Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 42019X0272

Regulativ nr. 58 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af: I.Anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring (RUPD)II.Køretøjer for så vidt angår påmontering af en godkendt type anordning til afskærmning bagtil mod underkøringIII.Køretøjer for så vidt angår deres afskærmning bagtil mod underkøring (RUP) [2019/272]

EUT L 49 af 20.2.2019, pp. 1–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/272/oj

20.2.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 49/1


Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 58 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af:

I.

Anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring (RUPD)

II.

Køretøjer for så vidt angår påmontering af en godkendt type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring

III.

Køretøjer for så vidt angår deres afskærmning bagtil mod underkøring (RUP) [2019/272]

Omfattende al gældende tekst frem til:

Ændringsserie 03 til regulativet — Trådt i kraft: 18. juni 2016

INDHOLD

REGULATIV

1.

Anvendelsesområde

2.

Almindelige forskrifter

3.

Fælles definitioner for del I, II og III

DEL I:   GODKENDELSE AF ANORDNINGER TIL AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING

4.

Definitioner

5.

Ansøgning om godkendelse

6.

Godkendelse

7.

Forskrifter

8.

Produktionens overensstemmelse

9.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

10.

Ændring og udvidelse af godkendelsen for en type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring

11.

Endeligt ophør af produktionen

12.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, som forestår godkendelsesprøvningen, og på de typegodkendende myndigheder

DEL II:   GODKENDELSE AF ET KØRETØJ TIL MONTERING AF EN TYPEGODKENDT ANORDNING TIL AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING

13.

Definitioner

14.

Ansøgning om godkendelse

15.

Godkendelse

16.

Krav til montering af en typegodkendt anordning til afskærmning bagtil mod underkøring

17.

Produktionens overensstemmelse

18.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

19.

Ændring og udvidelse af godkendelsen for en køretøjstype

20.

Endeligt ophør af produktionen

21.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, som forestår godkendelsesprøvningen, og på de typegodkendende myndigheder

DEL III.   GODKENDELSE AF ET KØRETØJ FOR SÅ VIDT ANGÅR AFSKÆRMNINGEN BAGTIL MOD UNDERKØRING

22.

Definitioner

23.

Ansøgning om godkendelse

24.

Godkendelse

25.

Forskrifter for afskærmning bagtil mod underkøring

26.

Produktionens overensstemmelse

27.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

28.

Ændring og udvidelse af godkendelsen for en køretøjstype

29.

Endeligt ophør af produktionen

30.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, som forestår godkendelsesprøvningen, og på de typegodkendende myndigheder

DEL IV:   OVERGANGSBESTEMMELSER

31.

Overgangsbestemmelser

BILAG

1.

Meddelelse (del I)

2.

Meddelelse (del II)

3.

Meddelelse (del III)

4.

Udformning af godkendelsesmærker

5.

Prøvningsbetingelser og -procedurer

6.

Specifikke køretøjer

7.

Krav for de enkelte køretøjsklasser

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

1.1.   Denne forordning finder anvendelse på:

1.1.1.

DEL I: anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring beregnet til montering på køretøjer i klasse M, N og O (1)

1.1.2.

DEL II: montering af anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring, der er blevet godkendt i henhold til del I i dette regulativ, på køretøjer i klasse M, N og O (1)

1.1.3.

DEL III: køretøjer i klasse M, N og O (1) udstyret med en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der ikke er blevet særskilt godkendt i henhold til del I i dette regulativ, eller er udformet og/eller monteret på en sådan måde, at dens bestanddele kan anses for helt eller delvist at fungere som en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring

1.1.4.

køretøjer i klasse M1, M2, M3, N1, O1 og O2 (1) på grund af beskyttelse bagtil mod underkøring.

1.2.   Dette regulativ finder ikke anvendelse på:

1.2.1.

Trækanordninger til leddelte køretøjer

1.2.2.

Anhængere, der er konstrueret til transport af meget lange læs med udelelig længde, f.eks. tømmer, stålbjælker osv.

1.3.   Køretøjer, hvor tilstedeværelsen af enhver anordning til afskærmning bagtil mod underkøring (f.eks. fast, flytbar, sammenfoldelig, justerbar osv.) er uforenelig med køretøjets anvendelsesformål på trafikerede veje, kan helt eller delvist blive undtaget fra dette regulativ i henhold til afgørelsen fra den typegodkendende myndighed.

2.   ALMINDELIGE FORSKRIFTER

2.1.   Alle køretøjer skal konstrueres og/eller udstyres, så de yder en effektiv beskyttelse i hele deres bredde mod underkøring af de køretøjer, der er nævnt i punkt 1 i dette regulativ i tilfælde af kollision bagfra med køretøjer i klasse M1 og N1  (2).

2.2.   Køretøjet skal prøves under de betingelser, der er fastsat i punkt 2 i bilag 5.

2.3.   Køretøjer i klasse M1, M2, M3, N1, O1 eller O2 anses for at opfylde betingelsen ovenfor:

a)

hvis de opfylder de i del II eller del III fastsatte betingelser, eller

b)

hvis frihøjden af den bageste del af køretøjet i ulastet stand ikke overstiger 550 mm over en bredde, der er kortere end bagakslen, fratrukket 100 mm i hver side (ekskl. dækkets udbuling tæt ved vejoverfladen), eller

c)

hvis det for køretøjer i klasse O1 og O2, hvor dækkene rager mere end halvdelen af deres bredde uden for karrosseriet (uden hjulafskærmning) eller uden for chassiset uden karrosseri, gælder, at frihøjden af den bageste del af køretøjet i ulastet stand ikke overstiger 550 mm over en bredde, der ikke er under afstanden mellem de inderste punkter på dækkene, fratrukket 100 mm (bortset fra dækkets udbuling tæt ved vejoverfladen) i hver side.

Har køretøjet flere bagaksler, skal bredden af den bredeste af disse lægges til grund.

Kravene i punkt 2.3.b), og 2.3.c) ovenfor skal som minimum være opfyldt for en linje:

a)

i en afstand af højst 450 mm fra køretøjets bageste punkt

b)

der højst må være brudt på sammenlagt 200 mm.

2.4.   Køretøjer i kategori G anses for at opfylde betingelsen for den frihøjde, der er angivet ovenfor, hvis frigangsvinklen (ISO 612:1978) ikke overstiger:

a)

10° for køretøjer i klasse M1G og N1G

b)

20° for køretøjer i klasse M2G og N2G samt

c)

25° for køretøjer i klasse M3G og N3G

over en bredde, der ikke er kortere end bagakslen med mere end 100 mm i hver side ekskl. dækkets udbuling tæt ved vejoverfladen).

Har køretøjet flere bagaksler, skal bredden af den bredeste af disse lægges til grund. Kravene i afsnit a) og c) i dette punkt skal som minimum være opfyldt på en linje:

a)

i en afstand af højst 450 mm fra køretøjets bageste punkt

b)

der højst må være brudt op til 200 mm sammenlagt.

