This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026R0788
Commission Delegated Regulation (EU) 2026/788 of 8 April 2026 amending Delegated Regulation (EU) 2016/522 as regards the permission for trading during closed periods, the list of designated trading venues that have a significant cross-border dimension in the supervision of market abuse, and the indicators of market manipulation
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/788 af 8. april 2026 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/522 for så vidt angår tilladelse til handel i lukkede perioder, listen over udpegede markedspladser, der har en betydelig grænseoverskridende dimension i tilsynet med markedsmisbrug, og indikatorerne for markedsmanipulation
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/788 af 8. april 2026 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/522 for så vidt angår tilladelse til handel i lukkede perioder, listen over udpegede markedspladser, der har en betydelig grænseoverskridende dimension i tilsynet med markedsmisbrug, og indikatorerne for markedsmanipulation
C/2026/2152
EUT L, 2026/788, 16.7.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/788/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Date of entry into force unknown (pending notification) or not yet in force., Date of effect: 05/08/2026
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/788 |
16.7.2026 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2026/788
af 8. april 2026
om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/522 for så vidt angår tilladelse til handel i lukkede perioder, listen over udpegede markedspladser, der har en betydelig grænseoverskridende dimension i tilsynet med markedsmisbrug, og indikatorerne for markedsmanipulation
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (1), særlig artikel 12, stk. 5, artikel 19, stk. 13, og artikel 25a, stk. 7, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I medfør af artikel 19, stk. 11, i forordning (EU) nr. 596/2014 forbydes personer med ledelsesansvar at handle med visse finansielle instrumenter i en periode på 30 kalenderdage før udstederens regnskabsaflæggelse (lukket periode), medmindre der gælder en undtagelse herfra. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 (2) blev artikel 19, stk. 12, i forordning (EU) nr. 596/2014 ændret for at udvide anvendelsesområdet for undtagelserne til at omfatte andre finansielle instrumenter end aktier. Nævnte ændring af artikel 19, stk. 12, i forordning (EU) nr. 596/2014 bør afspejles i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/522 (3). |
|
(2) |
I de seneste år har handelslandskabet i Unionen ændret sig betydeligt med udbredelsen af markedspladser. En sådan udbredelse skaber store tilsynsmæssige udfordringer, da handel med finansielle instrumenter ofte finder sted på tværs af flere markedspladser og på tværs af grænserne i Unionen. Dette øger risikoen for, at markedsmisbrug involverer flere markedspladser i forskellige medlemsstater. For at imødegå denne udfordring skal de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med markedspladser med en betydelig grænseoverskridende dimension, i henhold til artikel 25a i forordning (EU) nr. 596/2014 oprette en mekanisme til løbende udveksling af ordredata om finansielle instrumenter, der er indhentet fra disse markedspladser, i overensstemmelse med artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (4). I henhold til artikel 25a i forordning (EU) nr. 596/2014 skal de kompetente myndigheder i første fase, senest den 5. juni 2026, oprette en mekanisme med henblik på at muliggøre løbende og rettidig udveksling af ordredata om aktier. I anden fase, senest den 5. juni 2028, skal denne mekanisme udvides til også at omfatte ordredata om obligationer og futures. Ved artikel 25a, stk. 7, i forordning (EU) nr. 596/2014 tillægges Kommissionen beføjelse til at udarbejde en liste over udpegede markedspladser, der har en betydelig grænseoverskridende dimension i tilsynet med markedsmisbrug. På grundlag af en dataanalyse foretaget af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og under hensyntagen til kriterierne i artikel 25a, stk. 7, i forordning (EU) nr. 596/2014 har Kommissionen identificeret de markedspladser, der har en betydelig grænseoverskridende dimension i tilsynet med markedsmisbrug for så vidt angår aktier. Delegeret forordning (EU) 2016/522 bør ændres, så den omfatter listen over disse identificerede markedspladser. |
|
(3) |
Kommissionen præciserede de indikatorer for markedsmanipulation, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 596/2014, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2016/522. På grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer med tilsyn med markedsmisbrug og i betragtning af den tekniske udvikling, herunder anvendelsen af algoritmiske handelsteknikker, er det nødvendigt at ajourføre bilag II til delegeret forordning (EU) 2016/522 for at præcisere, at markedsdeltagere og kompetente myndigheder, når de anvender indikatorerne for markedsmanipulation, bør tage i betragtning, at markedsmanipulation kan foretages i tidsrum, der er kortere eller længere end en enkelt dag eller en enkelt handelsperiode, navnlig hvis markedsmanipulation vedrører mindre likvide finansielle instrumenter eller involverer algoritmisk handel. Markedsmanipulation kan også udføres gennem handelsordrer eller transaktioner, der medfører betydelige ændringer i et instruments volumen. Det