

    [33] . En lang raekke genkendelige og brugbare ord (paa engelsk) er allerede registreret i .COM, enten af eksisterende brugere eller af "cyberbz'ere".

    Europaeiske organisationer med aktiviteter og et virkefelt, der raekker ud over den enkelte medlemsstat eller omfatter graenseoverskridende regionale grupperinger, vil nok vaere saerligt interesserede i at bruge .EU-domaenet, saa snart det er oprettet.

    Spoergsmaal 6: Er der andre overvejelser, der boer tages med i betragtning, i spoergsmaalet om forholdet mellem en .EU-registratur og de nationale topdomaeneregistraturer i medlemsstaterne-

    BILAG

    Forkortelser vedroerende Internettet

    CORE Council of Registrars, en faelles nonprofit-registraturorganisation, oprettet paa grundlag af IAHC's rapport. 55 selskaber er medlem af organisationen (september 1999)

    ccTLD Country code Top Level Domain: Nationalt topdomaene. Koderne for de nationale topdomaener svarer til ISO 3166-standardens tobogstavskoder for lande og landomraader)

    DNS Domaenenavnssystemet

    domaenehamstring Registrering af et stort antal ord eller navne i spekulationsoejemed, ikke noedvendigvis til umiddelbar anvendelse, men i forventning om, at de kan overdrages med fortjeneste paa et senere tidspunkt.

    GAC ICANN Governmental Advisory Committee: Det mellemstatslige raadgivende udvalg for ICANN

    gTLD Generic Top Level Domain: Generisk topdomaene (f.eks. .COM, .ORG, .INT)

    IAHC International Ad Hoc Committee: Det International Ad Hoc-Udvalg

    IANA Internet Assigned Numbers Authority. ICANN's forgaenger.

    ICANN Internet Corporation for Assigned Names and Numbers: Internettets navne- og nummerorganisation, efterfoelgeren til IANA.

    IETF Internet Engineering Task Force

    ISO Den Internationale Standardiseringsorganisation i Genève

    ISOC Internet Society: Internetsamfundet

    netBZ (cybersquatting) Registrering i ond tro eller i spekulationsoejemed af varemaerker, som tilhoerer tredjemand.

    NSI Network Solutions Incorporated, et datterselskab af Science Applications Investment Corporation - SAIC

    RFC Request for Comments (anmodning om kommentarer): I foerste omgang betegnelsen for et udkast til internetstandard fra IETF. I praksis aendres betegnelsen "RFC" dog ikke, selv om skabes konsensus om indholdet

    Uddelegering ICANN/IANA's uddelegering af forvaltningen af et topdomaene under Internet-roden.

    Udpegning Den relevante regerings eller offentlige myndigheds udpegning af en delegeret, som dermed anerkendes som kompetent til at etablere en registraturorganisation og database

    Top