3.   FÆLLES DEFINITIONER FOR DEL I, II OG III

3.1.   I dette regulativ forstås ved:

3.1.1.

»masse i ulastet stand«: masse af køretøjet i køreklar stand, uden personer eller last, men med brændstof, kølevæske, smøremiddel, værktøjssæt og reservehjul (såfremt sådanne leveres som standardudstyr af køretøjsfabrikanten)

3.1.2.

»totalmasse«: den af fabrikanten angivne teknisk tilladte totalmasse (denne kan være højere end den af de nationale myndigheder fastsatte »tilladte totalmasse«)

3.1.3.

en »anordning til afskærmning bagtil mod underkøring« består sædvanligvis af en travers og forbindelse til chassisets længdedragere, eller andre dele af køretøjets konstruktion

3.1.4.

»separat førerhus«: et førerhus, der er fastgjort til køretøjets ramme med specifikke forbindelser, og som ikke har nogen fælles del med lastområdet.

DEL I.   TYPEGODKENDELSE AF ANORDNINGER TIL AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING

4.   DEFINITIONER

4.1.   I dette regulativs del I forstås ved:

4.1.1.   »godkendelse af en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring«: godkendelse af en type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der opfylder kravene i punkt 7 nedenfor

4.1.2.   »type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring«: en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der ikke afviger væsentligt med hensyn til de vigtigste karakteristika såsom form, mål, fastgørelse, materialer og de identitetsmærker, der er nævnt i punkt 5.2.2 nedenfor.

5.   ANSØGNING OM TYPEGODKENDELSE

5.1.   Ansøgningen om typegodkendelse af en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring indgives af fabrikanten af anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring eller af dennes behørigt bemyndigede repræsentant.

5.2.   For hver type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring skal anmodningen være ledsaget af:

5.2.1.

Dokumentation i tre eksemplarer indeholdende en beskrivelse af anordningens tekniske karakteristika: dens mål, konstruktion og materialer samt fastgørelsesmåde.

5.2.2.

Et prøveeksemplar af den pågældende type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring: Alle prøveeksemplarets vigtigste dele skal være mærket tydeligt og ikke-sletbart med fabrikantens handelsnavn eller varemærke samt typebetegnelsen.

5.3.   En anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, som er repræsentativ for den type, der skal godkendes, stilles til rådighed for den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningerne.

5.4.   Før der meddeles typegodkendelse, kontrollerer den typegodkendende myndighed, at der findes tilfredsstillende ordninger til sikring af effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse.

6.   GODKENDELSE

6.1.   Hvis den anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der er ansøgt godkendt i henhold til dette regulativ, opfylder betingelserne i punkt 7 nedenfor, meddeles der godkendelse for den pågældende type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring.

6.2.   Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 03 svarende til ændringsserie 03) angiver den ændringsserie, som omfatter de seneste væsentlige tekniske ændringer til regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. En kontraherende part må ikke tildele samme nummer til to forskellige typer afskærmning bagtil mod underkøring.

6.3.   Meddelelse om typegodkendelse, udvidelse eller nægtelse af typegodkendelse af anordning til afskærmning bagtil mod underkøring i henhold til dette regulativ sendes til de parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

6.4.   På alle anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring, der er i overensstemmelse med en type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal der monteres et internationalt godkendelsesmærke med en kendelig og nemt tilgængelig placering, der er angivet i godkendelsesattesten, bestående af:

6.4.1.

en cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret for det land, der har meddelt godkendelsen (3)

6.4.2.

nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og typegodkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt 6.4.1.

6.5.   Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes.

6.6.   I bilag 4 til dette regulativ gives eksempler på godkendelsesmærkets udformning.

7.   FORSKRIFTER

7.1.   Traversen skal have en tværsnitshøjde på mindst 120 mm. De udvendige kanter på traversen må ikke være bagudbøjet og må ikke have skarpe yderkanter; dette krav anses for opfyldt, når traversens ender er afrundet på ydersiden med en rundingsradius på mindst 2,5 mm.

Anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring er beregnet til køretøjer i klasse M, N 1, N2 med en masse på højst 8 t, O1, O2 på køretøjer i klasse G, og på køretøjer udstyret med en læssebagsmæk skal traversen have en tværsnitshøjde på mindst 100 mm.

7.2.   Anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring kan være udformet således, at dens position på køretøjets bagende kan ændres. I så tilfælde skal den kunne fastgøres sikkert i brugsstilling, således at utilsigtet ændring af dens position er udelukket. Anordningens position skal kunne ændres ved brug af en kraft på højst 40 DaN.

For så vidt angår anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring, som er udformet til at have flere positioner bag på køretøjet, skal den forsynes med en mærkat enten med et eller flere symboler eller på det eller de sprog i det land, hvor anordningen sælges, for at informere operatøren om anordningens standardposition og yde effektiv beskyttelse mod underkøring.

Mærkatens minimumsstørrelse: 60 × 120 mm

7.3.   Anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring skal være tilstrækkelig modstandsdygtig mod kræfter parallelle med køretøjets længdeakse. (Dette skal demonstreres i overensstemmelse med prøvningsproceduren og prøvningsbetingelserne i bilag 5 til dette regulativ). Den maksimale horisontale afbøjning af anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring under og efter påføring af de prøvningskræfter, der er angivet i bilag 5, skal anføres på typegodkendelsesattesten (bilag 1, punkt 8).

7.4.   For køretøjer med en læssebagsmæk kan underkøringsanordningen brydes af hensyn til løftemekanismen. I sådanne tilfælde gælder følgende forskrifter:

7.4.1.

Den maksimale laterale frigang målt mellem underkøringsanordningens elementer og læssebagsmækkens elementer, som bevæger sig i denne brydning, når løfteanordningen betjenes, og som ikke nødvendiggør brydningen, må ikke overstige 2,5 cm.

7.4.2.

De enkelte elementer i beskyttelsen mod underkøring, inklusive eventuelle elementer på løftemekanismens yderside, skal alle have en effektiv overflade på mindst 420 cm2.

7.4.3.

For traverser med en tværsnitshøjde på mindst 120 mm skal enkelte elementer i beskyttelsen mod underkøring, inklusive eventuelle elementer på løftemekanismens yderside, alle have en effektiv overflade på mindst 350 cm2.

7.4.4.

Ved køretøjer med en bredde på mindre end 2 000 mm, og hvor det er umuligt at opfylde kravene i punkt 7.4.2 og 7.4.3, kan den effektive overflade reduceres, forudsat at kriterierne for modstandsdygtighed overholdes.

8.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i 1958-overenskomstens skema 1 (E/ECE/TRANS/505/Rev.3), idet der gælder følgende forskrifter:

8.1.

Alle anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring, som godkendes i henhold til dette regulativ, skal fremstilles, så de er i overensstemmelse med den godkendte type og opfylder kravene i punkt 7.

