1.   En beskyttelsesforanstaltning kan indføres i overensstemmelse med denne forordning, hvis et produkt med oprindelse i et relevant land importeres til Unionen:

2.   En beskyttelsesforanstaltning kan antage en af følgende former:

1.   Kommissionen overvåger løbende og proaktivt EU-markedet for følsomme produkter, navnlig med hensyn til import- og eksporttendenser, produktion og prisudvikling med støtte fra de EU-markedsobservatorier, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (4). Med henblik herpå samarbejder Kommissionen og udveksler data med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og EU-erhvervsgrenen regelmæssigt.

2.   Kommissionen vurderer hurtigt markedssituationen på grundlag af den overvågning, der er omhandlet i stk. 1, ved at sammenkæde en mulig stigning i importen af de relevante følsomme produkter med udviklingen i produktion eller forbrug, pris og markedsandel på EU-markedet samt eksport fra Unionen.

3.   Efter en behørigt begrundet anmodning fra den berørte EU-erhvervsgren kan Kommissionen udvide omfanget af den i stk. 1 omhandlede overvågning til at omfatte andre produkter end dem, der er omhandlet i bilaget.

4.   Samarbejde og udveksling af data gennemføres både vertikalt mellem Kommissionen og medlemsstaterne og horisontalt mellem medlemsstaterne.

5.   Senest en måned efter datoen for aftalens ikrafttræden gør Kommissionen de tekniske parametre og alle de datatyper, der kan overvåges på nationale markeder, tilgængelige for medlemsstaterne.

6.   Kommissionen forelægger mindst hver sjette måned en overvågningsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet med sin vurdering af virkningerne af import af følsomme produkter, der er omfattet af præferentiel markedsadgang i henhold til aftalen. Denne rapport skal omfatte EU-markedet og, hvis det er relevant, også omfatte den specifikke situation i en eller flere medlemsstater.

1.   En undersøgelse indledes af Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat, fra en fysisk eller juridisk person, der handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, eller fra en sammenslutning uden status som juridisk person, der handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, hvis det på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 7, stk. 5, kan fastslås, at der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for alvorlig skade eller trussel om alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen.

2.   Anmodninger om indledning af en undersøgelse skal indeholde følgende oplysninger:

3.   Produktdækningen for et produkt, der er genstand for en undersøgelse, kan omfatte én eller flere toldpositioner eller ét eller flere afsnit af én eller flere toldpositioner, alt afhængigt af de specifikke markedsforhold, eller kan følge enhver produktinddeling, der sædvanligvis anvendes inden for EU-erhvervsgrenen.

4.   Der kan også indledes en undersøgelse, hvis der sker en kraftig importstigning, som er koncentreret i én eller flere medlemsstater, forudsat at det på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 7, stk. 5, kan fastslås, at der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for alvorlig skade eller trussel om alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen.

5.   Inden undersøgelsen indledes, giver Kommissionen et eksemplar af anmodningen om indledning af en undersøgelse til medlemsstaterne.

6.   Bliver det klart for Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, indleder Kommissionen undersøgelsen og offentliggør en meddelelse om indledning af en undersøgelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen indleder undersøgelsen inden for en måned efter den dato, hvor Kommissionen modtager anmodningen i henhold til stk. 1.

7.   I overensstemmelse med aftalen skal indledningsmeddelelsen indeholde følgende oplysninger:

1.   Uden at det berører artikel 5, indleder Kommissionen straks en undersøgelse vedrørende følsomme produkter, hvis der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser, f.eks. opnået ved den overvågning og vurdering af markedssituationen, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2, for alvorlig skade eller trussel om alvorlig skade for en EU-erhvervsgren, herunder hvor den kan være geografisk koncentreret i en eller flere medlemsstater.

