(1)

Unionen hilser udenlandske investeringer velkommen, da de bidrager til vækst ved at forbedre dens konkurrenceevne, skabe arbejdspladser og stordriftsfordele samt tilføre kapital, teknologi, innovation og ekspertise.

(2)

I artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsættes det, at Unionen i forbindelserne med den øvrige verden forsvarer og fremmer sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere.

(3)

Unionen og medlemsstaterne har et åbent investeringsmiljø, hvilket er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og indgår i Unionens og dens medlemsstaters internationale forpligtelser. Artikel 21, stk. 2, i TEU fastsætter imidlertid, at Unionens politikker og tiltag har til formål at værne om dens værdier, grundlæggende interesser, sikkerhed, uafhængighed og integritet. Disse principper og mål understøtter Unionens fælles handelspolitik som fastsat i artikel 207 i TEUF, herunder i forbindelse med udenlandske investeringer. I denne forbindelse, i henhold til internationale forpligtelser inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og i handels- og investeringsaftaler indgået med tredjelande, er det muligt for Unionen eller medlemsstaterne på visse betingelser at begrænse udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden.

(4)

I medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 (4) er der fastsat et regelsæt for medlemsstaternes screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen. Forordningen indeholder navnlig en samarbejdsmekanisme, der gør det muligt for medlemsstaterne og Kommissionen at udveksle oplysninger om udenlandske direkte investeringer og give udtryk for betænkeligheder over risici for sikkerheden eller den offentlige orden. Denne samarbejdsmekanisme kræver, at den medlemsstat, hvori den udenlandske direkte investering finder sted, tager behørigt hensyn til bemærkningerne fremsat af andre medlemsstater og den udtalelse, som Kommissionen afgiver i sin screeningafgørelse.

(5)

Den ramme, der er fastlagt i medfør af forordning (EU) 2019/452, har opfyldt sit mål om at tilvejebringe en formel mekanisme for medlemsstaterne og Kommissionen til at udveksle oplysninger om udenlandske direkte investeringer og øge bevidstheden om grænseoverskridende risici for sikkerheden eller den offentlige orden som følge af visse udenlandske direkte investeringer.

(6)

Der er imidlertid behov for et nyt lovgivningsmæssigt instrument for at styrke effektiviteten og virkningsfuldheden af screeningen af udenlandske direkte investeringer og sikre en højere grad af harmonisering i hele Unionen. Sådanne forbedringer er nødvendige, fordi investeringsstrømmene hele tiden ændrer sig. Integrationen af globale økonomier kombineret med krig og geopolitiske spændinger har ført til, at der er opstået nye risici, som Unionen og medlemsstaterne skal imødegå. Den 20. juni 2023 vedtog Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en fælles meddelelse med titlen »En europæisk økonomisk sikkerhedsstrategi«, og den 3. december 2025 vedtog de en fælles meddelelse med titlen »Styrkelse af EU's økonomiske sikkerhed«. I disse meddelelser identificeres screening af udenlandske direkte investeringer som et redskab til at beskytte Unionen mod økonomiske sikkerhedsrisici. I meddelelserne understreges behovet for at imødegå de risici, der er forbundet med forsyningskæders modstandsdygtighed, adgang til kritisk infrastruktur, teknologilækage og brug af økonomisk afhængighed eller økonomisk tvang som våben.

(7)

Visse udenlandske investeringer, der ikke er omfattet af forordning (EU) 2019/452, kunne skabe risici for sikkerheden eller den offentlige orden. Disse risici gælder navnlig visse udenlandske investeringer, der foretages i medlemsstater, der endnu ikke har en screeningmekanisme på plads, udenlandske investeringer, der foretages i medlemsstater, der har en screeningmekanisme på plads, men hvis anvendelsesområde ikke omfatter visse følsomme udenlandske investeringer, og udenlandske investeringer, der foretages af udenlandske investorer gennem et datterselskab, der er etableret i Unionen (»investeringer inden for Unionen«), og som potentielt udgør samme risici for sikkerheden eller den offentlige orden som udenlandske investeringer foretaget direkte fra tredjelande.

(8)

Da et betydeligt flertal af medlemsstaterne, men ikke alle, havde et lovgivningsmæssigt instrument i kraft, der indeholdt en mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer, gjorde manglen på en screeningmekanisme i visse medlemsstater det muligt for problematiske udenlandske investorer, der ønskede at investere i følsomme aktiver, at investere i disse medlemsstater som en gateway til det indre marked. Derudover udvider nationale retsregler i mange medlemsstater også screening til investeringer inden for Unionen. Blandt medlemsstaterne er der betydelige forskelle med hensyn til anvendelsesområde, tærskler og kriterier, der anvendes til at vurdere, om en udenlandsk investering sandsynligvis vil påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt. Der er også forskelle i screeningprocedurer. Denne forordning har til formål at mindske forskellene med hensyn til centrale elementer i de screeningmekanismer, der gennemføres på nationalt plan. I visse medlemsstater kan den udenlandske investering gennemføres, inden den er blevet godkendt med hensyn til indvirkningen på sikkerheden eller den offentlige orden. Andre kræver imidlertid, at den udenlandske investering først afsluttes efter tilladelse i henhold til screeningmekanismen. Sådanne forskelle skaber et problem for et velfungerende indre marked. De skaber f.eks. ulige vilkår og øger overholdelsesomkostningerne for investorer, der ønsker at anmelde transaktioner i mere end én medlemsstat. Det er afgørende at mindske uligheder for at sikre forudsigelighed for investorer med hensyn til de gældende nationale ordninger og deres karakteristika og derved reducere dermed forbundne overholdelsesomkostninger. Dette er så meget desto mere relevant i betragtning af det indre markeds integrationsniveau, som kan resultere i en enkelt transaktion, der berører flere medlemsstater i hele Unionen. Det er f.eks. muligt, at en transaktion, der har til formål at erhverve en virksomhed, der er etableret i henhold til en medlemsstats retsregler, også påvirker sikkerheden eller den offentlige orden i en anden medlemsstat på grund af forsyningskædestrukturen eller andre økonomiske elementer, der forbinder EU-målet med andre virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater. For at håndtere sådanne problemer i forbindelse med integrationen i det indre marked og for at sikre større sammenhæng og forudsigelighed er det hensigtsmæssigt, at de kriterier og elementer, der skal anvendes til vurdering af udenlandske investeringer, fastlægges gennem EU-tiltag. Denne forordning har således til formål at øge konvergensen mellem de nationale regler for screening af udenlandske investeringer, herunder investeringer inden for Unionen, og dermed skabe lige vilkår, øge sikkerheden for udenlandske investorer og forhindre, at der opstår yderligere hindringer for det indre marked.

(9)

Med henblik på at sikre en konsekvent tilgang til screening af udenlandske investeringer i hele Unionen bør alle medlemsstater pålægges at screene udenlandske investeringer af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden. Endvidere bør de centrale elementer i de nationale screeningmekanismer harmoniseres. Denne minimumsharmonisering bør omfatte en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at udenlandske investeringer rettet mod enheder, der opererer i et specifikt sæt følsomme områder, screenes. Denne forpligtelse bør sikre, at visse følsomme udenlandske investeringer screenes i alle medlemsstater. Derudover bør denne forordning yderligere harmonisere og præcisere procedurerne inden for rammerne af samarbejdsmekanismen og samspillet mellem screeningmekanismerne og samarbejdsmekanismen. Det er navnlig hensigtsmæssigt at sikre, at alle screeningmekanismer omfatter en indledende gennemgang, som ikke bør vare mere end 45 kalenderdage fra den dato, hvor screeningmyndigheden anser indgivelsen for at være fuldstændig. Med henblik på denne forordning bør der derfor indføres en definition af »indgivelse«, der omfatter både den indledende fremlæggelse af den krævede dokumentation og vurderingen af, om en anmodning anses for at være fuldstændig. Om nødvendigt bør der foretages en dybdegående undersøgelse. Derudover bør tidsfristerne for anmeldelse via samarbejdsmekanismen harmoniseres, og trinnene i proceduren under samarbejdsmekanismen, navnlig med hensyn til medlemsstaternes fremsættelse af bemærkninger og Kommissionens afgivelse af udtalelser, bør tilpasses hinanden bedre. En sådan harmonisering og tilpasning vil gøre det muligt at håndtere situationer, hvor tidsfristerne for de nationale procedurer ikke er tilpasset hinanden, og som derfor kan forsinke en transaktion. Der bør være en vis grad af harmonisering af de kriterier, som medlemsstaterne og Kommissionen bør tage i betragtning, når de vurderer, om en udenlandsk investering sandsynligvis vil påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt. Dette fælles sæt kriterier bør omfatte kritiske enheders sikkerhed, integritet, modstandsdygtighed og funktion, tilgængeligheden af kritiske teknologier og kontinuiteten i forsyningen af kritiske input. Det fælles sæt kriterier vil sikre en mere ensartet vurdering af udenlandske investeringers sandsynlige negative indvirkning på sikkerheden eller den offentlige orden, samtidig med at medlemsstaternes mulighed for at tage hensyn til yderligere kriterier, som kan variere fra medlemsstat til medlemsstat, bevares.

