52000AC0999

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet"

(2000/C 367/02)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 26. juni 2000 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Ulla Sirkeinen til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 8. september 2000.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 375. plenarforsamling af 20.-21. september 2000, mødet den 20. september, med 105 stemmer for, 1 imod og 4 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. ØSU følger med stor bekymring udviklingen i EU og medlemsstaterne med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Kyoto-protokollen med det formål at standse de globale klimaændringer. Eftersom produktion og forbrug af energi er en vigtig kilde til udledningen af kuldioxid i EU, og øget anvendelse af vedvarende energikilder er én måde at standse denne udledning på, er ØSU tilfreds med, at Kommissionen endelig - som én nøgleaktion på dette område - har fremlagt sit direktivforslag vedrørende vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet.

1.2. Hvidbogen "Energi for fremtiden: vedvarende energikilder(1)" opstillede en vejledende målsætning om en fordobling af de vedvarende energikilders andel af elproduktionen fra de nuværende 6 % til 12 % af det samlede interne energiforbrug fra og med 2010. Denne andel blev også omsat til et specifikt mål for andelen af forbruget af elektricitet produceret af vedvarende energikilder (VEK-E), der nu er opdateret til 22,1 %. Hvidbogen fastlagde også en omfattende handlingsplan, hvori der som én foranstaltning indgik et direktiv om VEK-E inden for det indre marked for elektricitet. ØSU gav i sin udtalelse sin generelle tilslutning til hvidbogens indhold og mål, om end målet om 12 % ansås for meget ambitiøst, og ØSU understregede, at det var nødvendigt med vidtgående foranstaltninger, hvis dette mål skulle nås.

1.3. På Det europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 besluttedes det at fremskynde gennemførelsen af det indre marked for elektricitet, der blev etableret med direktivet fra 1996. Et velfungerende indre marked støtter målet om øget VEK-E og gør samtidig forbruget af ressourcer(2) mere effektivt, fremmer stordriftsfordele og skaber et bedre grundlag for forskning og teknologisk udvikling samt innovation. Det indre marked for elektricitet kan kun fungere efter hensigten, hvis der er fair vilkår for alle aktører i de forskellige medlemsstater, dvs. at konkurrence og handel inden for EU ikke må forvrides af nationale foranstaltninger såsom restriktioner, støtteordninger m.v.

1.4. Adskillige medlemsstater har etableret ordninger med henblik på at forøge andelen af VEK-E i deres nationale elforbrug. Forskellige former for statslig støtte har ofte en afgørende betydning. Dette begrundes ved behovet for at kompensere for den statslige støtte til traditionelle energikilder, i visse tilfælde direkte som subsidier og i alle tilfælde ved ikke at internalisere alle eksterne omkostninger i prisen.

1.5. Der er kort sagt tale om følgende problem, som må løses på en afvejet måde: Hvordan fremskynder man udviklingen af elektricitet fra vedvarende energikilder og øger dens markedsandel, samtidig med at man sikrer, at det indre marked for elektricitet fungerer effektivt og ikke i unødigt omfang øger statens og forbrugernes omkostningsbyrde.

2. Kommissionens forslag

2.1. Hovedmålsætningen med dette direktivforslag er at skabe rammerne for en væsentlig stigning på mellemlang sigt i andelen af VEK-E i EU. Fremme af vedvarende energikilder er en vigtig målsætning for EU, såvel for at sikre og sprede forsyningskilderne som for at styrke miljøbeskyttelsen og den sociale og økonomiske samhørighed.

2.2. For at opfylde direktivets målsætninger er medlemsstaterne derfor nødt til at opstille og opfylde nationale mål for det fremtidige indenlandske forbrug af VEK-E, der er forenelige med de målsætninger, der er opstillet i hvidbogen om vedvarende energikilder, og de nationale forpligtelser om at reducere udledningen af drivhusgasser på baggrund af Kyoto-forpligtelserne. I direktivforslagets Bilag I præsenterer Kommissionen de vejledende tal for medlemsstaternes mål.

2.3. Kommissionen pålægges i direktivforslaget at overvåge anvendelsen af ordninger for støtte til producenter af elektricitet fra såvel vedvarende som konventionelle energikilder i medlemsstaterne og senest fem år efter dette direktivs ikrafttræden at forelægge en rapport om de erfaringer, der er gjort med anvendelsen og sameksistensen af forskellige støtteordninger i medlemsstaterne.

