(1)

Den 18. september 2025 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af alkylphosphonsyrer og natriumsalte deraf med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 7. august 2025 af LANXESS Deutschland GmbH (»Lanxess« eller »klageren«). Klagen blev udarbejdet af EU-erhvervsgrenen for visse alkylphosphonsyrer og natriumsalte deraf i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2385 (»forordningen om registrering«) (3).

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter til indledningen af undersøgelsen.

(7)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(8)

Da Lanxess er den eneste EU-producent, var der ikke behov for en stikprøveudtagning i denne sag.

(9)

For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(10)

Tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører tilhørende samme gruppe indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(11)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(12)

Fem eksporterende producenter i det pågældende land indgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre virksomheder på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven.

(13)

Shandong Green Technologies Import and Export Co., Ltd., en kinesisk eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, gjorde indsigelse mod, at den ikke indgik i stikprøven.

(14)

Kommissionen undersøgte, om indsigelsen var begrundet. Kommissionen bekræftede, at eksportmængderne fra denne eksporterende producent i undersøgelsesperioden var betydeligt lavere end de stikprøveudtagne eksportørers mængder. Kommissionen fandt desuden, at den foreslåede stikprøve udgjorde den største repræsentative eksportmængde til Unionen i undersøgelsesperioden, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1. Kommissionen fandt derfor ingen grund til at ændre stikprøven. Stikprøven blev derfor fastholdt.

(15)

Shandong Green Technologies Import and Export Co., Ltd., meddelte også Kommissionen, at den eventuelt ville anmode om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Denne eksporterende producent indsendte imidlertid ikke nogen spørgeskemabesvarelse og anmodede derfor i sidste ende ikke om en individuel undersøgelse.

(16)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(17)

I klagen fremlagde klageren desuden tilstrækkelige beviser for fordrejninger af råmaterialepriser i Kina for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfatter denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i forbindelse med Kina. Kommissionen sendte derfor supplerende spørgeskemaer herom til GOC.

(18)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne selskaber i Kina. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online (4) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(19)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter:

Ikke forretningsmæssigt forbundne importører:

Brugere:

Eksporterende producenter i Kina:

Forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen:

(20)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2022 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(21)

Den undersøgte vare er 2-phosphonobutan-1,2,4-tricarboxylsyre og dets natriumsalt Tetrasodium hydrogen 2-phosphonatobutan-1,2,4-tricarboxylat, i fast form eller i en vandig opløsning, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2931 49 80 (Taric-kode 2931 49 80 60) (»den undersøgte vare« eller »PBTC«).

(22)

Den undersøgte vare hører normalt under Chemicals Abstract Services (»CAS«) nr. 37971-36-1 og 66669-53-2, er registreret i Den Europæiske Union under henholdsvis Det Europæiske Fællesskabs (EF) referencenummer 253-733-5 og 266-442-3, og Customs and Statistics Numbers (»CUS«) i databasen European Customs Inventory of Chemical Substances (»ECICS«) er 0027475-9 og 0087281-1.

(23)

Den undersøgte vare fremstilles i følgende tre hovedfaser: I første fase reagerer dimethylphosphit (»DMPI«) og maleinsyredimethylester (»MDE«) med en basiskatalysator i en reaktor, hvorved der dannes phosphonoravsyretetramethylester (PBS-ester). Den PBS-ester, der dannes i den første reaktor, overføres derefter uden isolering til en anden reaktor, hvor PBS-ester reagerer med acrylsyremethylester (AM) i en anden basekatalyseret reaktion og danner 2-phosphonobutan-1,2,4-tricarboxylsyrepentamethylester (PBTC-ester). PBTC-ester overføres derefter til en tredje reaktor. For at danne PBTC hydrolyseres PBTC-ester med vand. PBTC-Na4 fremstilles af PBTC ved neutralisering med natriumhydroxid.

(24)

De vigtigste anvendelser af PBTC omfatter vandbehandlingsprocesser samt industriel og institutionel rengøring. Dette skyldes deres optimale rolle som kedelstensinhibitorer og antikorrosionsmidler.

(25)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina.

(26)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(27)

Kommissionen besluttede derfor i denne fase, at disse varer derfor er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(28)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller påstande fra interesserede parter vedrørende undersøgelsens varedækning.

(29)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(30)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af PBTC. Fire eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(31)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere beviser, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger fra andre parter til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(32)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af de foreliggende beviser kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(33)

Den 13. marts 2026 underrettede Kommissionen ved et notat (»notatet«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af PBTC. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden Brasilien som et egnet repræsentativt land. To interesserede parter (Shandong Taihe Technologies Co., Ltd (»Taihe«) og Lanxess) fremsatte bemærkninger til notatet. Disse bemærkninger behandles i afsnit 3.2.

(34)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(35)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA & G-omkostninger«).

(36)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser og som følge af GOC's manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(37)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »betydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(38)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal oplyses for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen.

(39)

Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(40)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor.«

(41)

Kommissionen offentliggjorde i henhold til denne bestemmelse en landerapport om Kina (5) (»rapporten«), der indeholder beviser for, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og af specifikke sektorer (f.eks. den kemiske sektor ...). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere de beviser, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten om Kina blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Klageren henholdt sig til beviserne i rapporten, navnlig det specifikke kapitel i rapporten om fordrejninger i den kemiske sektor i Kina (6).

(42)

Klageren påpegede, at den kinesiske stat er en socialistisk markedsøkonomi, der er udviklet under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«), og som omfatter alle væsentlige aspekter af staten, herunder økonomien og retssystemet, da de kinesiske institutioner ikke er underlagt princippet om magtens tredeling. Endvidere hævdede klageren, at CCP udøver en særlig stram kontrol på økonomisk plan, hvilket afspejles i de statsejede virksomheders store betydning i den kinesiske økonomi. CCP er involveret i statslige institutioner samt i virksomhedsstrukturer i både private og statsejede virksomheder, i det omfang den kan udøve dominans og absolut kontrol over hele den kinesiske økonomi. Klageren pegede på GOC's tre primære interventionskanaler i den kinesiske økonomi: en administrativ, finansiel og reguleringsmæssig kanal (7).

(43)

Klagen indeholdt også en del relevante beviser, der supplerede rapporten. Klageren henviste også til Kommissionens konklusioner i flere nylige undersøgelser, som bekræftede forekomsten af væsentlige fordrejninger hvad den kinesiske kemiske sektor angår, herunder i undersøgelsen vedrørende visse alkylphosphatestere (8), acesulfam (9), citronsyre (10) og mononatriumglutamat (11).

(44)

Klageren mindede desuden om følgende forhold, der fører til væsentlige fordrejninger.

(45)

For det første dækkes PBTC-sektoren i vid udstrækning af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side. GOC sørger for en stærk indflydelse på både statsejede og private virksomheder, navnlig i industrier, der betragtes som strategiske eller tilskyndede, som f.eks. den kemiske sektor (der omfatter PBTC og dets natriumsalt). GOC udpeger og kontrollerer centrale ledere gennem CCP og giver statsejede virksomheder præferenceadgang til vigtige inputmaterialer (såsom jord og kapital) og andre konkurrencefordele. På både nationalt og lokalt plan oprettede GOC tilsyns- og administrationskommissioner for statsejede aktiver (»SASAC«), der skal repræsentere statens aktionærinteresser i statsejede virksomheder. Klageren henviste også til det »sociale kreditsystem« som et nyt værktøj, der er godkendt af CCP, og som GOC vil anvende til at overvåge, vurdere og regulere adfærden hos alle indenlandske og udenlandske virksomheder i Kina (12). Endelig offentliggjorde GOC i 2021 den 14. femårsplan, der har til formål at opretholde socialistiske politikker og styrke Kinas økonomiske vækst gennem en socialistisk markedsøkonomi.

(46)

Specifikt i PBTC-industrien er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, og i henhold til offentligt tilgængelige oplysninger er flere centrale producenter af PBTC og PBTC-Na4 statsejede virksomheder. F.eks. China National Chemical Corporation (ChemChina), som Sinochem Holding Company Limited er aktionær i (13). Ligeledes synes GOC også at have tæt kontrol over privatejede virksomheder (14). Ifølge klageren har GOC desuden til hensigt at investere yderligere og styrke statsejede virksomheder, der er aktive i PBTC- og PBTC-Na4-industrien (15).

(47)

For det andet giver den statslige tilstedeværelse i PBTC-virksomheder de statslige myndigheder mulighed for at påvirke priser og/eller omkostninger. Gennem lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger påvirker GOC også produktionen af samt omkostninger ved og priser på varer som PBTC og PBTC-Na4 gennem sin tilstedeværelse og indgriben i forudgående produktionsled for råmaterialer og inputmaterialer, der er nødvendige for produktionen af disse varer (16). GOC iværksatte f.eks. strategiske investeringsprojekter i Shandong-provinsen vedrørende maleinsyreanhydrid, som er et vigtigt råmateriale til fremstilling af PBTC, hvilket viser GOC's mål om at øge produktionen og understreger maleinsyreanhydrids betydning i den kinesiske kemiske industri (17). Et andet eksempel er gult phosphor, et vigtigt råmateriale, der anvendes til produktion af PBTC og PBTC-Na4. Klageren henviste til den nylige antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse alkylphosphatestere fra Kina, hvori Kommissionen anerkendte, at GOC har indført en strategi for at kontrollere og gribe ind i produktionen af gult phosphor (18). GOC opretholder desuden en eksportafgift på gult phosphor på 20 %, hvilket forhindrer, at dette råmateriale eksporteres, og skaber en enorm overkapacitet i Kina. Klageren hævdede endvidere, at en sådan eksportafgift udgør en markedsfordrejning, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a, som kunstigt sænker produktionsomkostningerne for phosphorderivater såsom PBTC og salte deraf. Derudover har GOC's eksportskattepolitik også skabt internationale fordrejninger vedrørende gult phosphor, der påvirker vietnamesiske og kasakhiske leverandører af råmaterialet (19).