(10)

Screeningen af udenlandske investeringer bør foretages i overensstemmelse med denne forordning. En sådan screening bør tage hensyn til alle tilgængelige oplysninger og bør overholde proportionalitetsprincippet. Den bør respektere målet om at bevare et åbent investeringsmiljø og det indre marked. Derudover bør screeningen af udenlandske investeringer overholde EU-retten, navnlig artikel 49 og 63 i TEUF. Alle restriktioner for etableringsfriheden eller for den frie bevægelighed for kapital, der kunne følge af screeningmekanismer eller screeningafgørelser, såsom indførelse af afbødende foranstaltninger eller forbud mod eller afvikling af en udenlandsk investering, bør være begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, herunder reelle og tilstrækkeligt alvorlige trusler mod en grundlæggende samfundsinteresse. Sådanne hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed omfatter risici for institutionernes og væsentlige offentlige tjenesters funktion, for leveringen af væsentlige produkter eller tjenesteydelser eller for befolkningens overlevelse, risici for en alvorlig forstyrrelse af de eksterne forbindelser eller for nationernes fredelige sameksistens eller risici for militære interesser.

(11)

For at den samarbejdsmekanisme, der er fastsat i denne forordning, kan fungere effektivt og virkningsfuldt, er det nødvendigt at fastlægge et fælles minimumsanvendelsesområde for udenlandske investeringer, som alle medlemsstater bør screene.

(12)

Det er nødvendigt at gøre den medlemsstat, hvor den udenlandske investering er planlagt eller gennemført (»værtsmedlemsstaten«), mere ansvarlig over for Kommissionen og de medlemsstater, der giver udtryk for behørigt begrundede betænkeligheder med hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden.

(13)

Det fælles regelsæt i denne forordning bør ikke berøre hver medlemsstats eneansvar for at beskytte sin nationale sikkerhed som fastsat i artikel 4, stk. 2, i TEU. Dette fælles regelsæt bør heller berøre ikke beskyttelsen af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i TEUF.

(14)

Denne forordning bør omfatte udenlandske investeringer, der skaber eller opretholder varige og direkte forbindelser mellem udenlandske investorer, herunder statslige organer, og EU-mål, der udøver en økonomisk aktivitet i en medlemsstat. Denne forordning bør finde anvendelse, hvor udenlandske investeringer foretages direkte af en udenlandsk investor eller er en investering inden for Unionen. Den bør dog ikke omfatte erhvervelse af selskabsværdipapirer, der udelukkende er bestemt til finansielle investeringer, uden at det er hensigten at øve indflydelse på ledelsen eller kontrollen af virksomheden (porteføljeinvesteringer).

(15)

Der skabes varige og direkte forbindelser mellem den udenlandske investor og et EU-mål, hvor den udenlandske investor erhverver effektiv deltagelse i ledelsen af eller kontrollen med EU-målet. Dette er bestemt tilfældet, hvor den udenlandske investor erhverver afgørende indflydelse på EU-målet, dvs. evnen til alene eller i fællesskab at fastlægge EU-målets forretningsmæssige politik enten de facto eller de jure. Effektiv deltagelse i ledelsen af eller kontrollen med EU-målet kunne imidlertid også forekomme, hvor den udenlandske investor uden at have afgørende indflydelse på EU-målet ikke desto mindre i væsentlig grad kan påvirke dets forretningsmæssige politik, adfærd eller beslutninger, f.eks. gennem aktiebesiddelse, stemmerettigheder, kontrakter, herunder indflydelse som følge af leverandørrelationer, og betydelig bestyrelsesrepræsentation.

(16)

Erhvervelser gennem afviklingsværktøjer i henhold til de berørte afviklingsrammer (for banker, centrale modparter eller forsikrings- eller genforsikringsselskaber) bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Under sådanne omstændigheder er tid af afgørende betydning, og beslutninger træffes ofte fra den ene dag til den anden. De screeningprocedurer, der er fastsat i denne forordning, kunne hindre muligheden for en rettidig reaktion. For at undgå risici for den finansielle stabilitet bør afviklingstransaktioner derfor udelukkes. Afviklingsmyndigheder bør så vidt muligt tage hensyn til målet med denne forordning, når de gennemfører afviklingstiltag med deltagelse af en udenlandsk investor, navnlig når der er tale om strategiske aktiver.

(17)

Omstruktureringer inden for en koncern bør falde uden for denne forordnings anvendelsesområde, hvor sådanne transaktioner udelukkende gennemføres med henblik på intern omstrukturering, f.eks. gennem fusion eller opdeling, af et EU-mål eller af den koncern, som EU-målet tilhører, uden at det medfører ændringer i det reelle ejerskab af EU-målet. Navnlig bør interne omstruktureringer udelukkes fra anvendelsesområdet, hvor: de ikke resulterer i, at en ny udenlandsk investor erhverver ejerskab eller kontrol over EU-målet eller over en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer det pågældende EU-mål, de ikke fører til en stigning i udenlandske investorers aktiebeholdninger, og de ikke giver udenlandske investorer yderligere rettigheder, der kunne føre til en ændring i en eller flere udenlandske investorers effektive deltagelse i ledelsen af eller kontrollen med EU-målet. Interne omstruktureringer, der indebærer indførelse af en ny juridisk enhed, der er etableret i et tredjeland, som ikke allerede er repræsenteret i de forudgående led i EU-målets ejerskabskæde, kan imidlertid skabe sikkerhedsrisici og bør derfor være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. En sådan enhed kunne f.eks. være underlagt et tredjelands ret, der pålægger fysiske eller juridiske personer forpligtelser til at udveksle oplysninger til efterretningsformål uden en retfærdig procedure eller tilsynsmekanismer.

(18)

Forordning (EU) 2019/452 omfatter kun udenlandske direkte investeringer foretaget direkte af udenlandske investorer i Unionen. Det er imidlertid nødvendigt at udvide nærværende forordnings anvendelsesområde til at omfatte udenlandske investeringer, der foretages mellem medlemsstater, som foretages gennem en virksomhed, der er etableret i en medlemsstat, og som kontrolleres direkte eller indirekte af en udenlandsk investor (»udenlandsk investors datterselskab i Unionen«). Disse udenlandske investeringer indebærer de samme specifikke risici for sikkerheden eller den offentlige orden som udenlandske direkte investeringer, der foretages gennem en juridisk enhed, der ikke er etableret i Unionen, fordi den kontrollerende udenlandske investor har magt over og indflydelse på EU-målet, selv om den udøves gennem den udenlandske investors datterselskab i Unionen. Disse specifikke risici kan forårsages af den jurisdiktion, som den udenlandske investor er underlagt, eller af indflydelse fra et tredjelands regering eller ikkestatslige aktører. Sådanne risici skyldes ikke udenlandske investeringer foretaget af investorer, der ikke direkte eller indirekte kontrolleres af en person eller enhed fra et tredjeland. Det er derfor hensigtsmæssigt, at udenlandske investeringer, der foretages gennem en udenlandsk investors datterselskab i Unionen, medtages under denne forordnings anvendelsesområde, men ikke investeringer foretaget af andre EU-investorer, navnlig for at sikre, at udenlandske investeringer, der skaber en varig forbindelse mellem den udenlandske investor og EU-målet, uanset om de foretages direkte af en udenlandsk investor eller gennem en enhed, der er etableret i Unionen og kontrolleres af en udenlandsk investor, konsekvent er omfattet. Dette ville øge sammenhængen og forudsigeligheden af screeningreglerne på tværs af medlemsstaterne, hvilket igen ville reducere efterlevelsesomkostningerne for udenlandske investorer og fjerne incitamentet til at investere i medlemsstater, hvor sådanne transaktioner ikke screenes.