er derfor også nødvendigt at præcisere, at markedsdeltagere og kompetente myndigheder, når de anvender indikatorerne i afsnit A, litra a) og d), i bilag I til forordning (EU) nr. 596/2014, også kan tage følgende i betragtning: handelsordrer eller transaktioner, der medfører en betydelig ændring i volumen og ikke kun i kursen på et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter. For at tage hensyn til muligheden for indirekte eksponeringer er det desuden nødvendigt at præcisere, at markedsdeltagere og kompetente myndigheder med henblik på indikatoren i afsnit A, litra b), i bilag I til forordning (EU) nr. 596/2014 også kan tage følgende i betragtning: handelsordrer eller transaktioner fra personer, der ikke har en betydelig købs- eller salgsposition, men som har en betydelig interesse i eller eksponering for en kursændring på det relevante instrument, herunder gennem marginindbetalingskrav eller lånebetingelser. For at øge den juridiske klarhed og sikre tilsynsmæssig konvergens bør visse elementer af indikatoren i afsnit A, litra b), d) og e) beskrives nærmere. Endelig er det nødvendigt at korrigere fejlagtige krydshenvisninger. |
|
(4) |
Da fastlæggelsen af rækkevidden af tilladelse til handel i lukkede perioder, identifikationen af markedspladser med en betydelig grænseoverskridende dimension og de reviderede indikatorer for markedsmanipulation har til formål at gøre rammen for markedsmisbrug mere virkningsfuld, navnlig ved at styrke de kompetente myndigheders evne til at identificere og håndhæve tilfælde af markedsmisbrug, indeholder nærværende forordning bestemmelser baseret på de mandater, der er fastsat i artikel 12, stk. 5, artikel 19, stk. 13, og artikel 25a, stk. 7, i forordning (EU) nr. 596/2014. |
|
(5) |
Delegeret forordning (EU) 2016/522 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af delegeret forordning (EU) 2016/522
I delegeret forordning (EU) 2016/522 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Titlen affattes således: »Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/522 af 17. december 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår en undtagelse fra anvendelsen af samme forordning for visse offentlige organer og centralbanker i tredjelande, indikatorerne for markedsmanipulation, tærsklerne for offentliggørelse af viden, den kompetente myndighed for underretninger om udsættelse, tilladelse til handel i lukkede perioder, typerne af anmeldelsespligtige transaktioner udført af ledende medarbejdere og listen over udpegede markedspladser, der har en betydelig grænseoverskridende dimension i tilsynet med markedsmisbrug« |
|
2) |
I artikel 1 foretages følgende ændringer:
|
|
3) |
Artikel 7, stk. 2, affattes således: »2. En person med ledelsesansvar skal under omstændigheder som omhandlet i artikel 19, stk. 12, litra a), i forordning (EU) nr. 596/2014 forud for enhver handel inden for den lukkede periode fremlægge en begrundet skriftlig anmodning for udstederen for at opnå dennes samtykke til øjeblikkeligt salg af den pågældende udsteders aktier eller andre finansielle instrumenter end aktier i en lukket periode. Den skriftlige anmodning skal indeholde en beskrivelse af det påtænkte salg og en redegørelse for, hvorfor aktiesalget eller salget af andre finansielle instrumenter end aktier er den eneste realistiske mulighed for at tilvejebringe den nødvendige finansiering.« |
|
4) |
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
|
|
5) |
Følgende indsættes som artikel 10a: »Artikel 10a Udpegede markedspladser til udveksling af ordredata De markedspladser, der er opført i bilag III, anses for at være markedspladser, der har en betydelig grænseoverskridende dimension i tilsynet med markedsmisbrug for så vidt angår aktier som omhandlet i artikel 25a i forordning (EU) nr. 596/2014.« |
|
6) |
Bilag II ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning. |
|
7) |
Teksten i bilag II til nærværende forordning indsættes som bilag III. |
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. april 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/596/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder (EUT L, 2024/2809, 14.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2809/oj).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/522 af 17. december 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår en undtagelse for visse offentlige organer og centralbanker i tredjelande, indikatorerne for markedsmanipulation, tærsklerne for offentliggørelse af viden, den kompetente myndighed for underretninger om udsættelse, tilladelse til handel i lukkede perioder og typer af anmeldelsespligtige transaktioner udført af ledende medarbejdere (EUT L 88 af 5.4.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2016/522/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/600/oj).
BILAG I
I bilag II til delegeret forordning (EU) 2016/522 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I afsnit 1 foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
Afsnit 2, punkt 2, litra b) og c), affattes således:
|
BILAG II
BILAG III
Markedspladser, der har en betydelig grænseoverskridende dimension i tilsynet med markedsmisbrug for så vidt angår aktier
|
Enhedens navn |
Markedsidentifikationskode |
|
AQUIS EXCHANGE EUROPE |
AQEU |
|
TP ICAP (EUROPE) SA |
TPIC |
|
CBOE EUROPE B.V. |
CCXE |
|
TURQUOISE GLOBAL HOLDINGS EUROPE BV |
TQEX |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/788/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)