2.   Kommissionen undersøger som en prioritet, om umiddelbare beviser som omhandlet i stk. 1 foreligger i tilfælde, hvor der er en kraftig stigning i importen eller et fald i hjemmemarkedspriserne koncentreret i en eller flere medlemsstater, eller hvor der er en kraftig stigning i importen eller et fald i prisen på et produkt, og EU-producenterne af samme eller direkte konkurrerende produkter overvejende er etableret i en eller flere medlemsstater.

3.   Medmindre der foreligger modstridende indikationer, betragter Kommissionen som hovedregel en stigning i mængden på mere end 5 % i forhold til det treårige gennemsnit af importen på præferencevilkår af et givet produkt fra et relevant land som umiddelbart bevis for alvorlig skade eller trussel om alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen, hvis den gennemsnitlige importpris for denne import fra et relevant land samtidig generelt er mindst 5 % lavere end den relevante gennemsnitlige hjemmemarkedspris på samme eller direkte konkurrerende produkter i samme periode, baseret på tilgængelige data.

4.   Medmindre der foreligger modstridende indikationer, betragter Kommissionen som hovedregel et fald på mere end 5 % i forhold til det treårige gennemsnit af den gennemsnitlige importpris på et givet produkt fra et relevant land, der er importeret på præferencevilkår til Unionen, som umiddelbart bevis for alvorlig skade eller trussel om alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen, hvis den gennemsnitlige importpris for dette produkt fra et relevant land samtidig generelt er mindst 5 % lavere end den relevante gennemsnitlige hjemmemarkedspris på samme eller direkte konkurrerende produkter i samme periode, baseret på tilgængelige data.

5.   Kommissionen er ikke begrænset til de kvantitative tærskler, som er fastsat i denne artikel, når den fastslår, at der foreligger umiddelbare beviser for alvorlig skade. Klare tegn på en forværring af erhvervsgrenens økonomiske situation i hele Unionen eller på medlemsstatsplan, herunder vedvarende fald i hjemmemarkedspriserne, kan være tilstrækkelige til at påvise umiddelbare beviser for alvorlig skade og kan berettige, at der indledes en undersøgelse.

1.   Efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 6 og 7, indleder Kommissionen en undersøgelse.

2.   Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om at indgive oplysninger, og medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at efterkomme sådanne anmodninger. Er de efterspurgte oplysninger af almen interesse og ikke fortrolige, jf. artikel 13, vedlægges de den ikkefortrolige sagsakt i henhold til nærværende artikels stk. 9.

3.   Undersøgelsen skal så vidt muligt afsluttes inden for seks måneder fra datoen, hvor indledningsmeddelelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Denne frist kan forlænges med en periode på yderligere tre måneder under ekstraordinære omstændigheder såsom involveringen af et usædvanligt højt antal interesserede parter eller komplicerede markedssituationer. Kommissionen underretter alle interesserede parter om sådanne forlængelser og redegør for grundene hertil. Hvis en undersøgelse vedrører følsomme produkter, afslutter Kommissionen den hurtigst muligt med henblik på at træffe en endelig afgørelse senest fire måneder efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

4.   Kommissionen indhenter alle de oplysninger, den finder nødvendige for at afgøre, om betingelserne i artikel 3, stk. 1, er opfyldt, og verificerer, hvor det er relevant, disse oplysninger.

5.   Kommissionen vurderer alle relevante økonomiske indikatorer og objektive og kvantificerbare faktorer, der påvirker EU-erhvervsgrenens situation, herunder navnlig hastigheden og størrelsen af stigningen i importen af det pågældende produkt i absolutte og relative tal, den øgede imports andel af hjemmemarkedet og ændringerne vedrørende EU-erhvervsgrenen for så vidt angår salg, herunder priser, produktion, produktivitet, kapacitetsudnyttelse, fortjeneste og tab samt beskæftigelse. Denne liste er ikke udtømmende, og Kommissionen kan med henblik på at afgøre, om der foreligger alvorlig skade eller er trussel om alvorlig skade, tage hensyn til andre relevante faktorer såsom lagerbeholdninger, forrentning af investeret kapital, likviditet, niveauet for markedsandele og andre faktorer, som forvolder eller kan have forvoldt alvorlig skade, eller som truer med at skabe alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen.