(19)

For at sikre en korrekt vurdering af, om en udenlandsk investering sandsynligvis vil påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt, er det vigtigt, at udtrykket »reel ejer« omfatter dem, som reelt har indflydelse, enten direkte eller indirekte, på en udenlandsk investor eller et EU-mål. I tilfælde af truster ligger det juridiske ejerskab hos trusten som sådan, men den økonomiske fordel er for den eller de fysiske personer, på hvis vegne trusten opererer. Derfor bør definitionen af »reel ejer« også omfatte dem, der i sidste ende drager fordel af den udenlandske investering, navnlig begunstigede i en trust. Det er imidlertid nødvendigt at tage hensyn til, at udenlandske investorer undertiden kan være en stråmand for den person, der faktisk står bag den udenlandske investering. På samme måde kan udenlandske investorer undertiden blive tvunget af andre aktører, som i sidste ende er i stand til at udøve indflydelse på den udenlandske investering. Definitionen af »reel ejer« bør således også omfatte fysiske personer, på hvis vegne den udenlandske investering foretages, eller på hvis vegne kontrollen over den udenlandske investering udøves. Generelt er en enkelt fysisk person den reelle ejer af en udenlandsk investor. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan være mere end én person, som det er tilfældet med ægtefæller eller andre familiemedlemmer. Det er ligeledes nødvendigt at tage hensyn til situationer, hvor det ikke er muligt at identificere den fysiske person, herunder i tilfælde af børsnoterede selskaber. I sådanne situationer bør den juridiske person, enhed eller trust på det højeste identificerbare niveau i den udenlandske investors eller EU-målets ejerskabskæde eller kontrolkæde i forudgående led betragtes som den reelle ejer.

(20)

Denne forordning indeholder kun bestemmelser om centrale elementer i screeningmekanismerne. Medlemsstaterne bør derfor kunne vedtage nationale bestemmelser, der supplerer eller er mere specifikke end bestemmelserne i denne forordning. Medlemsstaterne bør f.eks. kunne fastsætte tærskler for stemmerettigheder, der erhverves af investorer, og som udløser screening af udenlandske investeringer. Medlemsstaterne bør kunne udvide anvendelsesområdet for deres nationale screeningmekanisme til at omfatte udenlandske investeringer i sektorer, der ikke er omfattet af det fælles minimumsanvendelsesområde. Hvor en medlemsstat vælger at udvide anvendelsesområdet for sin screeningmekanisme ud over det fælles minimumsanvendelsesområde, bør screening efterleve denne forordning, forudsat at den falder ind under denne forordnings anvendelsesområde.

(21)

Med henblik på at sikre konsekvente og forudsigelige screeningprocedurer er det hensigtsmæssigt at fastlægge de væsentlige elementer i de screeningmekanismer, der skal gennemføres af medlemsstaterne. Disse elementer bør omfatte minimumsomfanget af de transaktioner, der skal være omfattet af et krav om forudgående tilladelse, opdeling af screeningsproceduren i en indledende gennemgang og en tilbundsgående undersøgelse, frister for screeningen, en offentlig årlig rapport, adgangen for at parter, der er genstand for screeningafgørelsen, til at tilgå effektive retsmidler overfor en sådan afgørelse, samt screeningmyndighedernes evne til effektivt at imødegå tilfælde af manglende overholdelse eller omgåelse. Regler og procedurer vedrørende screeningmekanismer skal være gennemsigtige og må ikke forskelsbehandle tredjelande.

(22)

For at øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden i screeningprocedurerne bør screeningmyndighederne, i givet fald og uden unødigt ophold, underrette den person, der har foretog indgivelsen, om, hvorvidt indgivelsen er fuldstændig. Fremlæggelsen af disse oplysninger bør ikke forhindre screeningmyndigheden i at anmode om yderligere oplysninger eller stille yderligere spørgsmål efter at have bekræftet, at indgivelsen er fuldstændig, og bør ikke berøre screeningmyndighedernes mulighed for at underrette den person, der foretog indgivelsen, om andre vigtige proceduremæssige milepæle.

(23)

Screeningmyndigheden og Kommissionen bør kunne tage hensyn til relevante oplysninger modtaget fra interessenter, herunder økonomiske aktører, civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter såsom fagforeninger, vedrørende en udenlandsk investering. Sådanne oplysninger kan føre til, at værtsmedlemsstaten indleder en screeningprocedure. Med henblik herpå bør screeningmyndigheden og Kommissionen offentliggøre de kontaktoplysninger, hvorigennem interessenter kan indgive oplysninger om udenlandske investeringer på en fortrolig måde.

(24)

For at sikre et ensartet og effektivt niveau for beskyttelse af sikkerheden og den offentlige orden i hele Unionen er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om minimumsharmonisering af screeningmekanismernes anvendelsesområde. Medlemsstaterne bør pålægges at screene udenlandske investeringer, hvor EU-målet er aktivt inden for sektorer eller aktiviteter, der er af særlig relevans for sikkerhed, forsvar, de demokratiske processers integritet, væsentlige tjenesters modstandsdygtighed eller beskyttelsen af vitale samfundsmæssige funktioner. Det er nødvendigt at fastsætte et sådant fælles minimumsanvendelsesområde for screeningmekanismer for at sikre, at udenlandske investeringer, der sandsynligvis vil påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt, identificeres, uanset i hvilke medlemsstater EU-målene befinder sig, hvorved samarbejdsmekanismens effektivitet styrkes, samtidig med at medlemsstaternes eneansvar for den nationale sikkerhed bevares.

(25)

Det fælles minimumsanvendelsesområde bør omfatte udenlandske investeringer i EU-mål, der udvikler, producerer eller markedsfører produkter med dobbelt anvendelse, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 (5), eller militære produkter og teknologier, der er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (6), i betragtning af de iboende risici, der er forbundet med overdragelse af kontrol over forsvarsrelaterede kapaciteter, teknologier og knowhow, som er afgørende for at opretholde sikkerheden. Det fælles minimumsanvendelsesområde bør også omfatte udenlandske investeringer i EU-mål, der producerer, udfører forskning i eller udvikler halvleder- eller kvanteteknologier eller udfører forskning i eller udvikler visse teknologier inden for kunstig intelligens, i betragtning af deres strategiske betydning og deres understøttende rolle på tværs af en bred vifte af applikationer, der er afgørende for sikkerheden. Desuden bør medlemsstaterne screene udenlandske investeringer i EU-mål, der vedrører visse aktiviteter i forbindelse med strategiske råstoffer, der er opført i afsnit I i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 (7), nemlig efterforskning, udvinding, forarbejdning, genanvendelse, nyttiggørelse eller lageropbygning. Udenlandsk kontrol over sådanne aktiviteter kan skabe risiko for forsyningsafbrydelser, strategisk afhængighed eller uretmæssig indflydelse.Derudover bør medlemsstaterne screene udenlandske investeringer i EU-mål, der ejer, udvikler eller driver vælgerregistreringsdatabaser, afstemningssystemer og andre relevante informationssystemer. Desuden bør udenlandske investeringer i visse finansielle markedsinfrastrukturer og systemisk vigtige finansielle enheder, herunder centrale modparter, værdipapircentraler, operatører af regulerede markeder, operatører af andre betalingssystemer end centralbanker, andre systemisk vigtige institutter og globale udbydere af specialiserede tjenester til finansielle betalingsmeddelelser, også screenes i betragtning af den centrale rolle, som denne infrastruktur og disse enheder spiller for stabiliteten, integriteten og modstandsdygtigheden i Unionens finansielle system, og under hensyntagen til målene for opsparings- og investeringsunionen.

(26)

Det fælles minimumsanvendelsesområde bør også omfatte udenlandske investeringer i EU-mål, der er aktive inden for transportsektoren, energisektoren eller sektoren for digital infrastruktur, men kun i det omfang de anses for at være kritiske efter en risikobaseret, målrettet vurdering foretaget af den medlemsstat, hvor de er etableret. Denne vurdering bør tage hensyn til den nationale sikkerhed og vitale samfundsmæssige funktioner i lyset af de væsentlige tjenester, der leveres af det pågældende EU-mål. Medlemsstaterne bør bevare skønsbeføjelsen til at udpege de berørte enheder inden for disse sektorer og bør, hvor det er relevant, tage hensyn til risikovurderinger, der er foretaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 (8). For at sikre forudsigelighed for udenlandske investorer bør enheder, om nødvendigt efter at have kontaktet den kompetente screeningmyndighed, kunne fastslå, om de betragtes som kritiske med henblik på denne forordning.Desuden bør medlemsstaterne regelmæssigt revurdere, hvilke EU-mål der bør betragtes som kritiske med henblik på denne forordning. Eksempler på enheder, der skal vurderes, omfatter for det første i energisektoren: energilageranlæg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (9) og gastransmissionssystemoperatører som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 (10), for det andet i transportsektoren: lufthavne som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF (11), herunder de hovedlufthavne, der er opført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1679 (12), og enheder, der driver tilknyttede anlæg i lufthavnene, når disse anlæg er afgørende for sikkerheden og kontinuiteten i driften af sådanne lufthavne, havnemyndigheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/352 (13) i forbindelse med hovedhavne, der er opført i forordning (EU) 2024/1679, leverandører af havnetjenester som defineret i forordning (EU) 2017/352 og andre enheder i hovedhavnene, når disse andre enheder er afgørende for sikkerheden og kontinuiteten i driften af sådanne hovedhavne, og for det tredje i sektoren for digital infrastruktur: udbydere af cloud computing-tjenester og udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet.

