Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32026R1541

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2026/1541 af 3. juli 2026 om gennemførelse af forordning (EU) 2018/1542 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben

ST/10473/2026/INIT

EUT L, 2026/1541, 3.7.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1541/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1541/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/1541

3.7.2026

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/1541

af 3. juli 2026

om gennemførelse af forordning (EU) 2018/1542 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2018/1542 af 15. oktober 2018 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben (1), særlig artikel 12, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. oktober 2018 vedtog Rådet forordning (EU) 2018/1542.

(2)

Den 16. februar 2024 bekendtgjorde de russiske myndigheder, at Aleksej Navalnyj var død, mens han blev tilbageholdt i en straffekoloni i Rusland. Navalnyj havde været genstand for politisk motiveret retsforfølgelse og fængsling og havde tidligere været udsat for et giftangreb med en giftig nervegas af gruppen novitjok i august 2020.

(3)

I den forbindelse og i betragtning af omstændighederne omkring Aleksej Navalnyjs død, den bekræftede forekomst af epibatidin i prøver udtaget fra ham efter hans død og konklusionen, at dødsårsagen med stor sandsynlighed var forgiftning med epibatidin, bør seks personer opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til forordning (EU) 2018/1542.

(4)

Forordning (EU) 2018/1542 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) 2018/1542 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juli 2026.

På Rådets vegne

T. BYRNE

Formand


(1)   EUT L 259 af 16.10.2018, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1542/oj.


BILAG

I bilag I til forordning (EU) 2018/1542 tilføjes følgende punkter under overskriften »A. Fysiske personer«:

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse for opførelsen

Dato for opførelse

»26.

Igor Yuryevich BABKIN

(Игорь Юрьевич БАБКИН)

Køn: mand

Fødselsdato: 19.4.1978

Fødested: Tjerkasy-regionen, USSR (nu Ukraine)

Nationalitet: russisk

INN: 770170119783

Stilling: leder af laboratoriet på Signal Scientific Centre (alias SC Signal, INN 7718813855)

Igor Babkin er forsker i militæret og leder af laboratoriet på Signal Scientific Centre (alias SC Signal).

Babkin har tidligere arbejdet med de kemiske, radiologiske og biologiske forsvarsstrukturer i det russiske forsvarsministerium, herunder 27th Scientific Centre og Military Academy for Radiological, Chemical and Biological Defence.

Babkin ledede en forskergruppe ved Signal Scientific Centre, som forskede i og offentliggjorde artikler om syntesen af epibatidin, som blev fundet i Aleksej Navalnyj efter hans død. Han er derfor involveret i udviklingen af epibatidin som et kemisk våben.

Igor Babkin er derfor involveret i udviklingen af kemiske våben.

Han har desuden tilknytning til Artur Aleksandrovich Zhirov, som er direktør for SC Signal.

3.7.2026

27.

Sergey Yevgenyevich GALAN

(Сергей Евгеньевич ГАЛАН)

Køn: mand

Fødselsdato: 13.6.1970

Fødested: Kramatorsk, USSR (nu Ukraine)

Nationalitet: russisk

Stilling: seniorforsker ved Signal Scientific Centre (alias SC Signal, INN 7718813855)

Sergey Galan er seniorforsker i militæret og arbejder på Signal Scientific Centre (alias SC Signal).

Galan arbejdede tidligere med de kemiske, radiologiske og biologiske forsvarsstrukturer i det russiske forsvarsministerium, herunder 27th Scientific Centre, State Scientific-Research Institute for Experimental Medicine og Research Institute for Applied Acoustics.

Sammen med kolleger ved SC Signal har han forsket i og offentliggjort artikler om syntesen af epibatidin, som blev fundet i Aleksej Navalnyj efter hans død. Han er derfor involveret i udviklingen af epibatidin som et kemisk våben.

Sergey Galan er derfor involveret i udviklingen af kemiske våben.

Han har desuden tilknytning til Artur Aleksandrovich Zhirov, som er direktør for SC Signal.

