42019X2141

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 42019X2141 - EN

Document 42019X2141

Help

FN-regulativ nr. 14 — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår forankringer til sikkerhedsseler [2019/2141]

EUT L 324 af 13.12.2019, p. 14–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/2141/oj

HTML

PDF

Official Journal

13.12.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 324/14

Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen: http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

FN-regulativ nr. 14 — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår forankringer til sikkerhedsseler [2019/2141]

Omfattende al gældende tekst frem til:

Ændringsserie 09 — ikrafttrædelsesdato: Den 29. december 2018

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

1. Anvendelsesområde

2. Definitioner

3. Ansøgning om godkendelse

4. Godkendelse

5. Specifikationer

6. Prøvninger

7. Inspektion under og efter statisk prøvning af sikkerhedsseleforankringer

8. Ændringer og udvidelse af godkendelse af køretøjstype

9. Produktionens overensstemmelse

10. Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

11. Betjeningsvejledning

12. Endeligt ophør af produktionen

13. Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder

14. Overgangsbestemmelser

BILAG

1. Meddelelse

2. Udformning af godkendelsesmærket

3. Placering af effektive seleforankringer

4. Metode til bestemmelse af H-Punkt og faktisk torsovinkel for siddepladser i motorkøretøjer

5. Trækanordning

6. Mindste antal forankringspunkter og placering af nedre forankringer

7. Dynamisk prøvning som alternativ til statisk prøvning af sikkerhedsseleforankringers styrke

8. Specifikationer for prøvedukker

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Denne forordning finder anvendelse på:

køretøjer i klasse M og N (1) for så vidt angår sikkerhedsseleforankringer, som er beregnet til voksne personer på fremadvendte, bagudvendte eller sidevendte sæder

2. DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1.

»godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype, som er udstyret med forankringer til en given type sikkerhedsseler

2.2.

»køretøjstype«: en klasse af motordrevne køretøjer, der ikke frembyder væsentlige indbyrdes forskelle, navnlig på følgende punkter: dimensioner, udformning og materialer af de dele af køretøjets stel eller sædekonstruktionen, hvorpå sikkerhedsseleforankringerne er monteret, og, hvis forankringernes styrke prøves ved den dynamiske prøvning, egenskaberne for enhver del af fastholdelsessystemet, især kraftbegrænsningsfunktionen, som har betydning for de kræfter, der påvirker sikkerhedsselernes forankringer

2.3.

»seleforankringer«: de dele af køretøjets stel eller sædekonstruktionen eller enhver anden del af køretøjet, hvortil sikkerhedsselerne fastgøres

2.4.

»effektiv seleforankring«: det sted, der tjener til, for hver dels vedkommende, at bestemme sikkerhedsselens vinkel i forhold til bæreren, som fastsat i punkt 5.4; det vil sige det sted, hvortil en sele skal være fæstnet for at give samme stilling som sikkerhedsselen har under brug — uanset om det er den faktiske forankring — afhængigt af sikkerhedsselens form og den måde, hvorpå den er fastgjort til forankringen.

2.4.1.

Hvis for eksempel

2.4.1.1.

der bruges et selestyr på køretøjets stel eller sædekonstruktionen, anses den effektive seleforankring for at være midtpunktet af selestyret dér, hvor selen forlader selestyret på den anden side af selebæreren, og

2.4.1.2.

selen går direkte fra bæreren til en retraktor, der er fastgjort til køretøjets stel eller sædekonstruktionen uden et selestyr som mellemled, anses den effektive forankring for at være skæringspunktet mellem oprulningsrullens akse og gjordens midterplan på rullen

2.5.

»køretøjets bund«: karrosseriets underste del, der forbinder køretøjets sidevægge. I denne forstand omfatter »køretøjets bund« forstærkningsribber, udpressede profiler og andre forstærkningsdele, selv om disse befinder sig under selve bunden, for eksempel længdevanger og tværgående vanger

2.6.

»sæde«: en anordning, som enten er sammenbygget med køretøjets stel eller ikke, som er komplet med beklædning, og som giver siddeplads til én voksen. Udtrykket dækker både et enkelt sæde og en del af et bænkesæde med plads til én person

2.6.1.

»forreste passagersæde«: alle sæder, hvis »forreste H-punkt« befinder sig i eller foran det lodrette tværplan, som går gennem førerens R-punkt

2.6.2.

»fremadvendt sæde«: et sæde, som kan bruges, mens køretøjet er i bevægelse, og som vender mod køretøjets forende på en sådan måde, at sædets lodrette symmetriplan danner en vinkel på mindre end + 10 ° eller – 10 ° i forhold til køretøjets lodrette symmetriplan.

2.6.3.

»bagudvendt sæde«: et sæde, som kan bruges, mens køretøjet er i bevægelse, og som vender mod køretøjets bagende på en sådan måde, at sædets lodrette symmetriplan danner en vinkel på mindre end + 10° eller – 10° i forhold til køretøjets lodrette symmetriplan

2.6.4.

»sidevendt sæde«: et sæde, som kan bruges, mens køretøjet er i bevægelse, og som vender mod køretøjets side på en sådan måde, at sædets lodrette symmetriplan danner en vinkel på 90° (± 10°) i forhold til køretøjets lodrette symmetriplan

2.7.

»gruppe af sæder«: enten et sæde af bænktypen eller sæder, som er adskilte, men placeret ved siden af hinanden (dvs. med de forreste forankringer for det ene sæde på linje med eller foran de bageste forankringer og på linje med eller bag ved de forreste forankringer for det andet sæde), og som kan tjene som siddeplads for en eller flere siddende voksne personer

2.8.

»bænkesæde«: en anordning, komplet med beklædning, som giver siddeplads til flere end én voksen.

2.9.

»sædetype«: en kategori af sæder, der ikke udviser forskelle indbyrdes på væsentlige områder som f.eks.:

2.9.1.

sædekonstruktionens udformning, dimensioner og materialer

2.9.2.

indstillingssystemernes og alle låsesystemernes type og dimensioner

2.9.3.

type og dimensioner af sikkerhedsselernes forankringer på sædet, af sædets forankring og de deraf berørte dele af køretøjets stel

2.10.

»sædeforankring«: det system, hvormed sædet er fastgjort til køretøjets stel, herunder de berørte dele af køretøjets stel

2.11.

»indstillingsanordning«: en anordning, hvormed sædet eller dele heraf kan indstilles, således at det tilpasses kropsbygningen af den person, der bruger det. Denne indstillingsanordning kan navnlig muliggøre:

2.11.1.

længdeindstilling

2.11.2.

højdeindstilling

2.11.3.

vinkelindstilling

2.12.

»forskydningsanordning«: en anordning, hvormed sædet eller dele deraf kan forskydes eller drejes uden faste mellemstillinger, med det formål at lette adgangen til området bag det pågældende sæde

2.13.

»spærreanordning«: en anordning, der sikrer fastholdelse af sædet og dele deraf i enhver brugsstilling, og som omfatter mekanismer til låsning af ryglænet i forhold til sædet og af sædet i forhold til køretøjet

2.14.

»referenceområde«: området mellem to lodrette planer i længderetningen, som har en indbyrdes afstand på 400 mm, er symmetriske omkring H-punktet og er dannet ved drejning af det i regulativ nr. 21, bilag 1, beskrevne hovedattrapapparat fra lodret til vandret. Apparatet anbringes som beskrevet i nævnte bilag til regulativ nr. 21 og indstilles til maksimumslængden 840 mm

2.15.

»kraftbegrænsende anordning for brystkassen«: enhver del af sikkerhedsselen og/eller sædet og/eller køretøjet, som har til formål at begrænse omfanget af den belastning, som personens brystkasse udsættes for i tilfælde af en kollision

3. ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.

Ansøgningen om typegodkendelse af et køretøj med hensyn til seleforankringer indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt bemyndigede repræsentant.

3.2.