(27)

For i tilstrækkelig grad at beskytte sikkerheden og den offentlige orden og sikre samarbejdsmekanismens effektivitet er det nødvendigt, at alle medlemsstater foretager forudgående screening af udenlandske investeringer, der er omfattet af det fælles minimumsanvendelsesområde. Et krav om forudgående tilladelse er afgørende, da mange risici i forbindelse med udenlandske investeringer opstår på det tidspunkt, hvor den udenlandske investor opnår en effektiv deltagelse i ledelsen eller kontrollen, og ikke kan afbødes effektivt efter gennemførelsen af de udenlandske investeringer. Dette gælder navnlig for udenlandske investeringer, der er omfattet af det fælles minimumsanvendelsesområde, da sådanne udenlandske investeringer kunne føre til uigenkaldelig adgang til følsomme oplysninger, kritiske teknologier, væsentlig infrastruktur eller strategiske aktiver. En efterfølgende indgriben ville under sådanne omstændigheder være uforholdsmæssigt byrdefuld og under alle omstændigheder ineffektiv med hensyn til at sikre en passende beskyttelse af sikkerheden og den offentlige orden.

(28)

Greenfieldinvesteringer finder sted, hvor en udenlandsk investor eller en udenlandsk investors datterselskab i Unionen opretter nye faciliteter eller en ny virksomhed med henblik på udførelse af en økonomisk aktivitet i Unionen. Greenfieldinvesteringer bør være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Denne forordning bør imidlertid ikke pålægge et krav om forudgående tilladelse for så vidt angår disse investeringer. Medlemsstaterne bør derfor fortsat frit kunne beslutte, om de vil medtage sådanne investeringer i anvendelsesområdet for deres screeningmekanismer.

(29)

Den samarbejdsmekanisme, der er fastsat i forordning (EU) 2019/452, gør det muligt for medlemsstaterne at samarbejde og hjælpe hinanden, hvor en udenlandsk direkte investering i en medlemsstat sandsynligvis vil påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i andre medlemsstater eller projekter eller programmer af interesse for Unionen. Denne samarbejdsmekanisme har indtil nu vist sig at være meget nyttig, og den bør derfor opretholdes, styrkes og udvides gennem nærværende forordning for at sikre en mere samordnet tilgang til udenlandske investeringer i hele Unionen.

(30)

For at samarbejdsmekanismen kun skal fokusere på udenlandske investeringer, hvor den udenlandske investors eller EU-målets karakteristika sandsynligvis vil have en negativ indvirkning på sikkerheden eller den offentlige orden, er det hensigtsmæssigt at fastsætte risikobaserede betingelser for anmeldelse af udenlandske investeringer, der er genstand for screening i en medlemsstat, til de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Navnlig er det, hvor en udenlandsk investor eller dennes datterselskab i Unionen direkte eller indirekte kontrolleres af et tredjelands regering, mere sandsynligt, at den kunne forfølge dette tredjelands politiske mål. Det er derfor hensigtsmæssigt for medlemsstaterne at anmelde udenlandske investeringer foretaget af sådanne udenlandske investorer, hvor de er omfattet af screeningmekanismernes fælles minimumsanvendelsesområde. Direkte eller indirekte kontrol fra et tredjelands regerings side vil kunne udøves på flere måder og vil bl.a. kunne fastlægges på grundlag af ejerskabsstruktur, statslig finansiering, specifikke ledelsesordninger såsom gyldne aktier eller andre elementer, der har til formål at påvirke ledelsesbeslutninger. Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne anmelder udenlandske investeringer, der er omfattet af det fælles minimumsanvendelsesområde, hvor den udenlandske investor var involveret i udenlandske investeringer, der var forbudt eller fik tilladelse med forbehold af afbødende foranstaltninger, som i væsentlig grad eller gentagne gange ikke blev overholdt. Derfor vil rent proceduremæssige eller formelle tilfælde af manglende overholdelse som hovedregel ikke være en grund til anmeldelse. Tilsvarende bør medlemsstaterne anmelde udenlandske investeringer, hvor de beslutter at foretage en tilbundsgående undersøgelse, og EU-målet er knyttet til projekter eller programmer af interesse for Unionen eller til andre medlemsstater. Hvor en udenlandsk investering ikke opfylder de betingelser, der i øvrigt er fastsat for dens anmeldelse via samarbejdsmekanismen, bør den medlemsstat, hvor den udenlandske investering screenes, endvidere ikke desto mindre anmelde denne udenlandske investering til de øvrige medlemsstater og Kommissionen, hvis denne medlemsstat mener, at den udenlandske investering kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt i mindst én anden medlemsstat. Dette sikrer, at alle udenlandske investeringer, der kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt, anmeldes via samarbejdsmekanismen, samtidig med at det sikres, at værtsmedlemsstaten bevarer en skønsmargen med hensyn til at afgøre, om betingelserne for anmeldelse er opfyldt. I så fald bør den anmeldende medlemsstat forklare årsagerne til anmeldelsen af den pågældende udenlandske investering.

(31)

Med henblik på at sikre effektiviteten og virkningsfuldheden af samarbejdsmekanismen er det nødvendigt at tilpasse frister og procedurer, hvor to eller flere udenlandske investeringer i forbindelse med den samme bredere transaktion screenes i to eller flere medlemsstater. I sådanne transaktioner i flere lande bør ansøgerne bestræbe sig på at foretage de enkelte indgivelser i de pågældende medlemsstater på samme dag. Disse medlemsstater bør bestræbe sig på at anmelde disse indgivelser samme dag via samarbejdsmekanismen. For at sikre en effektiv håndtering af disse transaktioner i flere lande bør de berørte medlemsstater koordinere under hele screeningproceduren. De bør navnlig indbyrdes og med Kommissionen, hvis en medlemsstat anmoder herom, drøfte, hvorvidt de udenlandske investeringer bør anmeldes. De bør også drøfte deres screeningafgørelser og bestræbe sig på at tilpasse tidsplanen for deres respektive procedurer, herunder datoen for vedtagelse af deres screeningafgørelser. Hvor de berørte medlemsstater har til hensigt at give tilladelse til den udenlandske investering, der er omfattet af afbødende foranstaltninger, bør de drøfte, om de påtænkte screeningafgørelser er forenelige med hinanden og på passende vis imødegår de identificerede risici.

(32)

For at på passende vis at identificere den sandsynlige negative indvirkning af en udenlandsk investering på sikkerheden eller den offentlige orden i en eller flere medlemsstater , bør medlemsstaterne kunne fremsætte bemærkninger, og Kommissionen bør kunne afgive en udtalelse til en værtsmedlemsstat, selv om denne medlemsstat ikke foretager screening af denne udenlandske investering, eller hvis den udenlandske investering er blevet screenet, men ikke er blevet anmeldt via samarbejdsmekanismen. Medlemsstaterne bør samtidig fremsende deres anmodninger om oplysninger, svar og bemærkninger til Kommissionen.

(33)

Hvis den sandsynlige negative indvirkning på sikkerheden eller den offentlige orden skyldes en udenlandsk investering i et EU-mål, der er en del af eller deltager i et af de projekter eller programmer af interesse for Unionen, som er afgørende for Unionen som helhed, bør Kommissionen have mulighed for at afgive en udtalelse. En udtalelse fra Kommissionen, der identificerer den sandsynlige negative indvirkning på projekter eller programmer af interesse for Unionen af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden, bør meddeles alle medlemsstater.

(34)

Kommissionen bør have mulighed for at afgive en udtalelse rettet til alle medlemsstater, hvis den identificerer to eller flere udenlandske investeringer, der samlet set sandsynligvis vil påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt. Dette kan navnlig være tilfældet, når to eller flere udenlandske investeringer har sammenlignelige karakteristika, f.eks. hvor de udenlandske investeringer foretages af den samme udenlandske investor, hvor to eller flere udenlandske investorer udgør risici, der ligner hinanden, eller hvor flere udenlandske investeringer vedrører det samme mål eller den samme infrastruktur såsom transeuropæisk infrastruktur for transport, energi eller kommunikation. Medlemsstaterne og Kommissionen bør drøfte Kommissionens analyse af de risici, der er identificeret i dens udtalelse, og mulighederne for at imødegå disse risici.