(48)

For det tredje forfølger GOC politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter. Klageren redegjorde for, at udviklingen af den kinesiske økonomi afhænger af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder samt provinsmyndighederne skal fokusere på og bestræbe sig på at gennemføre. GOC har konsekvent lagt stor vægt på den kemiske industri i sine forskellige politiske dokumenter og tydeligvis udformet sine foranstaltninger til fordel for indenlandske kemikalieproducenter. Se navnlig statsrådets afgørelse i denne sammenhæng om gennemførelse af midlertidige bestemmelser om fremme af industriel omstrukturering (»afgørelse nr. 40«), hvoraf det klart fremgår, at GOC støtter udviklingen af industrien for finkemikalier. Klageren henviste til forskellige andre gennemførelsesplaner og -politikker fra GOC, som alle viser GOC's stærke støtte til den kinesiske kemiske industri, men også navnlig udviklingen af og fokus på produktionen af gult phosphor, som er et vigtigt råmateriale til produktionen af PBTC og salte deraf (f.eks. gennemførelsesplanen for fremme af effektiv og værdifuld udnyttelse af phosphorressourcer (»gennemførelsesplanen for phosphorressourcer«) (20).

(49)

For det fjerde er kemikaliesektoren, ligesom enhver anden sektor i den kinesiske økonomi, genstand for fordrejninger som følge af diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af kinesiske konkurs-, selskabs- og formueregler. Klageren hævdede, at det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylder sine vigtigste mål som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers rettigheder, hvilket igen påvirker det kinesiske finans- og lånemarked. Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige med hensyn til ejendomsretten til jord og brugsrettigheder til jord i Kina, dvs. at al jord ejes af den kinesiske stat. Ifølge klageren er producenter af PBTC og salte deraf derfor omfattet af de kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret og er derfor også genstand for de fordrejninger, der følger af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af disse love (21).

(50)

For det femte er lønomkostningerne også fordrejede i sektoren for PBTC og PBTC-Na4. Lønomkostningerne er ikke et resultat af normale markedskræfter eller frie kollektive overenskomstforhandlinger, men er genstand for væsentlige fordrejninger i Kina. Fordrejninger af lønomkostningerne forstærkes yderligere af arbejdskrafttilskud fra den kinesiske stat, navnlig til PBTC-producenter. Ifølge klageren rapporterede Shandong Taihe Water Treatment Technologies Co., Ltd., og Henan Qingshuiyuan Technology Co. Ltd. f.eks. om flere sådanne tilskud, herunder uddannelsestilskud, tilskud til praktikanter, tilskud til stabilisering af arbejdspladser i virksomheder, indførelse af talentfonde og tilskud til opkvalificering. Som sådan har GOC's store indflydelse på lønomkostningerne i PBTC-industrien i betydelig grad påvirket omkostningerne og de frie markedskræfter, hvilket uundgåeligt medfører væsentlige fordrejninger på markedet (22).

(51)

For det sjette hævdede klageren, at PBTC-producenter har adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten. Da staten fortsat har indflydelse på alle vigtige aspekter af det kinesiske finansielle system, er adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina genstand for væsentlige fordrejninger. Disse forskellige fordrejninger omfatter en stærk statslig tilstedeværelse i de finansielle institutioner og kunstigt lave låneomkostninger for at stimulere investeringsvæksten, hvilket afslører en situation, der ikke kan sammenlignes med andre markedsbaserede økonomier. Klageren henviste også til en række politikdokumenter og retlige bestemmelser, der fastsætter principperne for præferencelån, herunder gennemførelsesplanen for phosphorressourcer, for at dokumentere, at PBTC- og PBTC-Na4-industrien er påvirket af væsentlige fordrejninger, der skyldes GOC's indblanding i det finansielle system. Klageren hævdede desuden, at kinesiske producenter af PBTC og PBTC-Na4 direkte nød godt af præferencelån fra både statsejede og private banker. F.eks. optog Henan Qingshuiyan Technology Co. Ltd. lån i flere kinesiske banker såsom Agricultural Bank of China, Bank of China, China Construction Bank, China Merchants Bank og CITIC Bank (23).

(52)

Klageren fremførte, at ovennævnte fordrejninger er systemiske. Som konklusion hævdede klageren, at der forekommer væsentlige fordrejninger i Kinas PBTC- og PBTC-Na4-sektor, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt at anvende omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi. Klageren anmodede Kommissionen om at beregne den normale værdi på grundlag af de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land (24).

(53)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Dette gjorde Kommissionen på grundlag af de foreliggende beviser i sagsakterne. Beviserne i sagsakterne omfattede beviserne i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder.

(54)

Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at kunne bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(55)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab« (25).

(56)

Den statsejede økonomi er i henhold til rapporten den nationale økonomis førende kraft, og staten har mandat til at sikre sin konsolidering og vækst (26). Sammenlignet med den 13. femårsplan bekræftede SASAC da også, at centrale virksomheders samlede aktiver voksede med 44,6 % i løbet af den 14. femårsplan »hvilket reelt har medført en integreret udvikling af virksomheder i forudgående og efterfølgende produktionsled i industrikæden og i høj grad støttet gennemførelsen af de vigtigste mål og opgaver i mit lands økonomiske og sociale udvikling« (27).

(57)

Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter.

(58)

Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (28).

(59)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af CCP. Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (det juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden.

(60)

Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, idet den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1.

(61)

Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab« (29). Dette illustrerer den uanfægtede og stigende kontrol, som CCP udøver over Kinas økonomiske system.

(62)

Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(63)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (30). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(64)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer.

(65)

Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål.

(66)

I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.)

(67)

Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (31).

(68)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af de statsejede forretningsbanker og politisk styrede banker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (32).

(69)

Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (33).

(70)

For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (34).

(71)

På investeringsområdet udøver GOC ligeledes fortsat betydelig kontrol med og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (35).

(72)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes (36).

(73)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(74)

Sektoren for den pågældende vare betjenes hovedsagelig af private virksomheder som Shandong Taihe Technologies Co. Ltd. (37) eller Jiyuan Qingyuan Water Treatment Co. Ltd. (38), men også af delvist statsejede virksomheder som Nantong Uniphos Chemicals Co. Ltd. (39), der ejes 67 % af Nantong Jiangshan Agrochemicals and Chemicals Co. Ltd. (40), som igen er 27 % statsejet (41). I de forudgående produktionsled for gult phosphor, et primært råmateriale, der anvendes til at producere PBTC, er andelen af statsligt ejerskab fortsat betydeligt, og en række producenter er delvist ejet eller kontrolleret af staten (42), f.eks. Hubei Xingfa Chemicals Group Co. Ltd. (43) (44), som ejes 20 % af Yichang Xingfa Group Co. Ltd, en statsejet virksomhed, der kontrolleres af lokalregeringen i Yichang eller Yunnan Phosphorus Group Co., Ltd. (45), som er en helejet dattervirksomhed (46) af Yunnan Yuntianhua, en statsejet virksomhed, der i sidste ende kontrolleres af statsrådets kommission for tilsyn med og forvaltning af aktiver i Yunnan (47).

(75)

CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er dog blevet normen ikke kun i statsejede virksomheder, men også i private virksomheder (48), hvor CCP påtager sig lederskab over næsten alle aspekter af landets økonomi. Statens indflydelse ved hjælp af CCP-strukturer i virksomhederne fører faktisk til, at de økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, når man tager i betragtning, i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina. Desuden er hele sektoren for den pågældende vare underlagt flere regeringspolitikker: for det første er lavt forurenende »processer til behandling af phosphorslam med henblik på produktion af gult phosphor« opført som en af de industrier, der skal tilskyndes under kategorien den kemiske og petrokemiske industri i det vejledende katalog over industriens strukturtilpasning, 2024-udgaven (49), hvilket antyder myndighedernes hensigt om at skabe lovgivningsmæssige rammer, der er befordrende for sektorens udvikling, og som også potentielt baner vejen for industriens adgang til finansiering. Samtidig er producenter af gult phosphor med mindre produktionskapacitet også opført blandt de industrier, der skal udfases, hvilket viser de kinesiske myndigheders hensigt om at påvirke udformningen af phosphorindustrien: »produktionsenheder for gult phosphor med en enhedskapacitet på mindre end 5 000 ton/år (50).« Andre inputmaterialer som f.eks. methanol og methylmethacrylat, der produceres af mindre producenter, er også opført i kategorien industrier underlagt begrænsninger (51).

(76)

Desuden omhandler den 14. femårsplan for råmaterialer (52) direkte den petrokemiske og den kemiske sektor, idet det fastslås, at »[i] sektorer, der omfatter petrokemikalier og kemikalier, stål, ikkejernholdige metaller og byggematerialer, skal vi fremme en række pionervirksomheder i industrikæden, der udøver lederskab i økosystemet og er kendetegnet ved central konkurrenceevne (...). Førende virksomheders vejledende rolle i sektorerne for kemiske materialer og byggematerialer skal udnyttes til at fremme reformer og omstrukturering i virksomheder«. Desuden har planen til hensigt, at »føre nøje kontrol med nye kapaciteter i industrier som f.eks. [...] gult phosphor«.

(77)

Derudover er der udarbejdet en »gennemførelsesplan for phosphatressourcer« (53) for at »gennemføre centrale opgaver i relevante nationale planer, sikre effektiv og værdifuld udnyttelse af phosphorressourcer og styrke hele industrikædens konkurrencemæssige fordel«. Mere specifikt er formålet med planen, at »fremskynde omstillingen og opgraderingen af traditionelle industrier som f.eks. [...] gult phosphor, aktivt udvikle nye industrier som f.eks. avancerede phosphorholdige kemikalier, fremskynde dyrkningen af avancerede fremstillingsklynger og opbygning af avancerede, intelligente, integrerede og koncentrerede industrisystemer for phosphorholdige kemikalier«.

(78)

Statslig kontrol og politisk tilsyn kan også konstateres hos de relevante industrisammenslutninger (54).

(79)

F.eks. China Petrochemical and Chemical Industry Federation (»CPCIF«), den sektorspecifikke industrisammenslutning. I henhold til artikel 3 i CPCIF's vedtægter accepterer organisationen »faglig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring« (55).

(80)

Desuden har CPCIF nedsat et særligt udvalg for avancerede kemikalier, der udtrykkeligt dækker »vandbehandlingsmidler« (56).

(81)

Hubei Xingfa Chemicals Group Co. Ltd. og Yunnan Yuntianhua er medlem af CPCIF (57) (58).

(82)

Som følge heraf er privatejede producenter i sektoren for den pågældende vare afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er rent faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning.

(83)

Den kinesiske regering er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. CCP-celler i både statsejede og private virksomheder udgør en vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i virksomhedsbeslutninger.