Følgende dokumenter skal vedlægges i tre eksemplarer med følgende oplysninger:

3.2.1.

tegninger af køretøjets stel i passende målestok, som viser placeringen for seleforankringerne og (i påkommende tilfælde) de effektive seleforandringer; desuden vedlægges detaljerede tegninger af seleforankringerne

3.2.2.

angivelse af anvendte materialer, der kan have indflydelse på seleforankringernes modstandskraft

3.2.3.

en teknisk beskrivelse af seleforankringerne

3.2.4.

hvis seleforankringerne er fastgjort til sædekonstruktionen:

3.2.4.1.

en detaljeret beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til sædernes udformning, sædeforankringerne samt sædernes justerings- og låsesystemer

3.2.4.2.

tegninger af sæderne, af deres forankring til køretøjet og af deres indstillings- og spærreanordninger, i passende målestok og tilstrækkeligt detaljerede

3.2.5.

bevis for, at den sikkerhedssele eller fastholdelsesanordning, som anvendes ved godkendelsesprøvningen af forankringerne, er i overensstemmelse med FN-regulativ nr. 16, såfremt fabrikanten vælger den alternative dynamiske styrkeprøvning.

3.3.

Fabrikanten skal enten forsyne den tekniske tjeneste med et køretøj, der er repræsentativt for den type, der skal godkendes, eller med de dele af køretøjet, der af den tekniske tjeneste, der foretager godkendelsesprøvningerne, betragtes som væsentlige for prøvning af seleforankringerne.

4. GODKENDELSE

4.1.

Hvis den køretøjstype, der ansøges om godkendelse for i henhold til dette regulativ, opfylder de relevante forskrifter i regulativet, meddeles der godkendelse for den pågældende køretøjstype.

4.2.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 08, svarende til ændringsserie 08) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. Samme kontraherende part kan ikke tildele samme godkendelsesnummer til en anden type køretøj som defineret i punkt 2.2 ovenfor.

4.3.

Meddelelse om godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af en godkendelse, eller endeligt ophør af produktionen af en køretøjstype i henhold til dette regulativ, skal gives de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved brug af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

4.4.

Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

4.4.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (2)

4.4.2.

dette regulativs nummer til højre for den cirkel, der er foreskrevet i punkt 4.4.1

4.4.3.

bogstavet »e« til højre for dette regulativs nummer, såfremt der er udstedt typegodkendelse i henhold til den dynamiske prøvning i bilag 7.

4.5.

Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.4.1 ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages. I så tilfælde skal de ekstra numre og symboler for alle de regulativer, som godkendelsen er meddelt efter i det land, hvor godkendelsen er meddelt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.6.

Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes.

4.7.

Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, som fabrikanten har anbragt på køretøjet.

4.8.

Bilag 2 til dette regulativ giver eksempler på godkendelsesmærkets udformning.

5. SPECIFIKATIONER

5.1.

Definitioner (jf. bilag 3)

5.1.1.

H-punktet er et referencepunkt som defineret i bilag 4, punkt 2.3, i dette regulativ, som bestemmes på den i samme bilag angivne måde.

5.1.1.1.

Punkt H' er et referencepunkt i overensstemmelse med det i punkt 5.1.1 definerede H, som bestemmes for alle normale brugsstillinger for sædet.

5.1.1.2.

R-punktet er siddepladsens referencepunkt som defineret i punkt 2.4 i bilag 4 til dette regulativ.

5.1.2.

Det tredimensionale referencesystem er defineret i tillæg 2 til dette regulativs bilag 4.

5.1.3.

Punkterne L1 og L2 er de nedre effektive seleforankringer.

5.1.4.

Punkt C er et punkt, som befinder sig 450 mm lodret over R-punktet. Hvis den i punkt 5.1.6 definerede afstand S ikke er under 280 mm, og hvis fabrikanten har anvendt den alternative formel, BR = 260 mm +0,8 S, som er specificeret i punkt 5.4.3.3, skal den lodrette afstand mellem C og R være 500 mm.

5.1.5.

Vinklerne α1 og α2 er vinklerne mellem et vandret plan og de planer, som er vinkelrette på sædets lodrette langsgående midterplan, og som går gennem R-punktet og punkterne L1 og L2.

Hvis sædet er indstilleligt, skal dette krav også være opfyldt for H-punkterne for alle normale kørselsstillinger som angivet af køretøjets fabrikant.

5.1.6.

S er afstanden i mm mellem de øvre effektive seleforankringer og et referenceplan P, som er parallelt med køretøjets langsgående midterplan og defineres således:

5.1.6.1.

Hvis siddestillingen er veldefineret ved sædets form, defineres planet P som sædets midterplan.

5.1.6.2.

Hvis der ikke findes en veldefineret siddestilling:

5.1.6.2.1.

Planet P for førersædet er et lodret plan, som er parallelt med køretøjets langsgående midterplan og går gennem rattets centrum (er det indstilleligt, skal det være i midterposition), idet rattets centrum regnes for at være beliggende i ratkransens plan.

5.1.6.2.2.

Forsædepassagerens referenceplan P er symmetrisk med førerens.

5.1.6.2.3.

Planet P for en af de bageste yderpladser er det af fabrikanten opgivne på betingelse af, at følgende grænser for afstanden A mellem køretøjets langsgående midterplan og referenceplanet P overholdes:

A	er større end eller lig med 200 mm, hvis bænkesædet fra fabrikantens side kun er beregnet til 2 passagerer

A	er større end eller lig med 300 mm, hvis bænkesædet fra fabrikantens side er beregnet til mere end to passagerer.

5.2.

Generelle specifikationer

5.2.1.

Forankringer til sikkerhedsseler skal udformes, fremstilles og placeres, således at de:

5.2.1.1.

muliggør montering af en egnet sikkerhedssele. Seleforankringerne til de forreste pladser i siderne bør tillade anbringelse af sikkerhedsseler med retraktor og en styretrisse under særligt hensyn til karakteristika for forankringernes modstandsdygtighed, med mindre fabrikanten leverer køretøjet udstyret med andre typer sikkerhedsseler med retraktorer. Hvis forankringerne kun passer til visse typer sikkerhedsseler, bør disse typer angives på den i punkt 4.3 nævnte formular.

5.2.1.2.

minimerer risikoen for, at selen glider, når den bæres korrekt.

5.2.1.3.

minimerer risikoen for beskadigelse af gjorden ved kontakt med de fremspringende dele af køretøjets stel eller sædekonstruktionen

5.2.1.4.

tillader køretøjet at overholde dette regulativs forskrifter under normal anvendelse.

5.2.1.5.

Når det drejer sig om forankringer, der har én indstilling for at tillade personer at stige ind i køretøjet og en anden for at fastholde dem, finder dette regulativs forskrifter anvendelse på forankringer i fastholdelsespositionen.

5.3.

Fastsat mindste antal seleforankringer

5.3.1.

Køretøjer i klasse M og N (bortset fra de køretøjer i klasse M2 eller M3, som hører ind under kategori I eller A1) skal være udstyret med seleforankringer, der opfylder kravene i nærværende regulativ.

Hvis køretøjer i klasse M2 eller M3, som hører ind under kategori I eller A1, er udstyret med seleforankringer, skal disse forankringer opfylde kravene i nærværende regulativ.

5.3.1.1.

Forankringerne i et H-selesystem godkendt som en S-typesele (med eller uden retraktorer) i overensstemmelse med regulativ nr. 16 skal overholde forskrifterne i regulativ nr. 14, men yderligere forankring(er) til montering af skridtgjord (enhed) er undtaget for dette regulativs forskrifter om modstandsdygtighed og placering.

5.3.2.

Det mindste antal sikkerhedsseleforankringer for hver fremadvendt, bagudvendt eller sidevendt siddeplads er angivet i bilag 6.

5.3.3.

For køretøjer i klasse N1, vist i bilag 6 og markeret med symbolet Ø, tillades imidlertid for ydre siddepladser, som ikke er forsæder, to nedre forankringer, såfremt der er passage mellem et sæde og køretøjets nærmeste sidevæg, som tjener til at give passagerer adgang til andre dele af køretøjet.

Pladsen mellem et sæde og sidevæggen betragtes som en passage, hvis afstanden, når alle døre er lukkede, mellem denne sidevæg og et lodret længdeplan, som går igennem det pågældende sædes midterlinje målt ved R-punktet og vinkelret på køretøjets langsgående midterplan, er mere end 500 mm.

5.3.4.

For så vidt angår de midterste siddepladser, som er vist i bilag 6 og markeret med symbolet *, anses to nedre forankringer for at være tilstrækkelige, såfremt forruden befinder sig uden for det referenceområde, som er defineret i bilag 1 til regulativ nr. 21; såfremt forruden befinder sig inden for referenceområdet, kræves tre forankringer.