8.2.

Den typegodkendende myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Hyppigheden af sådan efterprøvning er normalt en gang hvert andet år.

9.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

9.1.   En godkendelse af en type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring i henhold til dette regulativ kan inddrages, hvis de ovenfor fastsatte krav ikke er opfyldt, eller hvis afskærmningsanordningen ikke har bestået den i bilag 5 foreskrevne prøvning.

9.2.   Hvis en kontraherende part, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

10.   ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN FOR EN TYPE ANORDNING TIL AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING

10.1.   Enhver ændring af en type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring skal meddeles den typegodkendende myndighed, der har godkendt typen. Den typegodkendende myndighed kan da enten:

10.1.1.

anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene, eller

10.1.2.

kræve en supplerende prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen.

10.2.   Godkendelse eller nægtelse af godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne meddeles de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, i henhold til fremgangsmåden beskrevet i punkt 6.3 ovenfor.

10.3.   Den kompetente myndighed, som udsteder udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ herom, ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

11.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af en godkendelse ophører fuldstændigt med at producere en type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den typegodkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelsen, herom. Efter modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

12.   NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM FORESTÅR GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

De parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som forestår godkendelsesprøvninger, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse skal sendes.

DEL II.   GODKENDELSE AF ET KØRETØJ TIL MONTERING AF EN TYPEGODKENDT ANORDNING TIL AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING

13.   DEFINITIONER

13.1.   I dette regulativs del II forstås ved:

13.1.1.   »godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype til montering af en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der er godkendt i henhold til del I i dette regulativ

13.1.2.   »køretøjstype«: køretøjer, der indbyrdes ikke afviger på væsentlige punkter såsom:

 

bagakslens bredde

 

bagpartiets konstruktion, mål, form og højde over jorden og egenskaberne for hjulophænget, hvis det har betydning for de krav, der er opstillet i punkt 19 i dette regulativ

 

den godkendte anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der er påmonteret køretøjet.

13.2.   Andre definitioner, der finder anvendelse på del II, er opstillet i punkt 3 i dette regulativ.

14.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

14.1.   Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype hvad angår påmontering af en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, skal indgives af køretøjets fabrikant eller af dennes behørigt godkendte repræsentant.

14.2.   Ansøgningen vedlægges nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer samt følgende oplysninger:

14.2.1.

tegninger af køretøjet, der i overensstemmelse med de kriterier, der henvises til i punkt 13.1.2 i dette regulativ, viser køretøjet fra siden og bagfra med angivelse af placeringen af den/de godkendte anordning/anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring og nærmere oplysninger om dens (deres) fastgørelsesanordninger til køretøjets chassis

14.2.2.

køretøjets totalmasse

14.2.3.

en liste over de anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring, der agtes monteret på køretøjet

14.2.4.

på den typegodkendende myndigheds anmodning skal typegodkendelsesattesten (dvs. bilag 1 til dette regulativ) for hver enkelt anordning til afskærmning bagtil mod underkøring ligeledes fremsendes.

14.3.   Et køretøj, der er repræsentativt for den type, der skal godkendes og påmonteres en godkendt anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, stilles til rådighed for den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningerne.

14.3.1.   Et køretøj, der ikke indeholder alle de komponenter, som er normale for denne type, kan modtages til prøvning, forudsat ansøgeren over for den kompetente myndighed kan godtgøre, at disse komponenters fravær ikke har nogen betydning for prøvningens resultater, for så vidt angår dette regulativs forskrifter.

14.4.   Inden typegodkendelse meddeles, påser den typegodkendende myndighed, inden typegodkendelse meddeles, at der findes tilfredsstillende systemer til effektiv kontrol med produktionens overensstemmelse med den godkendte type.

15.   GODKENDELSE

15.1.   Hvis det køretøj, der er ansøgt godkendt i henhold til dette regulativ, er forsynet med en godkendt anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, opfylder kravene i afsnit 16 nedenfor og er prøvet efter de i punkt 2.2 fastsatte betingelser, meddeles der godkendelse for den pågældende type køretøj.

15.2.   Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 03 svarende til ændringsserie 03) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. En kontraherende part må ikke tildele samme nummer til to forskellige køretøjstyper.

15.3.   Meddelelse om typegodkendelse, udvidelse eller nægtelse af typegodkendelse i henhold til dette regulativ sendes til de parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

15.4.   På alle køretøjer, der er i overensstemmelse med en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal der monteres et internationalt godkendelsesmærke med en tydelig og nemt tilgængelig placering, der er angivet i godkendelsesattesten, bestående af:

15.4.1.

en cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret for det land, der har meddelt godkendelsen (4);

15.4.2.

nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og typegodkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt 15.4.1.

15.5.   Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 15.4.1 ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages. I så fald anbringes regulativets nummer og typegodkendelsesnummeret samt yderligere symboler for alle regulativer, i henhold til hvilke typegodkendelse er meddelt i det land, som har meddelt typegodkendelse i henhold til dette regulativ, i lodrette kolonner til højre for det mærke, der er beskrevet i punkt 15.4.1.

15.6.   Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes.

15.7.   Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.

15.8.   I bilag 4 til dette regulativ gives eksempler på godkendelsesmærkets udformning.

16.   KRAV TIL MONTERING AF EN TYPEGODKENDT ANORDNING TIL AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING

16.1.   For køretøjer i kategorierne N2 med en masse på højst 8 t, N3, O3 og O4 må frihøjden med hensyn til undersiden af beskyttelsesanordningen, selv når køretøjet er ulastet, ikke overstige:

a)

450 mm for motorkøretøjer og anhængere med hydropneumatisk, hydraulisk eller pneumatisk affjedring eller en anordning til automatisk lastafhængig nivellering. Under alle omstændigheder skal en frigangsvinkel på op til 8° i henhold til ISO 612:1978 med en maksimal frihøjde på 550 mm anses for at opfylde kravene.

b)

500 mm eller en frigangsvinkel i henhold til ISO 612:1978 på 8°, alt efter hvad der er mindre, for andre køretøjer end dem under a) ovenfor. Under alle omstændigheder skal en frigangsvinkel på op til 8° i henhold til ISO 612:1978 med en maksimal frihøjde på 550 mm anses for at opfylde kravene.

Dette krav gælder hele motorkøretøjets eller påhængskøretøjets bredde og skal være sådan, at den højde over vejbanen, hvor prøvningskræfterne er blevet påført anordningen i henhold til del I i dette regulativ og registreret i typegodkendelsesattesten (bilag 1, punkt 7), ikke overstiger værdierne i litra a) og b) ovenfor, øget med halvdelen af tværsnitshøjdens minimum, der kræves til traversen for anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring.

Højdekravet for påføring af prøvningskræfterne skal tilpasses til den justerede frihøjde på grund af bestemmelserne for den ovenfor anførte frigangsvinkel.