(84)

Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (59)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter.

(85)

Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip (60), herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i første række og til at følge partidisciplinen (61).

(86)

Allerede i 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (62). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den pågældende vare og leverandørerne af inputmaterialer hertil.

(87)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (63) (»retningslinjerne«), hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere.

(88)

I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[v]i skal øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor og effektivt optrappe arbejdet på dette område«, og i afsnit III.6 hedder det: »[v]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og gøre det muligt for particellerne effektivt at varetage deres opgave som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer«. Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle (64).

(89)

Undersøgelsen bekræftede, at overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/-partifunktioner også findes i PBTC- og PBTC-Na4-sektoren.

(90)

F.eks. er formanden for Henan Qingshuiyuan Technology (65), den gruppe, der ejer Group holding Jiyuan Qingyuan Water Treatment Co. Ltd., også leder af gruppens generelle partiafdeling (66).

(91)

Ligeledes er henholdsvis formanden og næstformanden for Nantong Jiangshan Agrochemicals and Chemicals Co. Ltd. vicesekretær og sekretær for partikomitéen (67).

(92)

Desuden hedder det i artikel 13 i Shandong Taihe Technologies Co. Ltd.'s vedtægter (68): »I overensstemmelse med bestemmelserne i det kinesiske kommunistpartis forfatning opretter virksomheden en organisation under kommunistpartiet og udfører partiaktiviteter. Virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter.«

(93)

CCP's indblanding i forudgående produktionsled fremgår af de tilgængelige indlæg fra virksomhederne. Af årsrapporten for 2024 for Hubei Xingfa Chemicals Group Co. Ltd. fremgår det, at virksomhedens formand, generaldirektør og flere direktører er henholdsvis sekretær og vicesekretærer for partikomitéen i holdingselskabet Yichang Xingfa Group Co. Ltd (69). Kommissionen kunne i løbet af sin undersøgelse fastslå, at Yichang Xingfa Group Co. Ltd. aktivt deltager i aktiviteter med henblik på koordinering af branchen (70), der er organiseret og superviseret af CCP.

(94)

Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og inputmaterialer forstærker yderligere den fordrejende virkning på markedet (71). Således gør statens tilstedeværelse i virksomheder, i PBTC-sektoren og andre sektorer (som f.eks. finans- og inputmaterialesektorer) det muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(95)

Den kinesiske økonomis udvikling afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder samt provinsmyndighederne skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer.

(96)

Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (72).

(97)

De kinesiske myndigheder har vedtaget en række politikker, der er vejledende for, hvordan sektoren for den pågældende vare fungerer.

(98)

Den 14. femårsplan for økonomisk og social udvikling og perspektiverne for 2035 (73) har til formål at »opgradere traditionelle industrier, fremme optimeringen og den strukturelle tilpasning af råmaterialeindustrier såsom f.eks. petrokemikalier, stål, ikkejernholdige metaller og byggematerialer, udvide udbuddet af produkter af høj kvalitet i sektorer såsom den lette industri og tekstiler, fremskynde omstillingen og opgraderingen af virksomheder i nøgleindustrier såsom den kemiske industri og papirfremstilling og forbedre det grønne produktionssystem« (74).

(99)

I henhold til den 14. femårsplan for råmaterialeindustrien (75) vil Kina »fokusere på delområder eller nøgleprodukter med et solidt industrigrundlag, fremtrædende komparative fordele og førende teknologier med henblik på fuldt ud at udnytte den ledende rolle, som førende virksomheder i industrikæden spiller, [...] og udvikle en række industriklynger inden for petrokemikalier. [...] I sektorer såsom petrokemikalier og kemikalier, stål, ikkejernholdige metaller og byggematerialer vil vi fremme en række pionervirksomheder, der kan føre an i industrikædens økosystem med central konkurrenceevne« (76).

(100)

Mere specifikt fremgår det af den 14. femårsplan for grøn udvikling af industrien (77), at »der bør indføres streng kontrol med kapacitet i industrier såsom [...] gult phosphor« (78).

(101)

Desuden kræves det i den vejledende udtalelse om fremme af udviklingen af høj kvalitet i den petrokemiske og kemiske industri (79), at »sektorpolitikkerne skal styrkes, og industriens omfang skal reguleres videnskabeligt: [...] styrke forsyningskapaciteten for avancerede polymerer, særlige kemikalier og andre produkter« [...] samt for at »[f]orbedre understøttende politikker: styrke koordineringen mellem industripolitikker og skatte-, finans-, regional-, investerings-, import- og eksport-, energi-, økologi-, miljø- og prispolitikker samt andre politikker. Udnytte den nationale platform for samarbejde mellem industri og finansiering spiller [...] fuldt ud«.

(102)

»Gennemførelsesplanen for phosphorressourcer« (80) har også til formål at »øge konkurrencefordelen for hele [phosphor-]industrikæden« og giver mandat til at »fremskynde omstillingen og opgraderingen af traditionelle industrier såsom phosphatgødninger og gult phosphor, energisk udvikle vækstindustrier såsom avancerede phosphorkemikalier, fremskynde udviklingen af avancerede produktionsklynger og opbygge et avanceret, intelligent, grønt, integreret og koncentreret industrisystem for phosphorholdige kemikalier for at yde robust støtte til at fremme ny industrialisering og fremskynde opbygningen af produktionskapaciteter«.

(103)

På provinsniveau kræves det i Henans 14. femårsplan om udvikling af høj kvalitet i fremstillingsindustrien, at der »opbygges et nationalt grundlag for saltindustrien, [og at] omstillingen af den kemiske industri til finkemikalier og nye kemiske materialer fremskyndes« (81). Mere specifikt offentliggjorde Henan i 2017 en gennemførelsesplan for teknologisk innovation (82), der har til formål at »fremme og opgradere traditionelle industrier [og fokusere på] udvikling af nøgleteknologier og effektivt konkurrerende udstyr til avanceret industriel spildevandsrensning«.

(104)

Jiyuan Qingyuan Water Treatment Co. Ltd. er beliggende i Henan.

(105)

På provinsniveau opfordres de lokale myndigheder i den 14. femårsplan for Shandong om udvikling af den kemiske industri (83) til at »[ø]ge den teknologiske omstilling af eksisterende virksomheder, forbedre energi- og ressourceudnyttelseseffektiviteten og styrke virksomhedernes centrale konkurrenceevne [og til at] indføre en mekanisme, der gør det muligt for virksomheder at trække sig ud af parker, beslutsomt fjerne forældet produktionskapacitet, føre streng kontrol med den begrænsede produktionskapacitet og gennemføre differentierede politikker og foranstaltninger til fordeling af ressourcefaktorer såsom jord, elektricitet og vand for at tvinge virksomhederne til at omstille og udvikle sig«. Der opfordres også til at »[ø]ge den finansielle støtte. Styrke de finanspolitiske incitamenter, koordinere og inddrage særlige fonde, støtte kemiske virksomheder i at fremskynde den teknologiske omstilling, intelligent omstilling, industrielle overførsler, flytning til parker, afskaffelse af forældet udstyr osv. og gennemføre afgiftsfritagelser for import af større teknisk udstyr, momsrefusion, forsknings- og udviklingspolitikker såsom yderligere fradrag af udgifter og forsikringskompensation for det første sæt teknisk udstyr. Aktivt at vejlede forskellige finansielle institutioner og social kapital i at investere i den kemiske industri, udnytte fordelene ved politisk finansiering, udviklingsfinansiering og handelsfinansiering samt øge den finansielle støtte til centrale områder inden for kemisk teknologi«. Mere specifikt har planen til formål at »styre og udvikle den saltkemiske industri i retning af strategiske vækstindustrier såsom nye materialer, ny miljøbeskyttelse og ny energi«.

(106)

Desuden fremgår det af Shandongs treårige handlingsplan for udvikling af høj kvalitet af industrien for miljøbeskyttelse 2023-2025 (84), at lokalregeringen i Zaozhuang skal »udvide og styrke den kemiske industri for nye materialer, primært med fokus på vandbehandlingsmidler af høj kvalitet, tilpasning af industristrukturen og energiforsyningsstrukturen for vandbehandlingsmidler, optimering af den industrielle struktur, opbygning af en industrikæde til nye kvalitetsmaterialer til miljøbeskyttelse og bestræbelse på at skabe en stor industriel base på hjemmemarkedet for nye materialer til miljøbeskyttelse (vandbehandlingsmidler).« Handlingsplanen pålægger også »[lokalregeringen i Zaozhuang] på baggrund af eksisterende projekter og grundlag for industrikæder som f.eks. Shandong Taihe Technologies Co. Ltd. og Xintai Water Treatment at gennemføre mere end ti nøgleprojekter, herunder udvidelse af industrikæden for vandbehandlingsmidler, udvikle nye varianter af vandbehandlingsmidler og øge andelen af miljøvenlige vandbehandlingsmidler og vandbehandlingsmidler til grønne processer. I 2025 vil produktionskapaciteten for forskellige nye materialer til miljøbeskyttelse (vandbehandlingsmidler) nå op på 1 mio. ton.«

(107)

Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC derfor praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift samt inputmaterialer i forudgående produktionsled.

(108)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger for at tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger vedrørende sektoren. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(109)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse.

(110)

Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (85).

(111)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (86). Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (87). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (88).

(112)

Producenter af den pågældende vare er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. På grundlag af de foreliggende beviser synes disse betragtninger at gælde fuldt ud også i PBTC- og PBTC-Na4-sektoren. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(113)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formuelove i sektoren for den pågældende vare.

(114)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (89).

(115)

I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne organisation er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau (90). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husstandsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område.

(116)

Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (91). Disse resultater fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(117)

Der blev ikke fremlagt beviser for, at PBTC- og PBTC Na4-sektoren ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til produktion heraf) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

(118)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(119)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved statsejede bankers stærke position (92), som – ved tildeling af adgang til finansiering – tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (93), og de gennemfører regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC.

(120)

Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker (94). Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder de omfattende beviser, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(121)

Den seneste udvikling illustrerer yderligere omfanget af regeringens indflydelse på finansielle institutioner i Kina. I marts 2025 annoncerede GOC en udstedelse af statsobligationer for 500 mia. RMB for at yde betydelig økonomisk støtte til store banker, herunder Bank of China, China Construction Bank, Bank of Communications og Postal Savings Bank of China. Dette indgreb havde til formål at stabilisere disse institutioner i en situation med faldende rentabilitet og rekordlave nettorentemarginaler, hvilket understreger de proaktive foranstaltninger, som staten har truffet for at opretholde den økonomiske stabilitet (95).

