Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 41997D0032

    Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om harmonisering af visumpolitikken (SCH/Com-ex (97) 32)

    EFT L 239 af 22.9.2000, p. 186–186 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 10/04/2001; ophævet ved 32001R0539

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1997/32(3)/oj

    41997D0032

    Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om harmonisering af visumpolitikken (SCH/Com-ex (97) 32)

    EF-Tidende nr. L 239 af 22/09/2000 s. 0186 - 0186


    EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

    af 15. december 1997

    om harmonisering af visumpolitikken

    (SCH/Com-ex (97) 32)

    EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR -

    under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

    under henvisning til artikel 9 i ovennævnte konvention, og

    ud fra følgende betragtninger:

    det er i alle Schengen-parternes interesse efter fælles aftale at harmonisere deres visumpolitik inden for rammerne af deres fælles politik med hensyn til persontrafik for at undgå de eventuelle negative konsekvenser, en manglende harmonisering kunne få for indrejse og indre sikkerhed;

    de ønsker så hurtigt som muligt at fjerne de eksisterende forskelle i visumreglerne i de stater, der er anført i afsnit 3 i bilag 1 i de fælles konsulære instrukser;

    de tager udgangspunkt i dokumentet "Grundlæggende kriterier for optagelse på listen over lande, der er underkastet visumtvang", vedtaget af ministrene og statssekretærerne i Madrid den 15. december 1992 (SCH/M (92) 32 rev.);

    de bygger på princippet om solidaritet imellem Schengen-parterne -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    1. Schengen-staterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at ophæve visumpligten for statsborgere fra Australien, Brunei, Costa Rica, Kroatien, Guatemala, Honduras, Malaysia, Nicaragua, Panama, Paraguay, El Salvador, Singapore og Venezuela, således at ophævelsen træder i kraft senest den 1. januar 1999.

    2. Bosnien-Hercegovina, Jamaica, Kenya og Malawi føjes til afsnit 1 i bilag 1 til de fælles konsulære instrukser (fælles liste over stater, hvis borgere er underkastet visumpligt i alle Schengen-stater(1)).

    3. Visumpligten for de under punkt 2 nævnte stater træder i kraft senest den 1. januar 1999.

    4. For så vidt angår Bolivia, Colombia og Ecuador, forpligter Schengen-staterne sig til senest den 1. januar 1999 at iværksætte den løsning, der skal gennemføres i medfør af artikel 100 C i traktaten om Den Europæiske Union.

    Wien, den 15. december 1997.

    K. Schlögl

    Formand

    (1) Se SCH/Com-ex (99) 13.

    Top