This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026R0846
Commission Implementing Regulation (EU) 2026/846 of 9 April 2026 amending Implementing Regulation (EU) 2019/159 imposing a definitive safeguard measure on imports of certain steel products
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/846 af 9. april 2026 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/846 af 9. april 2026 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter
C/2026/2463
EUT L, 2026/846, 10.4.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/846/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/846 |
10.4.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/846
af 9. april 2026
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (1), særlig artikel 16 og 20,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (2), særlig artikel 13 og 16,
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 af 31. januar 2019 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (3) (»forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger«), særlig artikel 8, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) endelige beskyttelsesforanstaltninger over for visse stålprodukter, som består af toldkontingenter for visse stålprodukter (»den pågældende vare«), der omfatter 26 varekategorier, som er fastsat på niveauer, der beskytter de traditionelle handelsstrømme pr. varekategori. En toldsats på 25 % finder kun anvendelse, hvis de kvantitative tærskler for disse toldkontingenter overskrides. Beskyttelsesforanstaltningerne udløber den 30. juni 2026. |
|
(2) |
Varekategori 13 som fastsat i forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger omfatter to KN-koder: 7214 20 00 og 7214 99 10 . Toldkontingentet for varekategori 13 var bestemt for armeringsstænger, der er fysisk genkendelige ved at have indsnit, riller, ribber og lign. (»armeringsstænger«). Toldkontingentet er baseret på historiske handelsstrømme og er blevet liberaliseret siden 2019. |
|
(3) |
Kommissionen er blevet gjort opmærksom på, at armeringsstænger ikke kun indføres i Unionen under kontingentet for armeringsstænger (varekategori 13), men siden 2025 også i betydelige mængder under kontingentet for handelsstål (varekategori 12), mere specifikt under KN-kode 7228 30 69 . |
|
(4) |
Kommissionen bekræftede, at der siden 2025 havde været et temmelig unormalt mønster i importstrømmene under KN-kode 7228 30 69 . Importstrømmene adskiller sig betydeligt fra de traditionelle handelsstrømme med hensyn til mængder og oprindelse og skaber betydelige ubalancer på EU-markedet (4). |
|
(5) |
Kommissionen blev forelagt dokumentation for, at armeringsstænger kan importeres under kategori 12, fordi den kemiske sammensætning af disse armeringsstænger er blevet ændret marginalt for at ændre deres tarifering fra toldposition 7214 (stænger af ulegeret stål) til 7228 (stænger af legeret stål). Ændringen af den kemiske sammensætning er ubetydelig med hensyn til omkostninger, og der synes ikke at være nogen anden økonomisk eller forretningsmæssig begrundelse for at foretage en sådan yderligere ændring af produktets kemiske sammensætning, end at det giver adgang til at udnytte et andet kontingent, hvor der er betydeligt flere toldfrie mængder til rådighed. |
|
(6) |
Kommissionen finder, at dette i alvorlig grad undergraver effektiviteten af beskyttelsesforanstaltningerne i disse kategorier. I 2025 udgjorde importstigningen under KN-kode 7228 30 69 ca. 35 % af det samlede årlige toldkontingent, der var til rådighed for armeringsstænger i kategori 13. Dette er i klar modstrid med Kommissionens mål om at sikre traditionelle handelsstrømme i Unionens interesse, da dette ikke blot medfører, at Unionen oversvømmes af importerede armeringsstænger, men også at brugere og tredjelandsproducenter af ægte handelsstål ikke kan få adgang til de nødvendige toldfrie mængder, der var bestemt for handelsstål. |
|
(7) |
For at afhjælpe den betydelige ubalance på EU-markedet som følge af denne praksis mener Kommissionen, at de to Taric-koder, der er anført i bilag I til denne forordning, bør oprettes og tilføjes til henholdsvis varekategori 12 og 13. |
|
(8) |
Oprettelsen af Taric-koderne sikrer, at armeringsstænger og handelsstål importeres under de korrekte kategorier, der afspejler de traditionelle handelsstrømme, hvilket er nødvendigt for at lette importpresset på EU-erhvervsgrenen. Det indebærer ikke, at beskyttelsesforanstaltningernes anvendelsesområde udvides, og berører heller ikke de toldfrie mængder, der er til rådighed under varekategori 12 og 13. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat i henhold til henholdsvis artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. De Taric-koder, der er anført i bilag I til nærværende forordning, oprettes.
2. De tre første kolonner i tabellen i bilag IV.1 til gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 vedrørende varenummer 12 og 13 erstattes af tabellen i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. april 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/478/oj.
(2) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/755/oj.
(3) EUT L 31 af 1.2.2019, s. 27, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/159/oj.
(4) Under denne kode var der en stigning på ca. 250 % i 2025 i forhold til det foregående år.
BILAG I
|
Taric-koder |
Beskrivelse |
|
7228 30 69 11 |
Armeringsstænger med indsnit, riller, ribber og lign. |
|
7228 30 69 99 |
Andre |
BILAG II
De tre første kolonner i tabellen i bilag IV.1 til gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 vedrørende varenummer 12 og 13 erstattes af følgende:
|
»12 |
Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
KN-koder: 7214 30 00, 7214 91 10, 7214 91 90, 7214 99 31, 7214 99 39, 7214 99 50, 7214 99 71, 7214 99 79, 7214 99 95, 7215 90 00, 7216 10 00, 7216 21 00, 7216 22 00, 7216 40 10, 7216 40 90, 7216 50 10, 7216 50 91, 7216 50 99, 7216 99 00, 7228 10 20, 7228 20 10, 7228 20 91, 7228 30 20, 7228 30 41, 7228 30 49, 7228 30 61, 7228 30 70, 7228 30 89, 7228 60 20, 7228 60 80, 7228 70 10, 7228 70 90, 7228 80 00 Taric-kode: 7228 30 69 99 |
|
13 |
Armeringsstænger |
KN-koder: 7214 20 00, 7214 99 10 Taric-kode: 7228 30 69 11« |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/846/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)