BILAG 1

Motorens og køretøjets specifikationer samt oplysninger om gennemførelse af prøvninger

Myndigheden og køretøjsfabrikanten skal føre en liste over køretøjsemissionstyper som defineret i FN-regulativ nr. 154 om WLTP, der indgår i en given PEMS-prøvningsfamilie, baseret på emissionstypegodkendelsesnumrene, eller tilsvarende oplysninger. For hver emissionstype skal alle tilsvarende kombinationer af typegodkendelsesnumre eller tilsvarende oplysninger, typer, varianter og versioner også angives.

Myndigheden og fabrikanten skal føre en liste over køretøjsemissionstyper, der er udvalgt til PEMS-prøvning, for at validere en PEMS-prøvningsfamilie i overensstemmelse med punkt 6.4 i nærværende regulativ, som skal give de nødvendige oplysninger om, hvordan udvælgelseskriterierne i punkt 6.4.3 i nærværende regulativ er opfyldt. Af denne liste skal det desuden fremgå, om bestemmelserne i punkt 6.4.1.3 i nærværende regulativ blev anvendt til en bestemt PEMS-prøvning.

Nedenstående oplysninger skal, i det omfang de er relevante, indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse.

Eventuelle tegninger skal være tilstrækkeligt detaljerede og have et passende målestoksforhold. De skal være i A4-format eller foldet til dette format. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

Hvis systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer.

BILAG 2

Meddelelse

(Største format: A4 (210 × 297 mm)

(1)

Udstedt af:

(Myndighedens navn) … … …

for en køretøjstype med hensyn til motorens emission af forurenende gasser i henhold til FN-regulativ nr. 168

Godkendelse nr. …

Begrundelse for udvidelse: …

AFDELING I

AFDELING II:

(1)  Kendingsnummer for det land, hvor godkendelsen er meddelt/udvidet/nægtet/inddraget (se godkendelsesforskrifter i regulativet).

(2)  Det ikke gældende overstreges.

(3)  Hvis typeidentifikationsmærkningen indeholder tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af dette oplysningsskema, erstattes sådanne tegn i følgedokumenterne med »?« (f.eks. ABC??123??).

(4)  Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6, punkt 2. — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.

BILAG 3

Udformning af godkendelsesmærket

I det godkendelsesmærke, der udstedes og påføres et køretøj i overensstemmelse med punkt 5 i dette regulativ, skal typegodkendelsesnummeret ledsages af et alfanumerisk tegn, der viser, hvilket niveau godkendelsen er begrænset til.

I dette bilag beskrives udformningen af dette mærke, og der gives eksempler på dets opbygning.

Nedenstående skematiske fremstilling viser mærkningens generelle layout, proportioner og indhold. Tallenes og bogstavernes betydning forklares, og der angives også kilder til bestemmelse af tilsvarende alternativer for hver godkendelse.

a = 8 mm (minimum)

Nedenstående grafik er et praktisk eksempel på, hvordan mærkningen opbygges.

(1)  Nummerbetegnelse for landet i henhold til fodnoten i punkt 5.4.1 i dette regulativ.

BILAG 4

Prøvningsprocedure for emissionsprøvning af køretøjer ved hjælp af et bærbart emissionsmålingssystem (PEMS)

1.   Indledning

I dette bilag beskrives prøvningsproceduren til bestemmelse af udstødningsemissioner fra lette personkøretøjer og erhvervskøretøjer ved hjælp af et bærbart emissionsmålingssystem.

2.   Symboler, parametre og enheder

3.   Generelle krav

3.1.   PEMS

Prøvningen skal udføres med PEMS-udstyr, der består af de komponenter, der er angivet i punkt 3.1.1-3.1.5. Der kan eventuelt etableres en forbindelse med køretøjets ECU for at bestemme relevante parametre for køretøj og motor, jf. punkt 3.2.

3.2.   Prøvningsparametre

Prøvningsparametre, der er angivet i tabel A4/1, måles ved en konstant frekvens på 1,0 Hz eller derover og registreres og rapporteres efter kravene i punkt 10 i bilag 7 ved en prøveudtagningsfrekvens på 1,0 Hz. Hvis ECU-parametre foreligger, kan disse opnås ved en væsentligt højere frekvens, men registreringen skal være 1,0 Hz. PEMS-analysatorer, flowmetere og følere skal opfylde kravene i bilag 5 og 6.