16.2.   For køretøjer i kategorierne M, N1, N2 med en masse på højst 8 t, O1 og O2 må frihøjden med hensyn til undersiden af beskyttelsesanordningen, selv når køretøjet er ulastet, ikke overstige 550 mm i sin fulde bredde over vejbanen i noget punkt og skal være sådan, at den højde over vejbanen, hvor prøvningskræfterne er blevet påført anordningen i henhold til del I i dette regulativ og registreret i typegodkendelsesattesten (bilag 1, punkt 7), ikke overstiger 600 mm.

16.3.   Anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring må ikke i noget punkt være bredere end bagakslen målt ved hjulenes yderste punkt, bortset fra dækkenes udbuling ved vejbanen, eller være mere end 100 mm smallere i hver side. Er anordningen indeholdt eller integreret i køretøjets karrosseri, der selv er bredere end bagakslen, gælder kravet om, at anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring ikke må være bredere end bagakslen, ikke. For køretøjer i klasse O1 og O2, hvor dækkene rager mere end halvdelen af deres bredde uden for karrosseriet (uden hjulafskærmning) eller uden for chassiset uden karrosseri, må bredden af anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring ikke være mindre end afstanden mellem de inderste punkter på dækkene, fratrukket 100 mm i hver side, bortset fra dækkets udbuling tæt ved vejoverfladen. Har køretøjet flere bagaksler, skal bredden af den bredeste af disse lægges til grund. Derudover skal kravene i punkt 3.1.2 og 3.1.3 i bilag 5 vedrørende afstanden fra de steder, hvor prøvningskræfterne påføres, og baghjulenes yderkanter (bilag 1, punkt 7) kontrolleres og registreres i typegodkendelsesattesten.

16.4.   For køretøjer i klasse M, N1, N2 med en masse på højst 8 t, O1 og O2 skal anordningen være placeret således, at den horisontale afstand mellem traversens bagende på anordningen og køretøjets bageste punkt, herunder ethvert læssebagsmækssystem, ikke overstiger 400 mm fraregnet den registrerede deformering, herunder både plastik og elastisk deformering (punkt 7.3, del I), målt og registreret under prøvningen på et hvilket som helst af de punkter, hvor prøvningskræfterne er påført (bilag 1, punkt 8) i forbindelse med typegodkendelsen af anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring i overensstemmelse med bestemmelserne i del I i dette regulativ og registreret i typegodkendelsesattesten. Ved måling af denne afstand ses bort fra enhver del af køretøjet, som er mere end 2 m over vejbanen, når køretøjet er lastet.

For køretøjer i klasse N2 med en masse på højst 8 t, N3 og køretøjer i kategorierne O3 og O4, der er udstyret med en læssebagsmæk eller er konstrueret som en tipvogn, gælder samme krav som ovenfor; for køretøjer i disse kategorier må den horisontale afstand dog ikke overstige 300 mm målt til traversens bagende, inden prøvningskræfterne påføres.

For køretøjer i kategori O3 og O4 uden læssebagsmækssystem, og som ikke er konstrueret som tipvogn, reduceres de maksimale horisontale afstande til 200 mm, inden prøvningskræfterne er blevet påført og 300 mm formindsket med den største samlede deformation, herunder både plastisk og elastisk deformation (punkt 7.3, del I), målt og registreret under prøvningen i et hvilket som helst af punkterne, hvor prøvningskræfterne er påført (bilag 1, punkt 8).

Under alle omstændigheder udelukkes ikke-strukturelle fremspring som baglygter og dem, der er mindre end 50 mm i enhver retning, såsom gummibøsninger, fjedrende buffere, hængsler og låse, fra bestemmelsen af det bageste punkt i bagenden.

Før prøvningskræfterne påføres, er den maksimalt tilladte horisontale afstand af en enkelt, en segmenteret eller en skrånende travers til en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring 100 mm mellem den bageste del af traversen, som måles ved det forreste punkt, og bagenden af traversen, som måles ved det bageste punkt, som måles i køretøjets længdeplan.

16.5.   Anordningen skal være således monteret, at beskyttelsesanordningens maksimale frihøjde efter påføring af prøvningskræfterne i bilag 5 for køretøjer i kategorierne N2 med en masse på højst 8 t, N3, O3 og O4,selv når køretøjet er ulastet, ikke på noget tidspunkt må overstige værdien før prøvningen med mere end 60 mm. For køretøjer med en frigangsvinkel på op til 8° (punkt 16.1) må den maksimale frihøjde ikke overstige 600 mm.

16.6.   Totalmassen af en køretøjstype, for hvilken der søges godkendelse, må ikke overstige den værdi, der er angivet i typegodkendelsesattesten for hver af de godkendte anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring, der agtes monteret på det pågældende køretøj.

16.7.   I betragtning af bestemmelserne i punkt 7.2 for justerbar anordning til afskærmning bagtil mod underkøring skal mærkaten anbringes tydeligt og permanent i førerens side eller på bagsiden af køretøjet ved siden af anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring på et sted, som let kan ses.

17.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i 1958-overenskomstens skema 1 (E/ECE/TRANS/505/Rev.3), idet der gælder følgende forskrifter:

17.1.

Et køretøj, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal være fremstillet således, at det svarer til den godkendte type, idet det skal opfylde de krav, der er opstillet i punkt 16 ovenfor.

17.2.

Den typegodkendende myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Hyppigheden af sådan efterprøvning er normalt en gang hvert andet år.

18.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

18.1.   Godkendelsen, som blev meddelt for en køretøjstype i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis de fastsatte krav ikke er opfyldt.

18.2.   Hvis en kontraherende part, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

19.   ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN FOR EN KØRETØJSTYPE

19.1.   Enhver ændring af køretøjstypen skal meddeles den typegodkendende myndighed, som godkendte køretøjstypen. Den typegodkendende myndighed kan da enten:

19.1.1.

anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene eller

19.1.2.

kræve en supplerende prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen.

19.2.   Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse med angivelse af ændringerne meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, via den i punkt 15.3 ovenfor anførte procedure.

19.3.   Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en typegodkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved benyttelse af en formular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

20.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen helt ophører med at fremstille en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den godkendende myndighed, der har meddelt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelsesformular, der svarer til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

21.   NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM FORESTÅR GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

De parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som forestår godkendelsesprøvninger, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse skal sendes.

DEL III.   GODKENDELSE AF ET KØRETØJ FOR SÅ VIDT ANGÅR AFSKÆRMNINGEN BAGTIL MOD UNDERKØRING

22.   DEFINITIONER

22.1.   I dette regulativs del III forstås ved:

22.1.1.   »Godkendelse af et køretøj«: godkendelse af køretøjstypen for så vidt angår afskærmningen bagtil mod underkøring

22.1.2.   »Køretøjstype«: en klasse af køretøjer, der ikke afviger væsentligt med hensyn til f.eks. bagakslens bredde, konstruktion, mål, udformning og materialer for hele køretøjets bagparti og egenskaberne for hjulophænget, hvis det har betydning for de krav, der er opstillet i punkt 25 i dette regulativ.