6.   Interesserede parter, som har givet oplysninger i henhold til artikel 5, stk. 7, litra d), og repræsentanter for det relevante land kan efter skriftlig anmodning få indsigt i alle de oplysninger, der er indhentet af Kommissionen som led i undersøgelsen, bortset fra interne dokumenter udarbejdet af EU-myndighederne eller medlemsstaternes myndigheder, forudsat at sådanne oplysninger er relevante for fremlæggelsen af deres sag, ikke er fortrolige, jf. artikel 13, og anvendes af Kommissionen i undersøgelsen. Interesserede parter kan også fremsætte deres bemærkninger til sådanne oplysninger. Foreligger der tilstrækkelige umiddelbare beviser til støtte for disse bemærkninger, tager Kommissionen dem i betragtning.

7.   Kommissionen sikrer, at alle de data og statistikker, der anvendes i undersøgelsen, er repræsentative, tilgængelige, forståelige, gennemsigtige og verificerbare.

8.   Så snart de tekniske forudsætninger er til stede, sikrer Kommissionen passwordbeskyttet onlineadgang til den ikkefortrolige sagsakt (»onlineplatformen«), som Kommissionen bestyrer, og gennem hvilken alle relevante oplysninger, der ikke er fortrolige, jf. artikel 13, videregives. Interesserede parter, medlemsstaterne og Europa-Parlamentet gives adgang til onlineplatformen.

9.   Kommissionen hører interesserede parter, navnlig hvis de inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, har indgivet en skriftlig anmodning, der godtgør, at de sandsynligvis vil blive berørt af resultatet af undersøgelsen, og at der er særlige grunde til at høre dem mundtligt. Kommissionen hører interesserede parter ved senere lejligheder, hvis der er særlige grunde hertil.

10.   Kommissionen letter adgang til undersøgelsen for forskelligartede og fragmenterede erhvervssektorer, der hovedsagelig består af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), ved hjælp af en dedikeret SMV-helpdesk, eksempelvis ved forøgelse af viden, ved at give generelle oplysninger og forklaringer om procedurer og om, hvordan man indgiver en anmodning, ved at udgive standardspørgeskemaer på alle Unionens officielle sprog og ved at svare på generelle, ikkesagsspecifikke forespørgsler. SMV-helpdesken stiller standardformularer til statistikker, der skal indsendes til bestemte formål, og spørgeskemaer til rådighed.

11.   Gives oplysningerne ikke inden for de frister, der er fastsat af Kommissionen, eller hindres undersøgelsen i væsentlig grad, kan Kommissionen træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende kendsgerninger. Finder Kommissionen, at en interesseret part eller en tredjepart har givet falske eller vildledende oplysninger, ser den bort fra disse oplysninger og kan i stedet bruge de foreliggende kendsgerninger.

12.   Kommissionen opretter et kontor for høringskonsulenten, hvis beføjelser og ansvarsområder fastsættes i et mandat, der vedtages af Kommissionen, og som skal beskytte den effektive udøvelse af de interesserede parters proceduremæssige rettigheder.

13.   Kommissionen underretter skriftligt det relevante land om indledningen af en undersøgelse.

1.   Kommissionen kan vedtage forudgående tilsynsforanstaltninger vedrørende import af et produkt fra et relevant land, hvis importen af dette produkt udvikler sig på en sådan måde, at det kunne føre til en af de situationer, der er omhandlet i artikel 3, 5 og 6. Disse forudgående tilsynsforanstaltninger vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 19, stk. 2.

2.   Forudgående tilsynsforanstaltningers gyldighedsperiode er begrænset. Medmindre andet er fastsat, udløber de ved slutningen af andet halvår efter det første halvår efter, at disse foranstaltninger blev truffet.