(122)

GOC hat også præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål (96). Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien, og navnlig hvordan de bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier (97).

(123)

Hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer stræber GOC gennem flere foranstaltninger, der skal fremme udviklingen af private investeringer (98), desuden efter at »øge de centrale budgetmidler for at støtte kvalificerede private investeringsprojekter og aktivt at spille en vejledende og ledende rolle.« GOC har også til hensigt at »gøre god brug af nye politiske finansieringsinstrumenter [og] støtte en række kvalificerede private investeringsprojekter i vigtige industrier og på centrale områder. (99)«

(124)

Derudover er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen (100). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (101). Dette resulterer i en forudindtagethed ved udlån til fordel for statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(125)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem væksten i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(126)

For det tredje er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 (102). Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP har opfordret til indførelse af »retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned« (103). De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(127)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokeringen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt enten at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte »zombie-virksomheder«, eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(128)

På trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(129)

Derudover blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt beviser for, at sektoren for den pågældende vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(130)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i den ajourførte rapport, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende beviser viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet ovenfor samt i del I i den ajourførte rapport, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af produktionsfaktorerne, som anført ovenfor og i del II i den ajourførte rapport.

(131)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at producere den pågældende vare. Når producenter af den pågældende vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Disse fordrejninger er beskrevet i detaljer ovenfor. Kommissionen påpegede, at den lovgivningsmæssige struktur, der ligger til grund for disse fordrejninger, finder anvendelse generelt, idet PBTC- og PBTC-Na4-producenterne er underlagt disse regler som alle andre økonomiske aktører i Kina. Fordrejningerne har derfor en direkte indvirkning på omkostningsstrukturen for den pågældende vare.

(132)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i den ajourførte rapport.

(133)

De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at inputmaterialer, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv.

(134)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt beviser eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(135)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

(136)

Som forklaret i betragtning 33 udstedte Kommissionen den 13. marts 2026 et notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. Dette notat indeholdt en beskrivelse af de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og underrettede de interesserede parter om, at Kommissionen havde til hensigt at betragte Brasilien som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(137)

I notatet om produktionsfaktorer forklarede Kommissionen, at den undersøgte vare uden for Kina tilsyneladende kun fremstilles i Den Europæiske Union (Tyskland) og Indien, og ingen af disse lande er et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas i overensstemmelse med de kriterier, der er nævnt i betragtning 135.

(138)

Da alle lande, hvor der produceres PBTC (Tyskland og Indien), har et andet økonomisk udviklingsniveau end Kinas, vurderede Kommissionen produktionen af en vare i samme generelle kategori og sektor som den undersøgte vare. Kommissionen anførte derfor, at den ville anvende produktionen af »andre organiske-uorganiske forbindelser« som den generelle varekategori, som PBTC tilhører, til fastsættelse af et egnet repræsentativt land med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(139)

I notatet om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Brasilien, Columbia, Indonesien og Malaysia som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af en vare i den samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare.

(140)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende de identificerede landes økonomiske udviklingsniveau.

(141)

I sine bemærkninger til notatet var Taihe enig med Kommissionen i, at den undersøgte vare, kun produceres i EU, Indien og Kina, og at PBTC bør tilhøre den generelle varekategori »andre organiske-uorganiske forbindelser«.

(142)

I notatet identificerede Kommissionen lande, hvor der var produktion af »andre organiske-uorganiske forbindelser«, dvs. Brasilien, Colombia, Indonesien og Malaysia. Kommissionen fandt endvidere, at der i alle fire potentielle repræsentative lande var et tilstrækkeligt antal rentable virksomheder, der producerer »andre uorganiske/organiske forbindelser«, hvilket ville gøre det muligt for Kommissionen at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA & G-omkostninger samt fortjeneste.

(143)

Kommissionen analyserede også importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Brasilien, Colombia, Indonesien og Malaysia.

(144)

Kommissionen konstaterede, at ingen af disse lande importerede DMPI, som er det vigtigste råmateriale til produktion af PBTC. Kommissionen undersøgte andre potentielle lande, men konkluderede, at der næsten ikke var nogen import af DMPI til mellemindkomstlande i den øverste halvdel. Derfor besluttede Kommissionen at anvende data fra Global Trade Atlas (»GTA«) om importen fra alle lande til alle lande for at fastsætte en ikkefordrejet international referenceværdi for DMPI. Efter at have konstateret, at priserne på importen af DMPI fra Kina var meget lavere end priserne på importen fra andre kilder (og derfor sandsynligvis var påvirket af de fordrejninger, der blev konstateret i denne sag), fjernede Kommissionen importen af DMPI med oprindelse i Kina fra beregningen af referenceværdien.

(145)

Dernæst undersøgte Kommissionen importen af methylacrylat (AM), maleinsyreanhydrid (MA), methanol (MeOH), beholdere til bulkvare i form af tønder og plastspande til Brasilien, Colombia, Indonesien og Malaysia. Analysen af importdata viste, at importen fra andre kilder end Kina til Colombia, Indonesien og Malaysia af nogle af de vigtigste produktionsfaktorer ikke var tilstrækkelig, og at hverken Colombia, Indonesien eller Malaysia derfor kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. Analysen viste navnlig, at importen af methylacrylat fra Kina udgjorde 77 % af den samlede import for Colombia. Prisfastsættelsen af denne import var i gennemsnit 20 % lavere end fra andre kilder end Kina (og blev derfor sandsynligvis påvirket af de fordrejninger, der blev konstateret i Kina). Desuden var priserne for 62 % af importen af beholdere til bulkvarer i form af tønder fra Kina 44 % lavere priserne end fra andre kilder. For Indonesien udgjorde importen fra Kina af maleinsyreanhydrid 91 % af den samlede import, og prisen var i gennemsnit 22 % lavere end importen fra andre kilder end Kina, og importen fra Kina af beholdere til bulkvarer i form af tønder og plastikspande udgjorde henholdsvis 84 % og 61 % af den samlede import, som i gennemsnit var henholdsvis 44 % og 26 % billigere end importen fra andre kilder end Kina. For Malaysias vedkommende udgjorde andelen af importen af methylacrylat fra Kina 87 % af den samlede import, og prisen var i gennemsnit 36 % lavere end prisen fra andre kilder end Kina. Desuden udgjorde importen fra Kina af maleinsyreanhydrid og plastikspande begge 73 % af den samlede import, og prisen var i gennemsnit henholdsvis 73 % og 18 % lavere end prisen fra andre kilder end Kina. For Brasilien var det eneste vigtigste råmateriale, hvor importen fra Kina var en vigtig kilde (58 %), derimod maleinsyreanhydrid. Den gennemsnitlige importpris fra Kina var sammenlignelig (og var faktisk 3,6 % højere) i forhold til priserne fra andre kilder og ville derfor sandsynligvis ikke blive påvirket af fordrejninger.

(146)

Analysen viste derfor, at Brasilien kunne anvendes som et egnet repræsentativt land, da importen af de vigtigste produktionsfaktorer var tilstrækkelig i mængder og ikke væsentligt påvirket af importen fra Kina eller nogen af de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (105). Importen til Brasilien fra andre kilder end Kina udgjorde for så vidt angår methylacrylat 71 %, methanol 100 %, beholdere til bulkvarer i form af tønder 85 % og plastspande 57 %.

(147)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter sin intention om at anvende Brasilien som et egnet repræsentativt land og virksomhederne Unipar Carbocloro S.A, Videolar-Innova S/A, Sika S A, Braskem Green S.A, Basequimica S.A. og Birla Carbon Brasil LTDA, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi. Interesserede parter blev opfordret til at indsende deres bemærkninger.

(148)

Taihe fremførte, at Tyrkiet burde anvendes som repræsentativt land i stedet for Brasilien. Taihe hævdede, at Tyrkiet med hensyn til nogle af produktionsfaktorerne importerede mindre fra Kina end Brasilien, nemlig maleinsyreanhydrid, plastspande og beholdere til bulkvarer i form af tønder (de to sidstnævnte anvendes som emballagemateriale).

(149)

Selv om Tyrkiet med hensyn til nogle produktionsfaktorer importerede mindre fra Kina end Brasilien, fandt Kommissionen imidlertid, at offentligt tilgængelige data (Orbis) for de tyrkiske producenter af »andre organiske-uorganiske forbindelser« viste en urimeligt høj sats for SA & G-omkostninger (59 %). Tyrkiet blev derfor ikke betragtet som et egnet repræsentativt land.

(150)

Taihe fremførte også, at Kommissionen ikke burde have anvendt GTA-importdata fra alle lande til alle lande til at fastsætte den internationale markedspris på DMPI, men burde i stedet udelukkende have anvendt eksportprisen fra Malaysia.

(151)

Kommissionen var uenig i denne påstand. Efter at have konstateret, at ingen mellemindkomstlande i den øverste halvdel importerede DMPI, besluttede Kommissionen, at en ikkefordrejet international referenceværdi var mere hensigtsmæssig i dette tilfælde end eksport fra Malaysia, som ikke blev anset for at være et egnet repræsentativt land i dette tilfælde. Desuden bemærkede Kommissionen, at de mængder, der blev eksporteret fra Malaysia, var små (50 400 ton ud af 867 115 ton af den samlede eksport på verdensplan, undtagen fra Kina), hvilket understøttede, at en international referenceværdi var mere hensigtsmæssig i den foreliggende sag. Denne påstand blev derfor afvist.

(152)

Endelig hævdede Taihe, at tre af de seks brasilianske virksomheder, der blev udvalgt til beregning af den ikkefordrejede referenceværdi for SA & G-omkostninger og fortjeneste, ikke burde anvendes, fordi deres vigtigste forretningsaktivitet var en anden end »andre organiske-uorganiske forbindelser«. Disse virksomheder var: UNIPAR CARBOCLORO S.A, SIKA S A og BIRLA CARBON BRASIL LTDA. Kommissionen analyserede denne påstand og bekræftede, at to af virksomhederne (SIKA S A og BIRLA CARBON BRASIL LTDA) havde andre kerneaktiviteter end »andre uorganiske/organiske forbindelser«. For den tredje virksomhed, UNIPAR CARBOCLORO S.A, blev der imidlertid ikke fundet sådanne beviser.