2.4. Endvidere indeholder direktivforslaget bestemmelser om en række ledsageforanstaltninger, som skal skabe lige vilkår og øge andelen af VEK-E på det indre marked for elektricitet, og som navnlig angår de administrative procedurer og spørgsmål vedrørende elforsyningsnettet.

2.5. Direktivet foreslår, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at VEK-E-forbruget øges i overensstemmelse med ovennævnte energi- og miljøpolitiske målsætninger. Medlemsstaterne pålægges således:

- hvert år at opstille og nå nationale mål for en periode på ti år for det fremtidige indenlandske forbrug af VEK-E enten i kWh eller som en procentdel af elforbruget; disse mål skal være forenelige med de målsætninger, der er opstillet i hvidbogen om vedvarende energikilder;

- hvert år at offentliggøre de nationale mål samt de foranstaltninger, man har truffet og vil træffe på nationalt plan for at nå disse mål.

2.6. Medlemsstaterne pålægges derfor i direktivforslaget at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at transmissionsnetoperatørerne og distributionssystemoperatørerne på deres område giver fortrinsret til levering af elektricitet fra vedvarende energikilder.

3. Generelle bemærkninger

3.1. Direktivforslagets retsgrundlag er EF-traktatens artikel 95 om det indre marked. ØSU er enig heri, eftersom formålet med dette direktiv er at sikre, at man kan forøge VEK-E's andel inden for et velfungerende indre marked for elektricitet. ØSU mener imidlertid, at artikel 95 ikke er tilstrækkelig til at pålægge medlemsstaterne bindende mål.

3.2. VEK-E spiller en vigtig rolle i kampen mod klimaændringer. Den er dog kun af temmelig begrænset betydning for det overordnede mål om at opfylde de krav, der blev opstillet i Kyoto. VEK er en vigtig målsætning for EU, såvel for at sikre og sprede forsyningskilderne som for at styrke den sociale og økonomiske samhørighed. Desuden anvendes VEK-E i varmeproduktion og kombineret kraftvarmeproduktion, der måske er mere effektivt og rentabelt økonomisk end elproduktion under visse omstændigheder. For at udstikke realistiske rammer for disse forslag til aktioner bør Kommissionen udvikle en overordnet, meget langsigtet vision for energiområdet.

3.3. Man bør have in mente, at det direktivforslag, der er under overvejelse, kun udgør én del af EU's aktioner med henblik på at styrke VEK, nemlig forholdet mellem VEK-E og det indre marked for elektricitet. Utallige andre aktioner er, som det nævnes i hvidbogen, enten i gang eller under forberedelse.

3.4. Kommissionen bør være opmærksom på, at bevidstgørelse af forbrugerne (industrien, virksomhederne og borgerne) om brugen af alternative energikilder også er en måde at fremme vedvarende energi på. En naturlig efterspørgsel efter vedvarende elektricitet bør også være en primær målsætning, der repræsenterer en sund markedssituation.

4. Mål for forbruget af elektricitet fra vedvarende energikilder

4.1. ØSU understreger atter behovet for en kraftig indsats med henblik på at sikre en optimal udnyttelse af VEK-E's potentiale. VEK's andel i de enkelte medlemsstaters energiblanding er imidlertid forskellig fra land til land i dag, og brugen af de forskellige former for VEK varierer betydeligt på grund af forskelle i geografi, klima og økonomi. Det samme gælder mulighederne for at øge brugen af VEK.

4.2. Hver medlemsstat har forpligtet sig til nationale mål inden for EU's byrdefordeling i forbindelse med Kyoto-protokollen. Regeringerne skal planlægge og gennemføre deres individuelle programmer for at opfylde deres Kyoto-mål. Den rolle, som de forskellige økonomiske sektorer, de forskellige foranstaltninger inden for hver enkelt sektor samt de anvendte instrumenter vil spille, variererer fra medlemsstat til medlemsstat. Bindende sektorspecifikke mål på EU-niveau såvel som deres omsættelse til nationale mål er vanskelige at indarbejde i denne strategi. Man kunne ligefrem argumentere, at de klart strider mod subsidiaritetsprincippet, når det drejer sig om opfyldelse af Kyoto-protokollens mål for byrdefordeling og om medlemsstaternes ubestridte ret til selv at beslutte, hvor højt de vil prioritere de enkelte energikilder.