3.7.2026

28.

Irina Dmitriyevna DEREVYAGINA

(Ирина Дмитриевна ДЕРЕВЯГИНА)

Køn: kvinde

Fødselsdato: 24.3.1961

Nationalitet: russisk

INN: 772815862404

Stilling: kemisk forskningsanalytiker ved State Scientific Research Institute for Organic Chemistry and Technology (GosNIIOKhT)

Irina Derevyagina er kemisk forkningsanalytiker ved Ruslands State Scientific Research Institute for Organic Chemistry and Technology (GosNIIOKhT).

Hun har forfattet to forskningsdokumenter om kliniske anvendelser og afprøvning af epibatidin, som blev fundet i Aleksej Navalnyj efter hans død. Hun er derfor involveret i udviklingen af epibatidin som et kemisk våben.

Irina Derevyagina er derfor involveret i udviklingen af kemiske våben.

3.7.2026

29.

Mikhail Vasilyevich GUTSALYUK

(Михаил Васильевич ГУЦАЛЮК)

Køn: mand

Fødselsdato: 2.3.1968

Nationalitet: russisk

INN: 460501189420

Stilling: oberst og leder af afdelingen for tilrettelæggelse af videnskabeligt arbejde og forberedelse af videnskabeligt og pædagogisk personale til Military Academy for Radiological, Chemical and Biological Defence

Mikhail Gutsalyuk er oberst og leder af afdelingen for tilrettelæggelse af videnskabeligt arbejde og forberedelse af videnskabeligt og pædagogisk personale til Military Academy for Radiological, Chemical and Biological Defence.

Sammen med kemikere fra Signal Scientific Centre (alias SC Signal) har han forsket i syntesen af epibatidin, som blev fundet i Aleksej Navalnyj efter hans død. Han er derfor involveret i udviklingen af epibatidin som et kemisk våben.

Mikhail Gutsalyuk er derfor involveret i udviklingen af kemiske våben. Han har desuden tilknytning til Artur Aleksandrovich Zhirov, som er direktør for SC Signal.

3.7.2026

30.

Olga Petrovna YUDINA

(Ольга Петровна ЮДИНА)

Køn: kvinde

Fødselsdato: 24.11.1986

Nationalitet: russisk

INN: 462601484461

Stilling: seniorforsker ved Signal Scientific Centre (alias SC Signal, INN 7718813855)

Olga Yudina er seniorforsker ved Signal Scientific Centre (alias SC Signal).

Hun modtager også løn fra Research Institute for Applied Acoustics, som har været involveret i indkøb af materialer, der kan anvendes til at fremstille kemiske våben.

Sammen med kolleger ved SC Signal har hun forsket i og offentliggjort artikler om syntesen af epibatidin, som blev fundet i Aleksej Navalnyj efter hans død. Hun er derfor involveret i udviklingen af epibatidin som et kemisk våben.

Olga Yudina er derfor involveret i udviklingen af kemiske våben.

Hun har desuden tilknytning til Artur Aleksandrovich Zhirov, som er direktør for SC Signal.

3.7.2026

31.

Aleksey Vadimovich AKSYONOV

(Алексей Вадимович АКСЕНОВ)

Køn: mand

Fødselsdato: 8.10.1978

Nationalitet: russisk

INN: 366217317327

Stilling: forsker ved Signal Scientific Centre (alias SC Signal, INN 7718813855)

Aleksey Aksyonov er forsker ved Signal Scientific Centre (alias SC Signal).

Sammen med kolleger ved SC Signal har han forsket i og offentliggjort artikler om syntesen af epibatidin, som blev fundet i Aleksej Navalnyj efter hans død. Han er derfor involveret i udviklingen af epibatidin som et kemisk våben.

Aleksey Aksyonov er derfor involveret i udviklingen af kemiske våben. Han har desuden tilknytning til Artur Aleksandrovich Zhirov, som er direktør for SC Signal.

3.7.2026«.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1541/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top