(35)

Medlemsstaterne bør ikke vedtage en screeningafgørelse, før fristerne for bemærkninger og udtalelser er udløbet, medmindre hensynet til sikkerheden eller den offentlige orden, såsom at undgå, at EU-målet går konkurs, kræver en tidligere afgørelse. Sådanne ekstraordinære omstændigheder bør meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen, som hurtigt bør fremsætte deres bemærkninger eller afgive dens udtalelse.

(36)

For på passende vis at imødegå den sandsynlige negative indvirkning af en udenlandsk investering på sikkerheden eller den offentlige orden i en eller flere medlemsstater, bør en medlemsstat, der modtager behørigt begrundede bemærkninger fra andre medlemsstater eller en udtalelse fra Kommissionen, behørigt overveje sådanne bemærkninger eller en sådan udtalelse, herunder hvor den mener, at dens egen sikkerhed eller offentlige orden ikke er berørt. Denne medlemsstat bør om nødvendigt koordinere med Kommissionen og de berørte medlemsstater og give dem den dispositive del og et resumé af de vigtigste grunde til sin afgørelse. Resuméet bør indeholde oplysninger om, i hvilket omfang værtsmedlemsstaten har taget behørigt hensyn til medlemsstaternes bemærkninger eller Kommissionens udtalelse, samt, i givet fald, årsagerne til, at den ikke er enig i medlemsstaternes bemærkninger eller Kommissionens udtalelse. Fremlæggelsen af disse oplysninger sikrer, at medlemsstaterne er ansvarlige for, hvordan de tager behørigt hensyn til de betænkeligheder, som andre medlemsstater eller Kommissionen har givet udtryk for, samtidig med at den følsomme karakter af screeningafgørelser og fortrolige oplysninger deri respekteres.

(37)

Det er vigtigt at tage hensyn til, at udenlandske investeringer, der ikke er blevet anmeldt via samarbejdsmekanismen, kunne udgøre en risiko for sikkerheden eller den offentlige orden. Medlemsstaterne og Kommissionen bør derfor senest 15 måneder fra gennemførelsen af en udenlandsk investering kunne henholdsvis fremsætte behørigt begrundede bemærkninger eller afgive en udtalelse til værtsmedlemsstaten om en udenlandsk investering, der ikke er blevet anmeldt via samarbejdsmekanismen. For at undgå at overbebyrde samarbejdsmekanismen bør medlemsstaterne og Kommissionen, inden de henholdsvis fremsætter bemærkninger eller afgiver en udtalelse, verificere, om værtsmedlemsstaten allerede har påbegyndt eller afsluttet screeningen af den udenlandske investering, og om den har til hensigt at anmelde den udenlandske investering via samarbejdsmekanismen. Værtsmedlemsstaten bør tage behørigt hensyn til bemærkningerne fra de øvrige medlemsstater og til Kommissionens udtalelse og på dette grundlag underrette de medlemsstater, der har fremsat bemærkninger, og Kommissionen, hvis den ikke har til hensigt at screene den udenlandske investering. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis værtsmedlemsstaten ikke er enig i de risici, der er identificeret i bemærkningerne eller udtalelsen. På samme måde kan værtsmedlemsstaten angive, at den ikke har til hensigt at screene den udenlandske investering, fordi den udenlandske investering ikke er omfattet af dens screeningmekanisme eller allerede er blevet screenet, selv om disse situationer ideelt set burde have været afklaret, inden der blev fremsat bemærkninger eller afgivet udtalelser. Hvor værtsmedlemsstaten anfører, at den ikke har til hensigt at screene den udenlandske investering, bør der afholdes et møde efter anmodning fra enten en medlemsstat, der har fremsat bemærkninger, eller efter anmodning fra Kommissionen, hvor Kommissionen har afgivet en udtalelse. Kommissionen bør indbydes til mødet, selv om den ikke har afgivet udtalelse. De medlemsstater, der har fremsat bemærkninger, eller Kommissionen kan navnlig anmode om et sådant møde for yderligere at fremlægge eller drøfte de identificerede risici. Hvor værtsmedlemsstaten efter mødet og på trods af de yderligere forklaringer, der er modtaget fra de medlemsstater, der har fremsat bemærkninger, eller fra Kommissionen, beslutter ikke at screene den udenlandske investering, bør den underrette de medlemsstater, der har fremsat bemærkninger, og Kommissionen herom og give dem en skriftlig forklaring. Denne skriftlige forklaring kunne have overlapninger med tidligere anførte begrundelser, der er fremsat, f.eks. på det ønskede møde.

(38)

For at sikre samarbejdsmekanismens effektivitet bør de kontaktpunkter, som medlemsstaterne og Kommissionen har oprettet med henblik på anvendelsen af denne forordning, placeres hensigtsmæssigt i de respektive forvaltningsstrukturer. Disse kontaktpunkter bør have kvalificeret personale og de nødvendige beføjelser til at udføre deres arbejde inden for rammerne af samarbejdsmekanismen og sikre korrekt behandling af fortrolige oplysninger.

(39)

For at sikre, at samarbejdsmekanismen fungerer effektivt, bør det kræves, at den medlemsstat, der anmelder den udenlandske investering via samarbejdsmekanismen, tilvejebringer et minimumsniveau af oplysninger i et standardiseret format. Hvor en udenlandsk investering ikke er anmeldt via samarbejdsmekanismen, bør værtsmedlemsstaten kunne give mindst samme minimumsniveau af oplysninger. Kommissionen og medlemsstaterne bør kunne anmode værtsmedlemsstaten om yderligere oplysninger. En anmodning om yderligere oplysninger bør være behørigt begrundet, begrænset til de oplysninger, der er nødvendige for, at medlemsstaterne kan fremsætte bemærkninger, eller for at Kommissionen kan afgive en udtalelse, stå i et rimeligt forhold til formålet med anmodningen og ikke være urimeligt byrdefuld for værtsmedlemsstaten.

(40)

For at sikre, at samarbejdet er baseret på fuldstændige og nøjagtige oplysninger, bør værtsmedlemsstaten kunne anmode en udenlandsk investor eller enhver anden fysisk eller juridisk person enten inden for den udenlandske investors kontrolkæde eller inden for EU-målets kontrolkæde om at fremlægge oplysninger. For at sikre oplysningernes kvalitet bør værtsmedlemsstaterne, hvor de nærer begrundet tvivl om oplysningernes fuldstændighed og nøjagtighed, tage rimelige skridt til at verificere de oplysninger, som den udenlandske investor eller en anden fysisk eller juridisk person har givet dem. Værtsmedlemsstaten bør f.eks. identificere åbenlyse modsigelser og åbenlyst falske, vildledende eller manglende oplysninger. Hvor en medlemsstat under ekstraordinære omstændigheder, selv om den har gjort sit yderste, ikke er i stand til at indhente oplysninger, som en anden medlemsstat eller Kommissionen har anmodet om, bør den straks underrette dem herom. I et sådant tilfælde bør de øvrige medlemsstater og Kommissionen kunne basere henholdsvis deres bemærkninger og udtalelse på de oplysninger, de har til rådighed.

(41)

Værtsmedlemsstaten og Kommissionen vil kunne stå over forhindringer i forbindelse med indsamling af relevante oplysninger fra fysiske eller juridiske personer i andre medlemsstater. Hvor en bestemt oplysning er strengt nødvendig for at afgøre, om den udenlandske investering sandsynligvis vil påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt, bør værtsmedlemsstaten og Kommissionen derfor kunne anmode en anden medlemsstat om at indsamle oplysninger fra en fysisk eller juridisk person, der er bosiddende eller etableret på dens område. Derudover kunne en værtsmedlemsstat stå over for en situation, hvor det er nødvendigt at anmode to eller flere andre medlemsstater om at bistå med indsamlingen af disse oplysninger, hvilket kan udgøre en betydelig byrde, navnlig for medlemsstater med mere begrænsede ressourcer. For at øge effektiviteten af bistanden til indsamling af oplysninger bør en værtsmedlemsstat kunne anmode Kommissionen om at bistå i denne proces og indsamle oplysninger til den. Samtidig bør den medlemsstat, på hvis område den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne søges fra, er bosiddende eller etableret, inden for en rimelig tidsramme kunne gøre indsigelse mod denne proces eller tilbyde selv at fremlægge disse oplysninger. Denne medlemsstats mulighed for at gøre indsigelse sikrer, at medlemsstaterne bevarer kontrollen med indsamlingen af oplysninger på deres område. Kommissionen bør derfor i tilstrækkelig grad underrette denne medlemsstat, herunder om, hvilke oplysninger værtsmedlemsstaten anmoder om. En værtsmedlemsstat bør kunne vælge at anmode en anden medlemsstat om at indsamle de nødvendige oplysninger eller anmode Kommissionen om bistand, afhængigt af hvad den anser for mest effektivt eller hensigtsmæssigt i en given situation. Som led i en anmodning om oplysninger vil den fysiske eller juridiske person, som der anmodes om oplysninger fra, selv indirekte, kunne modtage fortrolige oplysninger såsom oplysninger om den planlagte udenlandske investering. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at en sådan fysisk eller juridisk person ikke bør anvende fortrolige oplysninger, som denne har modtaget, til andre formål end at besvare anmodningen om oplysninger, og at den ikke bør offentliggøre dem.