(153)

Kommissionen tog hensyn til disse oplysninger ved fastsættelsen af listen over virksomheder, hvis finansielle data blev anvendt til at fastsætte ikkefordrejede referenceværdier for SA & G-omkostninger og fortjeneste, og den reviderede liste over virksomheder i Brasilien med finansielle data for 2024, der viste en positiv rentabilitet:

(154)

Da det blev fastslået, at Brasilien var det egnede repræsentative land på grundlag af ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(155)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Brasilien de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(156)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for PBTC

(157)

Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb angav Kommissionen de stikprøveudtagne eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger til produktion af den undersøgte vare som en procentdel af de faktiske omkostninger til de anvendte råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger til de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede indirekte produktionsomkostninger. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem de eksporterende producenters råmaterialer og de indberettede indirekte omkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede indirekte produktionsomkostninger ved råmaterialer.

(158)

For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til (EU) 2015/755 (112). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, da den i betragtning 132 og 133 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(159)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel (under 2 %) af de samlede omkostninger til råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne til hjælpematerialer.

(160)

For at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen cif-værdien som angivet i importstatistikkerne for det repræsentative land, jf. GTA. De relevante importafgifter, der fremgår af MacMap, blev lagt til cif-værdierne.

(161)

Kommissionen angav de samarbejdsvillige eksporterende producenters transportomkostninger i forbindelse med levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(162)

Den Internationale Arbejdsorganisation (»ILO«) offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Brasilien. Kommissionen anvendte de seneste tilgængelige statistikker for 2024 for gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger fra ILOSTAT i Brasiliens fremstillingssektor, svarende til den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, almindeligvis benævnt NACE, som omfatter arbejdskraftomkostninger til fremstilling af andre organiske basiskemikalier (113).

(163)

Efter notatet fremførte Lanxess, at Brasiliens officielle nationale statistikker, der er offentliggjort af Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística (IBGE), bør anvendes i stedet for ILOSTAT-data for så vidt angår referenceværdien for arbejdskraft i Brasilien. Kommissionen undersøgte de data, som Lanxess havde fremlagt, og fandt, at de tilgængelige statistiske oplysninger fra IBGE ikke var sammenfaldende med undersøgelsesperioden, og at de derfor blev anset for at være mindre egnede end ILOSTAT-data fra 2024, som dækker mindst halvdelen af undersøgelsesperioden. Denne påstand blev derfor afvist.

(164)

Elprisen for virksomheder (industrielle brugere) i Brasilien offentliggøres af Brasiliens Ministério de Minas e Energia. Kommissionen anvendte data vedrørende de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval BRL/kWh som offentliggjort den 14. juli 2025, og som dækkede 2024 (114).

(165)

Kommissionen anvendte de gennemsnitlige vandomkostninger i Brasilien som opkrævet af Sanel Brazil (115) for 2025, dvs. 13,36 CNY/m3.

(166)

Kommissionen beregnede prisen på damp i Brasilien for undersøgelsesperioden ved hjælp af den metode, som det amerikanske energiministerium havde foreslået (116), baseret på omkostningerne ved den gas, der var nødvendig for produktionen heraf. Den deraf følgende gennemsnitspris for UP varierede mellem 206-252 CNY/ton.

(167)

For at fastsætte referenceværdien for biprodukter anvendte Kommissionen forholdet mellem værdien af biprodukterne og værdien af det oprindelige råmateriale som registreret i de eksporterende producenters regnskabssystemer og anvendte dette forhold på den referenceværdi, der var udtrukket fra GTA.

(168)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer.

(169)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(170)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA & G-omkostninger og fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2024 for de i betragtning 153 omtalte virksomhed, som er udtrukket fra Orbis.

(171)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(172)

Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal blev verificeret i forbindelse med kontrolbesøget. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. afsnit 3.2.5.3.

(173)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA & G-omkostningerne, fortjenesten og afskrivningerne som angivet i betragtning 169-170.

(174)

SA & G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 21,0 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 20,0 %.

(175)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(176)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som en importør.

(177)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(178)

For den eksporterende producent, som eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem en forretningsmæssigt forbunden virksomhed, der fungerede som importør, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem importen og videresalg, herunder SA & G-omkostninger og fortjeneste (4,6 %), svarende til den samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importørs fortjeneste.

(179)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til niveauet ab fabrik og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(180)

Som forklaret i betragtning 171 blev den normale værdi fastsat ved handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA & G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(181)

For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: fragt, forsikring, håndtering og udgifter til lastning.

(182)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og bankgebyrer.

(183)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(184)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(185)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6.

(186)

På dette grundlag er den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, på 210,4 %.

(187)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i UP, som blev fastsat på grundlag af oplysninger fra klageren.

(188)

I dette tilfælde er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for mere end 80 % af den samlede import i UP. Ud fra ovenstående besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen. 219,4 %.

(189)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(190)

Den samme vare blev fremstillet af en enkelt EU-producent i undersøgelsesperioden, Lanxess. Virksomheden udgør derfor »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(191)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til at være mellem [7 200 – 9 600] ton. Kommissionen baserede dette tal på klagerens efterprøvede spørgeskemabesvarelse.

(192)

Kommissionen baserede dette tal på klagerens efterprøvede spørgeskemabesvarelse og stikprøvebesvarelserne fra de samarbejdsvillige kinesiske producenter, der tegnede sig for den samlede import fra Kina i den betragtede periode.

(193)

EU-forbruget (117) udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbruget (i ton)

(194)

EU-forbruget faldt med 5 % fra 2022 til 2023 og var i 2024 tilbage på et niveau, der var næsten identisk med niveauet i 2022. Forbruget faldt derefter i UP til niveauet i 2023. Udsvingene i 2022 og 2023 afspejler virkningen af handelsforstyrrelserne efter covid-19. I 2022 opbyggede EU-brugerne af PBTC lagre for at imødegå forsyningsknaphed, hvilket førte til en kunstig og midlertidig stigning i forbruget.

(195)

Selv om EU-forbruget af PBTC i UP faldt til 7 % under niveauet i 2022, er en sådan udvikling i løbet af UP snarere et udtryk for tilbagevenden til normale forhold, eftersom forbruget i 2022 var et resultat af en stor opbygning af lagre i kølvandet på covid-19.

(196)

Under alle omstændigheder viser det samlede billede for den betragtede periode, at EU-forbruget har været forholdsvis stabilt med variationer fra et ene år til et andet, hvilket i høj grad er forbundet med stigningen i eller nedbringelsen af lagrene af materialet.

(197)

Importen af den pågældende vare tariferes under KN-kode 2931 49 80 . Dette er imidlertid en opsamlingsunderposition for »andre uorganiske/organiske forbindelser«, som omfatter en bred vifte af kemiske forbindelser, der i vid udstrækning er bredere end den vare, der er omfattet af denne undersøgelse. I mangel af detaljerede statistikker eller andre pålidelige referenceværdier til at anslå importmængden fra Kina anvendte Kommissionen som grundlag for importmængderne data om eksportsalget for den betragtede periode fra de kinesiske eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, i deres stikprøvebesvarelser. Kommissionen konkluderede, at samarbejdsniveauet var højt i dette tilfælde, fordi de rapporterede mængder var højere end de importmængder, som klageren havde anslået.

(198)

Markedsandelen for importen fra Kina blev fastsat på samme grundlag som importmængderne.

(199)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

(200)

I absolutte tal steg importen fra Kina i den betragtede periode med over 2 500 ton, hvilket svarer til [18-20] % af det samlede EU-forbrug i undersøgelsesperioden. Den samlede markedsandel for importen fra Kina steg fra en allerede stor andel på [38-51] % i 2022 til en slående markedsandel på [57-76] % i undersøgelsesperioden. Samlet set steg importen fra Kina med 38 % i undersøgelsesperioden i forhold til 2022.

(201)

Kommissionen fastsatte importpriserne på baggrund af stikprøvebesvarelserne fra de kinesiske eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Prisunderbuddet for importen i løbet af undersøgelsesperioden blev fastsat på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og EU-producenten samt besvarelser fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører (for omkostninger efter importen).

(202)

Den vejede gennemsnitlige pris på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(203)

Gennemsnitsprisen på importen fra Kina faldt drastisk fra 2 134 EUR/ton i 2022 til 1 229 EUR/ton i 2023 for at falde yderligere i 2024 og UP, nemlig til henholdsvis 1 011 EUR/ton og 976 EUR/ton.

(204)

I den betragtede periode faldt den gennemsnitlige enhedspris på dumpingimporten fra Kina med 54 %. Allerede i begyndelsen af den betragtede periode var importen fra Kina prissat under de observerede EU-salgspriser, jf. tabel 4 og tabel 8. Prisforskellen blev imidlertid endnu mere fremtrædende fra 2023 og uafbrudt indtil udgangen af den betragtede periode (f.eks. lå de kinesiske priser i undersøgelsesperioden [35-45] % under EU-salgspriserne.

(205)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(206)

Prissammenligningen blev foretaget for de enkelte varetyper for transaktioner i samme handelsled. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producentens teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 20 % og 40 % for importen fra Kina på EU-markedet.

(207)

Desuden bemærkede Kommissionen, at dumpingimporten også førte til et betydeligt pristryk (som er afspejlet i tabet af rentabilitet) i undersøgelsesperioden, hvor EU-erhvervsgrenen solgte PBTC til under produktionsomkostningerne.

(208)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(209)

Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i den efterprøvede besvarelse fra de ene EU-producent. Kommissionen evaluerede også de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelsen fra den ene EU-producent.

(210)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(211)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(212)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(213)

Produktionen af samme vare i Unionen viste en klar nedadgående tendens, når man sammenligner 2022 med resten af den betragtede periode, hvor produktionen faldt med ca. 30 %-45 % i 2023-UP. Selv om produktionsniveauet steg i 2024-UP i forhold til 2023, kan dette tilskrives det forhold, at forbruget steg igen, efter at brugerne i 2023 forbrugte en stor del af de lagre, de havde opbygget i 2022. Under alle omstændigheder nåede EU-erhvervsgrenens produktionsniveau i 2024-UP kun op på ca. 70 % af de produktionsmængder, der blev konstateret i begyndelsen af den betragtede periode.

