This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026R0428
Commission Implementing Regulation (EU) 2026/428 of 25 February 2026 imposing a definitive anti-dumping duty on imports of steel road wheels originating in the People’s Republic of China following an expiry review pursuant to Article 11(2) of Regulation (EU) 2016/1036 of the European Parliament and of the Council
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/428 af 25. februar 2026 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/428 af 25. februar 2026 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
C/2026/1059
EUT L, 2026/428, 26.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/428/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/428 |
26.2.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/428
af 25. februar 2026
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Gældende foranstaltninger
|
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/353 (2) (»den oprindelige forordning«) indførte Kommissionen antidumpingtold (»de oprindelige foranstaltninger«) på importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), som blev ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1165 (3) (»ændringsforordningen«). |
|
(2) |
Antidumpingtolden lå på mellem 50,3 % og 66,4 %. |
1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
|
(3) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger (4) modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen. |
|
(4) |
Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 4. december 2024 af Association of European Wheel Manufacturers (sammenslutningen af europæiske hjulproducenter) (»EUWA« eller »ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for hjul af stål i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4 (»anmodningen«). Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne mod import med oprindelse i Kina sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. |
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
|
(5) |
Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 3. marts 2025 en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen til Unionen af hjul af stål med oprindelse i Kina (»det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«). |
1.4. Nuværende undersøgelsesperiode og betragtet periode
|
(6) |
Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«). |
1.5. Interesserede parter
|
(7) |
I indledningsmeddelelsen blev berørte parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, kendte importører, brugere, forhandlere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage. Kommissionen underrettede også Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«) og fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). |
|
(8) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring. |
1.6. Stikprøveudtagning
|
(9) |
Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. |
1.6.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter
|
(10) |
Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen havde udtaget stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængden af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, under hensyntagen til den geografiske fordeling. Stikprøven bestod af tre EU-producenter i tre medlemsstater og repræsenterede tilsammen mere end 40 % af den anslåede samlede produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen. |
|
(11) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Kommissionen konkluderede derfor, at stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen, og den bekræftede stikprøven den 11. marts 2025. Kommissionen pålagde de stikprøveudtagne EU-producenter at besvare det spørgeskema, der var blevet gjort tilgængeligt online (6) på dagen for indledningen af undersøgelsen. |
|
(12) |
De stikprøveudtagne EU-producenter og de øvrige EU-producenter, der deltog i denne undersøgelse, anmodede Kommissionen om, at deres identitet holdes fortrolig under hele proceduren, jf. grundforordningens artikel 19, på grund af frygt for gengældelsesforanstaltninger fra nogle af deres kunder. Kommissionen accepterede at indrømme EU-producenterne anonymitet på grundlag af den i anmodningen fremførte gode begrundelse. |
1.6.2. Stikprøveudtagning af importører
|
(13) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. |
|
(14) |
Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Derfor besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning af ikkeforbundne importører ikke var nødvendig. |
1.6.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter
|
(15) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|
(16) |
Ingen af producenterne i Kina afgav de ønskede oplysninger eller indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen fandt derfor, at ingen producenter i Kina samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. |
1.7. Spørgeskemabesvarelser
|
(17) |
Kommissionen modtog ingen besvarelser til spørgeskemaet fra GOC, jf. betragtning 7. Der var derfor intet samarbejde fra GOC's side. |
|
(18) |
Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter. |
1.8. Kontrolbesøg
|
(19) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende EU-producenter (7):
|
|
(20) |
Desuden foretog Kommissionen et krydstjek uden kontrolbesøg af spørgeskemabesvarelsen fra virksomhed 3 og en kontrol på stedet af de makroindikatorer, som ansøgeren havde fremlagt. |
1.9. Efterfølgende sagsforløb
|
(21) |
Den 8. januar 2026 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. |
|
(22) |
Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
2. DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
|
(23) |
Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig hjul af stål også med tilbehør og også med dæk fremstillet til:
|
|
(24) |
Følgende varer er ikke omfattet:
|
2.2. Den pågældende vare
|
(25) |
Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8708 70 10 , ex 8708 70 99 og ex 8716 90 90 (Taric-kode 8708 70 10 80, 8708 70 10 85, 8708 70 99 20, 8708 70 99 80, 8716 90 90 95 og 8716 90 90 97) (»den pågældende vare«). |
2.3. Samme vare
|
(26) |
Som fastslået i den oprindelige undersøgelse blev det i denne udløbsundersøgelse bekræftet, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
|
|
(27) |
Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
3. DUMPING
3.1. Indledende bemærkninger
|
(28) |
I den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024, fortsatte importen af hjul af stål fra Kina, om end på et lavt niveau. Den havde en markedsandel på under 1 % i hele den betragtede periode (0,8 % i den nuværende undersøgelsesperiode), mens dens markedsandel var nået op på 5,3 % i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. |
|
(29) |
Som nævnt i betragtning 16 samarbejdede ingen af de eksporterende producenter fra Kina i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen meddelte derfor de kinesiske myndigheder, at den på grund af manglende samarbejdsvilje muligvis ville anvende grundforordningens artikel 18 og basere sine konklusioner om fortsat eller fornyet dumping og skade for så vidt angår eksportører/producenter i Kina på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller påstande fra GOC vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 18. |
|
(30) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne i forbindelse med sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysninger i anmodningen om fornyet undersøgelse og statistikker baseret på de data, som medlemsstaterne indberettede til Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«). Derudover anvendte Kommissionen også andre kilder til offentligt tilgængelige oplysninger, såsom Verdensbanken, Global Trade Atlas (»GTA«), databasen Orbis Bureau van Dijk (»Orbis«) og statistikker fra det tyrkiske statistiske instituts database (»TUIK«) og den tyrkiske reguleringsmyndighed for energimarkedet (»EMRA«). |
3.2. Dumping
3.2.1. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a
|
(31) |
Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelig dokumentation, som pegede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(32) |
Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev, jf. betragtning 17, ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen underrettede efterfølgende den 15. juli 2025 GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. |
|
(33) |
I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led. |
|
(34) |
Den 11. september 2025 underrettede Kommissionen ved et notat de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de faktorer i produktionen, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes af de eksporterende producenter i produktionen af hjul af stål (»notatet om produktionsfaktorer«). Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden Tyrkiet som et muligt repræsentativt land. Kommissionen modtog ingen bemærkninger til notatet om produktionsfaktorer. |
3.2.2. Normal værdi
|
(35) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet. |
|
(36) |
Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, og skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste (salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«). |
|
(37) |
Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og som følge af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
3.2.3. Forekomsten af væsentlige fordrejninger
|
(38) |
I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (8) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). |
|
(39) |
I undersøgelserne fandt Kommissionen, at der er en væsentlig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering, der er i overensstemmelse med markedsprincipperne (9). Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (10), men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (11). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (12). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (13). På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (14), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (15). |
|
(40) |
Som i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af beviserne i sagsakterne, herunder beviserne i klagen samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (16) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende. |
|
(41) |
Anmodningen indeholdt eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led, og det blev påstået, at markedsforholdene, navnlig omkostningerne og priserne, i den kinesiske stålindustri ikke drives af markedskræfterne på baggrund af udbud og efterspørgsel, men i stedet fordrejes af statslig indgriben i økonomien. |
|
(42) |
Anmodningen indeholdt henvisninger til de relevante dele af rapporten (17), og det blev navnlig påpeget, at:
|
|
(43) |
Det blev konkluderet i anmodningen, at de systemiske fordrejninger i Folkerepublikken Kina påvirker hele værdikæden for stål, herunder hjul af stål. Disse fordrejninger omfatter alle vigtige produktionsfaktorer – som f.eks. råmaterialer, energi, jord, finansiering og arbejdskraft. Da statslige indgreb er udbredte i hele landet, er hele den kinesiske stålsektor ligeledes genstand for væsentlige ikkemarkedsmæssige fordrejninger. |