For så vidt angår seleforankringerne, betragtes forruden som del af referenceområdet, hvis den kan komme i statisk kontakt med prøvningsanordningen efter den metode, som beskrives i bilag 1 til regulativ nr. 21.

5.3.5.

For hver siddeplads, som i bilag 6 er markeret med symbolet

, skal der være tre forankringer. Der kan anvendes to forankringer, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

5.3.5.1.

der er et sæde eller andre dele af køretøjet, som er i overensstemmelse med regulativ nr. 80, tillæg 1, punkt 3.5, direkte foran, eller

5.3.5.2.

ingen del af køretøjet befinder sig eller kan befinde sig i referenceområdet, når køretøjet er i bevægelse, eller

5.3.5.3.

dele af køretøjet, der befinder sig inden for det nævnte referenceområde, overholder de krav til energioptagelse, som er angivet i regulativ nr. 80, tillæg 6.

5.3.5.4.

Punkt 5.3.5.1. til 5.3.5.3. gælder ikke for førersæder.

5.3.6.

For så vidt angår alle sæder, som kun er beregnet til anvendelse, når køretøjet holder stille, samt for alle sæder i ethvert køretøj, som ikke er omfattet af punkt 5.3.1 til 5.3.4, er seleforankringer ikke påkrævet. Hvis imidlertid køretøjet har forankringer til sådanne sæder, skal disse være i overensstemmelse med dette regulativs bestemmelser. Enhver forankring, der udelukkende er beregnet til sikkerhedsseler til handicappede eller andre fastholdelsesanordninger i henhold til regulativ nr. 107, ændringsserie 02, bilag 8, behøver ikke være i overensstemmelse med forskrifterne i nærværende regulativ.

5.3.7.

For øverste dæk på et todækkerkøretøj gælder kravene til forsædepladserne i midten også for forsædepladserne ved siderne.

5.3.8.

For sæder, der kan benyttes drejet eller anbragt i en anden retning, når køretøjet holder stille, finder kravene i punkt 5.3.1 kun anvendelse, når sædet vender i den retning, der i overensstemmelse med dette regulativ svarer til normal brug, når køretøjet kører på vej. Oplysningsskemaet skal indeholde en bemærkning herom.

5.4.

Placering af seleforankringer (se bilag 3, figur 1)

5.4.1.

Generelt

5.4.1.1.

Forankringerne til en og samme sele kan enten alle monteres på køretøjets stel eller sædekonstruktionen eller på enhver anden del af køretøjet eller monteres fordelt på disse anbringelsesmuligheder.

5.4.1.2.

To naboseler kan fastgøres til samme forankring, såfremt prøveforskrifterne er opfyldt.

5.4.2.

Placering af effektive nedre seleforankringer

5.4.2.1.

Forsæder, køretøjsklasse M1

For motorkøretøjer i klasse M1 skal vinklen α1 (modsat lukkebeslaget) være mellem 30° og 80°, og vinklen α2 (ved lukkeanordningen) skal være mellem 45° og 80°. Begge krav til vinklerne gælder for alle normale kørestillinger for forsæderne. Såfremt mindst en af vinklerne α1 og α2 er konstant (f.eks. forankring fastgjort til sædet) i alle normale brugsstillinger, skal dens værdi være 60 ± 10°. For så vidt angår justerbare sæder med et justeringssystem med en ryglænsvinkel på mindre end 20° (jf. bilag 3, figur 1) kan vinklen α1 være under den nævnte minimumsværdi (30°), forudsat at den ikke er mindre end 20° i enhver normal brugsstilling.

5.4.2.2.

Bagsæder, køretøjsklasse M1

For motorkøretøjer i klasse M1 skal vinklerne α1 og α2 være mellem 30° og 80° for alle bagsæder. Hvis bagsæderne er justerbare, skal ovennævnte vinkler gælde for alle normale kørestillinger.

5.4.2.3.

Forsæder, andre køretøjsklasser end M1

Hos andre motorkøretøjsklasser end M1 skal vinklerne α1 og α2 være mellem 30° og 80° for alle normale kørestillinger for forsæderne. For så vidt angår forsæder i køretøjer, hvis største masse ikke overstiger 3,5 ton, og hvor mindst en af vinklerne α1 og α2 er konstant i alle normale brugsstillinger, skal dens værdi være 60 ± 10° (f.eks. forankring fastgjort til sædet).

5.4.2.4.

Bagsæder og særlige for- eller bagsæder, andre køretøjsklasser end M1

Ved køretøjer af andre klasser end M1 gælder for:

a)	bænkesæder

b)	justerbare sæder (for- og bagsæder) med et justeringssystem med en ryglænsvinkel på mindre end 20° (jf. bilag 3, figur 1) og

c)	andre bagsæder

at vinklerne α1 og α2 må være mellem 20° og 80° i alle normale brugsstillinger. For så vidt angår forsæder i køretøjer, hvis største masse ikke overstiger 3,5 ton, og hvor mindst en af vinklerne α1 og α2 er konstant i alle normale brugsstillinger, skal dens værdi være 60 ± 10° (f.eks. forankring fastgjort til sædet).

For sæder, bortset fra forsæder, på køretøjer i klasse M2 og M3 skal vinklerne α1 og α2 være mellem 45 og 90° i alle normale brugsstillinger.

5.4.2.5.

Afstanden mellem de to lodrette planer, der er parallelle med køretøjets lodrette midterplan i længderetningen, og som går gennem hver af de to nedre effektive forankringer L1 og L2, må for samme sele ikke være mindre end 350 mm. I tilfælde af sidevendte sæder må afstanden mellem de to lodrette planer, der er parallelle med sædets lodrette midterplan i længderetningen, og som går gennem hver af de to nedre effektive forankringer L1 og L2, må for samme sele ikke være mindre end 350 mm. Såfremt der er kun er et midtersæde i den bageste sæderække hos køretøjer af klasse M1 og N1, må den nævnte afstand ikke være mindre end 240 mm for dette midtersæde, forudsat at det midterste bagsæde ikke kan udskiftes med andre af køretøjets sæder. Punkterne L1 og L2 skal befinde sig på hver sin side af sædets midterplan i længderetningen og i en afstand af mindst 120 mm fra dette.

5.4.3.

De øvre effektive seleforankringers placering (jf. bilag 3)

5.4.3.1.

Såfremt der er anvendt et selestyr eller en lignende anordning, og denne berører den øvre effektive seleforankrings position, bestemmes denne normalt ud fra forankringens stilling, når gjordens midterlinje i længderetningen går gennem punktet J1, som er successivt defineret ud fra R-punktet ved følgende tre afsnit:

RZ	:	et afsnit af torsolinjen, der opad fra R-punktet måler 530 mm
ZX	:	et afsnit vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen, og som fra punktet Z i retning af forankringen måler 120 mm
XJ1	:	et afsnit af en fremadrettet linje vinkelret på det af RZ og ZX definerede plan, og som fra punktet X måler 60 mm.

Punktet J2 er symmetrisk med punkt J1 om det lodrette plan i længderetningen gennem den torsolinje, som er beskrevet i punkt 5.1.2, for den dukke, der er placeret i det pågældende sæde.

Hvis der anvendes et todørssystem til at give adgang til både for- og bagsæderne, og de øvre forankringer er monteret til B-stolpen, skal systemet udformes, så det ikke hindrer adgang til og udstigning af køretøjet.

5.4.3.2.

Den øvre effektive forankring skal være anbragt under planet FN, som er vinkelret på sædets midterplan i længderetningen og danner en vinkel på 65° med torsolinjen. For bagsædernes vedkommende kan denne vinkel reduceres til 60°. Planet FN skal være placeret således, at det skærer torsolinjen i et punkt D, således at DR = 315 mm +1,8 S. Når S ≤ 200 mm, er DR = 675 mm.

5.4.3.3.

Den øvre effektive seleforankring skal befinde sig bag ved et plan FK, der står vinkelret på sædets midterplan i længderetningen, og som skærer torsolinjen i punktet B i en vinkel på 120°, således at BR = 260 mm + S. For værdier af S ≥ 280 mm kan fabrikanten vælge BR = 260 mm +0,8 S.

5.4.3.4.

S må ikke være mindre end 140 mm.

5.4.3.5.

Den øvre effektive seleforankring skal anbringes bag et lodret plan vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen, og som går gennem punktet R som angivet i bilag 3.

5.4.3.6.

Den øvre effektive forankring skal anbringes oven over et horisontalt plan, som går gennem punktet C som defineret i punkt 5.1.4.

5.4.3.6.1.

Uanset kravene i punkt 5.4.3.6 skal den øvre effektive seleforankring for passagersæder i klasse M2- og M3-køretøjer kunne justeres under denne specifikation, hvis følgende krav er opfyldt:

Sikkerhedsselen eller sædet skal være permanent mærket med henblik på identifikation af positionen for den øvre effektive seleforankring, der er nødvendig for at opfylde den minimale øvre forankringshøjde, som kræves i henhold til punkt 5.4.3.6. Denne markering skal tydeligt vise brugeren, når forankringen er i en position, der er egnet til brug for en voksen af normal højde

b)	Den øvre effektive forankring skal være således konstrueret, at den tillader justering af højden ved hjælp af en manuel justeringsanordning, der er let tilgængelig for bæreren i siddende stilling og let at anvende

c)	Den øvre effektive forankring skal være således konstrueret, at den forhindrer utilsigtet bevægelse af forankringen i opadgående retning, der under normal brug reducerer anordningens effektivitet

d)	Fabrikanten skal sørge for, at der i køretøjets instruktionsbog er en klar vejledning om justering af sådanne systemer samt rådgivning om egnetheden og begrænsningerne for personer af lav højde.

Såfremt anordningen til justering af skulderhøjde ikke er direkte fastgjort til køretøjets konstruktion eller til sædekonstruktionen, men realiseres ved hjælp af en fleksibel anordning til højdeindstilling af skulderen, skal:

e)	kravene i litra a) og d) ovenfor stadig være opfyldt som led i typegodkendelsen i henhold til regulativ nr. 14 ved brug af den fastholdelsesanordning, der skal installeres

der foreligge dokumentation for, at sikkerhedsselen og den tilhørende fleksible anordning til indstilling af selehøjde ved skulder er i overensstemmelse med kravene til fastholdelsesanordninger i regulativ nr. 16, og kravene i litra b) og c) skal være opfyldt i henhold til punkt 8.3 i regulativ nr. 16, typegodkendelse.

5.4.3.7.

Ud over den i punkt 5.4.3.1 angivne øvre forankring kan der være monteret supplerende øvre effektive forankringer, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

5.4.3.7.1.

De supplerende forankringer skal overholde forskrifterne i punkt 5.4.3.1 til 5.4.3.6.

5.4.3.7.2.

De supplerende forankringer kan benyttes uden brug af værktøj, er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5.4.3.5 og 5.4.3.6 og befinder sig i et af de områder, der er bestemt ved, at det i dette regulativs bilag 3, figur 1, afgrænsede område forskydes 80 mm lodret opefter eller nedefter.

5.4.3.7.3.

Forankringen(-erne) er bestemt for en H-sele og er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5.4.3.6, såfremt de(n) er beliggende bag planet i tværretningen gennem referencelinjen og er placeret således:

5.4.3.7.3.1.

Såfremt der er en enkelt forankring: i det fælles område af de to diedre, som begrænses af de to lodrette linjer gennem de i punkt 5.4.3.1 definerede punkter J1 og J2, og hvis vandrette tværsnit er vist i dette regulativs bilag 3, figur 2.

5.4.3.7.3.2.

Såfremt der er to forankringer: i det af de ovenstående definerede diedre, som er passende, forudsat at ingen forankring er længere end 50 mm fra det punkt, som er symmetrisk med og spejlvendt i forhold til den anden forankring omkring planet P, der er defineret i punkt 5.1.6, for det pågældende sæde.

5.5.

Dimensioner for forankringshuller med gevind

5.5.1.

Forankringsbeslagene skal have et gevindskåret boltehul på 11,11 mm (7/16 tomme) 20 UNF 2 B.

5.5.2.

Såfremt køretøjet fra fabrikantens side er monteret med sikkerhedsseler, som er fæstnet til alle for det pågældende sæde foreskrevne forankringer, behøver disse forankringer ikke overholde de i punkt 5.5.1 fastsatte forskrifter, forudsat at de overholder de andre bestemmelser i dette regulativ. I øvrigt gælder kravet i punkt 5.5.1 ikke for de ekstra forankringer, som opfylder kravet i punkt 5.4.3.7.3.

5.5.3.

Det skal være muligt at afmontere sikkerhedsselen fra forankringen, uden at denne beskadiges.

6. PRØVNINGER

6.1.

Almindelige prøvninger af sikkerhedsseleforankringer

6.1.1.

Forudsat, at forskrifterne fra punkt 6.2 er opfyldt og i henhold til fabrikantens anmodning:

6.1.1.1.

kan prøvningerne udføres enten på køretøjets stel eller på et komplet køretøj.

6.1.1.2.

kan prøvningerne indskrænkes til at omfatte forankringer for kun ét sæde eller én gruppe af sæder, forudsat at:

a)	de pågældende forankringer har samme konstruktionsmæssige egenskaber som dem, der tilhører de andre sæder eller grupper af sæder, og

b)	når sædet eller gruppen af sæder er helt eller delvis forsynet med sådanne forankringer, har sædet eller gruppen af sæder de samme konstruktionsmæssige egenskaber som de øvrige sæder eller grupper af sæder.

6.1.1.3.

kan ruder og døre være monteret eller ikke, åbne eller lukkede.

6.1.1.4.

kan ethvert element, der hører til køretøjstypen, og som kan virke afstivende på køretøjets stel, være monteret.

6.1.2.

Sæderne skal være monteret og anbragt i den kørsels- eller brugsstilling, der af den tekniske tjeneste, som foretager godkendelsesprøvningerne, anses for at være den ugunstigste med hensyn til modstandsdygtighed. Sædernes stilling skal angives i prøverapporten. Hvis ryglænet er indstilleligt, fastlåses det som angivet af fabrikanten, eller hvis intet er angivet, på en sådan måde, at den faktiske hældningsvinkel ved køretøjer af klasse M1 og N1 ligger så nær 25° og ved andre køretøjsklasser så nær 15° som muligt.

6.2.

Fastgørelse af køretøjet til prøvning af sikkerhedsseleforankringer

6.2.1.

Den metode, der anvendes til fastgørelse af køretøjet under prøvningen, må ikke bevirke, at seleforankringerne eller deres forankringsområder forstærkes, eller at stellets normale deformering formindskes.

6.2.2.

En fastgørelsesanordning anses for tilfredsstillende, når den ikke påvirker et område, der strækker sig over hele stellets bredde, og hvis stellet eller køretøjet er blokeret eller fastgjort foran, i en afstand af mindst 500 mm fra den forankring, der prøves, og hvis det er fastgjort bagtil, mindst 300 mm fra forankringen.

6.2.3.

Det tilrådes at lade stellet hvile på støtter, som er anbragt tilnærmelsesvis lodret under hjulakslerne, eller, hvis dette ikke er muligt, under ophængningspunkterne.

6.2.4.

Såfremt der benyttes en anden fastgørelsesmetode end den i dette regulativs punkt 6.2.1 til 6.2.3 foreskrevne, skal dens ligeværdighed godtgøres.

6.3.

Almindelige prøvningsforskrifter for sikkerhedsseleforankringer

6.3.1.

Alle forankringer for samme gruppe sæder bør prøves samtidig. Hvis der imidlertid er risiko for, at asymmetrisk belastning af sæderne og/eller forankringerne fører til svigt, kan der gennemføres en supplerende prøvning uden asymmetrisk belastning.

6.3.2.

Der skal anvendes en trækkraft i en vinkel på 10° ± 5° over vandret i planet parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen.

Der påføres en foreløbig belastning på 10 % med en tolerance på ± 30 % af målbelastningen; belastningen øges til 100 % af den relevante målbelastning.

6.3.3.

Den fulde belastning påføres så hurtigt som muligt og inden for en maksimal belastningstid på 60 sek.

Fabrikanten kan dog anmode om, at belastningen påføres i løbet af 4 sek.

Seleforankringerne skal modstå den specificerede belastning i mindst 0,2 sek.

6.3.4.

De trækanordninger, der skal anvendes ved de under punkt 6.4 beskrevne prøvninger, er beskrevet i bilag 5. De anordninger, som er vist i figur 1 i bilag 5, placeres på sædehynden og skubbes så vidt muligt op mod ryglænet, mens selegjorden strammes omkring den. Den anordning, der er vist i figur 2 i bilag 5, sættes på plads, og selegjorden placeres omkring den og strammes til. Under denne del må der ikke påføres nogen foreløbig belastning af sikkerhedsseleforankringerne ud over den minimumsbelastning, som er nødvendig for placere prøvningsanordningen korrekt.

Den trækanordning på enten 254 mm eller 406 mm, der anvendes ved hver siddeplads, skal være af en sådan art, at dens bredde så vidt muligt svarer til afstanden mellem de nedre forankringer.

Ved placering af trækanordningen skal enhver påvirkning under trækprøvningen, som har en negativ indvirkning på belastningen og fordelingen heraf, forhindres.

6.3.5.

Forankringerne til sæder, der har øvre forankringer, skal underkastes prøvninger under følgende forhold:

6.3.5.1.

Forreste sæder i siderne:

Forankringerne skal underkastes de i punkt 6.4.1 nævnte prøvninger, under hvilke de påvirkes ved hjælp af en anordning, der har samme geometri som en trepunktsikkerhedssele omfattende retraktor og styretrisse eller selestyr ved den øvre forankring. Er der flere forankringer end det i punkt 5.3 foreskrevne antal, skal forankringerne underkastes den i punkt 6.4.5 foreskrevne prøve, under hvilken kræfterne overføres til forankringerne ved hjælp af en anordning, der svarer til den type sikkerhedssele, der skal anvendes i forbindelse med de pågældende forankringer.

6.3.5.1.1.

Hvis retraktoren ikke er fæstnet til den påkrævede ydre nedre seleforankring, eller hvis retraktoren er fæstnet til den øvre seleforankring, skal den nedre seleforankring også underkastes den i punkt 6.4.3 foreskrevne prøvning.

6.3.5.1.2.

I ovennævnte tilfælde kan de i punkt 6.4.1 og 6.4.3 foreskrevne prøvninger på fabrikantens begæring udføres på to forskellige stel.

6.3.5.2.

Bageste pladser i siderne og alle midterpladser:

Forankringerne underkastes de under punkt 6.4.2 nævnte prøvninger, under hvilke disse forankringer påvirkes ved hjælp af en anordning, der har samme geometri som en trepunktssele uden retraktor, og den under punkt 6.4.3 nævnte prøvning, under hvilke de nedre forankringer påvirkes ved hjælp af en anordning, der har samme geometri som en hoftesele. De to prøvninger kan på fabrikantens begæring udføres på to forskellige stel.

6.3.5.3.

Når en fabrikant leverer sit køretøj med sikkerhedsseler, kan de tilsvarende forankringer på fabrikantens anmodning nøjes med at blive underkastet en prøvning, under hvilken de påvirkes ved hjælp af en anordning med samme geometri som de sikkerhedsseler, der skal monteres på forankringerne.

6.3.6.

Når de bageste pladser ved siderne og midterpladserne ikke er forsynet med øvre forankringer, skal de nedre forankringer underkastes den i punkt 6.4.3 nævnte prøvning, under hvilken de påvirkes af en anordning med samme geometri som en hoftesele.

6.3.7.

Hvis køretøjet er beregnet til andre anordninger, som forhindrer selerne i at blive forbundet direkte til forankringerne uden ruller eller lignende som mellemled, eller som nødvendiggør forankringer ud over de i punkt 5.3 nævnte, skal sikkerhedsselen eller et arrangement af kabler, ruller osv., der er repræsentativt for sikkerhedsseleudstyret, forbindes til forankringerne med en sådan anordning i køretøjet, og forankringerne skal underkastes prøvninger i overensstemmelse med de i punkt 6.4 nævnte, alt efter omstændighederne.

6.3.8.

Der kan benyttes en anden prøvningsmetode end den i punkt 6.3 foreskrevne, men i så tilfælde skal dens ligeværdighed godtgøres.

6.4.

Særlige prøvningsforskrifter for sikkerhedsseleforankringer

6.4.1.

Prøvning ved en trepunktssele med retraktor, der omfatter styretrisse eller selestyr ved den øvre seleforankring

6.4.1.1.

En særlig styretrisse eller et særligt selestyr til kablet eller selen, som er egnet til overførsel af kraften fra trækanordningen, eller den af fabrikanten leverede styretrisse eller selestyr, monteres på den øvre forankring.

6.4.1.2.

Trækanordningen (jf. bilag 5, figur 2), der er forbundet med samme seles forankringer, påføres en prøvebelastning på 1 350 daN ± 20 daN ved hjælp af en anordning med samme geometri som en sådan seles øvre torsogjord. Såfremt der er tale om andre køretøjsklasser end M1 og N1, skal prøvningsbelastningen være 675 ± 20 daN med undtagelse af M3- og N3-køretøjer, for hvilke der anvendes en belastning på 450 ± 20 daN.

6.4.1.3.

Samtidig påføres en trækanordning (jf. bilag 5, figur 1), som er forbundet med de to nedre seleforankringer, en trækkraft på 1 350 daN ± 20 daN. Såfremt der er tale om andre køretøjsklasser end M1 og N1, skal prøvningsbelastningen være 675 ± 20 daN med undtagelse af M3- og N3-køretøjer, for hvilke der anvendes en belastning på 450 ± 20 daN.

6.4.2.

Prøvning ved en trepunktssele uden retraktor eller med retraktor ved øvre forankring

6.4.2.1.

En trækanordning (jf. bilag 5, figur 2) forbundet med den øvre forankring og den modstående nedre forankring til samme sele påføres en prøvningsbelastning på 1 350 daN ± 20 daN; hvis fabrikanten har leveret en retraktor til den øvre forankring, benyttes denne. Såfremt der er tale om andre køretøjsklasser end M1 og N1, skal prøvningsbelastningen være 675 ± 20 daN med undtagelse af M3- og N3-køretøjer, for hvilke der anvendes en belastning på 450 ± 20 daN.

6.4.2.2.

Samtidig påføres en trækanordning (jf. bilag 5, figur 1) forbundet med de nedre seleforankringer en trækkraft på 1 350 daN ± 20 daN. Såfremt der er tale om andre køretøjsklasser end M1 og N1, skal prøvningsbelastningen være 675 ± 20 daN med undtagelse af M3- og N3-køretøjer, for hvilke der anvendes en belastning på 450 ± 20 daN.

6.4.3.

Prøvning ved hofteseler

En trækanordning (jf. bilag 5, figur 1), der er forbundet til de to nedre forankringer, påføres en prøvningsbelastning på 2 225 daN ± 20 daN. Såfremt der er tale om andre køretøjsklasser end M1 og N1, skal prøvningsbelastningen være 1 110 ± 20 daN med undtagelse af M3- og N3-køretøjer, for hvilke der anvendes en belastning på 740 ± 20 daN.

6.4.4.

Prøvning, når forankringsbeslagene alle sidder på de dele, der indgår i sædekonstruktionen eller er fordelt på køretøjets stel og sædekonstruktionen

6.4.4.1.

Alt efter omstændighederne udføres de i punkt 6.4.1, 6.4.2 og 6.4.3 specificerede prøvninger, idet der for hvert sæde og for hver gruppe af sæder tilføjes den nedenfor angivne supplerende kraft.

6.4.4.2.

De i punkt 6.4.1, 6.4.2 og 6.4.3 omhandlede belastninger suppleres med en kraft svarende til 20 gange vægten af det komplette sæde. Inertibelastningen påføres sædet eller relevante dele af dette i overensstemmelse med den fysiske effekt, det pågældende sædes masse har for sædeforankringerne. Fastsættelsen af den eller de yderligere belastning(er) og fordelingen heraf foretages af fabrikanten og godkendes af den tekniske tjeneste.

For køretøjer i klasse M2 og N2, skal denne kraft svare til 10 gange massen af det komplette sæde. For køretøjer i klasse M3 og N3, skal den svare til 6,6 gange massen af det komplette sæde.

6.4.5.

Prøvning ved særlige seletyper

6.4.5.1.

Trækanordningen (jf. bilag 5, figur 2), der er forbundet med forankringsbeslagene til samme sele, påføres en prøvningsbelastning på 1 350 daN ± 20 daN ved hjælp af en anordning med samme geometri som en sådan seles øvre torsogjord(er).

6.4.5.2.