22.1.3.   »Afskærmning bagtil mod underkøring«: at der bag på køretøjet er monteret enten:

22.1.3.1.

en særlig anordning til afskærmning bagtil mod underkøring eller

22.1.3.2.

karrosseri, chassisdele eller andre komponenter, som på grund af deres form og karakteristika kan anses for helt eller delvist at fungere som en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring.

22.2.   Andre definitioner, der finder anvendelse på del III, er opstillet i punkt 3 i dette regulativ.

23.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

23.1.   Ansøgningen om godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår beskyttelse i form af afskærmning bagtil mod underkøring skal indsendes af fabrikanten af køretøjet eller af dennes behørigt godkendte repræsentant.

23.2.   Ansøgningen vedlægges nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer samt følgende oplysninger:

23.2.1.

en detaljeret beskrivelse af køretøjet med hensyn til konstruktion, mål, udformning og materialer som krævet i henhold til dette regulativ

23.2.2.

tegninger af køretøjet, der viser køretøjstypen set fra siden og bagfra, samt oplysninger om udformningen af konstruktionens bagparti

23.2.3.

køretøjets totalmasse

23.2.4.

en detaljeret beskrivelse af afskærmningen bagtil mod underkøring: dens mål, udformning, materialer og placering på køretøjet.

23.3.   Et køretøj, som er repræsentativt for den køretøjstype, der skal godkendes, skal stilles til rådighed for den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen.

23.3.1.   Et køretøj, der ikke indeholder alle de komponenter, som er normale for denne type, kan modtages til prøvning, forudsat ansøgeren over for den typegodkendende myndighed kan godtgøre, at disse komponenters fravær ikke har nogen betydning for prøvningens resultater, for så vidt dette regulativs forskrifter angår.

23.4.   Inden typegodkendelse meddeles, påser den typegodkendende myndighed, inden typegodkendelse meddeles, at der findes tilfredsstillende systemer til effektiv kontrol med produktionens overensstemmelse med den godkendte type.

24.   GODKENDELSE

24.1.   Hvis det køretøj, der er ansøgt godkendt i henhold til dette regulativ, opfylder kravene i punkt 2.3.b) eller punkt 2.3.c) eller i punkt 25 og er prøvet efter kravene i punkt 2.2, meddeles der godkendelse for den pågældende køretøjstype.

24.2.   Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 03 svarende til ændringsserie 03) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. En kontraherende part må ikke tildele samme nummer til to forskellige køretøjstyper.

24.3.   Meddelelse om typegodkendelse, udvidelse eller nægtelse af typegodkendelse i henhold til dette regulativ sendes til de parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 3 til dette regulativ.

24.4.   På alle køretøjer, der er i overensstemmelse med en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal der monteres et internationalt godkendelsesmærke med en tydelig og nemt tilgængelig placering, der er angivet i godkendelsesattesten, bestående af:

24.4.1.

en cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret for det land, der har meddelt godkendelsen (5)

24.4.2.

nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og typegodkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt 24.4.1.

24.5.   Hvis køretøjet er i overensstemmelse med en køretøjstype, der er godkendt efter et eller flere regulativer, der er vedhæftet overenskomsten i det land, hvor godkendelsen er meddelt efter dette regulativ, skal det symbol, der er beskrevet i afsnit 24.4.1, ikke gentages. I så fald anbringes regulativets nummer og typegodkendelsesnummeret samt yderligere symboler for alle regulativer, i henhold til hvilke typegodkendelse er meddelt i det land, som har meddelt typegodkendelse i henhold til dette regulativ, i lodrette kolonner til højre for det mærke, der er beskrevet i punkt 24.4.1.

24.6.   Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes.

24.7.   Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.

24.8.   I bilag 4 til dette regulativ gives eksempler på godkendelsesmærkets udformning.

25.   FORSKRIFTER FOR AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING

25.1.   For køretøjer i kategorierne N2 med en masse på højst 8 t, N3, O3 og O4 må frihøjden for så vidt angår undersiden af afskærmningen bagtil mod underkøring, selv når køretøjet er ulastet, ikke overstige:

a)

450 mm for motorkøretøjer og anhængere med hydropneumatisk, hydraulisk eller pneumatisk affjedring eller en anordning til automatisk lastafhængig nivellering. Under alle omstændigheder anses en frigangsvinkel på op til 8° i henhold til ISO 612:1978 med en maksimal frihøjde på 550 mm for at opfylde kravene.

b)

500 mm eller en frigangsvinkel i henhold til ISO 612:1978 på 8°, alt efter hvad der er mindre, for andre køretøjer end dem under a) ovenfor. Under alle omstændigheder anses en frigangsvinkel på op til 8° i henhold til ISO 612:1978 med en maksimal frihøjde på 550 mm for at opfylde kravene.

Dette krav gælder hele motorkøretøjets eller påhængskøretøjets bredde og skal være sådan, at den højde over vejbanen, hvor prøvningskræfterne er blevet påført anordningen i henhold til del I i dette regulativ og registreret i typegodkendelsesattesten (bilag 1, punkt 7), ikke overstiger værdierne i afsnit a) og b) ovenfor, øget med halvdelen af tværsnitshøjdens minimum, der kræves til traversen for anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring.

Højdekravet for påføring af prøvningskræfterne skal tilpasses til den justerede frihøjde på grund af bestemmelserne for den ovenfor anførte frigangsvinkel.

25.2.   For køretøjer i kategorierne M, N1, N2 med en masse på højst 8 t, O1 og O2 må frihøjden for så vidt angår undersiden af beskyttelsesanordningen, selv når køretøjet er ulastet, ikke overstige 550 mm i sin fulde bredde og skal være sådan, at den højde over vejbanen af de punkter, hvor prøvningskræfterne påvirker afskærmningen bagtil mod underkøring, ikke overstiger 600 mm.

25.3.   For køretøjer i klasse M, N1, N2 med en masse på højst 8 t, O1 og O2 skal afskærmningen bagtil mod underkøring placeres så tæt på bagenden af køretøjet som muligt. Den højeste vandrette afstand mellem anordningens bagende og det bageste punkt på køretøjets bageste del, herunder et eventuelt læssebagsmæksystem, må ikke overskride 400 mm, som måles på bagenden af traversen og registreres under prøvningen, når prøvningskræfterne påføres.

For køretøjer i klasse N2 med en masse på højst 8 t, N3 og køretøjer i kategorierne O3 og O4, der er udstyret med en læssebagsmæk eller er konstrueret som en tipvogn, gælder samme krav som ovenfor; for køretøjer i disse kategorier må den horisontale afstand dog ikke overstige 300 mm målt til traversens bagende, inden prøvningskræfterne påføres.

For afskærmningen bagtil mod underkøring til køretøjer i kategori O3 og O4 uden læssebagsmæksystem, og som ikke er konstrueret som tipvogn, reduceres den maksimale horisontale afstand til 200 mm før og 300 mm under prøvningen, når prøvningskræfterne påføres.