Tabel A4/1

Prøvningsparametre

3.4.   Montering af PEMS

3.4.1.   Generelt:

Montering af PEMS foretages efter PEMS-fabrikantens anvisninger og i overensstemmelse med de lokale sundheds- og sikkerhedsforskrifter. Hvis PEMS er monteret inde i køretøjet, bør køretøjet være udstyret med gasovervågningssystemer eller advarselssystemer for farlige gasser (f.eks. CO). PEMS-udstyret bør monteres på en måde, som minimerer elektromagnetisk interferens samt eksponering for stød, vibrationer, støv og temperaturudsving under prøvningen. Monteringen og driften af PEMS-udstyret skal være sikret mod utætheder, og varmetab skal minimeres. Monteringen og driften af PEMS-udstyret må ikke ændre udstødningsgassens sammensætning eller unødigt øge længden af udstødningsrøret. For at undgå, at der genereres partikler, skal konnektorerne være termisk stabile ved den udstødningsgastemperatur, der forventes under prøvningen. Det anbefales at undgå at anvende elastomerkonnektorer til at forbinde køretøjets udstødningsrør og forbindelsesrøret. Hvis elastomerkonnektorer anvendes, må de ikke være i kontakt med udstødningsgassen for at undgå artefakter. Hvis prøvningen med anvendelse af elastomerkonnektorer svigter, gentages prøvningen uden brug af elastomerkonnektorer.

3.4.2.   Tilladt modtryk

PEMS-prøvetagningssondernes montering og drift af må ikke unødigt øge presset ved udstødningsrørets afgangsåbning på en måde, der kan påvirke målingernes pålidelighed. Derfor anbefales det, at der kun monteres en enkelt prøvetagningssonde i samme plan. Hvis det er teknisk muligt, skal en forlængelse, som letter prøvetagningen eller forbindelsen med flowmeteret til måling af udstødningsmassen, have et tværsnitsareal, der svarer til eller er større end udstødningsrøret.

3.4.3.   Flowmeter til måling af udstødningsmasse

Når der anvendes et flowmeter til måling af udstødningsmasse, skal dette fastgøres til køretøjets udstødningsrør i overensstemmelse med EFM-fabrikantens anbefalinger. EFM'ens måleområde skal matche den massestrømshastighed for udstødningen, der forventes under prøvningen. Det anbefales at udvælge EFM, således at den maksimale forventede strømningshastighed under prøvningen når mindst 75 % af det fulde EFM-spektrum, men ikke overstiger det fulde EFM-spektrum. Monteringen af EFM'en og eventuelle udstødningsrørsadaptere eller -forbindelser, må ikke forringe driften af motoren eller efterbehandlingssystemet til udstødningen. Der placeres mindst fire rørdiametre eller 150 mm lige rør, alt efter hvilket der er størst, på begge sider af den strømningsregistrerende komponent. Ved prøvning af en flercylindret motor med forgrenet udstødningsmanifold anbefales det at placere udstødningsmasseflowmeteret nedstrøms for det sted, hvor manifolderne kombineres og øge rørenes tværsnit for at opnå et tilsvarende eller større tværsnitsareal med henblik på prøvetagning. Hvis dette ikke er muligt, skal det overvejes at foretage målinger af udstødningsstrømmen med flere udstødningsmasseflowmetere. De mange forskellige konfigurationer og dimensioner for udstødningsrør og forventede massestrømshastigheder for udstødningen kan nødvendiggøre kompromiser, baseret på velbegrundede tekniske skøn ved udvælgelse og montering af EFM-enhed(er). Der kan monteres en EFM, som har en mindre diameter end udstødningsrørets afgangsåbning eller det samlede tværsnitsareal af flere afgangsåbninger, hvis det forbedrer målenøjagtigheden og ikke forringer driften af motoren eller efterbehandlingssystemet til udstødningen som anført i punkt 3.4.2. Det anbefales at dokumentere EFM-opsætningen ved hjælp af fotografier.

3.4.4.   Det globale satellitnavigationssystem (GNSS)

GNSS-antennen skal monteres så tæt som muligt på den højest mulige placering i køretøjet, så der sikres god modtagelse af satellitsignaler. Den monterede GNSS-antenne skal påvirke køretøjets drift så lidt som muligt.