Samtidig påføres en trækanordning (jf. bilag 5, figur 3) forbundet med de to nedre seleforankringer en trækkraft på 1 350 daN ± 20 daN.

6.4.5.3.

Såfremt der er tale om andre køretøjsklasser end M1 og N1, skal prøvningsbelastningen være 675 ± 20 daN med undtagelse af M3- og N3-køretøjer, for hvilke der anvendes en belastning på 450 ± 20 daN.

6.4.6.

Prøvning ved bagudvendte sæder

6.4.6.1.

Forankringspunkterne prøves ved de kræfter, som er foreskrevet i punkt 6.4.1, 6.4.2 eller 6.4.3. I hvert tilfælde skal prøvebelastningen svare til den belastning, der foreskrives for M3- eller N3-køretøjer.

6.4.6.2.

Prøvningsbelastningen skal påføres i fremadgående retning i forhold til det pågældende sædes placering i overensstemmelse med den i punkt 6.3 foreskrevne procedure.

6.4.7.

Prøvning ved sidevendte sæder

6.4.7.1.

Forankringspunkterne prøves ved de kræfter, som er foreskrevet i punkt 6.4.3 for M3-køretøjer.

6.4.7.2.

Prøvningsbelastningen skal påføres i fremadgående retning i forhold til køretøjet i overensstemmelse med den i punkt 6.3 foreskrevne procedure. I de tilfælde, hvor sidevendte sæder er grupperet sammen på en basisstruktur, skal sikkerhedsselernes forankringspunkter for hver siddeplads i gruppen prøves separat. Desuden skal basisstrukturen prøves som beskrevet i punkt 6.4.8.

6.4.7.3.

I bilag 5, figur 1b, ses en trækanordning, der er tilpasset til prøvningen af sidevendte sæder.

6.4.8.

Prøvning af sidevendte sæders basisstruktur

6.4.8.1.

Basisstrukturen for et sidevendt sæde eller en gruppe sidevendte sæder prøves ved de kræfter, som er foreskrevet i punkt 6.4.3 for M3-køretøjer.

6.4.8.2.

Prøvningsbelastningen skal påføres i fremadgående retning i forhold til køretøjet i overensstemmelse med den i punkt 6.3 foreskrevne procedure. I de tilfælde, hvor sidevendte sæder er grupperet sammen, skal basisstrukturen prøves separat for hver siddeplads i gruppen.

6.4.8.3.

Påføringspunktet for de kræfter, der foreskrives i henholdsvis punkt 6.4.3 og 6.4.4, skal i videst muligt omfang svare til H-punktet og den linje, der dannes af et vandret plan og et lodret tværplan gennem de relevante H-punkt for hver siddeplads.

6.5.

Ved en gruppe af sæder som beskrevet i punkt 1 i bilag 7 kan bilfabrikanten vælge at anvende den i bilag 7 beskrevne dynamiske prøvning i stedet for den i punkt 6.3 og 6.4 foreskrevne statiske prøvning.

7. INSPEKTION UNDER OG EFTER STATISK PRØVNING AF SIKKERHEDSSELEFORANKRINGER

7.1.

Alle forankringer skal kunne holde til den i punkt 6.3 og 6.4 fastsatte prøvning. Der kan tillades en varig deformering, herunder et delvist brud, af forankringerne eller områderne omkring disse, såfremt den foreskrevne kraft er opretholdt i den fastsatte tid. Under prøvningen skal minimumsafstandene mellem de i punkt 5.4.2.5 nævnte nedre forankringer og de i punkt 5.4.3.6 opstillede krav vedrørende de øvre effektive seleforankringer overholdes.

7.1.1.

For køretøjer i klasse M1, som har en tilladt totalmasse på maksimalt 2,5 ton, og hvis øvre sikkerhedsseleforankring er fastgjort til sædekonstruktionen, må den øvre effektive sikkerhedsseleforankring under prøvningen ikke forskydes længere fremad end til et tværplan, som går gennem R-punktet og punktet C for det pågældende sæde (jf. figur 1 i bilag 3 til dette regulativ).

For andre køretøjer end de ovennævnte må den øvre effektive sikkerhedsseleforankring under prøvningen ikke forskydes længere fremad end til et tværplan, som hælder 10° fremad og går gennem sædets R-punkt.

Den maksimale forskydning af det øvre effektive forankringspunkt måles under prøvningen.

Hvis forskydningen af det øvre effektive forankringspunkt overstiger ovennævnte grænse, skal fabrikanten over for den tekniske tjeneste godtgøre, at personen i bilen ikke udsættes for fare. Eksempelvis kan prøvningsproceduren i regulativ nr. 94 følges, eller der kan udføres en slædeprøve med tilsvarende effekt for at illustrere, at der er tilstrækkelig plads til at overleve.

7.2.

I køretøjer, som har forskydnings- og spærreanordninger, der gør det muligt for personer på alle sæder at stige ud af køretøjet, skal sådanne anordninger stadig kunne betjenes med hånden, efter at trækkraftens påvirkning er ophørt.

7.3.

Efter prøvningerne opmåles enhver beskadigelse af forankringerne og af de konstruktionsdele, der har været udsat for belastning under prøvningerne.

7.4.

Undtaget herfra er de øvre forankringer til et eller flere sæder i køretøjer i klasse M2 over 3,5 ton og M3, som overholder forskrifterne i regulativ nr. 80, idet disse ikke skal opfylde bestemmelserne i punkt 7.1 om overholdelse af punkt 5.4.3.6.

8. ÆNDRINGER OG UDVIDELSE AF GODKENDELSE AF KØRETØJSTYPE

8.1.

Enhver ændring af køretøjstypen skal meddeles den typegodkendende myndighed, som godkendte køretøjstypen. Denne myndighed kan da enten:

8.1.1.

anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene eller

8.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningens udførelse.

8.2.

Godkendelse eller afslag på godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne meddeles i henhold til fremgangsmåden beskrevet i punkt 4.3 ovenfor til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ.

8.3.

Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der svarer til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

9. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens skema 1 (E/ECE/TRANS/505/Rev.3), idet følgende forskrifter finder anvendelse:

9.1.

Ethvert køretøj, som bærer et godkendelsesmærke som foreskrevet i dette regulativ, skal være i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype for så vidt angår enkeltheder, der har betydning for sikkerhedsseleforankringernes egenskaber.

9.2.

For at kontrollere overensstemmelsen med de i punkt 9.1. foreskrevne krav, skal der undersøges et tilstrækkeligt antal stikprøver af serieproducerede køretøjer, som bærer det godkendelsesmærke, som kræves ifølge dette regulativ.

9.3.

Som hovedregel skal ovennævnte kontrol begrænses til måltagning. Imidlertid underkastes køretøjer i nødvendigt omfang nogle af de i punkt 6 beskrevne prøvninger, som udvælges af den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningerne.

10. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

10.1.

Godkendelser, som er meddelt for en type køretøj i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 9.1 ovenfor ikke er opfyldt, eller hvis køretøjets sikkerhedsseleforankringer ikke har bestået den i punkt 9 foreskrevne kontrol.

10.2.

Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en anmeldelsesformular, som svarer til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

11. BETJENINGSVEJLEDNING

De nationale myndigheder kan kræve, at fabrikanter af det køretøj, som indregistreres, i brugsvejledningen for køretøjet klart angiver:

11.1.

hvor forankringerne befinder sig, og

11.2.

til hvilke seletyper forankringerne skal anvendes (jf. bilag 1, punkt 5).

12. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen endeligt ophører med at fremstille en type sikkerhedsseleforankringer, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Efter modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de andre parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der svarer til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

13. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter i 1958-aftalen, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som udfører godkendelsesprøvninger, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse skal sendes.

14. OVERGANGSBESTEMMELSER

14.1.

Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 06 må ingen af de kontraherende parter, der anvender regulativet, nægte at meddele ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 06.

14.2.

2 år efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 06 til dette regulativ må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun udstede ECE-typegodkendelser, hvis forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 06 er overholdt.

14.3.

7 år efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 06 til dette regulativ kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at anerkende godkendelser, som ikke er meddelt i overensstemmelse med ændringsserie 06 til dette regulativ. Eksisterende godkendelser af de køretøjsklasser, som ikke påvirkes af ændringsserie 06 til dette regulativ, skal imidlertid forblive gyldige, og kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat anerkende dem.