(214)

Produktionskapaciteten forblev stabil i den betragtede periode, kun en mindre nedgang på 1-2 % i 2023-UP, hvilket tyder på, at den ene EU-producent ikke foretog nedlukninger eller installerede yderligere kapacitet.

(215)

Kapacitetsudnyttelsen, som fulgte udviklingen i produktionen (jf. betragtning 213), viste en betydelig nedgang efter 2022 og forblev konsekvent lav indtil undersøgelsesperioden. Kapacitetsudnyttelsen faldt til et godt stykke under 50 % i 2023 og forblev på blot [38-48] % i UP.

(216)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(217)

EU-producentens salgsmængde viser et betydeligt fald mellem begyndelsen af den betragtede periode (2022) og resten af den betragtede periode (2023-UP). Selv om salgsmængden var på [6 500-8 700] ton i 2022, faldt den kraftigt i de efterfølgende år, idet salgsmængderne i UP kun udgjorde ca. halvdelen af de mængder, som EU-producenten solgte i 2022.

(218)

Med hensyn til udviklingen i EU-erhvervsgrenens markedsandel var den generelle negative tendens klart synlig i hele den betragtede periode, selv om tabet af markedsandele var mest påfaldende på årsbasis mellem 2022 og den resterende del af den betragtede periode, hvor EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra [45-60] % (2022) til [27-35] % i perioden 2023-UP.

(219)

Tabet af markedsandel, der blev ledsaget af faldende produktionsniveauer og driftsrater, skyldtes dumpingimporten af PBTC fra Kina, som vandt markedsandele (jf. betragtning 200) på bekostning af den ene EU-producent.

(220)

Selv om EU-forbruget faldt med 7 % i den betragtede periode, faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet væsentlig mere med 46 %. EU-erhvervsgrenen mistede derfor markedsandele til den nu dominerende import fra Kina.

(221)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(222)

I den betragtede periode faldt beskæftigelsen i Unionen med 30 %, mens produktiviteten kun faldt med 3 % i den betragtede periode, da faldet i beskæftigelsesniveauet hovedsagelig svarede til den faldende produktion i perioden (med undtagelse af 2023, hvor det kraftige fald i produktionen endnu ikke var ledsaget af en reduktion af arbejdsstyrken).

(223)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra Kina.

(224)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(225)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(226)

Ovenstående tabel viser udviklingen i enhedssalgspriserne på EU-markedet i forhold til de tilsvarende produktionsomkostninger.

(227)

De gennemsnitlige salgspriser var allerede i 2022 lavere end de gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger. Efter at brugerindustrien havde reduceret lagerbeholdningerne og efter yderligere pres fra dumpingimporten, blev situationen hos EU-producenten yderligere forværret. Denne forværring resulterede i, at EU-producentens salgspriser blev trykket, idet priserne lå et godt stykke under produktionsomkostningerne, navnlig mellem 2023 og UP.

(228)

Dette pristryk fandt sted under omstændigheder, hvor salgsprisen faldt endnu mere, som det fremgår af tabel 8, selv om produktionsomkostningerne blev korrigeret efter 2023, da energikrisen aftog. Samlet set faldt produktionsomkostningerne i undersøgelsesperioden og sammenlignet med 2022 med 12 %, mens den gennemsnitlige salgspris faldt med en større margen, nemlig med 38 %. Som følge heraf led EU-producenten betydelige tab i perioden 2023-UP.

(229)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenten udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(230)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. medarbejder var forholdsvis stabile i hele den betragtede periode og faldt med henholdsvis 5 % og 2 % i 2023-2024 sammenlignet med 2022 for derefter stort set at vende tilbage til 2022-niveauet i undersøgelsesperioden.

(231)

EU-producentens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(232)

Slutlagrene ved årets udgang i procent af produktionen steg fra 5 % i 2022 til 13 % i 2023 og endda 14 % i undersøgelsesperioden, hvor virkningerne af dumpingimporten fra Kina var mest mærkbar i den betragtede periode.

(233)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos EU-producenten udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(234)

Kommissionen beregnede den eneste EU-producents rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I 2022 påvirkede forstyrrelserne i forsyningskæderne den kinesiske eksport og bremsede forsyningen af PBTC. I 2022, hvor Lanxess allerede stod over for betydelige importmængder fra Kina, havde virksomheden kun en lille fortjeneste. Efterfølgende blev situationen fra 2023 uholdbar for EU-producenten, da den oplevede fald i salgsmængder og priser, der lå et godt stykke under produktionsomkostningerne, hvilket førte til en situation med store tab i perioden 2023-undersøgelsesperioden.

(235)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producentens evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Analysen af nettolikviditeten viste et betydeligt fald i 2023, som fortsatte indtil udgangen af den betragtede periode, i overensstemmelse med den tendens, der blev registreret på tværs af andre vigtige skadesindikatorer.

(236)

Investeringerne viste ligeledes en faldende tendens fra 2023 og fremefter. Samlet set faldt Lanxess' investeringer kraftigt i hele den betragtede periode (med 84 %) og vedrørte hovedsagelig vedligeholdelse af maskinerne. Det dramatiske fald i investeringerne i 2023-UP afspejlede den tabsgivende udvikling i EU-salget af PBTC.

(237)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. I lyset af den udvikling, der er beskrevet ovenfor, faldt afkastet løbende fra 2022 til udgangen af den betragtede periode.

(238)

Med hensyn til evnen til at rejse kapital er det på grund af det forværrede erhvervsklima blevet betydeligt dyrere og vanskeligere for EU-erhvervsgrenen at rejse kapital. Under alle omstændigheder mener Kommissionen ikke, at evnen til at rejse kapital på nogen måde ville påvirke skadesvurderingen i denne sag.

(239)

De vigtigste makroindikatorer udviste en negativ tendens i den betragtede periode: EU-produktionsmængden faldt med 32 %, kapacitetsudnyttelsen med 31 %, EU-salgsmængden med 46 % og produktiviteten med 30 %. De nævnte indikatorer faldt drastisk, hovedsagelig fra 2023 og fremefter, og denne negative tendens fortsatte i resten af den betragtede periode.

(240)

Der kan tegnes et lignende billede, hvad angår mikroindikatorerne. Kun i 2022 var rentabiliteten af salget i Unionen var (lidt) positiv, men den faldt derefter, og EU-erhvervsgrenen blev tabsgivende fra 2023. Tilsvarende blev likviditeten, der var positiv i begyndelsen af den betragtede periode, negativ fra 2023 og fremefter. Slutlagrene ved årets udgang som en procentdel af produktionen steg med over 10 % fra 2023 og fremefter, hvor virkningen af den stigende import fra Kina blev uholdbar for EU-erhvervsgrenen.

(241)

Importmængderne fra Kina steg med 38 % i den betragtede periode. I en situation med et fald i det årlige forbrug på over 1 000 ton i den betragtede periode steg den årlige import fra Kina med over 2 500 ton i samme periode, hvilket resulterede i, at markedsandelen for eksporten fra Kina (bestående af Lanxess og kinesiske eksportører) steg tilsvarende, da de kinesiske priser underbød EU-erhvervsgrenens priser betydeligt i den betragtede periode. I undersøgelsesperioden var underbudsmargenerne for eksportørerne fra det pågældende land betydelige og lå på mellem 20-40 % (jf. betragtning 206).

(242)

Dumpingimporten fra Kina til lave priser forårsagede også et betydeligt pristryk for EU-erhvervsgrenen. Som følge heraf var EU-erhvervsgrenen end ikke i stand til at sælge til priser, der dækkede dens produktionsomkostninger (på trods af omkostningernes faldende tendens efter 2023), og den blev tabsgivende fra 2023.

(243)

I hele den betragtede periode faldt nettoinvesteringerne med hele 84 %, og investeringsafkastet samt likviditeten blev negativ fra 2023, mens antallet af medarbejdere faldt med 30 % i den betragtede periode. Det følger heraf, at EU-erhvervsgrenen står over for en eksistentiel trussel som følge af den øgede strøm af dumpingimport, idet Lanxess allerede har reduceret sin arbejdsstyrke betydeligt.

(244)

Den negative udvikling i de finansielle indikatorer såsom fortjeneste, likviditet og investeringsafkast påvirkede EU-erhvervsgrenens evne til at foretage betydelige investeringer og hæmmede dermed dens vækst.

(245)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(246)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at en mulig skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra Kina ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer omfattede importen fra andre tredjelande, EU-producentens eksportresultater, virkningerne af udsvingene i råmaterialeomkostningerne og efterspørgslen på EU-markedet.

(247)

Importmængderne fra Kina steg i den betragtede periode med 38 % fra 6 742 ton i 2022 til 9 290 ton i undersøgelsesperioden. Som forklaret i betragtning 200 faldt denne væsentlige stigning sammen med en nedgang på 7 % i forbruget på hjemmemarkedet, mens EU-producenternes salg på hjemmemarkedet faldt med 46 % i samme periode.

(248)

Som følge heraf steg den kinesiske markedsandel i den betragtede periode fra [38-51] % til [57-76] %. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med samme andel (da EU-markedet stort set kun betjenes af Lanxess og kinesiske eksporterende producenter) fra [45-60] % til blot [26-35] % i undersøgelsesperioden.

(249)

Allerede i begyndelsen af den betragtede periode stod EU-producenten på trods af forstyrrelserne i forsyningskæderne og de ekstraordinære lagerbeholdninger hos køberne over for en betydelig import fra Kina. Virkningerne af dumpingimporten blev endnu mere akutte fra 2023 og fremefter, da markedsandelen for denne import fortsatte med stige og i stadig højere grad udøvede pristryk på den nødlidende EU-erhvervsgren. Selv om det i 2022 stadig lykkedes EU-producenten at opnå en beskeden fortjeneste, blev presset fra stigende importmængder til dumpingpriser, der lå betydeligt under EU-producentens produktionsomkostninger i den efterfølgende periode, uholdbart for EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at hæve sine salgspriser for at dække produktionsomkostningerne, fordi den stod over for illoyal konkurrence fra importen af PBTC fra Kina. For at afbøde tab af produktionsmængder og markedsandele blev EU-producenten tvunget til at sænke priserne på bekostning af dens rentabilitet. EU-erhvervsgrenen blev meget tabsgivende fra 2023. Dumpingimporten fra Kina medførte derfor, at EU-erhvervsgrenens priser blev trykket, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3.