3.4.5.   Forbindelse med motorstyreenheden (ECU)

Hvis det ønskes, kan de relevante køretøjs- og motorparametre, der er opført i tabel A4/1, registreres ved hjælp af en datalogger, som er forbundet til ECU'en eller køretøjets net efter nationale eller internationale standarder, f.eks. ISO 15031-5 eller SAE J1979, OBD-II, EOBD eller WWH-OBD. Hvis det er relevant, skal fabrikanten oplyse de parameterbetegnelser, som gør det muligt at identificere de krævede parametre.

3.4.6.   Sensorer og hjælpeanordninger

Køretøjets hastigheds- og temperatursensorer, kølervæskens termoelementer eller andre måleanordninger, som ikke er en del af køretøjet, skal være monteret, så de måler det pågældende parameter på en repræsentativ, pålidelig og nøjagtig måde uden unødigt at påvirke køretøjets drift og funktionen af andre analysatorer, flowmetere, sensorer og signaler. Sensorer og hjælpeudstyr skal drives uafhængigt af køretøjet. Det er tilladt at strømføde al sikkerhedsrelateret belysning af installationer og anlæg til PEMS-komponenter uden for køretøjets kabine fra køretøjets batteri.

3.5.   Prøvetagning af emissioner

Prøvetagningen af emissioner skal være repræsentativ og udføres på steder, hvor udstødningen er godt blandet, og hvor påvirkningen fra luften nedstrøms for prøvetagningsstedet er minimal. Hvis det er relevant, udtages der emissionsprøver nedstrøms for udstødningsmasseflowmeteret med en afstand på mindst 150 mm til den strømningsregistrerende komponent. Prøvetagningssonderne skal monteres mindst 200 mm eller tre gange udstødningsrørets indre diameter (alt efter hvad der er størst) opstrøms for udstødningsrørets afgangsåbning fra PEMS-prøvetagningsenheden ud i omgivelserne.

Hvis PEMS-udstyret sender en del af prøven tilbage til udstødningsstrømmen, skal dette ske nedstrøms for prøvetagningssonden på en måde, der ikke påvirker udstødningsgassens sammensætning ved prøvetagningspunktet/prøvetagningspunkterne. Hvis prøvetagningsledningens længde ændres, skal systemets transporttid kontrolleres og om nødvendigt korrigeres. Hvis køretøjet er udstyret med mere end ét udstødningsrør, skal alle fungerende udstødningsrør være tilsluttet før prøveudtagning og måling af udstødningsstrømmen.

Hvis motoren er forsynet med et system til efterbehandling af udstødningen, skal udstødningsgasprøven tages nedstrøms for efterbehandlingsanordningen. Ved prøvning af et køretøj med forgrenet udstødningsmanifold skal prøvetagningssondens indtag være placeret så langt nedstrøms, at det sikres, at prøven er repræsentativ for de gennemsnitlige udstødningsemissioner fra alle cylindrene. I flercylindrede motorer med flere separate grupper af udstødningsmanifolder, f.eks. V-motorer, skal prøvetagningssonden placeres nedstrøms for det punkt, hvor manifolderne kombineres. Hvis dette ikke er teknisk muligt, skal det overvejes at foretage flerpunktsprøvetagning på steder, hvor udstødningen kan anvendes. I sådanne tilfælde skal prøveudtagningssondernes antal og placering så vidt muligt svare til udstødningsmasseflowmeternes. Hvis der er tale om ujævne udstødningsstrømme, skal proportional prøvetagning eller prøvetagning med flere analysatorer overvejes.

Hvis der måles partikler, udtages prøven af dem midt i udstødningsstrømmen. Hvis der anvendes flere sonder til emissionsprøvetagning, skal sonden for partikelprøvetagning placeres opstrøms for andre prøvetagningssonder. Sonden til partikelprøveudtagning bør ikke interferere med prøvetagningen af forurenende luftarter. Sondens type og specifikationer samt dens montering skal dokumenteres i detaljer (f.eks. L type eller 45°-afskæring, indvendig diameter, med eller uden hat osv.).

Hvis der måles carbonhydrider, opvarmes prøvetagningsledningen til 463 ± 10 K (190 ± 10 °C). Ved måling af andre gasformige komponenter med eller uden køler fastholdes prøveudtagningsledningen på mindst 333 K (60 °C) for at undgå kondensation og sikre en passende penetrationsvirkningsgrad for de forskellige luftarter For prøvetagningssystemer med lavt tryk kan temperaturen sænkes i forhold til det mindskede tryk, forudsat at prøvetagningssystemet sikrer en penetrationsvirkningsgrad på 95 % for alle regulerede forurenende luftarter. Hvis der ved udstødningsrøret udtages partikler som ikke fortyndes, opvarmes prøvetagningsledningen fra prøvetagningspunktet for rå udstødning til fortyndingspunktet eller partikeldetektoren til mindst 373 K (100 °C). Prøvens opholdstid i partikelprøvetagningsledningen skal være under 3 s, før den når den første fortynding eller partikeldetektoren.