|
(44) |
I den kinesiske stålsektor er der fortsat en betydelig grad af GOC-ejerskab. Mange af de største stålproducenter ejes af staten. Eksempler på statsejede virksomheder, der er aktive i stålsektoren, omfatter: Ansteel Group (24) og Baowu Steel Group (25), som begge er statsejede virksomheder under statsrådets centrale kommission for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver (»SASAC«), Baotou Steel Group, som er en statsejet virksomhed, der ejes af de statslige myndigheder i Indre Mongoliet (26), og Shougang Group (27), en statsejet virksomhed, som helt ejes af Beijing State-Owned Asset Management Ltd (28). |
|
(45) |
Endvidere bekræfter de seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende stålsektoren, at GOC fortsat tillægger sektoren stor betydning, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i den vejledende udtalelse fra ministeriet for industri og informationsteknologi (»MIIT«) om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien, hvori der opfordres til yderligere konsolidering af det industrielle grundlag og en betydelig forbedring af moderniseringsniveauet i industrikæden (29), herunder levering af specialstål, som er et inputmateriale, der anvendes til at fremstille den undersøgte vare. Denne vejledende udtalelse kræver specifikt, at man skal [f]remme fusioner og omstruktureringer af virksomheder. Førende virksomheder i industrien tilskyndes til at gennemføre fusioner og omstruktureringer og oprette en række meget store stålvirksomhedsgrupper i verdensklasse. Med udgangspunkt i industriens dominerende virksomheder skal der fremdyrkes 1-2 specialiserede førende virksomheder inden for området rustfrit stål og specialstål [...]. Det kræves endvidere udtrykkeligt at [h]jælpe stålvirksomheder med at rette deres indsats mod opgraderingen af industrier i efterfølgende produktionsled og retningen for udviklingen af strategiske vækstindustrier, fokusere på udviklingen af små partier og flere typer af vigtigt stål, såsom specialstål af høj kvalitet, speciallegeret stål til avanceret udstyr og vigtige basisdele (30). |
|
(46) |
Et andet eksempel på GOC's hensigt om at gribe ind i stålsektoren findes i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien (»den 14. femårsplan«), ifølge hvilken sektoren vil tilslutte sig kombinationen af markedslederskab og statslig fremme og vil dyrke en gruppe førende virksomheder med økologisk lederskab og central konkurrenceevne (31). |
|
(47) |
I MIIT's 2023-arbejdsplan for stabil vækst i stålindustrien (32) fastsættes der desuden følgende mål: I 2023 [...] skal investeringerne i anlægsaktiver i hele industrien fortsat stige stabilt, og de økonomiske fordele skal forbedres betydeligt, industriens FoU-investeringer skal i sidste ende nå op på 1,5 %, industriens værditilvækst skal nå op på ca. 3,5 %, i 2024 skal industriens udviklingsmiljø og industristruktur optimeres yderligere, udviklingen i retning af avancerede, intelligente og grønne produkter skal fortsætte, og værditilvæksten i industrien skal være på over 4 %, og arbejdsplanen omhandler en offentlig virksomhedskonsolidering af stålsektoren: [t]ilskynde førende virksomheder i industrien til at gennemføre fusioner og overtagelser, opbygge meget store jern- og stålgrupper i verdensklasse og fremme en optimal indretning af den nationale produktionskapacitet for jern og stål. Støtte førende, specialiserede virksomheder, navnlig i stålmarkedssegmenter, med henblik på yderligere at integrere ressourcer og skabe et økosystem for stålindustrien. Tilskynde jern- og stålvirksomheder til at gennemføre tværregionale [...] fusioner og omstruktureringer [...]. Overveje at yde større politisk støtte med henblik på kapacitetserstatning til jern- og stålvirksomheder, der har gennemført omfattende fusioner og omstruktureringer. |
|
(48) |
Lignende eksempler på GOC's hensigt om at overvåge og styre udviklingen i stålsektoren kan ses på provinsniveau, f.eks. i Hebei, hvor provinsmyndigheden offentliggjorde den treårige handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden i 2020. I planen kræves det løbende at indføre gruppeudvikling af organisationer, fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper med indflydelse på hjemmemarkedet. (33) Hebeis plan for stålsektoren fastsætter endvidere følgende: Følge strukturtilpasningen og fremhæve produktdiversificering. Uden tøven fremme strukturtilpasningen og optimeringen af jern- og stålindustrien, fremme konsolidering, omstrukturering, omstilling og opgradering af virksomheder og på omfattende vis fremme udviklingen af jern- og stålindustrien i retning af store virksomheder, modernisering af teknisk udstyr, diversificering af produktionsprocesser og diversificering af produkter i efterfølgende produktionsled. (34) |
|
(49) |
Specifikt med hensyn til de inputmaterialer, der anvendes til at fremstille den undersøgte vare, kræves det i Hebeis plan, at man skal [f]remskynde udviklingen og anvendelsen af avancerede stålmaterialer og vigtige nye stålmaterialer, øge andelen af særlige stålsorter af høj kvalitet, styrke kvalitetsstabiliteten af vidtspændende fordelagtige produkter i stor skala og skabe en »pyramideproduktstruktur«. Ved udgangen af 2020 vil andelen af almindeligt lavtlegeret stål og legeret stål blive øget til 20 %, og ved udgangen af 2022 vil den nå op på ca. 25 %, hvilket vil støtte og garantere opgraderingen af industrier i efterfølgende produktionsled. (35) |
|
(50) |
I Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan kræves det ligeledes, at man skal fokusere på nationale strategiske behov, vejlede virksomhederne i at fremme optimeringen og opgraderingen af produktstrukturen, udvikle specialstål af høj kvalitet, højtydende skibsstål, speciallegeret stål til avanceret udstyr, stål til vigtige basisdele og andre »særlige, fine og højtydende« vigtige sorter og øge stålprodukternes merværdi og konkurrenceevne. (36) |
|
(51) |
Der kan også ses lignende industripolitiske målsætninger i andre provinsers planlægningsdokumenter, bl.a. dem for Jiangsu (37), Shandong (38), Shanxi (39) og Zhejiang (40). |
|
(52) |
Selv om producenterne af hjul af stål i Kina overvejende er privatejede virksomheder, er statens kontrol og indgreb ikke udelukket fra den generelle ramme, der er beskrevet ovenfor. Reglerne, der er beskrevet ovenfor, finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af hjul af stål og leverandørerne af inputmaterialer hertil. I betragtning af at den undersøgte vare udgør en delsektor af stålsektoren, er de foreliggende oplysninger om stålproducenter desuden også relevante for den undersøgte vare. |
|
(53) |
F.eks. fungerer bestyrelsesformanden og generaldirektøren for Baoshan Iron and Steel Ltd., som er en stålproducent, hvis kontrollerende aktionær er Baowu Steel Group, også som henholdsvis sekretær og vicesekretær for partikomitéen (41). Formanden for bestyrelsen for Wuhan Iron and Steel Group, der også kontrolleres af Baowu Steel Group, fungerer ligeledes som sekretær for partikomitéen (42). Desuden afholdt Wuhan Iron and Steel Group den tiende centraliserede studie- og diskussionsrunde i partikomitéens teoristudiegruppe i 2022 for at formidle og studere ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde og fremme gennemførelsen af beslutninger og ordninger fra partiets 20. nationalkongres og ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde i Wuhan Iron and Steel Group. [Den] generelle repræsentant for China Baowu Wuhan Headquarters, sekretær for partikomitéen og formand for Wuhan Iron and Steel Group, ledede mødet og fremsatte krav til gennemførelse af kravene fra den centrale partikomité, partikomitéen fra Hubei-provinsen og partikomitéen for China Baowu og den videre gennemførelse af ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde. (43) |
|
(54) |
Desuden fungerer formanden for bestyrelsen i Baotou Steel Union, der tilhører Baotou Steel Group, også som virksomhedens partisekretær. Tilsvarende er den administrerende direktør for Baotou Steel Union og formanden for virksomhedens fagforening begge vicepartisekretærer (44). Endelig fungerer formanden for bestyrelsen i Shougang Group som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende direktør er vicesekretær i virksomhedens partikomité (45). |
|
(55) |
China Construction Machinery Association (»CCMA«) anfører i artikel 3 i sine vedtægter, at organisationen tilslutter sig Kinas Kommunistiske Partis overordnede ledelse og i overensstemmelse med bestemmelserne i Kinas Kommunistiske Partis forfatning opretter organisationer under Kinas Kommunistiske Parti til at udføre partiaktiviteter og skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationernes aktiviteter. Den enhed, der er ansvarlig for registrering og forvaltning af denne sammenslutning, er Folkerepublikken Kinas ministerium for civile anliggender, og den enhed, der er ansvarlig for partiopbygning, er partikomitéen i SASAC, og at den accepterer forretningsvejledning og tilsyn fra enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, enheder, der er ansvarlige for partiopbygning, og industriforvaltningsafdelinger (46). I artikel 36 i CCMA's vedtægter er det fastsat, at de personer, der er ansvarlige for sammenslutningen, skal [t]ilslutte sig ledelsen af Kinas Kommunistiske Parti, støtte socialisme med kinesiske karakteristika, beslutsomt gennemføre partiets linje, principper og politikker og have gode politiske kvaliteter (47). |
|
(56) |
I den kinesiske stålsektor findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led, og disse finder generelt anvendelse på den undersøgte vare, da sektoren for hjul af stål er en delsektor af stålsektoren. Endvidere, som fastslået i undersøgelsen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, er den pågældende industri opført i meddelelsen fra ministeriet for industri og informationsteknologi om udstedelsen af det vejledende katalog for fremme og anvendelse af det første (sæt) større teknisk udstyr (2019-udgaven) (48) og også i kataloget over retningslinjer for tilpasning af industrielle strukturer (2019 NDRC) (49) som en tilskyndet industri. |
|
(57) |
Ud over ovennævnte dokumenter på centralt plan findes der en række vejledninger på lokalt og kommunalt plan samt på provinsniveau, som styrer og støtter udviklingen af industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. For eksempel er der i tilskyndelsespolitikkerne for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Hayan-distriktet fra 2019 fastsat følgende: »Haiyan er »hjemby for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer«, og denne industri er også en af de vigtige traditionelle industrier i Haiyan. [...] For at [...] sætte skub i innovationen og udviklingen af industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i vores distrikt udsendte vores distrikt for nylig en »treårig særlig handlingsplan for digitalisering og intelligent omstilling af industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Haiyan-distriktet«. Anvendelsesområdet for de tilknyttede særmidler omfatter virksomheder, der gennemfører digital og intelligent omstilling i industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer« (50). |
|
(58) |
GOC anser konsekvent stålindustrien for at være en nøgleindustri (51). Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på sektoren, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning (52). I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på stålindustrien, anføres sektoren ligeledes som fundamentet for realøkonomien og et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af sektoren i perioden 2021-2025, f.eks. teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling (53). |
|
(59) |
Ovennævnte arbejdsplan for stabil vækst i stålindustrien (jf. betragtning 47) viser desuden, hvordan de kinesiske myndigheders fokus på sektoren indgår i den bredere sammenhæng, hvor GOC styrer den kinesiske økonomi: [s]tøtte stålvirksomheder for nøje at følge behovene i forbindelse med ny infrastruktur, ny urbanisering, revitalisering af landdistrikter og vækstindustrier, tilslutte sig store ingeniørprojekter i forbindelse med den »14. femårsplan« i forskellige regioner og gøre sit bedste for at sikre stålforsyningen. Etablere og uddybe samarbejdsmekanismer i forudgående og efterfølgende produktionsled mellem stålsektoren og de vigtigste stålforbrugende sektorer, f.eks. skibsbygning, transport, byggeri og anlæg, energi, biler, husholdningsapparater, landbrugsmaskiner og tungt udstyr, udføre aktiviteter for at forbinde produktion og efterspørgsel og aktivt udvide anvendelsesområderne for stål. (54) |
|
(60) |
Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit. |
|
(61) |
I denne undersøgelse er der ikke fundet bevis for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i stålsektoren i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare. |
|
(62) |
Den undersøgte vare påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også omhandlet i betragtning 42. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina) (55). |
|
(63) |
Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt bevis for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 42. Ovennævnte arbejdsplan for stabil vækst (jf. betragtning 47) illustrerer også denne form for statslig indgriben meget godt: Tilskynde finansielle institutioner til aktivt at yde finansielle tjenester til stålvirksomheder, der gennemfører fusioner og omstruktureringer, strukturtilpasninger, omstilling og opgradering i henhold til principperne for kontrol og bæredygtighed i virksomheden. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer. |
|
(64) |
Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne fremstille den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. |
|
(65) |
Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv. |
|
(66) |
Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold opført heri. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. |
|
(67) |
GOC fremsatte ikke bemærkninger og fremlagde ikke dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag. |
|
(68) |
Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede parter vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina. |
|
(69) |
I lyset af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit. |
3.2.4. Repræsentativt land
3.2.4.1. Generelle bemærkninger
|
(70) |
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:
|
|
(71) |
Som forklaret i betragtning 34 udsendte Kommissionen den 11. september 2025 et notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: notatet om produktionsfaktorer. Dette notat beskrev bl.a. de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for ovenstående kriterier. I notatet om produktionsfaktorer underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
3.2.4.2. Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas
|
(72) |
I notatet om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Tyrkiet som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, dvs. at det klassificeres af Verdensbanken som et »mellemindkomstland i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten. |
3.2.4.3. Produktion af den undersøgte vare
|
(73) |
Tyrkiet blev desuden identificeret som et land, hvor den undersøgte vare fremstilles i betydelige mængder på et både regionalt og globalt konkurrencepræget marked og gennem en tilsvarende produktionsproces. |
3.2.4.4. Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land
|
(74) |
I notatet om produktionsfaktorer analyserede Kommissionen nøje alle relevante data, der var tilgængelige i sagsakterne, vedrørende produktionsfaktorer i Tyrkiet og bemærkede følgende:
|
|
(75) |
I lyset af ovenstående betragtninger underrettede Kommissionen via notatet om produktionsfaktorer de interesserede parter om, at den agtede at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at tilvejebringe ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregning af den normale værdi. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til hensigtsmæssigheden af Tyrkiet som et repræsentativt land. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
3.2.4.5. Niveau af social og miljømæssig beskyttelse
|
(76) |
Da det blev fastslået, at Tyrkiet var et egnet repræsentativt land på grundlag af alle ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum. |
3.2.4.6. Konklusion
|
(77) |
På baggrund af ovenstående analyse konkluderede Kommissionen, at Tyrkiet opfylder de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. |
3.2.5. Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger
|
(78) |
I notatet om produktionsfaktorer anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå umiddelbart tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. |
|
(79) |
Kommissionen anførte, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA-data til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende TUIK og EMRA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger vedrørende henholdsvis arbejdskraft (57) og energi (58). |
|
(80) |
Endelig anførte Kommissionen, at den med henblik på at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste ville anvende Orbis og de finansielle data fra to tyrkiske producenter af den pågældende vare, jf. betragtning 90 nedenfor. |
3.2.6. Ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier
3.2.6.1. Produktionsfaktorer
|
(81) |
Eftersom de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgerne til at fastsætte de produktionsfaktorer, der blev anvendt i produktionen af hjul af stål. |
|
(82) |
I lyset af alle de oplysninger, der var indeholdt i anmodningen, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Faktorer i produktionen af hjul af stål
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.2.6.2. Råmaterialer
|
(83) |
For at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til Tyrkiet som angivet i GTA. En importpris i Tyrkiet blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (59). |
|
(84) |
Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til Tyrkiet, eftersom den i afsnit 3.2.3 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger dokumentation for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til Tyrkiet var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ. |
|
(85) |
Normalt bør priserne på indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. På baggrund af konklusionerne i betragtning 96 samt arten af denne udløbsundersøgelse, som er at fastslå, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at justeringer for indenlandsk transport var unødvendige. Sådanne justeringer ville kun medføre en forhøjelse af den normale værdi og dermed en højere dumpingmargen. |
3.2.6.3. Arbejdskraft
|
(86) |
TUIK offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen anvendte de seneste tilgængelige statistikker for 2022 vedrørende gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger i sektoren for fremstilling af motorkøretøjer i henhold til kode 29 i EU's statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, NACE (60). |
3.2.6.4. Elektricitet
|
(87) |
Elprisen for virksomheder (industrielle brugere) i Tyrkiet offentliggøres af EMRA. Kommissionen anvendte data om de industrielle elpriser fra januar til december 2024 i det tilsvarende forbrugsinterval i kWh for den nuværende undersøgelsesperiode (61). |
3.2.6.5. Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger samt fortjeneste
|
(88) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »[d]en beregnede normale værdi [...] indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. |
|
(89) |
For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data fra ansøgerne fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger, afhængig af den fremstillede vare. |
|
(90) |
For at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste anvendte Kommissionen de finansielle data fra de tyrkiske producenter Maxion Inci Jant Sanayi A.S. og Maxion Jantas Jant Sanayi ve Ticaret A.S. for regnskabsåret 2024 som offentliggjort på Iochpe-Maxion Groups officielle websted (62). |
3.2.7. Beregning af den normale værdi
|
(91) |
På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|
(92) |
Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsesraten af hvert input (materialer og arbejdskraft). De forbrugstal, der blev oplyst af ansøgeren, blev efterprøvet i forbindelse med kontrollen. Kommissionen multiplicerede forbrugskvoterne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der var fastslået for Tyrkiet, som beskrevet i afsnit 3.2.6. |
|
(93) |
Da de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastlagt, lagde Kommissionen SA&G-omkostninger og fortjeneste til, jf. betragtning 88-89. SA&G-omkostninger samt fortjeneste blev fastsat på grundlag af de to virksomheders årsregnskab for 2024 som anført i virksomhedens reviderede regnskaber, jf. betragtning 89. Kommissionen lagde følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:
|
|
(94) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
3.2.8. Eksportpris
Da de eksporterende producenter fra Kina ikke samarbejdede, blev eksportprisen for importen til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. I denne henseende blev oplysningerne fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, anvendt, korrekt justeret til »free on board«-niveauet (»fob«) ved at fratrække håndtering og søtransport på grundlag af dokumentationen i anmodningen om en fornyet undersøgelse. På baggrund af konklusionerne i betragtning 96 samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at fastslå, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen, snarere end at fastslå dennes nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen, at det var unødvendigt at fratrække omkostninger ved indenlandsk transport, da dette blot ville resultere i en øget eksportpris og dermed en højere dumpingmargen.