Under alle omstændigheder udelukkes ikke-strukturelle fremspring, som baglygter og fremspring, der er mindre end 50 mm i enhver retning, som gummistøddæmpere, fjedrende buffere, hængsler og smæklåse, fra bestemmelsen af det bageste punkt i bagenden.

Før prøvningskræfterne påføres, er den maksimalt tilladte horisontale afstand af en enkelt, en segmenteret eller en skrånende travers til en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring 100 mm mellem den bageste del af traversen, som måles ved det forreste punkt, og bagenden af traversen, som måles ved det bageste punkt, som måles i køretøjets længdeplan.

25.4.   Afskærmningen bagtil mod underkøring må ikke på noget punkt være bredere end bagakslen målt ved hjulenes yderste punkt, bortset fra dækkenes udbuling ved vejbanen, eller være mere end 100 mm smallere i hver side. Er anordningen indeholdt eller integreret i køretøjets karrosseri, der selv er bredere end bagakslen, gælder kravet om, at afskærmningen bagtil mod underkøring ikke må være bredere end bagakslen, ikke. For køretøjer i klasse O1 og O2, hvor dækkene rager mere end halvdelen af deres bredde uden for karrosseriet (uden hjulafskærmning) eller uden for chassiset uden karrosseri, må bredden af afskærmningen bagtil mod underkøring ikke være mindre end afstanden mellem de inderste punkter på dækkene, fratrukket 100 mm i hver side, bortset fra dækkets udbuling tæt ved vejoverfladen. Har køretøjet flere bagaksler, skal bredden af den bredeste af disse lægges til grund. Derudover skal kravene i punkt 3.1.2 og 3.1.3 i bilag 5 vedrørende afstanden fra de steder, hvor prøvningskræfterne påføres, og baghjulenes yderkanter (bilag 1, punkt 7) kontrolleres og registreres i typegodkendelsesattesten.

25.5.   Traversen skal have en tværsnitshøjde på mindst 120 mm. De udvendige kanter på traversen må ikke være bagudbøjet og må ikke have skarpe yderkanter; dette krav anses for opfyldt, når udvendige kanter på afskærmningen bagtil mod underkøring er afrundet med en rundingsradius på mindst 2,5 mm.

For køretøjer i klasse M, N1, N2 med en masse på højst 8 t, O1, O2, køretøjer i klasse G og køretøjer udstyret med en læssebagsmæk skal traversen have en tværsnitshøjde på mindst 100 mm.

25.6.   Afskærmningen bagtil mod underkøring kan være udformet således, at dens position på køretøjets bagende kan ændres. I så tilfælde skal den kunne fastgøres sikkert i brugsstilling, således at utilsigtet ændring af dens position er udelukket. Positionens for afskærmningen bagtil mod underkøring skal kunne ændres ved brug af en kraft på højst 40 DaN.

For afskærmningen bagtil mod underkøring, som er designet til at have flere positioner bag på køretøjet, skal der forefindes en mærkat på det eller de sprog, hvor anordningen sælges.

Mærkatens minimumsstørrelse: 60 × 120 mm.

Mærkaten skal anbringes tydeligt og permanent på bagsiden af køretøjet ved siden af afskærmningen bagtil mod underkøring for at informere operatøren om afskærmningens standardposition for at give effektiv afskærmning mod underkøring.

25.7.   Afskærmningen bagtil mod underkøring skal være tilstrækkelig modstandsdygtig mod kræfter parallelle med køretøjets længdeakse og skal i brugsstilling være forbundet med chassisets længdedragere, eller hvad der erstatter disse. Dette krav anses for opfyldt, hvis det godtgøres, at den vandrette afstand mellem afskærmningens bagside og det bageste punkt i køretøjets bagende, herunder et evt. læssebagsmæksystem, både før og efter påføringen af de kræfter, der er beskrevet i bilag 5, ikke er over 400 mm i nogen af de punkter, hvor der er påført prøvningskræfter. Ved måling af denne afstand ses bort fra enhver del af køretøjet, som er mere end 2 m over vejbanen, når dette er ulastet.

Efter påføring af prøvningskræfterne i bilag 5 for køretøjer i kategorierne N2 med en masse på højst 8 t, N3, O3 og O4 må beskyttelsesanordningens maksimale frihøjde, selv når køretøjet er ulastet, ikke på noget tidspunkt overstige værdien før prøvningen med mere end 60 mm. For køretøjer med en frigangsvinkel på op til 8° (punkt 16.1) må den maksimale frihøjde ikke overstige 600 mm.

25.8.   Der kræves ikke en praktisk prøvning, når det gennem beregninger kan godtgøres, at kravene i bilag 5, punkt 3, er opfyldt. Når der udføres en praktisk prøvning, skal anordningen være forbundet med chassisets længdedragere eller en væsentlig del af disse eller dele af konstruktionen.

25.9.   For køretøjer med en læssebagsmæk kan underkøringsanordningen brydes af hensyn til løftemekanismen. I sådanne tilfælde gælder følgende forskrifter:

25.9.1.

Den maksimale laterale frigang målt mellem underkøringsanordningens elementer og læssebagsmækkens elementer, som bevæger sig i denne brydning, når løfteanordningen betjenes, og som ikke nødvendiggør brydningen, må ikke overstige 2,5 cm.

25.9.2.

De enkelte elementer i beskyttelsen mod underkøring, inklusive eventuelle elementer på løftemekanismens yderside, skal alle have en effektiv overflade på mindst 420 cm2.

25.9.3.

For traverser med en tværsnitshøjde på mindst 120 mm skal enkelte elementer i beskyttelsen mod underkøring, inklusive eventuelle elementer på løftemekanismens yderside, alle have en effektiv overflade på mindst 350 cm2.

25.9.4.

Ved køretøjer med en bredde på mindre end 2 000 mm, og hvor det er umuligt at opfylde kravene i punkt 25.9.2 og 25.9.3, kan den effektive overflade reduceres, forudsat at kriterierne for modstandsdygtighed overholdes.

26.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i 1958-overenskomstens skema 1 (E/ECE/TRANS/505/Rev.3), idet der gælder følgende forskrifter:

26.1.

Ethvert køretøj, der godkendes i henhold til dette regulativ, skal være i overensstemmelse med den godkendte type, idet det skal opfylde de forskrifter, der er opstillet i punkt 25 ovenfor.

26.2.

Den typegodkendende myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Hyppigheden af sådan efterprøvning er normalt en gang hvert andet år.

27.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

27.1.   Den godkendelse, der meddeles en køretøjstype i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis de ovenfor fastsatte krav ikke er opfyldt, eller hvis køretøjet ikke har bestået den i bilag 5 foreskrevne prøvning.