(42)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at de oplysninger, de meddeler eller modtager ved anvendelsen af denne forordning, behandles fortroligt i overensstemmelse med EU-retten og national ret. Oplysninger, der modtages som følge af anvendelsen af denne forordning, bør kun anvendes til det formål, hvortil de er meddelt, hvilket inkluderer anvendelsen af sådanne oplysninger i domstolsprøvelsen af screeningsafgørelser. Hvor uautoriseret videregivelse af oplysninger ville kunne skade Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes interesser, bør udstederen af oplysningerne klassificere oplysningerne i overensstemmelse med EU-retten og national ret. Når medlemsstaterne og Kommissionen besvarer anmodninger om aktindsigt i dokumenter, der behandles under anvendelse af denne forordning, skal de koordinere og sikre mindst det beskyttelsesniveau for de beskyttede interesser, der er til rådighed i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (14), med henblik på at beskytte formålet med undersøgelser. Kommissionen bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af fortrolige oplysninger under overholdelse af navnlig Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (15) og (EU, Euratom) 2015/444 (16). Endvidere bør medlemsstaterne og Kommissionen træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse af aftalen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af klassificerede informationer, der udveksles i Den Europæiske Unions interesse (17). Dette gælder navnlig forpligtelsen til ikke at ned- eller afklassificere klassificerede informationer uden forudgående skriftligt samtykke fra udstederen. Ikkeklassificerede følsomme informationer eller informationer, som gives på et fortroligt grundlag, bør behandles som sådan af myndighederne. Screeningmyndigheden bør give den enhed, der giver oplysningerne, mulighed for at angive, hvilke oplysninger den anser for at være fortrolige. Dette kan f.eks. gøres ved hjælp af den formular, der skal indgives for at anmode om en forudgående tilladelse til den udenlandske investering.

(43)

For at beskytte kommunikationshemmeligheden og -integriteten bør Kommissionen oprette og vedligeholde et sikkert og krypteret system, der opfylder de højeste standarder for databeskyttelse og -sikkerhed og omfatter overvågnings- og revisionskapacitet for at sikre overholdelse af sikkerhedsstandarder. Alle væsentlige meddelelser mellem medlemsstaterne samt mellem medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til denne forordning bør fremsendes via dette system, medmindre arten af de oplysninger, der skal fremsendes, kræver anvendelse af andre midler såsom fysiske dokumenter. Omfattende kommunikation mellem medlemsstaterne og Kommissionen bør navnlig omfatte anmeldelser via samarbejdsmekanismen, oplysninger om hensigten om at fremsætte en bemærkning eller afgive en udtalelse, anmodninger om oplysninger fra værtsmedlemsstaten, svar på disse anmodninger, bemærkninger og udtalelser og væsentlige nye oplysninger efter anmeldelsen af den udenlandske investering. Oprettelsen og anvendelsen af det sikre og krypterede system bør ikke påvirke den overordnede kommunikation mellem screeningmyndighederne og Kommissionen, hvilket fortsat bør være muligt med alle passende midler.

(44)

For at sikre en sikker og effektiv fremlæggelse og behandling af indgivelser i forbindelse med screening af udenlandske investeringer og for at lette den administrative byrde for både fysiske eller juridiske personer, der foretager en indgivelse, og screeningmyndigheder bør Kommissionen efter anmodning fra mindst ni medlemsstater oprette en EU-onlineportal (»EU-onlineportalen«). Denne EU-onlineportal bør indeholde en ensartet mekanisme for fysiske og juridiske personer, der elektronisk kan indberette transaktioner til de nationale screeningmyndigheder. Kommissionen bør udforme systemet på en brugervenlig måde og sikre, at det overholder gældende databeskyttelseskrav og sikkerhedsstandarder. EU-onlineportalen bør, hvis den oprettes, kun anvendes på udenlandske investeringer i medlemsstater, der har anmodet herom. Hvis en medlemsstat anmoder om at fravælge denne EU-onlineportal, bør EU-onlineportalen ikke længere anvendes på udenlandske investeringer i den pågældende medlemsstat, uden at det påvirker de øvrige relevante medlemsstaters fortsatte anvendelse af EU-onlineportalen.

(45)

For at sikre samarbejdsmekanismens effektivitet bør Kommissionen oprette en sikker database med oplysninger om de udenlandske investeringer, der er anmeldt via samarbejdsmekanismen, og resultatet af vurderingerne i henhold til screeningmekanismerne siden den 12. oktober 2020. Medlemsstaterne bør efter afslutningen af den nationale procedure uploade visse oplysninger om den udenlandske investering til den sikre database, og de vil også kunne give yderligere oplysninger, herunder, i givet fald, relevant business intelligence, der er indkøbt og verificeret fra kommercielle leverandører såsom udbydere af risikoanalyser eller sanktioner og tjenester til screening af overholdelse. Det er hensigtsmæssigt, at sådanne oplysninger kun deles via samarbejdsmekanismen i det omfang, det er tilladt i henhold til de kontraktlige ordninger for deres anvendelse og videregivelse. Desuden bør medlemsstaterne også kunne uploade relevante oplysninger til den sikre database om tilfælde, hvor afbødende foranstaltninger i væsentlig grad eller gentagne gange ikke blev overholdt, da sådanne oplysninger kan være relevante for at afgøre, om andre udenlandske investeringer bør anmeldes via samarbejdsmekanismen eller sandsynligvis vil påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt.

(46)

For at øge medlemsstaternes og Kommissionens evne til at identificere, vurdere og afbøde potentielle risici for sikkerheden eller den offentlige orden som følge af udenlandske investeringer er det vigtigt, at de har en business intelligence-kapacitet af høj kvalitet til rådighed. Denne kapacitet bør gøre det muligt at indsamle og analysere relevante oplysninger og dermed lette koordinerede risikovurderinger. Inden for rammerne af den kriseberedskabsarkitektur, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2747 (18), vil Kommissionen udvikle elementer til en sådan kapacitet. Den vil kunne supplere samarbejdsmekanismen i henhold til nærværende forordning, i det omfang de oplysninger, der indsamles, behandles eller analyseres i henhold til forordning (EU) 2024/2747, vedrører potentielle risici for sikkerheden eller den offentlige orden.

(47)

For at sikre en konsekvent tilgang til screening af udenlandske investeringer i hele Unionen er det af afgørende betydning, at nogle af de standarder og kriterier, der anvendes til at vurdere sandsynlige risici for sikkerheden eller den offentlige orden, fastsættes på EU-plan. Disse standarder og kriterier bør tage hensyn til risici, der er forbundet med den udenlandske investering, og risici vedrørende den udenlandske investor.