Alle dele af prøvetagningssystemet fra udstødningsrøret til partikeldetektoren, som er i kontakt med den rå eller fortyndede udstødningsgas, skal være udformet således, at de giver anledning til mindst mulig afsætning af partikler. Alle dele skal være fremstillet af antistatisk materiale for at forhindre elektrostatiske virkninger.

4.   Procedurer forud for prøvningen

4.1.   Kontrol for utætheder af PEMS

Når PEMS-udstyret er færdigmonteret, foretages en kontrol for utætheder mindst én gang for hver PEMS-køretøjsmontering efter PEMS-fabrikantens anvisninger eller på følgende måde: Sonden afbrydes fra udstødningssystemet, og dens ende tilproppes. Analysatorens pumpe startes. Efter den indledende stabilisering skal alle flowmetre vise ca. nul, hvis der ikke er en utæthed. Hvis de ikke gør det, kontrolleres prøvetagningsledningerne, og fejlen rettes.

På vakuumsiden tillades en utæthed svarende til højst 0,5 % af strømmen under brug i den del af systemet, der kontrolleres. Størrelsen af den aktuelt anvendte gasstrøm kan skønnes ud fra størrelsen af strømmen gennem analysatoren og strømmen, der ledes uden om denne.

Alternativt kan systemet udsuges til et tryk på mindst 20 kPa vakuum (80 kPa absolut). Efter den indledende stabilisering må trykforøgelsen i systemet Δp (kPa/min) ikke være større end:

hvor:

Alternativt indføres en trinvis ændring af koncentrationen i begyndelsen af prøvetagningsledningen ved omskiftning fra nulstillings- til justeringsgas, samtidig med at der opretholdes samme trykbetingelser som under normal systemdrift. Hvis aflæsningen for en korrekt kalibreret analysator efter et passende tidsrum er ≤ 99 % sammenlignet med den indførte koncentration, skal utæthedsproblemet afhjælpes.

4.2.   Start og stabilisering af PEMS

PEMS-udstyret tændes, opvarmes og stabiliseres efter PEMS-fabrikantens anvisninger, indtil de vigtigste funktionelle parametre (f.eks. tryk, temperaturer og strømme) har nået deres indstillede driftspunkter før prøvningens start. For at sikre korrekt funktion, kan PEMS-udstyret tændes eller varmes op og stabiliseres ved konditionering af køretøjet. Der må ikke forekomme fejl eller kritiske advarsler i systemet.

4.3.   Forberedelse af prøvetagningssystemet

Prøvetagningssystemet, bestående af prøvetagningssonden og prøvetagningsledninger gøres klar til prøvning efter PEMS-fabrikantens anvisninger. Det skal sikres, at prøvetagningssystemet er rent og frit.

4.4.   Forberedelse af udstødningsmasseflowmeteret (EFM)

Hvis EFM'en anvendes til måling af udstødningens massestrøm, skal EFM'en gennemskylles og forberedes til drift efter EFM-fabrikantens anvisninger. Ved denne procedure skal eventuel kondensation og deponering fjernes fra ledningerne og de tilhørende måleporte.

4.5.   Kontrol og kalibrering af analysatorerne til måling af gasformige emissioner

Nulstillings- og justeringskalibrering af analysatorerne foretages ved anvendelse af kalibreringsgasser, som opfylder kravene i punkt 5 i bilag 5. Kalibreringsgasserne vælges, så de passer til rækken af de forurenende koncentrationer, der forventes under RDE-prøvningen. Med henblik på at minimere analysatorforskydning, anbefales det at foretage nulstillings- og justeringskalibrering af analysatorer ved en omgivende temperatur, der i så høj grad som muligt ligner den temperatur, som prøvningsudstyret udsættes for under kørslen.

4.6.   Kontrol af analysatoren til måling af partikelemissioner

Analysatorens nulpunkt registreres ved at prøvetage HEPA-filtreret omgivende luft ved et passende prøvetagningssted, ideelt set ved prøvetagningsledningens indgang. Signalet registreres med en konstant frekvens, som er et multiplum af 1,0 Hz og gennemsnitsberegnet i en periode på 2 minutter. Den endelige koncentration skal ligge inden for fabrikantens specifikationer, men må ikke overstige 5 000 partikler pr. kubikcentimeter.

4.7.   Måling af køretøjets hastighed

Køretøjets hastighed bestemmes efter en af følgende metoder:

4.8.   Kontrol af PEMS-opstilling

Det kontrolleres, om forbindelserne med alle sensorer og eventuelt med ECU'en fungerer korrekt. Hvis der udtrækkes motorparametre, skal det sikres, at ECU'en melder korrekte værdier (f.eks. motorhastighed nul [rpm] mens forbrændingsmotoren slukket, med nøglen i ON-position). PEMS-udstyret skal fungere uden fejl og kritiske advarsler

5.   Emissionsprøvning

5.1.   Prøvningens start

Prøvetagning, måling og registrering af parametre påbegyndes før prøvningens start (som defineret i punkt 3.8.5 i dette regulativ). Før prøvningens start skal det verificeres, at alle nødvendige parametre registreres af dataloggeren.

For at lette tidsjusteringen anbefales det at registrere de parametre, der skal tidsjusteres, enten ved hjælp af en enkelt dataregistreringsanordning eller med et synkroniseret tidsstempel.

5.2.   Prøvning

Prøvetagning, måling og registrering af parametre fortsættes under hele køretøjsprøvningen på vej. Motoren kan standses eller startes, men prøvetagningen af emissioner skal fortsættes. Det bør undgås, at motoren gentagne gange går i stå (dvs. utilsigtet standsning af motoren) under en RDE-kørsel. Eventuelle advarselssignaler om fejl i PEMS skal dokumenteres og verificeres. Hvis der forekommer fejlsignal(er) under prøvningen, er prøvningen ugyldig. Parameterregistreringen skal nå en datafuldstændighed på over 99 %. Måling og dataregistrering kan afbrydes i mindre end 1 % af varigheden af den samlede kørsel, men højst i en sammenhængende periode på 30 s og kun som følge af utilsigtet signaltab eller med henblik på vedligeholdelse af PEMS-systemet. Afbrydelser kan registreres direkte af PEMS, men det er ikke tilladt at indføre afbrydelser i det registrerede parameter via forbehandling, udveksling eller efterbehandling af data. Eventuel automatisk nulstilling skal foretages efter en sporbar nulstandard svarende til den, som anvendes ved nulstilling af analysatoren. Det anbefales kraftigt at påbegynde vedligeholdelse af PEMS-systemet i perioder med køretøjshastighed nul.

5.3.   Prøvningens afslutning

Efter gennemførelse af kørslen skal langvarig tomgang undgås. Dataregistreringen skal fortsætte efter prøvningens afslutning (som defineret i punkt 3.8.6 i dette regulativ), og indtil prøvetagningssystemernes responstid er udløbet. For køretøjer med signaldetekterende regenerering, skal OBD-kontrol udføres og dokumenteres direkte efter dataregistrering, og før der køres yderligere distancer.

6.   Procedure efter prøvning

6.1.   Kontrol af analysatorerne til måling af gasformige emissioner

Nulstilling og justering af analysatorerne for gasformige komponenter kontrolleres ved hjælp af kalibreringsgasser, der er identiske med dem, der anvendes i punkt 4.5 for at evaluere forskydning af analysatorresponsen i forhold til kalibreringen før prøvning. Det er tilladt at nulstille analysatoren, før forskydningen af justeringsresponsen verificeres, hvis forskydningen af nulpunktsresponsen blev fundet inden for det tilladte område. Forskydningskontrollen efter prøvningen skal afsluttes snarest muligt efter prøvningen og før PEMS eller enkelte analysatorer eller sensorer afbrydes eller går ud af driftsindstilling. Forskellen mellem resultaterne før og efter prøvning skal opfylde kravene i tabel A4/2.

Tabel A4/2

Tilladt analysatorforskydning under en PEMS-prøvning

Hvis forskellen mellem resultaterne før og efter prøvning for forskydning af nulstillings- og justeringsrespons er højere end tilladt, er alle prøvningsresultaterne ugyldige, og prøvningen gentages.

6.2.   Kontrol af analysatoren til måling af partikelemissioner

Analysatorens nulpunkt registreres som angivet i punkt 4.6.