4.3. Der kan opstå situationer, hvor en medlemsstat opfylder sine Kyoto-mål, men ikke klarer de VEK-E-kriterier, der er fastlagt i direktivet. På denne baggrund mener ØSU, at Kommissionen bør forklare meget tydeligere, hvordan de mere vidtspændende mål i Kyoto-protokollen på den ene side og de sektorspecifikke VEK-E mål på den anden side påvirker hinanden. To parallelle sæt mål kan gøre de mål, medlemsstaterne skal opfylde, mere uklare.

4.4. Kommissionen henviser til brugen af særdeles avancerede modeller som grundlag for opstillingen af vejledende nationale mål for hver enkelt medlemsstat. Det forbliver imidlertid uklart, hvilke landespecifikke kriterier der er blevet anvendt, ikke mindst når man foretager en nærmere granskning af visse af de nationale tal. Det er følgelig vanskeligt at diskutere, hvor "fair" denne byrdefordeling som sådan er.

4.5. Kommissionen stiller ikke direkte forslag om bindende nationale mål for VEK-E, men i realiteten synes dette at blive resultatet af den foreslåede strategi. ØSU ser et behov for en reevaluering af forslaget på dette punkt. Den juridiske værdi af et "vejledende mål" er også uklar og bør præciseres, herunder spørgsmålet om eventuelle sanktioner i tilfælde af, at målet ikke overholdes.

4.6. ØSU er enig i forslaget om at forpligte medlemsstaterne til at offentliggøre mål og foranstaltninger og rapportere om resultater, samt at Kommissionen skal udarbejde en årlig evalueringsrapport. ØSU mener imidlertid, at de nationale rapporter bør baseres på medlemsstaternes Kyoto-forpligtelser og foranstaltninger med henblik på at opfylde disse som helhed og ikke blot dække VEK-E. Kommissionens evaluering bør følge samme fremgangsmåde - træffer medlemsstaten foranstaltninger med henblik på at opfylde sin overordnede forpligtelse, og bliver VEK-E's rolle behandlet på en holdbar måde i den forbindelse.

5. Støtteordninger

5.1. VEK kan og bør bidrage til en bæredygtig udvikling. Al produktion og forbrug af energi påvirker imidlertid miljøet. Forskellige typer VEK påvirker miljøet på vidt forskellige måder og i vidt forskelligt omfang. For at opnå den bedste virkning med hensyn til bæredygtighed er det derfor nødvendigt at fastsætte en særlig miljø- eller økobalance for hver VEK-teknologi. Denne miljøevaluering bør også tage hensyn til især faktorer, der indirekte medfører klimaændringer. På grundlag af disse balancer kan man så give prioriteret støtte til VEK-teknologier, der har en særligt positiv økobalance og et tilsvarende potentiale for at erstatte fossil energi.

5.2. For at fremme brugen af VEK må der også tages hensyn til de begrænsninger, der er ved den potentielle brug af mange former for VEK-E. Biomasse har sine begrænsninger på grund af arealanvendelse og anvendelse til alternative formål. Vandkraft er afhængig af regnmængde. Vind- og solenergi må opvejes af anden elproduktion, der kan reguleres. Især hvad angår biomasse er det væsentligt, at vigtige balancer i naturen og økonomien ikke forstyrres kunstigt.

5.3. Argumentet om, at alle eksterne omkostninger må indregnes i priserne på energi for dermed at skabe fair vilkår for alle aktører på markedet for VEK, er vigtigt og relevant. Problemet er imidlertid, at der indtil nu ikke har eksisteret nogen videnskabeligt baseret og alment anerkendt metode til at gøre dette. Tiltag på dette område er afgørende og må fortsættes. I mellemtiden, og formodentlig i lang tid fremover, er der behov for støtte til vedvarende energikilder. Dette bør generelt accepteres, så længe det absolutte omfang af disse former for støtte ikke står i misforhold til de overordnede energiomkostninger.

5.4. I sin udtalelse om Kommissionens arbejdspapir påpegede ØSU, at der ville være behov for proaktiv etablering af et indre marked gennem en fællesskabsforanstaltning. Dette indebærer, at de direkte støtteordninger opfylder en række grundlæggende kriterier på en sådan måde, at man kan sikre, at de forskellige ordninger i tilstrækkeligt omfang er forenelige med hinanden, således at der er mulighed for effektiv handel og dermed konkurrence. ØSU ser derfor med en vis bekymring på det forslag, Kommissionen har bragt på bane om at udskyde fastlæggelsen af harmoniserede støtterammer for VEK-E indtil 2005.