14.4.

For køretøjer, som ikke påvirkes af ovenstående punkt 7.1.1, forbliver godkendelser, meddelt i overensstemmelse med ændringsserie 04 til dette regulativ, gyldige.

14.5.

For køretøjer, der ikke påvirkes af supplement 4 til ændringsserie 05 til dette regulativ, forbliver de eksisterende godkendelser gyldige, såfremt disse er meddelt i overensstemmelse med ændringsserie 05 frem til dennes supplement 3.

14.6.

Fra og med den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 5 til ændringsserie 05 må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at udstede godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 5 til ændringsserie 05.

14.7.

For køretøjer, der ikke påvirkes af supplement 5 til ændringsserie 05 til dette regulativ, forbliver de eksisterende godkendelser gyldige, såfremt disse er udstedt i overensstemmelse med ændringsserie 05 frem til dennes supplement 3.

14.8.

Fra den 20. februar 2005 må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun udstede godkendelser til køretøjer i klasse M1, hvis forskrifterne i dette regulativ som ændret ved supplement 5 til ændringsserie 05 er overholdt.

14.9.

Fra den 20. februar 2007 kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at anerkende godkendelser af køretøjer i klasse M1, som ikke er meddelt i overensstemmelse med supplement 5 til ændringsserie 05 til dette regulativ.

14.10.

Fra den 16. juli 2006 må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun udstede godkendelser til køretøjer i klasse N, hvis køretøjstypen overholder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved supplement 5 til ændringsserie 05.

14.11.

Fra den 16. juli 2008 kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at anerkende godkendelser af køretøjer i klasse N, som ikke er meddelt i overensstemmelse med supplement 5 til ændringsserie 05 til dette regulativ.

14.12.

Efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 07 må de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 07.

14.13.

Fra 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 07 må kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun meddele godkendelse, hvis forskrifterne i dette regulativ, som ændret ved ændringsserie 07, er opfyldt.

14.14.

Fra 36 måneder efter ikrafttrædelsen for ændringsserie 07 til dette regulativ kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte af anerkende godkendelser, som ikke er meddelt i overensstemmelse med ændringsserie 07 til dette regulativ.

14.15.

Uanset punkt 14.13 og 14.14 forbliver eksisterende godkendelser af de køretøjsklasser, som ikke påvirkes af ændringsserie 07 til dette regulativ, imidlertid gyldige, og kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat anerkende dem.

14.16.

Hvis der ikke er krav om obligatorisk montering af sikkerhedsseleforankringer for klapsæder i de kontraherende parters nationale krav på tidspunktet for tiltrædelse af dette regulativ, kan de fortsat tillade, at disse forankringer ikke monteres med henblik på national godkendelse, og i så fald kan de pågældende klasser af busser ikke typegodkendes efter dette regulativ.

14.17.

Efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 2 til ændringsserie 07 må de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at udstede typegodkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 2 til ændringsserie 07.

14.18.

Fra 12 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 2 til ændringsserie 07 kan kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun udstede typegodkendelse til køretøjstyper, som opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved supplement 2 til ændringsserie 07.

14.19.

De kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kan ikke nægte at meddele udvidelse af typegodkendelse, selv om supplement 2 til ændringsserie 07 ikke er opfyldt.

14.20.

Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 08 må de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele godkendelse eller anerkende typegodkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 08.

14.21.

De kontraherende parter, der anvender dette regulativ, må ikke nægte at meddele udvidelse af typegodkendelser for eksisterende typer på grundlag af de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for den oprindelige godkendelse.

14.22.

De kontraherende parter, der anvender dette regulativ efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 08, er ikke forpligtet til at acceptere typegodkendelser, der er meddelt i henhold til tidligere ændringsserier til dette regulativ.

14.23.

Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 09 må de kontraherende parter, der anvender dette FN-regulativ, ikke nægte at meddele eller anerkende typegodkendelser i henhold til dette FN-regulativ som ændret ved ændringsserie 09.

14.24.

Fra den 1. september 2019 er de kontraherende parter, der anvender dette FN-regulativ, ikke forpligtet til at anerkende typegodkendelser i henhold til den forudgående ændringsserie, som først blev udstedt efter 1. september 2019.

14.25.

Indtil den 1. september 2025 skal de kontraherende parter, der anvender dette FN-regulativ, anerkende typegodkendelser efter den forudgående ændringsserie, som blev udstedt første gang før den 1. september 2019.

14.26.

Fra den 1. september 2025 er de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke forpligtet til at anerkende typegodkendelser udstedt i henhold til den forudgående ændringsserie til dette regulativ.

14.27.

Uanset ovenstående overgangsbestemmelser er kontraherende parter, der først begynder at anvende dette regulativ efter ikrafttrædelsen af den seneste ændringsserie, ikke forpligtet til at acceptere typegodkendelser, som er meddelt i henhold til tidligere ændringsserier til dette regulativ, og kun forpligtet til at acceptere typegodkendelser meddelt i henhold til ændringsserie 09.

14.28.

Uanset punkt 14.26 skal de kontraherende parter, der anvender dette FN-regulativ, fortsat acceptere typegodkendelser udstedt i overensstemmelse med en tidligere række af ændringer til dette FN-regulativ for køretøjer/køretøjssystemer, der ikke er berørt af bestemmelserne i ændringsserie 09.

14.29.

De kontraherende parter, der anvender dette FN-regulativ, må ikke nægte at meddele typegodkendelser i henhold til nogen af de foregående serier af ændringer til dette regulativ eller udvidelser heraf

(1) Som fastlagt i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), (ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6, punkt 2).

(2) Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6 — http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.

BILAG 1

MEDDELELSE

BILAG 2

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKET

MODEL A

(se regulativets punkt 4.4)

a = min. 8 mm

Ovennævnte godkendelsesmærke, der er påmonteret et køretøj, angiver, at den pågældende køretøjstype med hensyn til sikkerhedsseleforankringer er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til FN-regulativ nr. 14 med godkendelsesnummer 092439. De to første cifre i godkendelsesnummeret angiver, at FN-regulativ nr. 14 allerede indeholdt ændringsserie 09 på godkendelsestidspunktet.

MODEL B

(se regulativets punkt 4.5)

a = min. 8 mm

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjstypen er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til FN-regulativ nr. 14 og 24 (1). (For så vidt angår sidstnævnte regulativ er den korrigerede energioptagende faktor 1,30 m-1). Godkendelsesnumrene angiver, at FN-regulativ 14 på godkendelsesdatoerne omfattede ændringsserie 09, og at FN-regulativ nr. 24 forelå i ændringsserie 03-versionen.

(1) Det andet nummer er kun givet som eksempel.

BILAG 3

PLACERING AF EFFEKTIVE SELEFORANKRINGER

(Tegningen viser ét eksempel, hvor den øvre forankring er fastgjort til køretøjets karrosseriplade)

1.	Mindst 240 mm for de midterste bagsæder i køretøjer af klasse M1 og N1.

BILAG 4

Metode til bestemmelse af H-punkt og faktisk torsovinkel for siddepladser i motorkøretøjer (1)

Tillæg 1 — Beskrivelse af den tredimensionale H-punktmaskine (1)

Tillæg 2 — Tredimensionalt referencesystem (1)

Tillæg 3 — Referencedata for siddepladser (1)

(1) Proceduren er beskrevet i bilag 1 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6.

BILAG 5

TRÆKANORDNING

Alle dimensioner i mm

Med henblik på fastgørelse af gjorden kan skulderselens trækanordning ændres ved at tilføje to styrekanter og/eller nogle bolte for at undgå, at gjorden falder af under trækprøvningen.