(48)

Det er mere sandsynligt, at udenlandske investeringer udgør en risiko for sikkerheden eller den offentlige orden, hvor de kan have virkninger for visse sektorer, aktiver eller aktiviteter, der er afgørende for sikkerheden eller vitale samfundsmæssige funktioner. Det er derfor hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne og Kommissionen fokuserer på disse potentielle virkninger, når de afgør, om en investering kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt. De bør navnlig vurdere en investerings sandsynlige negative indvirkning på sikkerheden, integriteten, modstandsdygtigheden og funktionen af en kritisk enhed som defineret i direktiv (EU) 2022/2557 i lyset af de kernefunktioner, der udføres af sådanne enheder, og de konsekvenser, som en afbrydelse heraf vil medføre. Det samme gælder for udenlandske investeringer, der kunne påvirke tilgængeligheden af kritiske teknologier eller beskyttelsen og tilgængeligheden af intellektuel ejendom eller andre immaterielle aktiver såsom forretningshemmeligheder, databaser, algoritmer eller processer, da lækagen eller den manglende adgang til sådanne teknologier eller aktiver kan underminere sikkerheden. Det er lige så vigtigt for medlemsstaterne og Kommissionen at vurdere, i hvilket omfang en udenlandsk investering kunne påvirke fødevaresikkerheden, folkesundheden, herunder leveringen og tilgængeligheden af kritiske lægemidler, eller den fortsatte forsyning af kritiske input samt sikkerheden i militære faciliteter og andre følsomme offentlige faciliteter, i betragtning af den afgørende rolle, som disse sektorer og aktiver spiller med hensyn til at beskytte samfundsmæssig modstandsdygtighed og vitale tjenesters kontinuitet. Medlemsstaterne og Kommissionen bør også tage hensyn til de potentielle virkninger af udenlandske investeringer på følsomme oplysninger, herunder personoplysninger, navnlig hvor der er tale om store datasæt, på grund af risikoen for misbrug eller strategisk udnyttelse af sådanne oplysninger. Derudover bør der lægges særlig vægt på udenlandske investeringer, der kan påvirke projekter eller programmer af interesse for Unionen, hvor forstyrrelser eller utilbørlig påvirkning kunne have grænseoverskridende virkninger for Unionen som helhed. Endelig bør medlemsstaterne og Kommissionen for at beskytte mod potentiel udenlandsk indblanding overveje de potentielle virkninger af udenlandske investeringer på mediefriheden og -pluralismen, herunder onlineplatforme og sociale medieplatforme eller deres tilknyttede funktioner, eller andre digitale og interaktive miljøer til uddannelses- eller rekreationsformål. Af hensyn til klarheden bør en liste over projekter eller programmer af interesse for Unionen fastsættes i et bilag. Disse bør omfatte de transeuropæiske net for transport, energi og kommunikation samt programmer, der giver støtte til forskning og udvikling inden for aktiviteter, der er relevante for sikkerheden eller den offentlige orden. Der bør i særskilte bilag opstilles en liste over teknologiområder, der er relevante for risikovurderinger i henhold til denne forordning, og en liste over kritiske lægemidler.

(49)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør også tage hensyn til konteksten og omstændighederne ved den udenlandske investering. Dette bør navnlig omfatte, hvorvidt den udenlandske investor, en fysisk person eller enhed, der kontrollerer den udenlandske investor, den reelle ejer af den udenlandske investor, et af den udenlandske investors datterselskaber eller enhver anden part, der ejes eller kontrolleres af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra den udenlandske investor, sandsynligvis vil forfølge et tredjelands politiske mål eller fremme udviklingen af et tredjelands militære kapaciteter, samt hvorvidt den udenlandske investering kan anvendes til at støtte udøvelsen af alvorlige krænkelser af menneskerettigheder eller den humanitære folkeret. Sådanne alvorlige krænkelser kan forårsage en alvorlig forstyrrelse af de eksterne forbindelser eller af nationernes fredelige sameksistens og dermed påvirke medlemsstaternes sikkerhed. Derudover kan omstændigheder såsom tidligere afslag på anmodninger om tilladelse eller manglende overholdelse af afbødende foranstaltninger, forudgående involvering i aktiviteter, der påvirker sikkerheden eller den offentlige orden negativt, ulovlige eller kriminelle aktiviteter, herunder omgåelse af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU og artikel 215 i TEUF, etablering i et tredjeland, der er identificeret som havende væsentlige strategiske mangler i dets nationale ordning for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, et retligt krav om udveksling af oplysninger til efterretningsformål eller en uigennemsigtig ejerskabsstruktur, udgøre risikofaktorer og bør derfor også vurderes. Endvidere bør medlemsstaterne og Kommissionen undersøge, om den udenlandske investor kan være en kanal for et tredjelands regering eller en ikkestatslig aktør til indirekte at erhverve og udøve indflydelse på EU-målet. En sådan indflydelse kunne række ud over den indflydelse, der udøves gennem selskabsstrukturer eller andre selskabsretlige midler, og kunne udøves af fysiske personer såsom investorens aktionærer eller bestyrelsesmedlemmer på en hvilken som helst måde. Dette omfatter også uformelle midler, herunder udnyttelse af personlige relationer, anvendelse af personligt eller politisk pres og anvendelse af trusler og anden manipulerende eller vildledende praksis.

(50)

Hvis værtsmedlemsstaten mener, at en udenlandsk investering sandsynligvis vil påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt, er det hensigtsmæssigt at kræve, at den pågældende medlemsstat træffer passende foranstaltninger for at afbøde denne risiko, hvor passende foranstaltninger er til rådighed, idet der tages behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger fra andre medlemsstater og en udtalelse fra Kommissionen. Udenlandske investeringer bør kun forbydes eller afvikles undtagelsesvis, hvor afbødende foranstaltninger eller foranstaltninger, der er tilgængelige i henhold til EU-retten eller national ret, bortset fra screeningmekanismen, ikke er tilstrækkelige til at afbøde den negative indvirkning på sikkerheden eller den offentlige orden.

(51)

For at støtte gennemførelsen af samarbejdsmekanismen og fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne bør ekspertgruppen om screening af udenlandske direkte investeringer, der er omhandlet i forordning (EU) 2019/452, opretholdes, og dens opgaver bør ajourføres i overensstemmelse med nærværende forordning.

(52)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilskyndes til at samarbejde med de ansvarlige myndigheder i ligesindede tredjelande om spørgsmål vedrørende screening af udenlandske investeringer ud fra hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden. Sådant administrativt samarbejde bør sigte mod at styrke effektiviteten af regelsættet for medlemsstaternes screening af udenlandske investeringer og samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til denne forordning. Det bør være muligt for dette samarbejde at omfatte udveksling af oplysninger og bedste praksis samt teknisk og kapacitetsopbyggende støtte. Inden for rammen af dette samarbejde bør Kommissionen tilskynde tredjelande, navnlig dem, der er kandidater til tiltrædelse af Unionen, og lande i Unionens naboskabsområde, til at indføre mekanismer til screening af investeringer. Kommissionen bør også overvåge udviklingen med hensyn til screeningmekanismer i tredjelande. Kommissionen bør holdes underrettet om kontakter med tredjelande, i det omfang de vedrører systemiske spørgsmål vedrørende investeringsscreening.

(53)

For at øge gennemsigtigheden for udenlandske investorer bør Kommissionen føre en offentligt tilgængelig liste over alle screeningmekanismer. I det omfang dette ikke allerede er fastsat i national ret, bør medlemsstaterne derudover offentliggøre og regelmæssigt ajourføre detaljerede retningslinjer for anvendelsesområdet for deres screeningmekanisme, tærsklerne og udløsningsmekanismerne for anmeldelsesforpligtelser og de gældende tidsfrister og procedureregler.

(54)

Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om deres screeningmekanismer og eventuelle ændringer heraf. Medlemsstaterne bør offentliggøre en årlig rapport om anvendelsen af deres screeningmekanismer, den relevante lovgivningsmæssige udvikling og screeningmyndighedens aktiviteter, herunder aggregerede og anonymiserede data om de screenede transaktioner.

(55)

Kommissionen bør udarbejde en årlig rapport om gennemførelsen af denne forordning og forelægge den for Europa-Parlamentet og Rådet. Af gennemsigtighedshensyn bør denne rapport også offentliggøres. Den årlige rapport bør bl.a. baseres på rapporter, som alle medlemsstaterne forelægger Kommissionen fortroligt under behørig hensyntagen til behovet for at sikre beskyttelsen af visse oplysningers fortrolighed, navnlig hvor offentliggørelsen af data kan påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i Unionen eller bringe anonymiteten af specifikke transaktioner i fare. Den årlige rapport bør indeholde oplysninger om tendenser og tal vedrørende udenlandske investeringer i Unionen, ajourføringer om den relevante lovgivningsmæssige udvikling i medlemsstaterne samt oplysninger om internationale samarbejdsbestræbelser.

(56)

Enhver behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning bør overholde de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger. Behandling af personoplysninger foretaget af kontaktpunkterne og andre enheder i medlemsstaterne bør foregå i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (19). Kommissionens behandling af personoplysninger bør foregå i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (20). Personoplysninger kunne være indeholdt i dokumenter og andre informationskilder, der behandles med henblik på screening af investeringer. Disse data kunne omfatte navne på fysiske personer, der er investorer i målvirksomheder, navne og kontaktoplysninger på fysiske personer, der er involveret i ledelsen af investoren eller målvirksomheden, og navne og stillinger på personer, der er involveret i driften af kontaktpunkter. Hver kompetent national myndighed i en medlemsstat og Kommissionen bør være individuelt ansvarlige for behandlingen af personoplysninger, når de anvender samarbejdsmekanismen.