5.5. Uden incitamenter vil andelen af vedvarende energikilder måske forblive uændret eller ligefrem blive reduceret. Medlemsstaterne har allerede forskellige ordninger med henblik på at styrke VEK-E, men hvis de skal kunne fungere i overensstemmelse med målene i hvidbogen og direktivforslaget, er de nødt til at virke langt mere effektivt. I 2005, når VEK-E's andel forventes at stige betydeligt, er der en klar risiko for en skævvridende effekt på markedet.

5.5.1. I forbindelse med investeringer i elkraftindustrien tænkes der i årtier. Det er derfor vigtigt, at aktørerne på elmarkedet i hvert fald på mellemlang sigt har sikkerhed for driftsbetingelserne.

5.5.2. Efter at have etableret og i årevis stået for deres ordninger vil medlemsstaterne uden tvivl være afvisende over for forandringer. Især i forbindelse med ændringer af støtte- og dermed driftsbetingelser opstår der som regel et problem med strandede investeringer.

5.5.3. ØSU støtter naturligvis Kommissionen, når denne påpeger, at reglerne for statsstøtte også gælder på dette område. Men, som Kommissionen selv bemærker, kan nationale ordninger selv under disse regler tilbyde anderledes betingelser. Dette kunne føre til en markedsforvridning, hvor VEK-producenter vil forsøge at udnytte de nationale ordninger, der tilbyder de bedste vilkår, og dermed muligvis til konkurrence om støtte.

5.6. Kommissionen påpeger med rette, at man endnu ikke har nok erfaringer til at træffe afgørelse om en fælles støtteordning for hele EU. I fraværet af en fælles strategi og ordning mener ØSU, at der hurtigst muligt bør fastlægges nogle principper. Efter ØSU's opfattelse kunne én mulighed være at lægge låg på den nationale støtte. For hver teknologi kunne der på EU-niveau fastlægges et maksimalt støtteniveau, f.eks. som et relativt niveau i forhold til markedspriser eller som euroer pr. kWh, idet der tages hensyn til den reelle miljømæssige kvalitet, effektivitet og tilgængelighed af el produceret ved hjælp af hver enkelt teknologi. I sidste ende er det den ydede absolutte støtte, eller tilsvarende bistand på andre måder, der har en indvirkning på konkurrencen.

5.7. ØSU er enig i de principper, der opstilles i direktivforslagets artikel 4, der i alle tilfælde bør anvendes ved støtteordninger. ØSU er især tilfreds med, at Kommissionen har accepteret dets forslag, præsenteret i udtalelsen om arbejdspapiret, om at tage hensyn til de forskellige vedvarende teknologiers karakteristika.

5.8. Endvidere foreslår ØSU, at følgende principper tages i betragtning:

- belastningen af de offentlige budgetter og især energibrugerens omkostningsbyrde skal være rimelig, proportional og retfærdigt fordelt;

- kompensationen bør gradvist mindskes for at tage hensyn til den teknologiske og økonomiske udvikling, da ingen teknologi kan blive støttet kontinuerligt på lang sigt;

- ordninger bør så vidt muligt udformes således, at markedet har den endelige afgørelse;

- alle støtteordninger må være fuldt gennemsigtige;

- ingen elproducent må have indtægter fra en støtteordning uden normale markedsricisi, der berører alle elproducenter.

5.9. ØSU er bekendt med, at nye EU-retningslinjer om statsstøtte til miljøbeskyttelse for øjeblikket er under forberedelse i Kommissionen, men der har ikke været nogen gennemsigtighed, hverken hvad angår forberedelsesprocessen eller indholdet. Det er afgørende, at disse retningslinjer udarbejdes således, at de er i overensstemmelse med direktivforslaget.

6. Oprindelsesgaranti

6.1. ØSU er generelt enig i Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne skal etablere ordninger til certificering af VEK-E's oprindelse. Foranstaltninger til sikring af sådanne ordningers præcision og pålidelighed er afgørende. Desuden vil ØSU gerne understrege to punkter.

6.1.1. På et velfungerende indre marked for elektricitet vil der være grænser for, i hvor stort et omfang en bestemt elenhed kan spores fra elproducent til slutbruger. En vis klassificering, f.eks. forskellige elmærker, vil formentlig blive markedsført af elbørserne, men af praktiske grunde er antallet af mærker nødt til at være begrænset. Dette betyder, at certificering af hver enkelt elproduktionskilde eller -form ikke vil have nogen praktisk betydning på markedet, hvorfor dette ikke bør være et krav.