(250)

På baggrund af ovenstående betragtninger fastslog Kommissionen foreløbigt, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra Kina, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Denne skade påvirkede både mængde og pris.

(251)

I henhold til klagen var der ud over Kina en ubetydelig import (ca. 0,1 % af EU-forbruget) fra Indien i undersøgelsesperioden. Importen fra Kina udgør derfor i det væsentlige den eneste alternative forsyningskilde for den undersøgte vare i Unionen. Da importmængderne fra tredjelande stort set er ikkeeksisterende, er konklusionen, at de sandsynligvis ikke vil kunne påvirke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(252)

EU-producentens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

EU-producentens eksportresultater

(253)

Ligesom produktionsmængderne og salget på hjemmemarkedet faldt EU-erhvervsgrenens eksportmængder betydeligt i den betragtede periode og hovedsagelig fra 2023 og fremefter. Desuden fulgte EU's eksportpriser generelt samme tendens som priserne på EU-markedet.

(254)

Eksporten til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder udgjorde imidlertid kun ca. [7-10] % af EU-erhvervsgrenens samlede EU-salg og tegnede sig for ca. 5 % af dens produktion i den betragtede periode. Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at selv om EU-erhvervsgrenens eksportresultater bidrog til den væsentlige skade, svækkede de ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den konstaterede skade.

(255)

EU-markedet faldt med 7 % i den betragtede periode, selv om det i det store hele var stabilt i årene forud for undersøgelsesperioden. Under normale konkurrencevilkår ville alle markedsdeltagernes salgsmængder på et vigende marked være faldet mere eller mindre ligeligt. I den foreliggende sag steg markedsandelen af EU-markedet for importen fra Kina imidlertid med [20-25] procentpoint i den betragtede periode til skade for EU-erhvervsgrenen, hvis markedsandel faldt i samme omfang i samme periode. Faldet i efterspørgslen blev derfor ikke anset for at forvolde EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i denne sag.

(256)

Prisfastsættelsen for alle varer bliver uundgåeligt påvirket af priserne på råmaterialer. I dette tilfælde var EU-producenten dog i stand til at hæve salgspriserne for at absorbere de stigende produktionsomkostninger og opnå en vis fortjeneste i begyndelsen af den betragtede periode. Fra 2023 og på trods af en gradvis nedadgående tendens i priserne på råmaterialerne er Lanxess imidlertid blevet tvunget til at sælge PBTC til priser, der ligger under omkostningerne, på grund af en øget tilstrømning af kinesiske PBTC til aggressive priser. Den manglende mulighed for at overvælte omkostningsstigningerne og den styrtdykkede rentabilitet var nærmere et udtryk for den skade, der var forårsaget af dumpingimporten, snarere end af selvforskyldt forringede resultater. Udsving i råmaterialeomkostningerne i den betragtede periode kan derfor ikke betragtes som en faktor, der svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(257)

Der blev fastslået en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina på den ene side og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, på den anden side. Der var et tidsmæssigt sammenfald mellem den betydelige stigning i dumpingimportens mængde og markedsandel og forværringen af EU-erhvervsgrenens resultater, hvilket blev synligt navnlig fra 2023 og fremefter. På et marked med nedgang i efterspørgslen udhulede den øgede mængde dumpingimport EU-erhvervsgrenens udnyttelsesgrad og dens mulighed for at fastsætte priser på et niveau, der ville kunne dække produktionsomkostningerne, hvilket tydeligt viser, at der er tale om pristryk. Denne situation resulterede i en tabsgivende situation for EU-producenten fra 2023 og fremefter.

(258)

Kommissionen undersøgte andre mulige faktorer, der kan have haft en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af disse faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten.

(259)

Med hensyn til virkningerne af importen fra andre tredjelande konkluderede Kommissionen, at importen fra tredjelande var ikkeeksisterende, med undtagelse af en ubetydelig import fra Indien (jf. betragtning 251). Denne faktor kunne derfor sandsynligvis ikke have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Ligeledes var eksporten til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder kun en begrænset del af EU-erhvervsgrenens samlede salg (jf. betragtning 254), og selv om EU-erhvervsgrenens eksportresultater kan have bidraget til den væsentlige skade, svækkede den ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den konstaterede skade.

(260)

Endelig havde hverken udsvingene i råmaterialepriserne eller det lille fald i EU-forbruget i den betragtede periode forårsaget den væsentlige skade. Trykket på salgspriserne som følge af dumpingimporten blev afspejlet i EU-erhvervsgrenens manglende evne til at overvælte selv de faldende produktionsomkostninger. Desuden er EU-erhvervsgrenens betydelige tab af markedsandele på EU-markedet til trods for et kun moderat fald i efterspørgslen snarere et bevis på pristryk som følge af stigende import fra Kina til lave priser og den skade, der er lidt som følge af denne dumpingimport.

(261)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer (importen fra andre lande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, udsving i råmaterialepriser og fald i efterspørgslen), betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede eller brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden består i reduceret markedsandel, produktion, kapacitetsudnyttelse, beskæftigelse, rentabilitet, slutlagre, likviditet og investeringsafkast. Som forklaret i betragtning 249 har EU-erhvervsgrenen desuden lidt under pristryk som følge af dumpingimporten fra Kina.

(262)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(263)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(264)

Den eneste EU-producents fortjeneste i hele den betragtede periode var på under 6 %, og der blev ikke fremlagt dokumentation for rentabilitet for perioden forud herfor. Ingen af disse år opfylder derfor betingelserne for at give en målfortjeneste i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c. Desuden fremsatte EU-producenten ikke nogen begrundet påstand om tabte investeringer eller FoU- og innovationsomkostninger. På baggrund af ovenstående kendsgerninger gjorde Kommissionen brug af minimumsmålfortjenesten på 6 %, som blev lagt til EU-erhvervsgrenens faktiske produktionsomkostninger, med henblik på at fastsætte den ikkeskadevoldende pris.

(265)

Da der ikke blev fremsat underbyggede krav i henhold til artikel 7, stk. 2d, vedrørende nuværende eller fremtidige omkostninger i henhold til multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil eller i henhold til de opførte konventioner under Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), blev der ikke lagt yderligere omkostninger til den således fastsatte ikkeskadevoldende pris.

(266)

Kommissionen fastsatte derefter målprisunderbudsmargenen på grundlag af en sammenligning af de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris i Kina, som fastsat ved beregningen af prisunderbud, med det vejede gennemsnit af den ikkeskadevoldende beregnede pris for samme vare, som EU-producenten solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi.

(267)

Målprisunderbudsmargenen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import« med oprindelse i det pågældende land er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og importen i afsnit 3.5.

(268)

I det foreliggende tilfælde hævdede klageren, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. For at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen således først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, idet der ikke forekommer fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Derefter undersøgte den, om dumpingmargenen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ville være højere end deres målprisunderbudsmargen.

(269)

Klageren fremlagde tilstrækkelige beviser i klagen for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår den pågældende vare i Kina. I henhold til beviserne i klagen er phosphortrichlorid (»PCl3«), der tegner sig for mere end 17 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare, underlagt en momsrefusion på 0 % i Kina.

(270)

Som anført i indledningsmeddelelsen omfattede Kommissionens undersøgelse derfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, en undersøgelse af den påståede fordrejning og alle andre fordrejninger, der er omfattet af grundforordningens artikel 7, stk. 2a, i Kina.

(271)

Først identificerede Kommissionen de vigtigste råmaterialer, som hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter anvendte i forbindelse med produktionen af den pågældende vare. De tre stikprøveudtagne eksporterende producenter anvender ikke PCl3 som råmateriale til fremstilling af PBTC. De køber i stedet DMPI, som er et kemikalie produceret af PCl3 og methanol. PCl3 er således et råmateriale i forudgående produktionsled til PBTC, da det er et råmateriale, der er indlejret i DMPI, som er det vigtigste råmateriale til PBTC. Selv hvis de stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke køber PCl3, drager de derfor fordel af enhver potentiel fordrejning af råmaterialepriserne, der påvirker PCl3.

(272)

De råmaterialer, der er berørt af fordrejningerne i artikel 7, stk. 2a, blev defineret som dem, der tegner sig for mindst 17 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare. Kommissionen identificerede først produktionsfaktorerne for hver stikprøveudtagen eksporterende producent. For det første fastslog Kommissionen, hvor meget PCl3 der er nødvendigt for at producere et ton DMPI ved hjælp af data fra klageren om dennes egen produktionsproces for DMPI, herunder råmaterialer, energi, arbejdskraft og generalomkostninger. Derefter bestemte Kommissionen på grundlag af forbrugskvoterne fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og ved hjælp af ikkefordrejede priser i Brasilien for hver produktionsfaktor, den andel DMPI udgjorde af produktionsomkostningerne for PBTC for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Endelig anvendte Kommissionen procentdelen af PCL3 i produktionsomkostningerne for DMPI på procentdelen af DMPI i produktionsomkostningerne for PBTC. På den baggrund konkluderede Kommissionen, at PCl3 udgjorde mere end 17 % af produktionsomkostningerne for PBTC for hver af de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(273)

Kommissionen undersøgte derefter, om prisen på PCl3 er fordrejet af en af de foranstaltninger, der er anført i grundforordningens artikel 7, stk. 2a: dobbelte prissystemer, eksportafgifter, eksporttillægsafgifter, eksportkvoter, eksportforbud, skattemæssige eksportafgifter, licensudstedelseskrav, mindstepris for eksport, nedsættelse eller ophævelse af momsrefusion, restriktioner for toldbehandlingssteder for eksportører, lister over kvalificerede eksportører, hjemmemarkedsforpligtelse, bundne minedriftsrettigheder. Til dette formål anvendte Kommissionen et websted om kinesiske momssatser (118), som bekræftede, at PCl3 blev pålagt 13 % moms, og at eksportrestitutionen var på 0 % i UP.

(274)

Derefter sammenlignede Kommissionen prisen på PCl3 med prisen på det repræsentative internationale marked. Da ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter købte PCl3, anvendte Kommissionen offentligt tilgængelige data om kinesiske kemiske priser (119), som viste, at de kinesiske priser på PCl3 i UP i gennemsnit lå på 5 714 CNY. Kommissionen sammenlignede denne pris med GTA-importstatistikkerne over importen af PCl3 fra alle lande til alle lande i UP, som viste en vejet gennemsnitspris på 11 136 CNY. Da de kinesiske priser på PCl3 var på 51 % af de internationale importpriser, konkluderede Kommissionen, at priserne i Kina var betydeligt lavere end priserne på det repræsentative internationale marked.