6.3.   Kontrol af emissionsmålinger ved kørsel på vej

Den koncentration af justeringsgas, der blev anvendt til kalibrering af analysatorerne i overensstemmelse med punkt 4.5 ved prøvningens start, skal dække mindst 90 % af de koncentrationsværdier, der er opnået fra 99 % af målingerne af emissionsprøvningens gyldige dele. Det tillades, at 1 % af det samlede antal målinger, der anvendes til evalueringen, overstiger den koncentration af justeringsgas, der anvendes, med op til en faktor to. Hvis disse krav ikke er opfyldt, er prøvningsresultaterne ugyldige.

6.4.   Konsekvensprøvning af køretøjernes højde over havet

Hvis højden over havet kun er blevet målt med et GNSS, skal GNSS-højdedataene kontrolleres for konsistens og om nødvendigt korrigeres. Dataenes konsekvens efterprøves ved at sammenligne GNSS'ens data vedrørende breddegrad, længdegrad og højde over havets overflade med højden som angivet af en digital terrænmodel eller på et typografisk kort med passende målestok. Målinger, som afviger med mere end 40 m fra den højde, der er gengivet på det topografiske kort, skal korrigeres manuelt. De oprindelige og ukorrigerede data opbevares, og eventuelle korrigerede data markeres.

Køretøjets øjeblikkelige data vedrørende højde over havet skal kontrolleres med hensyn til fuldstændighed. Manglende data udfyldes ved datainterpolation. Korrektheden af interpolerede data verificeres med et topografisk kort. Det anbefales at korrigere interpolerede data, hvis følgende betingelse er opfyldt:

Højden over havet korrigeres, således at:

hvor:

6.5.   Konsekvensprøvning af GNSS-køretøjshastigheden

Den GNSS-bestemte hastighed konsekvensprøves ved at beregne og sammenligne den samlede kørselsdistance med referencemålene som angivet af en sensor, den validerede ECU eller, alternativt, et digitalt vejnet eller topografisk kort. Det er obligatorisk at korrigere GNSS-dataene for åbenlyse fejl, f.eks. ved at anvende en bestiknavigationssensor forud for konsekvensprøvningen. De oprindelige og ukorrigerede data opbevares, og eventuelle korrigerede data markeres. De korrigerede data må ikke overstige en uafbrudt periode på 120 s eller i alt 300 s. Den samlede kørselsdistance som beregnet ud fra GNSS-dataene må højst afvige 4 % fra referencedistancen. Hvis GNSS-dataene ikke opfylder disse krav, og ingen anden pålidelig hastighedskilde er tilgængelig, er prøvningen ugyldig.

6.6.   Overensstemmelseskontrol af den omgivende temperatur

Dataene om den omgivende temperatur kontrolleres for konsekvens og inkonsekvente værdier korrigeret ved at erstatte afvigende værdier med gennemsnittet af naboværdierne. De oprindelige og ukorrigerede data opbevares, og eventuelle korrigerede data markeres.

(1)  Der kan anvendes flere parameterkilder.

(2)  Måles på våd basis eller korrigeres som beskrevet i punkt 5.1 i bilag 7.

(3)  Parameter kun obligatorisk, hvis måling er påkrævet for at overholde grænseværdierne.

(4)  Kan beregnes fra THC og CH4-koncentrationen i overensstemmelse med punkt 6.2 i bilag 7

(5)  kan beregnes ud fra de målte NO- og NO2-koncentrationer.

(6)  Metode vælges i overensstemmelse med punkt 4.7 i dette bilag.

(7)  Bestemmes kun, hvis det er nødvendigt for at kontrollere køretøjets status og driftsforhold.

(8)  Den foretrukne kilde er sensoren for omgivende tryk.

(9)  Bestemmes kun, hvis der anvendes indirekte metoder til beregning af udstødningens massestrømshastighed som beskrevet i punkt 7.2 og 7.4 i bilag 7.

(10)  Hvis forskydningen af nulpunktsresponsen ligger inden for det tilladte område, er det tilladt at nulstille analysatoren forud for verifikationen af forskydningen af justeringsresponsen.

BILAG 5

Specifikationer og kalibrering af PEMS-komponenter og -signaler

1.   Indledning

Dette bilag indeholder specifikationer for PEMS-komponenter og -signaler og for kalibrering heraf.

2.   Symboler, parametre og enheder