6.1.2. For at fremme gensidig anerkendelse af certifikater såvel som eventuel handel på det indre marked er det vigtigt, at certificeringsordningerne i medlemsstaterne fra starten er fuldt kompatible med hinanden. Kommissionen må sikre, at de nationale certificeringsordninger er kompatible.

7. Administration og planlægning

7.1. ØSU er enig med forslaget på dette punkt.

8. Nettilslutning

8.1. I betragtning af de særlige aspekter, som karakteriserer VEK-E og dets mest almindelige producenter, er denne del af forslaget særdeles vigtig. Net- og systemoperatørernes opgaver i de forskellige medlemsstater varierer såvel juridisk som driftsmæssigt. ØSU mener, at denne del af direktivforslaget bør præciseres yderligere, idet der bør tages særligt hensyn til operatørernes rolle. ØSU mener, at der er brug for præcisering på i hvert fald tre punkter.

8.1.1. Forskellige distributionssystemer (central distribution over for markedsbaseret distribution) bør overvejes i forslaget. Visse systemer kan i praksis gøre fortrinsret til levering umulig eller unødvendig.

8.1.2. Ubegrænset fortrinsret til levering kan skabe alvorlige problemer, navnlig i isolerede systemer, hvis VEK-E udgør en stor andel af den samlede elproduktion, og der ikke er tilstrækkelig reserveproduktionskapacitet.

8.1.3. Artikel 7.2 giver ingen klare retningslinjer for, hvordan vedvarende energianlægs omkostninger og indtægter bør fordeles og afholdes. Det er vigtigt, at omkostningerne ved nettilslutning bliver fordelt på en retfærdig måde mellem de berørte parter.

8.1.4. Begrebet tovejsmåling i artikel 7.5 er uklart og burde være blevet forklaret af Kommissionen.

9. Definitioner

9.1. Som anført i ØSU's udtalelse om arbejdspapiret støtter ØSU, at direktivet ikke definerer vedvarende energikilder som sådan, men i artikel 2 kun fastlægger definitioner med henblik på dette direktiv.

9.2. ØSU undrer sig imidlertid over, hvorfor især biomasse uden nogen som helst forklaring er blevet defineret anderledes end i hvidbogen. Dette bør belyses. Især bør organisk affald fra papir- og trævareindustrien og separerede genanvendte brændstoffer inkluderes i definitionen. Naturligvis er forebyggelse og reduktion af affald såvel som genanvendelse primære målsætninger, men, når dette ikke er muligt, bør man hellere have elproduktion end lossepladsdeponering eller tilsvarende anvendelse som mål. Den potentielle skade ved forbrænding af bestemte typer affald er blevet mindsket ved det nylige direktiv om affaldsforbrænding, så der bør ikke være nogen miljø- eller sundhedsargumenter mod herværende forslag om at udvide direktivforslagets definition.

9.3. Behandlingen af hybridanlæg i artikel 2.2 er tvetydig. Formuleringen "især som reservekapacitet" bør ikke indebære nogen form for begrænsning.

9.4. ØSU er generelt enig i direktivforslagets behandling af vandkraft fra store anlæg. Eftersom vandkraft fra store anlæg i princippet er konkurrencedygtig, er der ingen grund til, at den skal have gavn af støtteordninger. Det står dog fortsat hen i det uvisse, hvad man skal gøre, hvis der undtagelsesvist skulle være behov for støtte til store vandkraftværker. Dette kunne f.eks. til tider være tilfældet, når eksisterende anlæg samtidig skal fornys og opgraderes.

10. Afsluttende bestemmelser

10.1. I betragtning af fremgangsmåden i direktivforslaget, hvor man identificerer et behov for fællesskabsforanstaltninger, men udskyder beslutningen om centrale spørgsmål i flere år, er der behov for et omfattende system til rapportering, revision og evaluering. Det er naturligvis vigtigt, i dette som i alle andre tilfælde, at medlemsstaterne fuldt ud overholder direktivet. Eftersom målene i dette direktiv ses som led i en vigtigere EU-prioritering, bør opfølgningen også ses i denne sammenhæng. ØSU henviser her til punkt 4.6 ovenfor.

11. Virkningerne for arbejdsmarkedet

11.1. Øget anvendelse af VEK-E vil uvilkårligt have en positiv effekt på sektoren for vedvarende energi. Det er især vigtigt at bevare og udvikle EU-virksomhedernes førerposition på dette område. Dette skaber nye stabile arbejdspladser. Indvirkningen på fjerntliggende områder og især øer kan være betydelig.