1.   Kommissionen vedtager midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af kritiske omstændigheder, hvor en forsinkelse sandsynligvis vil forårsage skade, som vil være vanskelig at udbedre, og som derfor nødvendiggør øjeblikkelig handling, når der i en foreløbig afgørelse truffet af Kommissionen på grundlag af de i artikel 7, stk. 5, omhandlede faktorer findes tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at der er importeret et produkt med oprindelse i det relevante land:

2.   Disse forudgående tilsynsforanstaltninger vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 19, stk. 2.

3.   I tilfælde af følsomme produkter vedtages midlertidige beskyttelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 19, stk. 4, straks og under alle omstændigheder senest 21 dage efter indledningen af undersøgelsen for at undgå skade for EU-erhvervsgrenen, som det ville være vanskeligt at udbedre, herunder når sådan skade kan være geografisk koncentreret i en eller flere medlemsstater.

4.   I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, hvor en medlemsstat anmoder Kommissionen om øjeblikkelig intervention, og hvor betingelserne i denne artikels stk. 1 er opfyldt, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 19, stk. 4, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks. Kommissionen træffer en afgørelse inden for fem arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen.

5.   Midlertidige beskyttelsesforanstaltninger anvendes i højst 200 kalenderdage.

6.   Ophæves de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, fordi undersøgelsen viser, at betingelserne i artikel 3, stk. 1, ikke er opfyldt, tilbagebetales enhver told opkrævet som følge af disse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger omgående.

7.   Midlertidige beskyttelsesforanstaltninger finder anvendelse på alle produkter, der overgår til fri omsætning efter datoen for disse foranstaltningers ikrafttræden. Sådanne foranstaltninger forhindrer imidlertid ikke den frie omsætning af produkter, som allerede er på vej til Unionen, hvis produkternes bestemmelsessted ikke kan ændres.

8.   Hvis Kommissionen fastslår, at en midlertidig beskyttelsesforanstaltning skal anvendes over for Mercosur som én samlet enhed, fritages Paraguay for anvendelsen af foranstaltningen, medmindre resultatet af en undersøgelse påviser, at forekomsten af alvorlig skade eller truslen om alvorlig skade også forvoldes af import af produkter fra Paraguay på præferencevilkår.

1.   Hvis en undersøgelse fører til den konklusion, at betingelserne i artikel 3, stk. 1, ikke er opfyldt, offentliggør Kommissionen en afgørelse om at indstille undersøgelsen og procedurerne efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 19, stk. 3.

2.   Kommissionen offentliggør en rapport, der angiver de resultater og begrundede konklusioner, den er nået frem til vedrørende alle relevante faktiske og retlige spørgsmål under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger, jf. artikel 13.

1.   Hvis en undersøgelse fører til den konklusion, at betingelserne i artikel 3, stk. 1, er opfyldt, kan Kommissionen vedtage endelige beskyttelsesforanstaltninger efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 19, stk. 3.

2.   Kommissionen offentliggør en rapport indeholdende et sammendrag af de væsentligste kendsgerninger og overvejelser af relevans for afgørelsen under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger, jf. artikel 13.

3.   Kommissionen må ikke anvende, forlænge eller opretholde en bilateral beskyttelsesforanstaltning efter overgangsperiodens udløb.

4.   Hvis Kommissionen fastslår, at en foranstaltning skal anvendes over for Mercosur som én samlet enhed, fritages Paraguay for anvendelsen af foranstaltningen, medmindre resultatet af en undersøgelse påviser, at forekomsten af alvorlig skade eller truslen om alvorlig skade også forvoldes af import af produkter fra Paraguay på præferencevilkår.

1.   En beskyttelsesforanstaltning skal kun forblive i kraft, så længe den er nødvendig for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen og for at lette tilpasning. Denne periode må ikke overstige to år, medmindre den forlænges i henhold til stk. 2.

2.   Beskyttelsesforanstaltningens indledende anvendelsesperiode som omhandlet i stk. 1 kan forlænges med op til to år, forudsat at beskyttelsesforanstaltningen fortsat er nødvendig for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen, og der er bevis for, at EU-erhvervsgrenen er i færd med at tilpasse sig. Ved følsomme produkter forlænges en beskyttelsesforanstaltning med op til to år, forudsat at den fortsat er nødvendig for at forebygge eller afhjælpe alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen.

