51994AC0228

Udtalelse om Kommissionens forslag til afgoerelse truffet af Raadet og medlemsstaternes sundhedsministre, forsamlet i Raadet, om forlaengelse inden for rammerne af programmet »Europa mod AIDS« af handlingsplanen for 1991-1993 indtil udgangen af 1994 (94/C 133/04)

Raadet for De Europaeiske Faellesskaber besluttede den 21. oktober 1993 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennaevnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU's Sektion for Miljoe-, Sundheds- og Forbrugerspoergsmaal, som udpegede Sergio Colombo til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 1. februar 1994.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 313. plenarforsamling af 23.-24. februar 1994, moedet den 23. februar 1994, enstemmigt foelgende udtalelse.

1. Indledende bemaerkninger

1.1. OESU tilslutter sig forslaget om forlaengelse af handlingsplanen »Europa mod AIDS« til udgangen af 1994.

1.2. Forslaget droeftes efter ikrafttraedelsen af Maastricht-traktaten, hvis afsnit X er retsgrundlag for EF's sundhedspolitik.

1.3. OESU kan kun glaede sig over, at handlingsplanen forlaenges. I udtalelsen om selve handlingsplanen (1) havde OESU allerede udtrykt oenske i denne retning, idet det understregede »det stigende behov paa EF-plan for en koordinering paa sundhedsbeskyttelsesomraadet set i lyset af et Borgernes Europa i fortsat vaekst«.

1.4. OESU mener derfor, at forslaget ikke blot skal droeftes ud fra en vurdering af programmets tre foerste aar (2), men ogsaa i sammenhaeng med de nye perspektiver, som knaesaettelsen af EF-samarbejdet paa sundhedsomraadet har aabnet.

1.5. Udarbejdelsen af et mere generelt handlingsprogram paa sundhedsomraadet, som anbefalet i Raadets resolution af 27. maj 1993, vil uden tvivl virke som en positiv impuls paa saerprogrammerne »Europa mod AIDS« og »Europa mod kraeft«.

1.6. OESU agter at udtale sig om disse aspekter i den kommende udtalelse om Kommissionens meddelelse om rammerne for en indsats til fremme af folkesundheden (3).

2. Generelle bemaerkninger

2.1. I betragtning af hvor hurtigt AIDS breder sig og den voldsomme stigning i antallet af seropositive, som fremgaar af de seneste tal fra WHO, mener OESU, at der boer goeres en ekstraordinaer EF-indsats til oplysning, forebyggelse og beskyttelse af de syges og de seropositives livskvalitet. Dette boer goeres, ved at de initiativer, der tages i de forskellige EF-lande, samordnes som led i en bredspektret, integreret strategi. En saadan samordning bliver saa meget mere paakraevet, som aabningen af graenserne vil medfoere friere bevaegelighed for personer og dermed behov for at sikre alle europaeiske borgere samme beskyttelse.

2.2. OESU er klar over, at EF-budgettet er begraenset, og at det ogsaa skal daekke finansieringen af andre sundhedsprogrammer. Den mener ikke desto mindre, at bevillingen paa 8,3 millioner ECU til dette program er utilstraekkelig, ogsaa selv om EF-midlerne, som allerede anfoert i den foregaaende udtalelse, blot skal tjene til at fremme samordningen og ikke traede i stedet for medlemslandenes indsats.

2.3. Det er derfor vigtigt at undgaa, at de initiativer, der tages paa nationalt plan og paa internationalt plan, overlapper hinanden. Isaer boer det undgaas, at EF finansierer foranstaltninger, som kan traeffes paa nationalt og lokalt plan, og som kan gennemfoeres uden internationalt samarbejde. Paa samme maade maa det undersoeges, hvilke initiativer andre internationale organer, foerst og fremmest WHO, har igangsat paa dette omraade.

2.4. Viderefoerelsen af programmet »Europa mod AIDS« boer nu, efter OESU's mening, sikres for fremtiden under hensyntagen til de hidtidige resultater. Endvidere boer det raadgivende udvalg gives mulighed for at spille en stoerre og mere aktiv rolle.

2.5. OESU glaeder sig over, at visse omprioriteringer i handlingsplanen svarer til, hvad det allerede havde udtrykt oenske om i sin oprindelige udtalelse. Navnlig prioriteringen af epidemiologisk overvaagning, som OESU oenskede tildelt flere midler, samt en mere maalrettet oplysningsindsats.

2.6. Derimod laegges der fortsat for lidt vaegt paa forebyggelse og oplysning paa arbejdspladsen, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. OESU er klar over, at dette aspekt er medtaget i EF-direktiverne om sundhed og sikkerhed paa arbejdspladsen, navnlig i direktivet om biologiske agenser. Alligevel mener det, at der ogsaa som led i AIDS-programmet boer tages initiativer paa dette omraade.

2.7. OESU understreger i denne forbindelse sit oenske om, at den drages aktivt med i programmet og faar forelagt den rapport, der er omhandlet i artikel 3, saaledes som det allerede er tilfaeldet med programmet »Europa mod kraeft«.

2.8. Bekaempelse af enhver form for diskrimination er en vigtig forudsaetning for at kunne forlaenge de AIDS-ramtes liv, og det er et fundamentalt krav, at AIDS-smittede kan beholde deres arbejdsplads laengst muligt.

2.8.1. Ifoelge OESU boer AIDS-syge og seropositive gives samme behandling som andre arbejdstagere i henhold til de gaeldende love og overenskomster om ansaettelsesforhold.

2.8.2. Kun ved at goere klart rede for risikoen og give korrekte oplysninger om den reelle smittefare og de trufne forsigtighedsforanstaltninger kan kollegernes holdning aendres og ubegrundet diskrimination bekaempes lettere paa medicinsk og juridisk plan.

2.9. Ud over forebyggelsesaspektet boer der ogsaa laegges stoerre vaegt paa »beskyttelse af de syges og de seropositives livskvalitet«.

2.10. En yderligere betingelse for at hoejne de syges livskvalitet er, at sygeplejebistanden forbedres betydeligt. Sigtet boer vaere, at det laengst muligt forhindres, at den syge isoleres fra samfundet.

2.11. Vi maa derfor saa vidt muligt aabne mulighed for hjemmehjaelp og »daghospitaler« i stedet for traditionel hospitalsindlaeggelse, saa de syge ikke afskaeres fra familie og samfund.

2.12. Et meget alvorligt problem er den stedvise diskrimination mod seropositive boern i boernehaver og skoler. Oplysningskampagner rettet mod foraeldre og laerere vil kunne bidrage til at skabe betingelserne for et normalt skoleliv for disse boern.

2.13. For at bevare livskvaliteten er det meget vigtigt, at retten til en bolig sikres; dette er samfundets opgave, saa man undgaar diskriminering.

2.14. De ovennaevnte problemer, som boer loeses med saerlige foranstaltninger, kan med fordel integreres i de tre foerste aktivitetsomraader og fremme udveksling af erfaringer og pilotprojekter. Oplysningsindsatsen boer ikke udelukkende vaere rettet mod risikogrupperne. For at sikre de syges og de seropositives rettigheder maa befolkningens adfaerd aendres. Det er vigtigt, at den faar tilstraekkeligt kendskab til de praeventive midler (kondom, engangssproejter m.m.) og til smittevejene for HIV-viruset, saa irrationelle overdramatiseringer undgaas.

3. Saerlige bemaerkninger til handlingsplanen for 1994

3.1. Hvad angaar aktivitetsomraade 1, stoetter OESU den opfattelse, at folkeoplysningskampagner om den reelle risiko og om de praeventive midler skal ledsages af direkte kontakt med borgerne (foerst og fremmest oprettelse af »varme linjer«, som giver nyttige ekspertoplysninger).

3.1.1. Det er vigtigt at vurdere, hvilken indvirkning medlemslandenes forebyggende foranstaltninger har haft paa befolkningens adfaerd, isaer kampagnerne for brug af kondom og uddeling af engangssproejter.

3.2. Det er af saerlig stor betydning for forebyggelsen af AIDS, at boernene oplyses herom. Det er derfor positivt, at der under aktivitetsomraade 2 er tilfoejet programmer, der er rettet mod boern i foerskolealderen (her kan f.eks. taenkes paa den risiko, boernene loeber, naar de i fritiden leger med brugte sproejter, isaer de store byer).

3.2.1. Hvad angaar undervisning af boern i skolealderen, er OESU enig i, at oplysning om HIV/AIDS boer gives som led i sundheds- og/eller seksualundervisningen.

3.3. Aktivitetsomraade 3 omfatter saerlige grupper og miljoeer, hvor der er behov for saerlige foranstaltninger. Ud over seksuel og parenteral smitteoverfoersel, som kan forebygges med brug af kondom og engangssproejter, er der andre risici, som er knyttet til saerlige omstaendigheder og befolkningsgrupper.

3.3.1. Saaledes boer der hurtigst muligt goeres en saerlig indsats i faengslerne, hvor leveforholdene og isolationen har medfoert en voldsom stigning i antallet af HIV-positive.

3.3.2. Det er endvidere vigtigt at paapege den oegede risiko, som oeget turisme og rejseaktivitet har medfoert, og fremme forebyggende foranstaltninger i turistcentre og graenseomraader.

3.3.3. En anden vigtig smittevej er blodtransfusion og anvendelse af blodprodukter.

3.3.4. Da der for nylig er paavist smitte gennem blod og blodprodukter i flere medlemsstater, er det efter OESU's mening paakraevet at indfoere skaerpet obligatorisk kontrol med disse produkter for at undgaa enhver risiko for overfoersel af HIV-viruset gennem transfusion og/eller anvendelse af blodprodukter.

3.3.5. Hvad blodprodukterne angaar, er der nu udviklet fremstillingsmetoder, som kan sikre absolut ufarlige produkter.

3.3.6. Vi maa dog alligevel opgive den praksis, at laegemiddelvirksomhederne selv certificerer produktionen af disse midler. I stedet boer der indfoeres passende kontrol fra sundhedsmyndighedernes side.

3.3.7. En saadan skaerpelse af kontrollen boer ledsages af en kampagne til at fremme blodafgivelse, som kan goere EF selvforsynende og dermed overfloediggoere forsyninger fra lande, der anses for risikolande.

3.3.8. Det skal dog understreges, at selvforsyning ikke i sig selv er ensbetydende med sikkerhed, saaledes som det synes at fremgaa af Kommissionens forslag. Vi kan kun naa frem til sikkert blod og sikre ikke-stabile blodprodukter ved at indfoere streng obligatorisk kontrol.

3.3.9. Der boer derfor (i Kommissionens forslag) skelnes klarere mellem blod og ikke-stabile blodprodukter (roede og hvide blodlegemer, blodplader, plasma) paa den ene side og laegemidler fremstillet paa basis at blod paa den anden side.

3.3.10. Det boer endvidere klart fremgaa at teksten, at selvforsyning med »blod fra frivillige, gratis afgivelser« ikke automatisk loeser problemet med blods og blodprodukters sikkerhed.

3.3.11. Med hensyn til smitteoverfoersel fra moder til barn boer der gennem oplysningskampagner rettet mod laeger og familier goeres opmaerksom paa den oegede risiko, som HIV-smittede boern loeber ved vaccination.

3.4. Paa aktivitetsomraade 4 boer der ydes stoette til initiativer fra ikke-statslige sammenslutninger, som soeger at oege de AIDS-ramtes og de seropositives livskvalitet. Som allerede fremhaevet i den foregaaende udtalelse boer der endvidere gives stoette til familiemedlemmer.