(57)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 15. marts 2024. Kommissionen og medlemsstaterne bør betragtes som fælles dataansvarlige som omhandlet i forordning (EU) 2018/1725 og forordning (EU) 2016/679 for så vidt angår behandling af personoplysninger. Den 28. april 2022 undertegnede Kommissionen og medlemsstaternes repræsentanter eller myndigheder, der deltager i samarbejdsmekanismen i henhold til forordning (EU) 2019/452, en aftale om fælles dataansvar, som er forenelig med nærværende forordning. Kommissionen og medlemsstaternes repræsentanter eller myndigheder, der deltager i mekanismen, bør derfor fastholde denne aftale om fælles dataansvar, som fortsat bør finde anvendelse også med hensyn til nærværende forordning, og henvisninger i aftalen om fælles dataansvar til bestemmelser i forordning (EU) 2019/452 med henblik herpå bør læses som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i nærværende forordning. Under hensyntagen til udtalelse 13/2024 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev det vurderet, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at fastsætte fælles opbevaringsperioder, da nærværende forordning kun fastsætter minimumskravene til screeningmekanismerne, og da nogle af medlemsstaterne først lige er begyndt at udvikle deres screeningmekanismer.

(58)

Kommissionen bør evaluere denne forordnings funktion og effektivitet senest fire år og seks måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden og derefter hvert femte år og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport. Denne rapport skal analysere udviklingen med hensyn til udenlandske investeringer i Unionen og vurdere denne forordnings bidrag til Unionens økonomiske sikkerhed. Den bør også vurdere, om en ændring af screeningmekanismernes fælles minimumsanvendelsesområde er berettiget, herunder med hensyn til udenlandske investeringer i EU-mål, der fremstiller eller er indehavere af en markedsføringstilladelse for kritiske lægemidler. Derudover bør denne rapport evaluere de risici, der er forbundet med udenlandske investeringer i medietjenester, og hvordan de bedst imødegås. Den bør også indeholde en vurdering af, hvorvidt denne forordning bør ændres. Hvor rapporten indeholder et forslag om ændring af denne forordning, bør Kommissionen kunne vedlægge et lovgivningsmæssigt forslag herom.

(59)

Unionens og medlemsstaternes gennemførelse af denne forordning bør overholde de relevante betingelser for indførelse af restriktive foranstaltninger af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden i Verdenshandelsorganisationens aftaler (21), herunder navnlig artikel XIV, litra a), og artikel XIV a i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (22). Gennemførelsen af denne forordning bør være i overensstemmelse med forpligtelser indgået i henhold til andre handels- og investeringsaftaler, som Unionen eller medlemsstaterne er part i, samt handels- og investeringsordninger, som Unionen eller medlemsstaterne har tilsluttet sig.

(60)

Hvor en udenlandsk investering udgør en fusion, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (23), bør anvendelsen af nærværende forordning ikke berøre anvendelsen af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 139/2004. Nærværende forordning og artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 139/2004 bør anvendes på en sammenhængende måde. I det omfang de respektive anvendelsesområder for begge forordninger overlapper hinanden, bør begrundelsen for screening i nærværende forordning og begrebet legitime interesser som omhandlet i artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 139/2004 fortolkes på en sammenhængende måde, uden at det berører vurderingen af foreneligheden af de nationale foranstaltninger, der har til formål at beskytte disse interesser, med de almindelige principper og andre bestemmelser i EU-retten.

(61)

Denne forordning bør ikke berøre EU-reglerne om tilsynsmæssig vurdering af erhvervelse af kvalificerede andele i den finansielle sektor som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (24), 2013/36/EU (25) og 2014/65/EU (26), som er en særskilt procedure med et specifikt mål.

(62)

Anvendelsen af denne forordning bør være i overensstemmelse med og berører ikke andre anmeldelses- og tilladelsesprocedurer i EU-retten. Kommissionen bør have mulighed for at anvende de oplysninger, som medlemsstaterne har anmeldt inden for rammerne af samarbejdsmekanismen, til at udøve sin rolle med at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten i overensstemmelse med artikel 17 i TEU.

(63)

For at tage hensyn til vedtagelsen eller ændringen af EU-retsakter om oprettelse af projekter eller programmer, for at tilpasse listen over teknologiområder, der er relevante for risikovurderinger, og for at tage hensyn til vedtagelsen af retsakter om opstilling af EU-listen over kritiske lægemidler bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår ændringer af de relevante bestemmelser i denne forordning og bilagene hertil. Listen over projekter eller programmer af interesse for Unionen i det relevante bilag til denne forordning bør omfatte projekter eller programmer, der er oprettet i medfør af EU-retten, og som indeholder bestemmelser om udvikling, vedligeholdelse eller erhvervelse af kritisk infrastruktur, kritiske teknologier eller kritiske input, der er af særlig betydning for sikkerheden eller den offentlige orden. Listen over teknologiområder, der er relevante for risikovurderinger i det relevante bilag til denne forordning, bør omfatte områder, hvor en udenlandsk investering kan påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i mere end én medlemsstat gennem et EU-mål, som ikke deltager i eller modtager midler fra et projekt eller program af interesse for Unionen. For så vidt angår kritiske lægemidler er det vigtigt, at når Kommissionen har opstillet EU-listen over kritiske lægemidler ved hjælp af en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til en forordning om fastlæggelse af EU-procedurer for godkendelse og overvågning af humanmedicinske lægemidler og om fastsættelse af regler for Det Europæiske Lægemiddelagentur, om ændring af forordning (EF) nr. 1394/2007 (27) og (EU) nr. 536/2014 (28) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 141/2000 (29), (EF) nr. 726/2004 (30) og (EF) nr. 1901/2006 (31), bør henvisningen til de kritiske lægemidler, som medlemsstaterne og Kommissionen skal tage hensyn til, når de afgør, om en udenlandsk investering sandsynligvis vil påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt, ajourføres og erstattes med en henvisning til EU-listen over kritiske lægemidler og efterfølgende ændringer heraf, og at det relevante bilag udgår. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (32). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(64)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig for så vidt angår den formular, der skal anvendes til at give oplysninger om udenlandske investeringer, ordningerne for det sikre og krypterede systems og EU-onlineportalens funktion, den tekniske vejledning til medlemsstaterne vedrørende den sikre database om resultatet af vurderinger i henhold til nationale screeningmekanismer og den formular, som medlemsstaterne skal anvende til deres årlige rapportering til Kommissionen, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (33).

(65)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det for at virkeliggøre det grundlæggende mål om at sikre, at udenlandske investeringer i Unionen ikke har en negativ indvirkning på sikkerheden eller den offentlige orden, nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om et EU-regelsæt for medlemsstaternes screening af udenlandske investeringer på deres område af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden og om en samarbejdsmekanisme, der gør det muligt for medlemsstaterne og Kommissionen at udveksle relevante oplysninger om udenlandske investeringer, vurdere deres potentielle indvirkning på sikkerheden eller den offentlige orden og identificere potentielle betænkeligheder. Denne forordning går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det tilstræbte mål, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i TEU.

(66)

Forordning (EU) 2019/452 bør ophæves. For at give medlemsstaterne og enhederne tilstrækkelig tid til at forberede sig på gennemførelsen bør nærværende forordning finde anvendelse 18 måneder fra datoen for dens ikrafttrædelse. For at sikre retssikkerhed og et gnidningsløst samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med screeningen af udenlandske investeringer og under hensyntagen til udenlandske investorers berettigede forventninger er det hensigtsmæssigt, at forordning (EU) 2019/452 fortsat finder anvendelse på udenlandske direkte investeringer, der er genstand for screening eller er gennemført på datoen for nærværende forordnings anvendelse. Dette omfatter muligheden for, at medlemsstaterne og kan fremsætte bemærkninger eller for, at Kommissionen kan afgive en udtalelse i henhold til artikel 7, stk. 8, i forordning (EU) 2019/452. Nærværende forordning bør ikke finde anvendelse på udenlandske direkte investeringer, som forordning (EU) 2019/452 fortsat finder anvendelse på. Den bør heller ikke finde anvendelse på andre udenlandske investeringer, der er genstand for screening på datoen for nærværende forordnings anvendelse, såsom investeringer inden for Unionen, der allerede er underlagt screening i henhold til national ret. Det er ligeledes hensigtsmæssigt at præcisere, at nærværende forordning ikke finder anvendelse på udenlandske investeringer, der er gennemført på datoen for nærværende forordnings anvendelse —