11.2. Liberalisering af energisektoren har i et vist omfang medført et jobtab. Skabelse af varige arbejdspladser i sektoren for vedvarende energi er af naturlige årsager svær at forudsige. Eftersom der vil blive stillet nye krav til kvalifikationer i forbindelse med de nye arbejdspladser, bør der lægges stor vægt på tilstrækkelig uddannelse, herunder omskoling. Hvad angår den generelle indvirkning på beskæftigelsen henviser Kommissionen til en rapport, der ser meget positivt på disse konsekvenser. Efter ØSU's opfattelse bør dette vigtige spørgsmål imidlertid behandles mere tilbundsgående på basis af verificerede, pålidelige data.

11.3. Kommissionen påpeger, at dens forslag vil have meget begrænsede økonomiske eftervirkninger på EU's budgetmidler. Men det er overraskende, at Kommissionen ikke på nogen måde redegør for, hvad det vil koste medlemsstaterne og/eller forbrugerne. Det er klart, at selv temmeligt høje omkostninger måske vil blive opvejet af langsigtede fordele. Men eftersom direktivforslaget i dets nuværende form opstiller meget ambitiøse mål og samtidig overlader det til medlemsstaterne frit at vælge, om de vil støtte denne udvikling, vil omkostningerne måske både blive meget høje og ujævnt fordelt. Kommissionen burde have behandlet dette spørgsmål på en ordentlig måde.

12. Resumé

ØSU

- er enig i direktivforslagets retsgrundlag, men mener, at artikel 95 ikke er tilstrækkelig til at pålægge medlemsstaterne bindende mål;

- mener, at VEK-E spiller en væsentlig, om end fortsat kun begrænset, rolle i det overordnede mål om at opfylde de krav, der blev fastlagt i Kyoto, og opfordrer Kommissionen til at udvikle en langsigtet vision for energiområdet;

- understreger behovet for en kraftig indsats med henblik på at opnå en optimal udnyttelse af VEK-E's potentiale og går ind for, at medlemsstaterne forpligtes til at offentliggøre målsætninger og foranstaltninger i dette øjemed, men mener, at det måske strider mod subsidiaritetsprincippet, der anvendes i forbindelse med aktioner, der har som formål at opfylde Kyoto-kriterierne, hvis de pålægges i praksis bindende mål;

- ser et klart behov for incitamenter for at øge brugen af VEK-E, men foreslår for at undgå markedsforvridninger og uacceptabelt høje omkostninger, at der hurtigst muligt fastlægges visse støtteprincipper, f.eks. i form af et låg på national (reel) støtte, under hensyntagen til den faktiske miljømæssige kvalitet, effektivitet og tilgængelighed af el produceret af hver enkelt VEK-teknologi;

- støtter forslaget om ordninger til certificering af VEK-E's oprindelse og påpeger, at de bør udformes ud fra et åbent elmarked, samtidig med at Kommissionen må sikre kompatibiliteten mellem nationale ordninger;

- mener, at afsnittet om nettilslutning er et vigtigt element i direktivforslaget og påpeger, at der er behov for en præcisering af flere punkter;

- er enig i måden, vandkraft behandles på i forslaget, men støtter ikke de ændringer, der er foretaget i de definitioner i direktivet, der er relateret til definitionerne i den tidligere hvidbog, især hvad angår biomasseaffald fra træ- og papirvareindustrien;

- tilslutter sig, at forslaget vil have en positiv økonomisk indvirkning på den relevante erhvervssektor, men finder analysen vedrørende indvirkningen på beskæftigelsen og den økonomisk indvirkning på medlemsstater og forbrugere meget utilfredsstillende.

Bruxelles, den 20. september 2000.

Beatrice Rangoni Machiavelli

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) 'Meddelelse fra Kommissionen om Energi for fremtiden: vedvarende energikilder (hvidbog vedrørende en strategi- og handlingsplan på fælleskabsplan)'. KOM(97) 599 endelig udg., 26. november 1997. ØSU's udtalelse - EFT C 214 af 10.7.1998, s. 56.

(2) KOM(1998) 246 endelig udg. ØSU's udtalelse om Kommissionens meddelelse om "Politikker for rationel energiudnyttelse i Den Europæiske Union og i ansøgerlandene", EFT C 407 af 28.12.1998.