3.   Der må ikke anvendes en beskyttelsesforanstaltning over for import af et produkt i henhold til bilag 10-A (Toldafviklingsplan) til EMPA og bilag 2-A (Toldafviklingsplan) til ITA, som allerede har været genstand for en sådan foranstaltning, medmindre der er forløbet en periode svarende til halvdelen af den samlede varighed af den foregående beskyttelsesforanstaltning.

4.   En medlemsstat, en fysisk eller juridisk person, der handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, eller en sammenslutning uden status som juridisk person, der handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, kan anmode om en forlængelse som omhandlet i denne artikels stk. 2. I så fald foretager Kommissionen, før den træffer afgørelse om forlængelse, en evaluering for at undersøge, om betingelserne i denne artikels stk. 2 er opfyldt, under henvisning til de faktorer, som er omhandlet i artikel 7, stk. 5. Kommissionen kan også indlede en sådan evaluering på eget initiativ, hvis der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at betingelserne fastsat i nærværende artikels stk. 2 er opfyldt. Beskyttelsesforanstaltningen forbliver i kraft, indtil resultatet af evalueringen foreligger.

5.   Meddelelsen om indledning af en evaluering som omhandlet i denne artikels stk. 4 offentliggøres i overensstemmelse med artikel 5, stk. 6 og 7. Evalueringen gennemføres i overensstemmelse med artikel 7.

6.   Enhver afgørelse vedrørende en forlængelse i henhold til denne artikels stk. 2 skal træffes i overensstemmelse med artikel 10 og 11.

7.   En beskyttelsesforanstaltnings samlede anvendelsesperiode må ikke overstige fire år, inklusive anvendelsesperioden for eventuelle midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, den indledende anvendelsesperiode og enhver forlængelse heraf.

1.   Oplysninger modtaget i medfør af denne forordning må kun anvendes til det formål, hvortil de er indhentet.

2.   Oplysninger modtaget i medfør af denne forordning, som er af fortrolig karakter eller er afgivet fortroligt, må ikke videregives, medmindre den, der har afgivet oplysningerne, udtrykkeligt giver samtykke hertil.

3.   I enhver anmodning om fortrolig behandling angives årsagerne til, at oplysningerne bør være fortrolige. Interesserede parter, som afgiver fortrolige oplysninger, er forpligtede til at afgive ikkefortrolige sammendrag heraf. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Under ekstraordinære omstændigheder kan de pågældende interesserede parter tilkendegive, at det ikke er muligt at udarbejde et sammendrag af oplysningerne. I sådanne tilfælde skal de interesserede parter afgive en erklæring med en begrundelse for, hvorfor det ikke er muligt at udarbejde et sammendrag. Viser det sig imidlertid, at en anmodning om fortrolig behandling er ubegrundet, og vil den, der har givet oplysningerne, ikke offentliggøre dem eller give tilladelse til, at de videregives generelt eller i form af et sammendrag, kan der ses bort fra de pågældende oplysninger.

4.   Hvis oplysninger om produktion, produktionskapacitet, beskæftigelse, lønninger, mængde og værdi af salg på hjemmemarkedet eller gennemsnitsprisen fremlægges på fortroligt grundlag, sikrer Kommissionen, at der indgives meningsfulde ikkefortrolige sammendrag, der som minimum indeholder aggregerede data, eller der indgives, i tilfælde hvor fremlæggelse af aggregerede data ville bringe den fortrolige behandling af virksomhedens data i fare, indeks for hver periode på 12 måneder, der er omfattet af undersøgelsen, for at sikre de interesserede parters passende ret til forsvar. I den forbindelse bør anmodninger om fortrolig behandling tages i betragtning i situationer, hvor særlige markedsstrukturer eller EU-erhvervsgrenens strukturer berettiger det. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at der kan fremlægges mere detaljerede ikkefortrolige sammendrag.