3.2.9. Sammenligning og dumpingmargener
|
(95) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sammenlignede Kommissionen den beregnede normale værdi med eksportprisen som fastsat ovenfor. |
|
(96) |
På dette grundlag var forskellen mellem den beregnede normale værdi og eksportprisen ab fabrik udtrykt i procent af cif-prisen (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, på 224 %. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. |
4. SANDSYNLIGHED FOR FORNYET DUMPING
|
(97) |
I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Kommissionen analyserede i denne henseende produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft. |
|
(98) |
Da GOC og producenterne fra Kina ikke samarbejdede blev denne undersøgelse baseret på de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, dvs. oplysninger i anmodningen om fornyet undersøgelse og oplysninger fra andre tilgængelige kilder, som f.eks. officielle importstatistikker og GTA. |
4.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
|
(99) |
De foreliggende oplysninger har vist, at der er en generel overkapacitet af hjul af stål i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge ansøgernes markedsanalyse omfattede den anslåede produktionskapacitet for de 20 kendte producenter af hjul af stål i Kina 102 mio. enheder i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor den faktiske produktion var på mere end 38 mio. enheder. |
|
(100) |
Som følge heraf blev den uudnyttede kapacitet i Kina anslået til mere end 63 mio. enheder eller over 61 %. Denne tilgængelige uudnyttede kapacitet svarer til to til tre gange det anslåede forbrug af hjul af stål i Unionen, som var på ca. 24 mio. enheder i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(101) |
Kommissionen konkluderede derfor på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, at de kinesiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet, som kunne anvendes til eksport til Unionen og forsyne hele EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. |
4.2. EU-markedets tiltrækningskraft
|
(102) |
Kommissionen undersøgte eksporten af hjul af stål produceret i Kina til landets nuværende vigtigste eksportmarkeder og sammenlignede denne eksport med den kinesiske eksport til Unionen. I mangel på samarbejdsvilje gjorde Kommissionen brug af de statistiske data i GTA-databasen, som angiver kinesiske eksportmængder og -værdier af hjul af stål på vægtbasis. |
|
(103) |
Kommissionen fandt, at EU-markedet fortsat var et af de to vigtigste kinesiske eksportmarkeder for hjul af stål. Den fandt desuden, at priserne ved salg til de fleste andre vigtige eksportmarkeder (Brasilien, Mexico og Det Forenede Kongerige) i gennemsnit lå mellem 12 % og 80 % under priserne ved salg til Unionen. De relativt høje priser og det forhold, at kinesiske producenter af hjul af stål fortsat eksporterer relativt store mængder, viser EU-markedets tiltrækningskraft på kinesiske producenter af hjul af stål. |
|
(104) |
Desuden er der indført antidumpingforanstaltninger over for kinesiske hjul af stål i Indien (63) og antidumping- og udligningsforanstaltninger over for kinesiske hjul af stål i USA (64), som er to store markeder for bilindustrien. Disse foranstaltninger har været gældende siden henholdsvis 2018 og 2019. Kommissionen betragtede disse barrierer til to store markeder for den undersøgte vare som et yderligere incitament for de kinesiske producenter af hjul af stål til at omdirigere deres salg til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
4.3. Konklusion
|
(105) |
Undersøgelsen viste, at eksporten fra Kina fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede også, at de kinesiske producenter i en situation uden foranstaltninger ville eksportere betydelige mængder af den pågældende vare til Unionen i betragtning af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft, mens andre vigtige markeder har indført beskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen konkluderede derfor, at der var stor sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløb. |
5. SKADE
5.1. Indledende bemærkninger
|
(106) |
I betragtning 196 og 277 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1693 (65) om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina forklarede Kommissionen, at visse makroindikatorer i mangel af andre importstatistikker end dem ,der er udtrykt i ton, ville nogle statistikker nødvendigvis blive angivet i ton, mens andre indikatorer kunne udtrykkes i enheder, da disse kunne baseres på data fra stikprøveudtagne eksporterende producenter og stikprøveudtagne EU-producenter. Klageren fremlagde også sit eget estimat af importstatistikker, både i ton og i enheder, som ingen af parterne gjorde indsigelse mod. |
|
(107) |
Desuden forklarede Kommissionen i betragtning 88 i den oprindelige forordning, at statistikker over hjul af stål ofte udtrykkes i antal enheder. Der findes dog ikke nogen supplerende enhed for hjul af stål i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (66). Det er derfor nødvendigt at fastslå ikke kun vægten i kg eller ton, men også antal enheder af den pågældende vare, der importeres, som begge skal anføres i erklæringen om overgang til fri omsætning. |
|
(108) |
Ved ændringsforordningen ændrede Kommissionen betragtning 88 og artikel 4 i den oprindelige forordning, for så vidt som det er nødvendigt ved importen at angive antallet af importerede enheder og ikke kun vægten af den pågældende vare. I databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, indberettes importen af den undersøgte vare både på grundlag af vægt og antal vareposter, hvilket gør det muligt for Kommissionen at fastsætte importen af den undersøgte vare ikke kun efter vægt, men også efter antal vareposter. I Eurostats statistikker indberettes importen af den undersøgte vare dog stadig kun på grundlag af vægt. |
|
(109) |
Kommissionen stillede derfor importstatistikker for den undersøgte vare i både ton og vareposter fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, til rådighed for alle parter. |
5.2. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion
|
(110) |
Den samme vare blev fremstillet af 11 EU-producenter i den betragtede periode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
|
(111) |
Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 22,6 mio. enheder. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af verificerede data, der blev indgivet i anmodningen om fornyet undersøgelse, og de stikprøveudtagne EU-producenter. Tre EU-producenter, der tilsammen udgjorde mere end 40 % af den anslåede samlede produktion af samme vare i Unionen, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 10. |
5.3. EU-forbrug
|
(112) |
Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af:
|
|
(113) |
EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbrug (tusind enheder)
|
||||||||||||||||||||||
|
(114) |
EU-forbruget af hjul af stål faldt med 16 % i den betragtede periode og faldt især i den nuværende undersøgelsesperiode. Faldet skyldes lavere salgsmængder i enheder til de europæiske bilfabrikanter, som til gengæld oplevede generelt stærkt faldende salgsmængder i den nuværende undersøgelsesperiode (67). |
5.4. Import fra det pågældende land
5.4.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land
|
(115) |
I den betragtede periode udviklede importen til Unionen fra Kina samt deres markedsandel sig således: Tabel 3 Importmængde (tusind enheder) og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(116) |
Importmængderne fra Kina har været stabile i den betragtede periode og lå på lidt under 1 % af EU-forbruget. |
5.4.2. Priserne på importen fra Kina
|
(117) |
De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Kina udviklede sig således: Tabel 4 Importpriser (EUR/enhed) på cif-niveau
|
||||||||||||||||||||||
|
(118) |
Priserne pr. enhed har generelt været stabile i den betragtede periode og begyndte med en stigning på + 37 % i 2022 (på grund af den samlede stigning i stålomkostningerne i det pågældende år), men derefter faldt prisen kraftigt i 2023 og endte med en pris i den nuværende undersøgelsesperiode, der lå 7 % under prisen i 2021. |
5.4.3. Prisunderbud
|
(119) |
Der mindes om, at der under beskrivelsen af den undersøgte vare (betragtning 23 og 24) er mange forskellige størrelser af hjul af stål, der er omfattet af denne undersøgelse, og at gennemsnitsprisen pr. enhed derfor kan variere betydeligt afhængigt af det pågældende hjuls diameter, bredde og konstruktion. |
|
(120) |
Mere end 97 % efter mængde (90,5 % efter enhed) af importen fra Kina angives under tre KN-koder, der anvendes til import af hjul af stål til brug i busser, traktorer, lastbiler og påhængskøretøjer (68). |
|
(121) |
Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, sammenlignede Kommissionen importdataene under de tre angivne KN-koder med EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris for de hjul af stål med den største diameter (19-20 tommer), som hovedsagelig fremstilles til større køretøjer som f.eks. de typer, der er nævnt i foregående betragtning. |
|
(122) |
På dette grundlag underbød importen fra Kina EU-erhvervsgrenens priser med 11 %. |
5.4.4. Import fra andre tredjelande end Folkerepublikken Kina
|
(123) |
Importen af hjul af stål fra andre tredjelande end Kina kom hovedsagelig fra Indien, Schweiz, Tyrkiet og Vietnam. |
|
(124) |
Den aggregerede importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af hjul af stål fra disse lande udviklede sig således: Tabel 5 Import fra tredjelande
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(125) |
Importen fra andre tredjelande har været stabil i den betragtede periode med en markedsandel på ca. 10 %. |
|
(126) |
Tyrkiet er langt den største importkilde. Markedsandelen for importen fra Tyrkiet var forholdsvis stabil i den betragtede periode, da importmængderne kun faldt lidt mindre end forbruget. |
|
(127) |
For alle ovennævnte oprindelser overstiger den gennemsnitlige hjulpris gennemsnitsprisen pr. hjul fremstillet i Unionen. Som nævnt i betragtning 119 er der mange forskellige størrelser af hjul af stål, der er omfattet af denne undersøgelse, og gennemsnitsprisen pr. enhed kan derfor variere betydeligt mellem forskellige forsyningskilder, særlig afhængigt af det pågældende hjuls diameter, bredde og konstruktion. |
5.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
5.5.1. Generelle bemærkninger
|
(128) |
Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den undersøgte periode. |
|
(129) |
Som nævnt i betragtning 10 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(130) |
Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysningerne i makrospørgeskemaet fra ansøgeren. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(131) |
De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. |
|
(132) |
De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. |
5.5.2. Makroøkonomiske indikatorer
5.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
(133) |
Den samlede EU-produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 6 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(134) |
I den betragtede periode var produktionsmængderne i enheder forholdsvis stabile i de første tre år. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt produktionsmængden imidlertid kraftigt med 11 %. Dette fald svarer til en tilsvarende nedadgående tendens i salgsmængderne (se tabel 7) og er i overensstemmelse med faldet på 13 % i EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2023 (tabel 2). |
|
(135) |
Produktionskapaciteten, der var på 52 289 000 enheder i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, var blevet reduceret til 40 898 000 enheder i 2021. Den forblev stabil i 2022, men faldt yderligere betydeligt i 2023 og i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(136) |
De stikprøveudtagne EU-producenter fremstiller alle på bestilling. På trods af den betydelige reduktion af produktionskapaciteten faldt kapacitetsudnyttelsesgraden med 5 % i den betragtede periode og lå kun på 59 % i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er lavere end Kommissionen nogensinde har observeret, siden hjul af stål først blev undersøgt i 2019/2020. |
5.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel
|
(137) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 7 Salgsmængde og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(138) |
Salgsmængderne faldt med 15 % i den betragtede periode med et dramatisk fald i den nuværende undersøgelsesperiode i overensstemmelse med faldet i EU-forbruget (jf. tabel 2). |
|
(139) |
EU-erhvervsgrenens markedsandel var som følge heraf forholdsvis stabil i den betragtede periode og lå på 89,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
5.5.2.3. Vækst
|
(140) |
I en situation med et betydeligt fald i forbruget mistede EU-erhvervsgrenen vigtige salgsmængder. |
|
(141) |
Omsætningen steg i de første to år af den betragtede periode, hvilket kunne tilskrives højere salgspriser pr. enhed. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt omsætningen imidlertid igen til 2021-niveauet, da salgsmængderne faldt til langt under 2021-niveauet (jf. tabel 7 ovenfor), mens de gennemsnitlige salgspriser faldt til under produktionsomkostningerne (jf. tabel 9). I hele den betragtede periode var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at vokse. |
5.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet
|
(142) |
Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(143) |
Antallet af ansatte faldt i den betragtede periode i takt med faldet i produktionen. Generelt faldt antallet af beskæftigede med 8 % i den betragtede periode. |
|
(144) |
Med hensyn til produktivitet var EU-producenternes produktivitet stabil i den betragtede periode, idet de tilpassede arbejdsstyrkens størrelse til produktionsmængderne. |
5.5.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping
|
(145) |
Den dumpingmargen, der blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode, lå væsentligt over minimalniveauet. Samtidig var importen meget begrænset i den nuværende undersøgelsesperiode og udgjorde mindre end 1 % af EU-forbruget. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var derfor begrænset. |
5.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer
5.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
|
(146) |
De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 9 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR pr. enhed)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(147) |
Den gennemsnitlige salgspris steg med 33 % og mere end omkostningerne mellem 2021 og 2022. Den betydelige omkostningsstigning afspejlede en stigning i omkostningerne til det vigtigste anvendte råmateriale (varmvalsede bånd) og til energi. Salgsprisen er derefter faldet mere end omkostningerne. Kommissionen fandt, at EU-erhvervsgrenens salgskontrakter ofte indeholder en klausul om prisjusteringer, når priserne på råmaterialer svinger. |
5.5.3.2. Arbejdsomkostninger
|
(148) |
EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
|
||||||||||||||||||||||
|
(149) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger – som omfatter alle udgifter til social sikring – steg med 19 % i den betragtede periode. Der blev konstateret en særlig stigning i 2023, da de ansatte i det år blev kompenseret for den høje inflation i 2022 (69). Stigningen i arbejdskraftomkostninger afspejler således den overordnede tendens i Unionen med stigende nominelle lønninger som reaktion på stigende leveomkostninger, herunder energiomkostninger, navnlig efter udbruddet af krigen i Ukraine (70). |
5.5.3.3. Lagerbeholdninger
|
(150) |
EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 11 Lagerbeholdninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(151) |
Slutlagrene i enheder har været forholdsvis stabile i den betragtede periode med et fald i 2023 efterfulgt af en genoprettelse af niveauet for lagerbeholdningerne i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set har slutlagrene i procent af produktionen været stabile i hele den betragtede periode, og det relativt lave niveau i procent af produktionen afspejler, at den undersøgte vare fremstilles på bestilling. |
5.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital
|
(152) |
EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 12 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(153) |
Kommissionen fastlagde rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. |
|
(154) |
Efter et år med tab (2021) havde EU-erhvervsgrenen igen en lav fortjeneste fra 2022 og fremefter. Faldet i fortjenesten til kun 0,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode bør ses i lyset af tabet af salgsmængder. Den generelt positive tendens i fortjenesten i hele den betragtede periode fremgår også af tabel 9, som viste, at den gennemsnitlige salgspris var steget med 21 %, mens de gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 15 %. |
|
(155) |
Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter og måles på niveauet for alle bestemmelsessteder for solgte varer (dvs. inklusive eksportsalg). Tendensen i nettolikviditeten fulgte den generelt svagt positive udvikling i fortjenstmargenen og begyndte med en negativ likviditet i 2021, men fortsatte med en positiv likviditet fra 2022 og fremefter. |
|
(156) |
Investeringerne har i den betragtede periode ligget stabilt mellem på 5 og 10 mio. EUR om året, hvilket også ligger inden for samme interval (7 til 13 mio. EUR) som i den oprindelige undersøgelse. |
|
(157) |
Investeringsafkastet er fortjenesten fra alle salg – herunder eksportsalg – udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Samlet set fulgte det samme udvikling som fortjenstmargenen på EU-salget, men med lidt mere negative tal. Dette bør ses i lyset af, at salg uden for Unionen er udsat for konkurrence på markeder, der ikke er beskyttet mod dumpingimport fra Kina, hvilket fører til lavere gennemsnitlige salgspriser på eksportmarkedet sammenlignet med EU-markedet. |
|
(158) |
Ingen af EU-producenterne rapporterede om specifikke problemer vedrørende evnen til at rejse kapital på markedet. |
5.5.4. Konklusion vedrørende skade
|
(159) |
På trods af de gældende antidumpingforanstaltninger, og selv om EU-erhvervsgrenen havde en markedsandel af EU-forbruget på mellem 85 % og 90 % i den betragtede periode, befinder den sig ikke i en sund situation. |
|
(160) |
Dette illustreres bedst af EU-erhvervsgrenens rentabilitet: EU-erhvervsgrenen var tabsgivende i 2021, indberettede kun små fortjenester i 2022 og 2023 og opererede stort set ved break-even i den nuværende undersøgelsesperiode. De øvrige finansielle indikatorer viser et lignende utilfredsstillende billede. Andre nøgleindikatorer er også negative: Salgsmængderne er faldet med 15 % siden 2021, og erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad faldt med 5 % på trods af betydelige reduktioner af produktionskapaciteten i samme periode. |
|
(161) |
På grundlag af ovennævnte kunne Kommissionen konkludere, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode. |
6. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
|
(162) |
I den betragtede periode led EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Importen fra Kina spillede ikke en betydelig rolle i forbindelse med EU-erhvervsgrenens skade. Som anført i betragtning 116 tegnede importen fra Kina sig for en markedsandel på mindre end 1 % i hele den betragtede periode. |
|
(163) |
Faldet i forbruget på 16 % fra 2021 til 2024 og på 40 % i forhold til 2018, som var undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, er den vigtigste enkeltstående faktor, der forhindrer EU-erhvervsgrenen i at opnå en sund fortjeneste. Det kraftige fald i efterspørgslen efter hjul af stål har en direkte indvirkning på EU-erhvervsgrenens produktionsmængder og brugen af dens maskiner, hvilket medfører en kapacitetsudnyttelsesgrad, der ligger under den, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse. Faldet i efterspørgslen og dermed EU-erhvervsgrenens salgsmængder er – i sig selv – forbundet med, at der i de seneste 4-5 år har været et lavere salg af køretøjer med hjul af stål. I en sådan situation er EU-erhvervsgrenen i bedste fald kun i stand til at opnå meget små margener. |
|
(164) |
Importen fra andre lande spillede også en rolle: De havde en markedsandel, der svingede mellem 10 % og 12 %, hvilket er betydeligt og med sikkerhed har bidraget til den mængdemæssige skade, selv om importen fra andre lande end Kina generelt er faldet i den betragtede periode, både med hensyn til mængde og markedsandel. I forbindelse med, primært, et kraftigt fald i forbruget og, i mindre grad, en stærk tilstedeværelse af import fra andre lande end Kina er den indvirkning, som kan tilskrives importen fra Kina, på EU-erhvervsgrenens skade, ret begrænset i betragtning af den lille markedsandel, som denne import havde i den betragtede periode. |
|
(165) |
Kommissionen konkluderede derfor, at importen fra Kina ikke er ansvarlig for den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, men at andre faktorer, navnlig faldet i forbruget og det høje niveau af import fra andre lande, forårsagede denne skade. |
|
(166) |
Derfor besluttede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, at vurdere nærmere, om der var sandsynlighed for fornyet skade, som oprindelig var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne mod en sådan import fik lov at udløbe. |
7. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE
|
(167) |
Da ingen af parterne i Kina samarbejdede, baserede Kommissionen sig på de tilgængelige oplysninger. Den undersøgte produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, forholdet mellem priserne i Unionen og eksportpriserne fra Kina over for tredjelande, EU-markedets tiltrækningskraft og den indvirkning, som øgede mængder af import fra Kina ville have på EU-erhvervsgrenen. |
7.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
|
(168) |
Som konkluderet i betragtning 99-101 anslås den uudnyttede kapacitet hos de kinesiske producenter af hjul af stål at udgøre over 250 % af det frie forbrug af hjul af stål i Unionen. Denne uudnyttede kapacitet kunne anvendes til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. |
7.2. EU-markedets tiltrækningskraft
|
(169) |
Som forklaret i betragtning 102-103 er EU-markedet på trods af foranstaltningerne fortsat et af Kinas vigtigste eksportmarkeder, og de gennemsnitspriser, som landet kan opnå på dette marked, selv med de gældende foranstaltninger, er betydeligt højere end priserne på de fleste af Kinas andre vigtige eksportmarkeder. Siden 2019 har det traditionelt vigtige amerikanske marked desuden indført prohibitive handelsforanstaltninger over for importen fra Kina. Ligeledes er der i Indien, som tidligere var et af Kinas vigtigste eksportmarkeder, indført antidumpingforanstaltninger. Som følge af disse foranstaltninger vil eksporterende producenter, der tidligere forsynede disse markeder, sandsynligvis undersøge alternative eksportmarkeder, og i betragtning af dens størrelse og priser og den historiske kinesiske interesse vil disse parter sandsynligvis rette blikket mod Unionen. |
7.3. Indvirkningen af øgede importmængder fra Kina på EU-erhvervsgrenen
|
(170) |
Hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, vil EU-erhvervsgrenen i lyset af ovenstående betragtninger opleve en betydelig stigning i importen fra Kina for enhver type hjul af stål. Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, ville den forventede tilstrømning til Unionen af store importmængder fra Kina til meget lavere priser derfor tvinge EU-erhvervsgrenen til at reducere sine produktionsmængder og sænke sine priser. |
|
(171) |
På grundlag af de toldkoder, hvorunder størstedelen af importen fra Kina blev indberettet, fokuserede den kinesiske import i den nuværende undersøgelsesperiode sit salg på nichemarkederne for hjul i særlige størrelser og solgte næsten ikke hjul i segmentet for personbiler. Dette salg underbød EU-erhvervsgrenens priser med 11 %. |
|
(172) |
Med en yderligere nedgang i salgsmængderne og et øget pristryk ville EU-producenterne være tilbageholdende med at investere yderligere og i stigende grad støde på vanskeligheder med at opfylde deres forpligtelser, herunder sociale og miljømæssige forpligtelser. Fortjenesten vil sandsynligvis hurtigt blive negativ, da industrien er meget kapitalintensiv. Dette ville underminere EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital og på længere sigt bringe dens levedygtighed i fare og muligvis udløse lukning af produktionsanlæg og derved også forårsage forstyrrelser i forsyningskæderne. |
7.4. Konklusion
|
(173) |
På dette grundlag konkluderedes det, at en situation uden foranstaltninger sandsynligvis vil medføre en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser med det resultat, at den skadevoldende situation i EU-erhvervsgrenen derfor vil blive yderligere forværret. |
8. UNIONENS INTERESSER
|
(174) |
I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af vurderingen af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. |
8.1. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(175) |
I betragtning 110 nævnes det samlede antal EU-fabrikanter af den undersøgte vare. Anmodningen blev indgivet af ni EU-producenter, mens ingen af de to andre kendte producenter gav udtryk for modstand mod indledningen af undersøgelsen. Som konkluderet i betragtning 161, lider EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Selv om den væsentlige skade som forklaret i betragtning 165 ikke kan tilskrives importen fra Kina, vil en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis føre til en fornyet tilstrømning af dumpingimport fra Kina til skadevoldende priser, som konkluderet i betragtning 173. Det er derfor i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne videreføres. |
8.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser
|
(176) |
Der var ingen importører, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(177) |
Importørernes manglende samarbejdsvilje betød, at det ikke var muligt for Kommissionen at analysere, om importørerne klarede sig dårligt eller ikke var i stand til at overvælte eventuelle prisstigninger. |
|
(178) |
Kommissionen anførte, at ud over den rigelige produktion i Unionen kan importører og forsyningskæder drage fordel af import med en række alternative oprindelseslande. |
|
(179) |
Det konkluderes derfor, at der ikke er noget, der tyder på, at de gældende foranstaltninger i væsentlig grad påvirkede importørerne af den undersøgte vare. |
8.3. Brugernes interesser
|
(180) |
Ingen brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen var således ikke i stand til at analysere de eksisterende foranstaltningers indvirkning på brugernes situation. |
|
(181) |
Ifølge resultaterne af den oprindelige undersøgelse har foranstaltningerne over for hjul af stål en begrænset indvirkning på bilproducenter. Denne konklusion var baseret på det skøn, der blev foretaget af en stikprøveudtaget EU-producent, ifølge hvilket et fuldt sæt hjul af stål tegner sig for omkring 0,6 % af omkostningerne til fremstilling af en lille personbil eller 0,7 % af omkostningerne til fremstilling af en lastbil. |
|
(182) |
Der findes ingen andre oplysninger i sagsakterne, der viser, at foranstaltningerne ville få en betydelig negativ indvirkning på brugerne, som er større end den positive indvirkning af videreførelsen af foranstaltningerne for EU-erhvervsgrenen. |
|
(183) |
På dette grundlag bekræftes det, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ virkning på brugernes finansielle situation, og at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke dem urimeligt. |
8.4. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(184) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var en tvingende årsag til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af hjul af stål med oprindelse i Kina. |
9. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
|
(185) |
På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for fortsat dumping og for fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af hjul af stål med oprindelse i Kina opretholdes. |
|
(186) |
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »al anden import med oprindelse i Kina«. |
|
(187) |
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser ved import, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen. |
|
(188) |
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udtrykkeligt for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af den toldsats, der gælder for »al anden import med oprindelse i Kina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
|
(189) |