Alle dimensioner i mm

BILAG 6

MINDSTE ANTAL FORANKRINGSPUNKTER OG PLACERING AF NEDRE FORANKRINGER

Køretøjsklasse	Fremadvendte siddepladser				Bagudvendte	Sidevendte
Køretøjsklasse	Ydre		Midter
	For	Andet	For	Andet
M1	3	3	3	3	2	—
M2 ≤ 3,5 ton	3	3	3	3	2	—
M2 > 3,5 ton	3	3 eller 2	3 eller 2	3 eller 2	2	—
M3	3	3 eller 2	3 eller 2	3 eller 2	2	2
N1	3	3 eller 2 Ø	3 eller 2 *	2	2	—
N2 & N3	3	2	3 eller 2 *	2	2	—

Symbolforklaring:

2	:	To nedre forankringer, som muliggør montering af sikkerhedssele type B eller sikkerhedssele type Br, Br3, Br4m eller Br4Nm, hvis dette kræves ifølge den konsoliderede resolution om udformning af køretøjer (R.E.3), bilag 13, tillæg 1.
3	:	3 To nedre forankringer og én øvre forankring, som muliggør montering af trepunktssele af type A eller sikkerhedssele af type Ar, Ar4m eller Ar4Nm, hvis dette kræves ifølge den konsoliderede resolution om udformning af køretøjer (R.E.3), bilag 13, tillæg 1.
Ø	:	Henviser til punkt 5.3.3 (Der tillades to forankringer, hvis der er passage mellem sædet og køretøjets sidevæg.)
*	:	Henviser til punkt 5.3.4 (Der tillades to forankringer, hvis forruden befinder sig uden for referenceområdet.)
	:	Henviser til punkt 5.3.5 (Der tillades to forankringer, hvis der ikke findes nogen i referenceområdet.)
	:	Henviser til punkt 5.3.7 (Særlig bestemmelse for et køretøjs øvre dæk.)

TILLÆG 1

PLACERING AF NEDRE FORANKRINGER — KUN KRAV TIL VINKLER

Sæde		M1	Andre klasser end M1
Fortil*	Siden med lukkebeslag (α2)	45°-80°	30°-80°
	Anden side (α1)	30°-80°	30°-80°
	vinkelkonstant	50°-70°	50°-70°
	bænksæde — siden med lukkebeslag (α2)	45°-80°	20°-80°
	bænksæde — anden side (α1)	30°-80°	20°-80°
	justerbart sæde med ryglænsvinkel < 20°	45°-80° (α2)* 20°-80° (α1)*	20°-80°
Bagsæder ≠		30°-80°	20°-80° Ψ
Foldet	Seleforankring ikke påkrævet. Forefindes forankring: se krav til vinkler fortil og bagtil

Symbolforklaring:

≠	:	Udvendige pladser og midterpladser.
*	:	såfremt vinklen ikke er konstant, se punkt 5.4.2.1.
Ψ	:	45° – 90° for sæder i M2- og M3-køretøjer.

BILAG 7

DYNAMISK PRØVNING SOM ALTERNATIV TIL STATISK PRØVNING AF SIKKERHEDSSELEFORANKRINGERS STYRKE

1. ANVENDELSESOMRÅDE

I dette bilag beskrives en dynamisk slædeprøvning, som kan udføres som alternativ til den i regulativets punkt 6.3 og 6.4. foreskrevne statiske prøvning af seleforankringernes modstandskraft.

Dette alternativ kan anvendes på bilfabrikantens anmodning, såfremt der er tale om en gruppe af sæder ved siddepladser, som alle er forsynet med trepunktsseler og dertil hørende kraftbegrænsende anordninger for brystkassen, og såfremt en gruppe af sæder yderligere omfatter en siddeplads, hvis øvre seleforankring indgår i sædets konstruktion.

2. FORSKRIFTER

2.1.

I den dynamiske prøvning, som er foreskrevet i dette bilags punkt 3, må der ikke forekomme brud på forankringer eller områderne omkring disse. Dog tillades et programmeret brud, som er nødvendigt for den kraftbegrænsende anordnings funktion.

Minimumsafstandene for de i dette regulativs punkt 5.4.2.5 nævnte nedre forankringer og de i punkt 5.4.3.6 opstillede krav vedrørende de øvre effektive forankringer samt i givet fald de i punkt 2.1.1 herunder supplerende krav, skal overholdes.

2.1.1.

For køretøjer i klasse M1, som har en tilladt totalmasse på maksimalt 2,5 ton, må den øvre sikkerhedsseleforankring, såfremt den er fastgjort til sædekonstruktionen, ikke forskydes længere fremad end til et tværplan, som går gennem R-punktet og punktet C for det pågældende sæde (jf. figur 1 i bilag 3 til dette regulativ).

For andre køretøjer end de ovennævnte må den øvre sikkerhedsseleforankring ikke forskydes mere end til et tværplan, som hælder 10° fremad og går gennem sædets R-punkt.

2.2.

2.3.

I brugervejledningen for køretøjet skal det angives, at hver enkelt sikkerhedssele kun må udskiftes med en sikkerhedssele, der er godkendt til den pågældende siddeplads i køretøjet; især skal de siddepladser, som kun må monteres med en egnet sikkerhedssele forsynet med kraftbegrænser, angives.

3. BETINGELSER FOR DYNAMISK PRØVNING

3.1.

Almindelige betingelser

De almindelige betingelser, som er beskrevet i punkt 6.1 i dette regulativ, gælder for prøvningen, som er beskrevet i dette bilag.

3.2.

Opstilling og forberedelse

3.2.1.

Slæde

Slæden skal være konstrueret således, at der ikke fremstår permanent deformering efter prøvningen. Den skal have en styring, der sikrer, at den i kollisionsfasen ikke afviger mere end 5° i det lodrette plan og 2° i det vandrette plan.

3.2.2.

Fastgørelse af køretøjets stel

Den del af køretøjets stel, som anses for væsentlig for køretøjets stivhed i forbindelse med sæde- og seleforankringerne, fastgøres til slæden, idet den i dette regulativs punkt 6.2 beskrevne fremgangsmåde følges.

3.2.3.

Fastholdelsesanordninger

3.2.3.1.

Fastholdelsesanordninger (komplette sæder, sikkerhedsseler og kraftbegrænsende anordninger) monteres til køretøjets stel i henhold til specifikationerne for det pågældende køretøjs produktionsserie.

De af køretøjets dele, som vender mod det prøvede sæde (instrumentbræt, sæde osv. — afhængigt af det prøvede sæde) kan monteres på prøveslæden. Såfremt der er airbags til beskyttelse med frontalkollision, skal disse deaktiveres.

3.2.3.2.

På bilfabrikantens opfordring og efter aftale med den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningerne, kan montering af visse dele af fastholdelsessystemerne ud over de komplette sæder, sikkerhedsseler og kraftbegrænsere undlades eller erstattes af dele, som har tilsvarende eller lavere stivhed, og hvis dimensioner stemmer overens med køretøjets indre monteringsmål, under forudsætning af at den prøvede opstilling er mindst lige så ugunstig som serieopstillingen med hensyn til den belastning, der påføres sæde- og seleforankringerne.

3.2.3.3.

I overensstemmelse med kravene i dette regulativs punkt 6.1.2 placeres sæderne i den indstilling, som den prøveansvarlige tekniske tjeneste vurderer giver de mest ugunstige forhold for forankringernes modstandskraft, og som er forenelig med placeringen af prøvedukker i køretøjet.

3.2.4.

Prøvedukker

En prøvedukke, hvis mål og masse er i overensstemmelse med bilag 8, placeres på hvert sæde og holdes fast af køretøjets sikkerhedssele.

Der kræves ingen måleinstrumenter i dukkerne.

3.3.

Prøvning

3.3.1.

Slæden fremdrives, således at den under prøvningen har en acceleration på 50 km/h. Slædens deceleration skal ligge inden for det interval, som er angivet i bilag 8 til regulativ nr. 16.

3.3.2.

Eventuelle yderligere fastholdelsesanordninger (selestrammere og lign. — bortset fra airbags) aktiveres efter bilfabrikantens anvisninger.

3.3.3.

Det undersøges, om forskydningen af sikkerhedsselens forankringer overstiger de grænser, som er angivet i dette bilags punkt 2.1 og 2.1.1.

BILAG 8

SPECIFIKATIONER FOR PRØVEDUKKER (1)

Masse	97,5 ± 5 kg
Opret siddehøjde	965 mm
Hoftebredde (siddende)	415 mm
Hofteomkreds (siddende)	1 200 mm
Livvidde (siddende)	1 080 mm
Brystkassedybde	265 mm
Brystkasseomkreds	1 130 mm
Skulderhøjde	680 mm
Tolerance for alle længdemål	± 5 %

Bemærkning: Målene er illustreret i nedenstående figur:

(1) Anordninger beskrevet i Australian Design Rule (ADR) 4/03 og Federal Motor Vehicle Safety Standard (FMVSS) nr. 208 anses for ækvivalente.

Top