27.2.   Hvis en kontraherende part, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 3 til dette regulativ.

28.   ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN FOR EN KØRETØJSTYPE

28.1.   Enhver ændring af køretøjstypen skal meddeles den typegodkendende myndighed, som godkendte køretøjstypen. Den typegodkendende myndighed kan da enten:

28.1.1.

anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene eller

28.1.2.

kræve en supplerende prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen.

28.2.   Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse med angivelse af ændringerne meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, via den i punkt 24.3 ovenfor anførte procedure.

28.3.   Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en typegodkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 3 til dette regulativ.

29.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen ophører fuldstændigt med at producere en køretøjstype, som er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den typegodkendende myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 3 til dette regulativ.

30.   NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM FORESTÅR GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

De parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som forestår godkendelsesprøvninger, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse skal sendes.

DEL IV.   OVERGANGSBESTEMMELSER

31.   OVERGANGSBESTEMMELSER

31.1.   Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 03 må kontraherende parter, der anvender dette regulativ ikke nægte at meddele eller nægte at anerkende typegodkendelser af køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder i del I, II eller III i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

31.2.   Indtil 1. september 2019 må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele eller nægte at anerkende typegodkendelser af køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder i del I, II eller III i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.

31.3.   Fra 1. september 2019 må kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun meddele godkendelse, hvis den type køretøj, komponent eller separate tekniske enhed, der skal godkendes, opfylder forskrifterne i del I, II eller III i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

31.4.   Fra den 1. september 2021 er de kontraherende parter ikke forpligtet til at acceptere en køretøjstype, typegodkendt køretøj, komponent eller separate tekniske enhed, som ikke er godkendt under del I, II eller III i ændringsserie 03 i dette regulativ.

31.5.   Indtil 1. september 2021 kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele udvidelser af godkendelse af køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der stemmer overens med dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02. De kontraherende parter, som stadig accepterer godkendelser i henhold til ændringsserie 02, jf. punkt 31.4. efter 1. september 2021, må dog ikke nægte at meddele udvidelser af godkendelser efter den 1. september 2021.

31.6.   Uanset ovenstående overgangsbestemmelser er kontraherende parter, hvis anvendelse af dette regulativ først træder i kraft efter ikrafttrædelsen af den seneste ændringsserie, ikke forpligtede til at acceptere godkendelser, som er meddelt i henhold til tidligere ændringsserier til dette regulativ.


(1)  Som fastlagt i til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6, punkt 2 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html).

(2)  Som fastlagt i til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6, punkt 2 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html).

(3)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev. 6, bilag 3 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.

(4)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev. 6, bilag 3 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.

(5)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev. 6, bilag 3 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.


BILAG 1

Image 1
Tekst af billedet
Image 2
Tekst af billedet

BILAG 2

Image 3
Tekst af billedet

BILAG 3

Image 4
Tekst af billedet

BILAG 4

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

MODEL A

(Se afsnit 6.4, 15.4, 24.4 i dette regulativ)

Image 5

a = 8 mm min

Ovenstående typegodkendelsesmærke anbragt på et køretøj eller en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring viser, at den pågældende køretøjstype eller type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring for så vidt angår afskærmningen bagtil mod underkøring i tilfælde af kollision, er blevet typegodkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til FN-regulativ nr. 58 med typegodkendelsesnummer 032439. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt i henhold til kravene i FN-regulativ nr. 58 som ændret i ændringsserien 03.

MODEL B

(Se afsnit 6.5., 15.5., 24.5. i dette regulativ)

Image 6

a = 8 mm min

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjstypen er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til FN-regulativ nr. 58 og 31 (1). Godkendelsesnumrene angiver, at FN-regulativ nr. 58 på meddelelsesdatoerne for de respektive godkendelser omfattede ændringsserien 03, mens FN-regulativ nr. 31 stadig forelå i den oprindelige version.


(1)  Det sidstnævnte nummer er kun et eksempel.


BILAG 5

PRØVNINGSBETINGELSER OG -PROCEDURER

1.   PRØVNINGSBETINGELSER FOR ANORDNINGER TIL AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING

1.1.   På fabrikantens anmodning kan prøvningen foretages enten:

1.1.1.

på den køretøjstype, som anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring er beregnet til; i dette tilfælde skal betingelserne i punkt 2 nedenfor være opfyldt; eller

1.1.2.

på en del af chassiset på den køretøjstype, som anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring er beregnet til; denne del skal være repræsentativ for den/de pågældende køretøjstype/køretøjstyper; eller

1.2.   I det i afsnit 1.1.2 omhandlede tilfælde, skal de dele, der anvendes til at forbinde anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring til dele af køretøjschassiset, svare til dem, der anvendes til at fastgøre anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring på køretøjet. Den del af chassiset kan fastgøres på en prøvningsbænk som vist i figuren nedenfor, der repræsenterer de mindstekrav, der skal opfyldes. De strukturer, der anvendes som sideskinner, skal være repræsentative for køretøjernes chassis, for hvilke afskærmningssystemet mod underkøring er beregnet.

Afstanden til det forreste fastgørelsespunkt for anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring fra den stive prøvningsbænk må ikke være mindre end 500 mm. Hvis en diagonal stiver bruges til at understøtte anordningen, skal denne afstand måles mellem stiverens forreste fastgørelsespunkt til sideskinnens strukturer og den stive prøvningsbænk.

Image 7
Tekst af billedet

1.3.   På fabrikantens anmodning og med den tekniske tjenestes accept kan den i afsnit 3 beskrevne prøvningsprocedure simuleres gennem beregning.

Den matematiske model skal valideres i sammenligning med de faktiske prøvningsbetingelser. I denne forbindelse skal der gennemføres en fysisk prøvning for at sammenligne resultaterne fra anvendelsen af den matematiske model med resultaterne fra en fysisk prøvning. Det skal påvises, at prøvningsresultaterne er sammenlignelige. Fabrikanten eller den tekniske tjeneste skal udarbejde en valideringsrapport og fremsende denne til den typegodkendende myndighed.

Enhver ændring i den matematiske model eller den anvendte software, der vil kunne ugyldiggøre valideringsrapporten, skal meddeles den typegodkendende myndighed, som kan kræve, at der gennemføres en ny validering.

1.4.   I tilfælde af en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, hvor traversen ikke har en vertikal flad overflade på mindst 50 % af traversens mindste tværsnitshøjde i henhold til afsnit 7.1 eller 25.5 i dette regulativ på højde med prøvningskræfternes påføring i henhold til punkt 16.1 eller 25.1., skal fabrikanten stille en anordning, der tillader anvendelse af vandrette prøvningsbelastninger på traversen med det prøvningsudstyr, der anvendes af den tekniske service, til rådighed for den tekniske tjeneste. Anordningen må ikke ændre de dimensionale og mekaniske egenskaber for anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring eller øge dens modstand under prøvningen. Anordningen skal hverken være stift fastgjort til anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring eller til prøvningsudstyret.

