EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 42011D0050

2011/50/EU: Afgørelse vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet af 15. oktober 2010 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side

EUT L 25 af 28.1.2011, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 28/01/2011

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/50(1)/oj

28.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/1


AFGØRELSE VEDTAGET AF RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET

af 15. oktober 2010

om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side

(2011/50/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER, FORSAMLET I RÅDET, HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og 7, og artikel 218, stk. 8, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har på Unionens og medlemsstaternes vegne forhandlet om en aftale om et fælles luftfartsområde med Georgien (i det følgende benævnt »aftalen«) i overensstemmelse med Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger.

(2)

Aftalen blev paraferet den 5. marts 2010.

(3)

Den af Kommissionen forhandlede aftale bør undertegnes og anvendes midlertidigt af Unionen og medlemsstaterne med forbehold af dens senere indgåelse.

(4)

Det er nødvendigt at fastlægge en procedure for, hvordan den midlertidige anvendelse af aftalen i givet fald bringes til ophør. Det er også nødvendigt at fastlægge en passende procedure for Unionens og medlemsstaternes deltagelse i Det Fælles Udvalg, der nedsættes i henhold til aftalens artikel 22, og i voldgiftsproceduren i henhold til aftalens artikel 23 samt i forbindelse med gennemførelsen af visse af aftalens bestemmelser vedrørende flyvesikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelse

1.   Undertegnelsen af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«) godkendes hermed på Unionens vegne med forbehold af Rådets afgørelse om indgåelsen af aftalen (1).

2.   Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der på Unionens vegne er beføjet til at undertegne aftalen med forbehold af dens senere indgåelse.

Artikel 2

Midlertidig anvendelse

Frem til aftalens ikrafttræden anvendes den midlertidigt af Unionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende interne procedurer og/eller national ret fra den første dag i måneden efter datoen for den sidste note, hvorved parterne giver hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige for midlertidig anvendelse af aftalen.

Artikel 3

Det Fælles Udvalg

1.   Den Europæiske Union og medlemsstaterne repræsenteres i Det Fælles Udvalg, der nedsættes i medfør af aftalens artikel 22, af repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne.

2.   Den Europæiske Unions og medlemsstaternes standpunkt i Det Fælles Udvalg i spørgsmål om ændringer i bilag III eller bilag IV til aftalen i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2 i aftalen, og i spørgsmål hvor EU har enekompetence, og som ikke kræver vedtagelse af en afgørelse med retsvirkning, fastlægges af Kommissionen, og Rådet og medlemsstaterne underrettes på forhånd herom.

3.   I forbindelse med andre afgørelser i Det Fælles Udvalg om spørgsmål, der hører under EU's kompetence, vedtages Den Europæiske Unions og medlemsstaternes holdning af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, medmindre andet er fastsat i EU-traktaternes gældende procedurer for afstemning.

4.   I forbindelse med afgørelser i Det Fælles Udvalg om spørgsmål, der hører under medlemsstaternes kompetence, vedtages Den Europæiske Unions og medlemsstaternes holdning af Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen eller medlemsstaterne, medmindre en medlemsstat inden for en måned efter vedtagelsen af denne holdning har oplyst Rådets Generalsekretariat om, at medlemsstaten kun med sine lovgivende organers samtykke kan tilslutte sig den afgørelse, som Det Fælles Udvalg skal træffe.

5.   Unionens og medlemsstaternes holdning i Det Fælles Udvalg forelægges af Kommissionen, undtagen vedrørende spørgsmål, der udelukkende hører under medlemsstaternes kompetence; i så fald forelægges den af formanden for Rådet eller, hvis Rådet træffer afgørelse herom, af Kommissionen.

Artikel 4

Bilæggelse af tvister

1.   Kommissionen repræsenterer Unionen og medlemsstaterne i tvistbilæggelsesprocedurer i medfør af aftalens artikel 23.

2.   Afgørelsen om at suspendere anvendelsen af fordelene i henhold til aftalens artikel 23 træffes af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3.   Enhver anden passende foranstaltning i spørgsmål, der hører under EU's kompetence, som skal træffes i medfør af aftalens artikel 23, besluttes af Kommissionen med bistand fra et særligt udvalg bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne, der er udpeget af Rådet.

Artikel 5

Meddelelse til Kommissionen

1.   Medlemsstaterne giver umiddelbart meddelelse til Kommissionen om enhver afgørelse om at afslå, tilbagekalde, suspendere eller indskrænke tilladelser til luftfartsselskaber i Georgien, som de har til hensigt at træffe i medfør af aftalens artikel 5.

2.   Medlemsstaterne underretter umiddelbart Kommissionen om alle anmodninger og meddelelser, som de fremsender eller modtager i medfør af aftalens artikel 14 (Flyvesikkerhed).

3.   Medlemsstaterne underretter umiddelbart Kommissionen om alle anmodninger og meddelelser, som de fremsender eller modtager i medfør af aftalens artikel 15 (Sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten).

Udfærdiget i Luxembourg, den 15. oktober 2010.

På Rådets vegne

E. SCHOUPPE

Formand


(1)  Teksten til aftalen vil blive offentliggjort sammen med afgørelsen om dens indgåelse.


Top