5.   Anmodninger om fortrolig behandling er ikke berettigede for så vidt angår oplysninger om grundlæggende tekniske og kvalitetsmæssige standarder eller anvendelser af det pågældende produkt. Anmodninger om fortrolig behandling af oplysninger om identiteten på ansøgere og andre kendte fremstillingsvirksomheder, der ikke er en del af anmodningen, er kun berettigede under særlige omstændigheder, der skal begrundes behørigt af Kommissionen. I denne forbindelse er simple påstande ikke tilstrækkelige til at begrunde anmodninger om fortrolig behandling. Hvis ansøgernes identitet ikke kan oplyses, skal Kommissionen oplyse det samlede antal producenter, der indgår i EU-erhvervsgrenen, og den andel af produktionen, som ansøgerne udgør i forhold til EU-erhvervsgrenens samlede produktion.

6.   Under alle omstændigheder betragtes oplysninger som fortrolige, hvis videregivelsen af dem vil kunne have betydelige negative følger for den, der har afgivet oplysningerne, eller som er ophavsmand til dem.

7.   Stk. 1-6 er ikke til hinder for, at Unionens myndigheder henviser til generelle oplysninger og navnlig til begrundelserne for afgørelser truffet i henhold til denne forordning. EU-myndighederne skal dog tage hensyn til fysiske og juridiske personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke videregives.

1.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om anvendelsen, gennemførelsen og overholdelsen af forpligtelserne i denne forordning.

2.   Rapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om anvendelsen af eventuelle midlertidige og endelige beskyttelsesforanstaltninger, eventuelle forudgående tilsynsforanstaltninger, eventuelle regionale tilsyns- og beskyttelsesforanstaltninger og afslutning af undersøgelser eller procedurer uden foranstaltninger.

3.   Rapporten skal indeholde et sammendrag af statistikkerne og udviklingen i handelen med hvert af de relevante lande, hvor beskyttelsesforanstaltningerne er indført.

4.   Europa-Parlamentet kan inden for to måneder fra forelæggelsen af Kommissionens rapport indkalde Kommissionen til et møde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg med henblik på at fremlægge og redegøre for spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning.

5.   Senest tre måneder efter at rapporten er forelagt Europa-Parlamentet og Rådet, offentliggøres den af Kommissionen.

1.   Hvis et produkt med oprindelse i det relevante land importeres på præferencevilkår til territorier i en eller flere regioner i Unionens yderste periferi i så forhøjede mængder og under sådanne betingelser, at det forårsager, eller der er trussel om, at det vil forårsage en alvorlig forværring af den økonomiske situation i regionerne i Unionens yderste periferi, kan Kommissionen undtagelsesvis træffe beskyttelsesforanstaltninger begrænset til territoriet for de pågældende regioner i den yderste periferi, medmindre der opnås en gensidigt tilfredsstillende løsning.

2.   Uden at det berører stk. 1 finder andre regler i denne forordning, der finder anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, også anvendelse på enhver beskyttelsesforanstaltning, der vedtages i henhold til denne artikel.

3.   Med henblik på stk. 1 forstås ved »alvorlig forværring« store vanskeligheder i en økonomisk sektor, hvor der produceres samme eller direkte konkurrerende produkter. Konstateringen af alvorlig forværring skal være baseret på objektive faktorer, herunder følgende:

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, tillægges Kommissionen for en periode på 18 år fra datoen for aftalens ikrafttræden.

3.   Den i artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 (5). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

4.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 4 anvendelse.

1.   Denne forordning finder anvendelse på ITA fra datoen for ITA's ikrafttræden, og indtil EMPA træder i kraft. Når EMPA træder i kraft, og ITA ophører med at have retsvirkninger, finder denne forordning anvendelse på EMPA.

2.   Forholdet mellem EMPA og ITA er reguleret i artikel 3.2, stk. 3-8, i EMPA.