En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin virksomhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (71). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
|
(190) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (72) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
|
(191) |
Alle de interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Bemærkningerne hertil er nærmere beskrevet i ovenstående betragtninger. |
|
(192) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 — Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har afgivet en positiv udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af hjul af stål, også med tilbehør og også med dæk fremstillet til:
|
— |
vejtraktorer |
|
— |
motorkøretøjer til transport af personer og/eller varer |
|
— |
køretøjer til særlig anvendelse (f.eks. brandbiler og vandingsvogne) |
|
— |
påhængsvogne eller sættevogne uden fremdrivningsmekanisme til de køretøjer, der er opført ovenfor, |
med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8708 70 10 , ex 8708 70 99 og ex 8716 90 90 (Taric-kode 8708 70 10 80, 8708 70 10 85, 8708 70 99 20, 8708 70 99 80, 8716 90 90 95 og 8716 90 90 97) (»den pågældende vare«).
Følgende varer er ikke omfattet:
|
— |
hjul af stål til industriel samling af: enakslede have- og landbrugstraktorer i øjeblikket henhørende under underposition 8701 10 , |
|
— |
hjul til on-road-quads |
|
— |
dele til hjul, støbt i ét stykke i stjerneform, af stål |
|
— |
hjul til motorkøretøjer særlig bestemt til andre formål end offentlig vej (f.eks. hjul til land- eller skovbrugstraktorer, gaffeltrucks, pushbacktraktorer, dumperlastbiler, der ikke er til landevejskørsel) |
|
— |
hjul beregnet til påhængsvogne til personbiler og til campingvogne, uden fremdrivningsmekanisme, med en fælgdiameter på højst 16 tommer |
|
— |
hjul til påhængsvogne eller sættevogne særlig bestemt til andre formål end offentlig vej (f.eks. hjul til landbrugspåhængsvogne og andre trukne landbrugsredskaber, der anvendes på marker). |
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:
|
Virksomhed |
Endelig antidumpingtold (%) |
Taric-tillægskode |
|
Xingmin Intelligent Transportation Systems Co., Ltd |
50,3 |
C508 |
|
Tangshan Xingmin Wheels Co., Ltd. |
50,3 |
C509 |
|
Xianning Xingmin Wheels Co., Ltd. |
50,3 |
C510 |
|
Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget |
50,3 |
Jf. bilag. |
|
Alle andre virksomheder |
66,4 |
C999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at det (antal) af (den pågældende vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes den toldsats, der gælder for alle andre virksomheder.
4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Hvis en producent i Folkerepublikken Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for:
|
i) |
at denne ikke eksporterede de varer, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, med oprindelse i Folkerepublikken Kina i undersøgelsesperioden (1. januar 2018 til 31. december 2018), |
|
ii) |
at denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør eller producent, der er omfattet af de foranstaltninger, som indføres ved denne forordning, samt |
|
iii) |
at denne hverken har eksporteret de pågældende varer eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Unionen efter udløbet af undersøgelsesperioden, |
kan Kommissionen ændre bilaget med henblik på at lade nævnte producent være omfattet af tolden for samarbejdsvillige producenter, der ikke indgår i stikprøven, dvs. 50,3 %.
Artikel 3
Hvis der indgives en erklæring om overgang til fri omsætning vedrørende de i artikel 1, stk. 1, omhandlede varer, uanset deres oprindelse, angives antallet af enheder af den importerede vare i det relevante felt i erklæringen.
Medlemsstaterne underretter månedligt Kommissionen om antallet af enheder, der importeres under Taric-kode 8708 70 10 80, 8708 70 10 85, 8708 70 99 20, 8708 70 99 80, 8716 90 90 95 og 8716 90 90 97, og om deres oprindelse.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. februar 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/353 af 3. marts 2020 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 65 af 4.3.2020, s. 9 , ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/353/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1165 af 6. august 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/353 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 258 af 7.8.2020, s. 9, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/1165/oj).
(4) Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C, C/2024/3539, 6.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3539/oj).
(5) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C, C/2025/1461, 3.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1461/oj).
(6) https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2778.
(7) Alle tre stikprøveudtagne EU-producenter var en del af ansøgeren, som indgav anmodningen på betingelse af, at hver producent indrømmes anonym behandling med henvisning til en reel risiko for kommercielle repressalier fra deres EU-kunder, som også er kunder hos de kinesiske eksporterende producenter. Kommissionen anså anmodningen om anonymitet for at være behørigt begrundet og imødekom den i overensstemmelse hermed.
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666 af 6. juni 2024 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som blev udvidet til at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Marokko og Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L, 2024/1666, 7.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1666/oj), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444 af 11. juli 2023 indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af vulstfladjern af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Tyrkiet (EUT L 177 af 12.7.2023, s. 63, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1444/oj), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100 af 11. januar 2023 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af genpåfyldelige tønder af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 10 af 12.1.2023, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/100/oj), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068 af 26. oktober 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 149 , ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/2068/oj), og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191 af 16. februar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 36 af 17.2.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/191/oj).
(9) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666, betragtning 76, gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 66, gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 58, gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 80, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 208.
(10) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666, betragtning 60, gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 45, gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 38, gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 64, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 192.
(11) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666, betragtning 66-68, gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 58, gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 40, gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 66, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 193-194. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder, er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det forlyder også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og følge partidisciplinen. I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder. Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den undersøgte vare og leverandørerne af inputmaterialer hertil.
(12) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666, betragtning 61-65, gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 59, gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 43, gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 68, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201.
(13) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 62, gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 52, gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 74, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 202.
(14) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666, betragtning 72, gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 45, gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 33, gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 75, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 203.
(15) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666, betragtning 73, gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 64, gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 54, gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 76, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 204.
(16) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2024) 91 af 10. april 2024, tilgængeligt på: https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=SWD(2024)91&lang=da.
(17) Se side 11 i anmodningen (den ikkefortrolige udgave).
(18) Se side 11 i anmodningen (den ikkefortrolige udgave).
(19) Se side 12 i anmodningen (den ikkefortrolige udgave).
(20) Se side 12 i anmodningen (den ikkefortrolige udgave).
(21) Se side 12-13 i anmodningen (den ikkefortrolige udgave).
(22) Se side 13 i anmodningen (den ikkefortrolige udgave).