(275)

Kommissionen konkluderede, at PCl3 var genstand for en fordrejning, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(276)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2b, undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det var i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige toldsats i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle relevante oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse, herunder den uudnyttede kapacitet i eksportlandet, konkurrencen vedrørende råmaterialer og indvirkningen på EU-virksomhedernes forsyningskæder.

(277)

Kommissionen søgte aktivt oplysninger hos interesserede parter, der ville sætte den i stand til at afgøre, om grundforordningens stk. 2 eller 2a finder anvendelse. Alle interesserede parter blev opfordret til at fremlægge de relevante oplysninger i indledningsmeddelelsen. Der blev sendt et særligt spørgeskema til den kinesiske regering, og der blev også anmodet om oplysninger via de spørgeskemaer, der blev gjort tilgængelige for alle interesserede parter ved indledningen af sagen.

(278)

De eksporterende producenter har en uudnyttet kapacitet vedrørende PBTC på over 25 kt, hvilket var næsten dobbelt så meget som EU-forbruget i UP. Der er derfor et potentiale og incitament for, at dumpingimporten af PBTC fra Kina fortsat kommer ind på EU-markedet i betydelige mængder, selv om toldniveauet er fastsat i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(279)

Vurderingen af konkurrencen vedrørende råmaterialer var fokuseret på phosphortrichlorid (PCl3). De råmaterialer, der er nødvendige for at fremstille PCl3, er gult phosphor (P4) og chlor (CL2). De vigtigste inputmaterialer, der anvendes i produktionen af PCl3, er gult phosphor, som er et inputmateriale i forudgående produktionsled i produktionen af PBTC både i Unionen og i Kina. Det er faktisk på niveauet for gult phosphor, at der er stærk konkurrence om råmaterialerne. Gult phosphor produceres kun i nogle få regioner verden over, hvor der er tilgængelige phosphatreserver, dvs. i Kina, Kasakhstan og USA.

(280)

Selv om phosphor er tilgængeligt på hjemmemarkedet i Kina, har EU-producenterne ingen kilder på hjemmemarkedet og skal importere det fra tredjelande, hovedsagelig fra Kasakhstan eller Kina, og købe det på det åbne marked, hvor priserne er underlagt den globale udbuds- og efterspørgselsdynamik, energiomkostninger og geopolitiske faktorer. I modsætning til deres kinesiske modparter nyder EU-producenterne ikke godt af eksportrestriktioner, der kan beskytte dem mod prisudsving. Denne strukturelle forsyningsmæssige ulempe stiller brugere af phosphor i efterfølgende produktionsled i Unionen, herunder klageren, i en betydeligt mindre gunstig situation end de kinesiske eksporterende producenter. Dette gælder også, selv om disse kinesiske producenter ikke køber gult phosphor direkte, men i stedet køber det indirekte – allerede indlejret først i PCL3 og derefter i dimethylphosphit, som er et inputmateriale i det umiddelbart forudgående produktionsled i produktionen af PBTC.

(281)

I mangel af oplysninger om EU-virksomhedernes forsyningskæde vedrørende phosphor blev foranstaltningernes potentielle indvirkning på dumpingmargenens niveau udelukkende analyseret for forsyningskæden i efterfølgende produktionsled – PBTC-brugerindustrien.

(282)

Alle 25 kendte brugere blev opfordret til at fremlægge oplysninger, herunder en vurdering af indvirkningen på forsyningskæderne, hvis der blev indført foranstaltninger. Det meget begrænsede samarbejde fra brugerindustriens side (mindre end 10 % af EU-markedet for PBTC) tyder på, at de ikke forventer væsentlige forstyrrelser som følge af indførelsen af told, selv om de to samarbejdsvillige brugere ville forvente lavere tilgængelighed af PBTC, højere priser og eventuelt behov for at skifte til et alternativt kemikalie i deres produktionsproces.

(283)

EU-erhvervsgrenens tilstrækkelige uudnyttede kapacitet, som kan dække hele EU-forbruget, anses for at garantere PBTC-forsyningssikkerheden på lang sigt.

(284)

Uden dumpingimport forventes EU-erhvervsgrenen at øge produktionen og forbedre kapacitetsudnyttelsen og dermed reducere enhedsomkostningerne og sætte erhvervsgrenen i stand til at opretholde rentabiliteten til lavere salgspriser. Dette vil øge tilgængeligheden af lokalt indkøbt materiale for brugere i efterfølgende produktionsled, mindske deres afhængighed af forsyningskæder i tredjelande og styrke deres modstandsdygtighed over for forsyninger.

(285)

Efter at have vurderet alle relevante oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse konkluderede Kommissionen, at det er i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(286)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a:

(287)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det også undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(288)

Som beskrevet i betragtning 190 blev PBTC fremstillet af en enkelt EU-producent i undersøgelsesperioden, Lanxess.

(289)

I en situation, hvor produktionsmængderne og EU-salget faldt betydeligt i den betragtede periode, og hvor EU-erhvervsgrenen led store tab, samtidig med at den stod over for en tilstrømning af dumpingimport fra Kina af PBTC, forventes indførelsen af antidumpingtold at genoprette rimelige handelsvilkår på EU-markedet for PBTC. Genoprettelsen af lige konkurrencevilkår vil sætte en stopper for pristrykket og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at genrejse sig og forbedre sin rentabilitet og fastholde sin arbejdsstyrke.

(290)

Uden foranstaltninger er det meget sandsynligt, at der vil ske en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Uden effektive afhjælpende foranstaltninger er der en reel og alvorlig risiko for, at den eneste EU-producent bliver nødt til helt at indstille produktionen. Dette ville omvendt gøre brugerne af PBTC i EU helt afhængige af importen fra Kina.

(291)

Desuden vil eventuelle negative virkninger af foranstaltningerne for importører eller brugere være begrænsede (se afsnit 7.2 og 7.3) og blive opvejet af EU-erhvervsgrenens interesser i dette tilfælde.

(292)

Kommissionen konkluderede derfor, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre antidumpingtold.

(293)

Med hensyn til ikke forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede én gruppe af virksomheder (Connect Chemicals), der består af tre importører, i forbindelse med denne undersøgelse ved at besvare Kommissionens spørgeskema. Connect Chemicals gav udtryk for sin modstand mod potentielle antidumpingforanstaltninger. For importøren udgør videresalget af PBTC kun [0-10] % af deres samlede omsætning. Selv om foranstaltningerne indføres for PBTC, vil importørens aktiviteter derfor kun blive påvirket i ubetydelig grad. Der mindes om, at foranstaltningerne har til formål at genoprette rimelige handelsvilkår mellem PBTC fremstillet i Unionen og den kinesiske PBTC, og at importørerne ikke vil blive forhindret i fortsat at importere kinesisk PBTC.

(294)

De vigtigste anvendelser af PBTC er i) industriel og institutionel rengøring og ii) industriel rensning og spildevandsrensning. I den denne sag gav brugere, der er aktive i begge segmenter, sig til kende.

(295)

Kun to brugere (Hypred og Kurita) med mere specialiserede anvendelser af PBTC (de er hovedsagelig aktive inden for henholdsvis rengøring og industriel vandbehandling i forbindelse med landbrug/fødevarer) besvarede imidlertid det brugerspørgeskema, der blev gjort tilgængeligt i begyndelsen af undersøgelsen. Andre brugere deltog i undersøgelsen uden at udfylde det særlige brugerspørgeskema.

(296)

Hvad angår Hypred og Kurita viste deres finansielle resultater, at de havde sunde fortjenstmargener på [2-10]%. Desuden fremgik det af indlæg fra disse brugere, at andelen af PBTC-omkostningerne i forhold til deres produktionsomkostninger er begrænset og generelt ikke tegnede sig for mere end 10 % af produktionsomkostningerne. Desuden udgjorde deres indtægter fra de produkter, der indeholder PBTC, ikke mere end 10-25 % af virksomhedens samlede indtægter. Derudover stammede en del af de PBTC, der blev købt af de brugere, som gav sig til kende, også fra EU-erhvervsgrenen (15-35 %). Hvis de foreslåede foranstaltninger indføres, forventes virkningerne for brugernes samlede rentabilitet at være begrænset (og under alle omstændigheder højst 1 procentpoint).

(297)

I forbindelse med analysen af brugernes interesser er det desuden bemærkelsesværdigt, at Kurita anerkendte, at den primære årsag til skaden synes at være importen fra Kina af PBTC.

(298)

Kurita og Hypred hævdede, at EU-erhvervsgrenen med hensyn til at skifte til andre forsyningskilder end importen fra Kina ikke kunne dække efterspørgslen efter PBTC.

(299)

Parterne fremlagde ingen væsentlige beviser for, at EU-producenten ikke ville være i stand til at dække efterspørgslen fra brugerne i Unionen. Selv om EU-producenten muligvis har reduceret sin udnyttelsesgrad på et faldende marked, jf. betragtning 215, forblev deres produktionskapacitet på et stabilt og tilstrækkeligt niveau i hele den betragtede periode. Lanxess' produktionskapacitet oversteg navnlig EU-forbruget med over 5 000 ton. EU-producenten er således i stand til at dække brugerindustriernes forsyningsbehov, uanset importstrømmen fra Kina.

(300)

I lyset af ovenstående elementer, der viser begrænsede virkninger af eventuelle foranstaltninger for brugerne af PBTC, konkluderes det, at eventuelle fordele for brugerne uden foranstaltninger over for importen af PBTC fra Kina ikke kan opveje de negative konsekvenser (der i ekstreme tilfælde fører til udryddelse af PBTC-industrien), som den nuværende situation ville have for EU-erhvervsgrenen.

(301)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af PBTC med oprindelse i Kina i denne fase af undersøgelsen.

(302)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(303)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af PBTC med oprindelse i Kina i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Kommissionen konkluderede i betragtning 285, at det egnede niveau for at afhjælpe skaden bør være dumpingmargenen.

(304)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidepressivumets, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(305)

De individuelle antidepressivumets, der er fastsat i denne forordning, blev beregnet på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med denne undersøgelse blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidepressivumets.

(306)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«.

(307)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidepressivumets ved import, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(308)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(309)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(310)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre.

(311)

Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

(312)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(313)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne.

(314)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(315)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —