This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026R1891
Council Regulation (EU) 2026/1891 of 30 July 2026 amending Regulation (EU) 2023/1529 concerning restrictive measures in view of Iran’s military support to Russia’s war of aggression against Ukraine and to armed groups and entities in the Middle East and the Red Sea region as well as Iran’s actions undermining freedom of navigation in the Middle East
Rådets forordning (EU) 2026/1891 af 30. juli 2026 om ændring af forordning (EU) 2023/1529 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav samt Irans handlinger, der undergraver den frie sejlads i Mellemøsten
Rådets forordning (EU) 2026/1891 af 30. juli 2026 om ændring af forordning (EU) 2023/1529 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav samt Irans handlinger, der undergraver den frie sejlads i Mellemøsten
ST/11719/2026/INIT
EUT L, 2026/1891, 31.7.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/1891/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1891 |
31.7.2026 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2026/1891
af 30. juli 2026
om ændring af forordning (EU) 2023/1529 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav samt Irans handlinger, der undergraver den frie sejlads i Mellemøsten
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2026/1892 af 30. juli 2026 om ændring af afgørelse (FUSP) 2023/1532 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav samt Irans handlinger, der undergraver retten til fri sejlads i Mellemøsten (1),
under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 20. juli 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/1532 (2) og forordning (EU) 2023/1529 (3) om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav. |
|
(2) |
Den 14. maj 2024 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2024/1336 (4), som ændrede afgørelse (FUSP) 2023/1532 og udvidede anvendelsesområdet for de restriktive foranstaltninger til at omfatte personer, der leverer, sælger eller på anden måde er involveret i overførsel af Irans ubemandede luftfartøjer eller missiler eller dertil knyttede teknologier eller komponenter til væbnede grupper og enheder, der undergraver fred og sikkerhed i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav eller handler i strid med De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2216 (2015). |
|
(3) |
I betragtning af situationens alvor og som reaktion på Irans handlinger, der undergraver retten til fri sejlads, herunder retten til transitpassage og rettigheden til fredelig gennemsejling, i Mellemøsten vedtog Rådet den 22. maj 2026 afgørelse (FUSP) 2026/1157 (5), som ændrede afgørelse (FUSP) 2023/1532 for at indføre yderligere restriktive foranstaltninger over for Iran og ændre nævnte afgørelses titel. |
|
(4) |
Den 30. juli 2026 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2026/1892 om indførelse af en fravigelse af forbuddet mod salg, levering, overførsel eller eksport af visse varer og software for at muliggøre brugen i Iran af varer og software, som er nødvendige til specifikke formål, navnlig med henblik på behandling af visumansøgninger, for Unionens og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer, herunder delegationer, ambassader og missioner, i Iran. |
|
(5) |
Forordning (EU) 2023/1529 bør derfor ændres – |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 2, stk. 3, i forordning (EU) 2023/1529 affattes således:
»3. Uanset denne artikels stk. 1 og 2, og uden at det berører tilladelseskravet, der er fastsat i forordning (EU) 2021/821, hvor det er relevant, kan kompetente myndigheder tillade salg, levering, overførsel, transit eller eksport af de produkter og den teknologi, der er omhandlet i stk. 1, eller levering af dertil knyttet teknisk eller finansiel bistand til ikkemilitær anvendelse og til en ikkemilitær slutbruger efter at have fastslået, at sådanne produkter eller sådan teknologi eller dertil knyttet teknisk eller finansiel bistand er nødvendig til:
|
a) |
medicinske eller farmaceutiske formål, eller |
|
b) |
humanitære formål, sundhedskriser, akut forebyggelse eller afbødning af en hændelse, der sandsynligvis vil have en alvorlig og betydelig indvirkning på menneskers sundhed og sikkerhed eller miljøet eller som en reaktion på naturkatastrofer, eller |
|
c) |
officielle formål for Unionens og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer, herunder delegationer, ambassader og missioner, i Iran«. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2026.
På Rådets vegne
T. BYRNE
Formand
(1) EUT L, 2026/1892, 31.7.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1892/oj.
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1532 af 20. juli 2023 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav samt Irans handlinger, der undergraver retten til fri sejlads i Mellemøsten (EUT L 186 af 25.7.2023, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/1532/oj).
(3) Rådets forordning (EU) 2023/1529 af 20. juli 2023 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav samt Irans handlinger, der undergraver den frie sejlads i Mellemøsten (EUT L 186 af 25.7.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1529/oj).
(4) Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1336 af 14. maj 2024 om ændring af afgørelse (FUSP) 2023/1532 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine (EUT L, 2024/1336, 15.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1336/oj).
(5) Rådets afgørelse (FUSP) 2026/1157 af 22. maj 2026 om ændring af afgørelse (FUSP) 2023/1532 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav (EUT L, 2026/1157, 26.5.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1157/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/1891/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)