(23) Se side 13 i anmodningen (den ikkefortrolige udgave).
(24) Jf. http://wap.sasac.gov.cn/n2588045/n27271785/n27271792/c14159097/content.html (tilgået den 20. oktober 2025).
(25) Jf. http://wap.sasac.gov.cn/n2588045/n27271785/n27271792/c14159097/content.html (tilgået den 20. oktober 2025).
(26) Jf. https://www.baoganggf.com/gsjj (tilgået den 20. oktober 2025).
(27) Jf. https://www.shougang.com.cn/en/ehtml/CompanyProfile.html (tilgået den 20. oktober 2025).
(28) Jf. https://www.shougang.com.cn/sgweb/html/index.html (tilgået den 17. marts 2025).
(29) Jf. https://www.gov.cn/zhengce/zhengceku/2022-02/08/content_5672513.htm (tilgået den 20. oktober 2025).
(30) Ibid.
(31) Jf. afsnit IV, underafsnit 3, i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien.
(32) Jf. https://www.miit.gov.cn/zwgk/zcwj/wjfb/tz/art/2023/art_2a4233d696984ab59610e7498e333920.html(tilgået den 20. oktober 2025).
(33) Jf. Hebei-provinsens treårige handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden, kapitel II, afsnit 3.8, som findes på: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20200717/1089773.shtml (tilgået den 20. oktober 2025).
(34) Ibid., kapitel I, afsnit 2.
(35) Ibid., kapitel I, afsnit 3.2.
(36) Jf. Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan, kapitel II, afsnit 3, som findes på: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20211210/1192881.shtml (tilgået den 20. oktober 2025).
(37) Jiangsu-provinsens arbejdsplan for omstilling og opgradering af stålsektoren og layoutoptimering 2019-2025, som findes på: http://www.jiangsu.gov.cn/art/2019/5/5/art_46144_8322422.html (tilgået den 20. oktober 2025).
(38) Shandong-provinsens 14. femårsplan om udvikling af stålindustrien, som findes på: https://m.mysteel.com/21/1119/11/DFD9D26D73D90F7D_abc.html (tilgået den 20. oktober 2025).
(39) Shanxi-provinsens handlingsplan for omstilling og opgradering af stålindustrien fra 2020, som findes på: https://m.mysteel.com/20/0715/11/7BF7729C99CEB3EA_abc.html (tilgået den 20. oktober 2025).
(40) Zhejiang-provinsens handlingsplan til fremme af udviklingen af en stålindustri af høj kvalitet: Fremme virksomhedsfusioner og -omstrukturering, fremskynde koncentrationsprocessen, reducere antallet af stålsmeltevirksomheder til ca. 10 virksomheder, som findes på: https://www.jiaxing.gov.cn/art/2022/4/20/art_1228922756_59529426.html (tilgået den 20. oktober 2025).
(41) Jf. Baoshan Iron and Steel Ltd.'s årsrapport for 2023, s. 41, https://static.sse.com.cn/disclosure/listedinfo/announcement/c/new/2024-04-27/600019_20240427_B5D4.pdf (tilgået den 20. oktober 2025).
(42) Jf. https://www.wuganggroup.cn/people/3143 (tilgået den 20. oktober 2025).
(43) Jf. https://mp.weixin.qq.com/s?__biz=MjM5Njg2NjIwMQ==&mid=2654952836&idx=1&sn=505b807e2826f1e3e6f08ba15b727722&chksm=bd294c728a5ec5641240246649545fda2b2065c015f861fa599249b2165962ca848a25a1faa2&token=1369557425&lang=zh_CN#rd (tilgået den 20. oktober 2025).
(44) Jf. https://www.baoganggf.com/ggry (tilgået den 20. oktober 2025).
(45) Jf. https://www.shougang.com.cn/sgweb/html/gsld.html (tilgået den 20. oktober 2025).
(46) Jf. http://www.cncma.org/article/472 (tilgået den 20. oktober 2025).
(47) Ibid.
(48) Jf. https//www.miit.gov.cn/cms_files/filemanager/oldfile/miit/n5084605/c7592204/part/752209.pdf, s. 55, strength fasteners.
(49) Jf. http://www.gov.cn/xinwen/2019-11/06/5449193/files/26c9d25f713f4ed5b8dc51ae40ef37af.pdf, s. 29.
(50) http://www.haiyan.gov.cn/art/2019/12/6/art_1512856_40973400.html.
(51) Rapporten, del III, kapitel 14, s. 346 ff.
(52) Jf. den 14. femårsplan for Folkerepublikken Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling og langsigtede mål for 2035, del III, artikel VIII, som findes på https://cset.georgetown.edu/publication/china-14th-five-year-plan/ (tilgået den 20. oktober 2025).
(53) Jf. navnlig afsnit I og II i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien.
(54) Jf. https://www.miit.gov.cn/zwgk/zcwj/wjfb/tz/art/2023/art_2a4233d696984ab59610e7498e333920.html(tilgået den 20. oktober 2025).
(55) Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 63, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 33.
(56) Hvis den undersøgte vare ikke produceres i et land med et tilsvarende udviklingsniveau, kan det overvejes i stedet at anvende en vare inden for samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare.
(57) Det tyrkiske statistiske institut (TUIK).
(58) Energy Market Regulatory Authority (EMRA).
(59) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/755/oj). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi.
(60) Se link i fodnote 58. Underpositionen NACE 29.3 – fremstilling af dele og tilbehør til motorkøretøjer findes ikke på TUIK's websted.
(62) https://www.iochpe.com.br/en/financial-information/results-center/.
(63) https://info.eepcindia.org/files/1694965929.pdf.
(64) https://www.usitc.gov/press_room/news_release/2024/er1017_66025.htm.
(65) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1693 af 9. oktober 2019 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 259 af 10.10.2019, s. 15, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/1693/oj).
(66) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1987/2658/oj).
(67) Klageren henviste til statistikker, der er offentliggjort af sammenslutningen af europæiske bilfabrikanter ACEA, ACEA-Pocket-Guide-2025-2026.pdf, navnlig side 19 og side 21 heri, der viser et klart fald i produktionen af personbiler (-6,2 %) og erhvervskøretøjer (-9,5 %) i 2024 sammenlignet med det foregående år.
(68) 8708 70 99 80 (hjul af stål til lastbiler, traktorer og busser), 8716 90 90 95 (hjul af stål til påhængsvogne og sættevogne) og 8716 90 90 97 (hjul af stål til påhængsvogne og sættevogne).
(69) Annual inflation more than tripled in the EU in 2022 – Eurostat news article: https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/w/ddn-20230309-2.
(70) Labour market and wage developments in Europe 2024 – Den Europæiske Unions Publikationskontor, s. 47: https://op.europa.eu/webpub/empl/lmwd-annual-review-leaflet-2024/.
(71) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË.
(72) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: https//data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).
BILAG
Kinesiske eksporterende producenter med individuelle Taric-koder
|
Navn |
Taric-tillægskode |
|
Dongfeng Automobile Chassis System Co., Ltd (også kaldet »Dongfeng Automotive Wheel Co., Ltd«) |
C511 |
|
Hangzhou Forlong Impex Co., Ltd. |
C512 |
|
Hangzhou Xingjie Auto Parts Manufacturing Co., Ltd. |
C513 |
|
Jiaxing Henko Auto Spare Parts Co., Ltd. |
C514 |
|
Jining Junda Machinery Manufacturing Co., Ltd. |
C515 |
|
Nantong Tuenz Corporate Co., Ltd. |
C516 |
|
Ningbo Luxiang Autoparts Manufacturing Co., Ltd. |
C517 |
|
Shandong Zhengshang Wheel Technology Co., Ltd. |
C518 |
|
Shandong Zhengyu Wheel Group Co., Ltd. |
C519 |
|
Xiamen Sunrise Group Co., Ltd. |
C520 |
|
Yantai Leeway Electromechanical Equipment Co., Ltd. |
C521 |
|
Yongkang Yuefei Wheel Co., Ltd. |
C522 |
|
Zhejiang Jingu Co., Ltd. |
C523 |
|
Zhejiang Fengchi Mechanical Co., Ltd. |
C524 |
|
Zhengxing Wheel Group Co., Ltd. |
C525 |
|
Zhenjiang R&D Auto Parts Co., Ltd. |
C526 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/428/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)