3.5. Paa aktivitetsomraade 5, der omfatter indsamling af oplysninger, kan EF spille en vigtig rolle, og i indledningen tilskrives dette omraade med rette den stoerste betydning. Budgetbevillingen stemmer imidlertid daarligt overens med denne vurdering og boer derfor forhoejes, samtidig med at Det Europaeiske Center i Paris (samarbejdscenter for WHO og EF) udnyttes bedst muligt.

3.5.1. OESU er enig i, at det er vigtigt at udveksle oplysninger og standardisere de epidemiologiske metoder. Det er ligeledes vigtigt at videreformidle oplysninger om vurderingen af foregribende tiltag, som stadig er det mest effektive middel til at bekaempe AIDS, og som ogsaa fortsat vil have vaesentlig betydning, selv om der skulle blive fundet en egnet vaccine.

3.5.2. I denne forbindelse skal det understreges, at OESU modsaetter sig obligatorisk og systematisk screening (med undtagelse af bloddonorer). Screening er dyrt i baade finansielle og menneskelige ressourcer og indebaerer kun faa fordele; denne indstilling findes baade i mange laegevidenskabelige kredse og hos sundhedsmyndighederne.

3.5.3. Der boer derimod opmuntres og anspores til frivillige og gratis tests, isaer for personer i udsatte erhverv, og det boer sikres, at resultaterne behandles som strengt fortrolige.

3.6. Inden for aktivitetsomraade 6 er det saerligt paakraevet at fremme foranstaltninger til at bekaempe diskrimination paa arbejdspladsen og i skolen. Samfunds- og erhvervsorganisationerne kan spille en aktiv rolle paa dette omraade, ogsaa med ad hoc-undervisningsaktioner paa arbejdstagernes modersmaal.

3.6.1. Oplysning om de reelle risici kan ikke blot fremme sikkerheds- og forebyggelsesforanstaltninger paa arbejdspladsen, men kan ogsaa bidrage til at fremme kollegernes accept af AIDS-ramte og afdramatisere deres tilstedevaerelse paa arbejdspladsen.

3.7. Samordning med andre EF-programmer og internationale programmer, som omhandlet under aktivitetsomraade 7, er en vaesentlig betingelse for, at aktionen kan faa de oenskede resultater, og at mulighederne for synergi kan udnyttes bedst muligt.

3.7.1. Det maa overvejes, om spredningen af EF-initiativet - forebyggelse, oplysning, forskning og bistand til foranstaltninger i udviklingslandene - ikke vil kunne mindske aktionens gennemslagskraft.

3.7.2. Det er vaerd at studere den udvikling, der aftegner sig i visse EF-lande (f.eks. i Frankrig, paa initiativ af professor Montagnier), og som gaar ud paa at oprette en tvaerfaglig myndighed for AIDS-bekaempelse, der integrerer de sociale, sundhedsmaessige, forskningsmaessige, uddannelsesmaessige osv. aspekter.

3.8. Inden for rammerne af EF-forskningsprogrammerne boer der endvidere gives stoerst mulig stoette til udvikling af AIDS-vaccine paa grundlag af de europaeiske laboratoriers erfaringer og deres betydningsfulde bidrag til opdagelsen af AIDS-viruset.

3.9. Paa trods af de enorme vanskeligheder ved at udvikle en AIDS-vaccine kan Europa spille en vigtig rolle, hvis det lykkes at skabe et effektivt samspil mellem videnskabelig forskning, teknologisk opfindsomhed og laegemiddelsektoren, som staar staerkt inden for udvikling af vacciner.

Bryssel, den 23. februar 1994.

Susanne TIEMANN

Formand for

Det oekonomiske og sociale Udvalg

(1) EFT nr. C 191 af 22. 7. 1991.

(2) Jf. Kommissionens rapport om gennemfoerelsen af handlingsplanen - KOM(93) 42 endelig udg.

(3) KOM(93) 559 endelig udg.