2.   PRØVNINGSBETINGELSER FOR KØRETØJER

2.1.   Køretøjet skal stå stille på en plan, flad, ufleksibel og glat overflade.

2.2.   Forhjulene skal vende lige fremad.

2.3.   Dæktrykket skal være det af køretøjsfabrikanten foreskrevne.

2.4.   Køretøjet kan, hvis det er nødvendigt for at nå de prøvningskræfter, der kræves i henhold til afsnit 3.1 nedenfor, fastgøres ved hjælp af en hvilken som helst metode, som foreskrives af køretøjsfabrikanten.

2.5.   Køretøjer med hydropneumatisk, hydraulisk eller pneumatisk affjedring eller anordning til automatisk lastafhængig nivellering skal prøves med affjedringen eller anordningen i den normale driftsindstilling som fastlagt af fabrikanten.

3.   PRØVNINGSPROCEDURE

3.1.   Kravene i afsnit 7.3 og 25.7 i dette regulativ skal kontrolleres ved hjælp af passende prøvningsspindler; de prøvningskræfter, der er foreskrevet i afsnit 3.1.1 og 3.1.2 nedenfor, skal påføres separat og efter hinanden på en overflade, der højst måler 250 mm i højden (men dækker den maksimale tværsnitshøjde på traversen eller afskærmningen bagtil mod underkøring, den nøjagtige højde skal angives af fabrikanten) og 200 mm i bredden med en rundingsradius på 5 ± 1 mm ved de vertikale yderkanter. Afskærmningen bagtil mod underkøring skal være tilstrækkelig modstandsdygtig mod kræfter parallelt med køretøjets længdeakse. Overfladen skal ikke være stift fastgjort til anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring eller til afskærmningen bagtil mod underkøring og skal ledes i alle retninger. Højden over vejbanen af overfladens centrum angives af fabrikanten inden for de linjer, der afgrænser anordningen horisontalt. Når prøvningen udføres på et køretøj, må højden dog ikke overstige den højde, som er angivet i punkt 16.1 og 16.2 eller i punkt 25.1 og 25.2 i dette regulativ, når køretøjet ikke er lastet. Fabrikanten kan angive, i hvilken rækkefølge kræfterne skal påføres.

Anordningen, der bruges til at fordele prøvningskraften over den angivne jævne overflade, skal være forbundet med kraftaktuatoren via et drejeled. Arrangementet med kraftaktuatoren, uanset om den trækker eller skubber, skal være anbragt således, at den ikke tilføjer stivhed eller stabilitet til afskærmningsssystemstrukturen mod underkøring, dvs. det skal hverken øge ustabilitetstærskelværdien eller mindske den maksimale afbøjning af afskærmningsssystemet mod underkøring.

3.1.1.   En horisontal kraft på 180 kN eller 85 % af den kraft, som køretøjets totalmasse frembringer, afhængigt af hvilken af disse der er mindst, skal påføres konsekutivt på to punkter placeret symmetrisk omkring anordningens eller køretøjets midterlinje, afhængigt af hvor man kan opnå en mindsteafstand mellem de to punkter på 700 mm og en maksimumsafstand på 1 m. Den nøjagtige placering af disse påføringspunkter skal angives af fabrikanten.

Uanset ovenstående bestemmelse for ikke-separate førerhuse i kategori N2 med en masse på højst 8 t kan de vandrette kræfter reduceres til 100 kN eller 50 procent.

3.1.2.   I de tilfælde, der er defineret i afsnit 1.1.1 og 1.1.2 i dette bilag, skal der konsekutivt påføres en horisontal kraft på 100 kN eller 50 % af den kraft, som køretøjets totalmasse frembringer, afhængigt af hvilken af disse der er mindst, på to punkter placeret 300 ± 25 mm fra de længdeplaner, der tangerer yderkanterne for hjulene på bagakslen eller for anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring, hvis dennes bredde overstiger bagakslens bredde, og på et tredje punkt placeret på den linje, der forbinder disse to punkter, i køretøjets vertikale midterplan.

Uanset ovenstående bestemmelse for ikke-separate førerhuse i kategori N2 med en masse på højst 8 t kan de vandrette kræfter reduceres til 50 kN eller 25 procent.

3.1.3.   På fabrikantens anmodning kan kraftniveauet reduceres til 80 procent af kravet i afsnit 3.1.1 til 3.1.2 for de køretøjer, der er anført i bilag 6.

3.2.   Erstatningspunkter til kraftpåføring

Hvis nogle af de i punkt 3.1 definerede punkter er placeret inden for underkøringsanordningens udækkede område, jf. dette regulativs punkt 7.4 eller 25.8, påføres prøvningskræfterne på erstatningspunkter, som placeres:

3.2.1.

for så vidt angår kravet i punkt 3.1.1: på den horisontale midterlinje og 50 mm inden for hver vertikale kant tættest på de for kraftpåføringen beregnede punkter, jf. definitionen i det pågældende punkt, og

3.2.2.

for så vidt angår punkt 3.1.2: på skæringspunktet for hvert elements horisontale og vertikale midterlinje, længst fra anordningens eller køretøjets vertikale midterlinje (afhængigt af, hvad der er relevant). Disse punkter bør være maksimalt 325 mm fra de længdeplaner, der tangerer hjulenes yderkanter på bagakslen.


BILAG 6

SPECIFIKKE KØRETØJER

1.   Særlige køretøjstyper

1.1.   Køretøjer med tippelad

1.2.   Køretøjer udstyret med en læssebagsmæk bagtil.


BILAG 7

KRAV FOR DE ENKELTE KØRETØJSKLASSER

Køretøjsklasse eller køretøjstype

Geometri, der er omhandlet i punkt

Prøvningskræfter, der er omhandlet i punkt

Tværsnitshøjde

Frihøjde inden prøvningen

Vandret afstand mellem bagsiden af anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring og bagenden af køretøjet

M, N1, N2 med en MaxM (*1) < 8 t, O1, O2, G

2.3/2.4/7.1/25.5

2.3/2.4/16.2/25.2

2.3/2.4/16.4/25.3

2.3/2.4/A5/3.1.1 til 3.1.2

N2 med en MaxM (*1) > 8 t, N3

7.1 eller 25.5

16.1 eller 25.1

16.4 eller 25.3

A5/3.1.1 til 3.1.2

O3, O4

7.1 eller 25.5

16.1/16.2 eller 25.1/25.2

16.4 eller 25.3

A5/3.1.1 til 3.1.2

Specifikke køretøjer (se bilag 6)

7.1 eller 25.5

16.1/16.2 eller 25.1/25.2

16.4 eller 25.3

A5/3.1.3

Bemærk: En reference som A5/3.1.1 henviser til bilag (bilag 5) og til punkt 3.1.1 i det pågældende bilag, hvor det relevante køretøj eller krav er beskrevet og angivet. En reference som 2.3 henviser til punkt (2.3) i dette regulativ, hvor det relevante krav er angivet.


(*1)  

MaxM: maksimal masse.


Top