This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026R0425
Commission Implementing Regulation (EU) 2026/425 of 19 February 2026 amending Annexes V and XIV to Implementing Regulation (EU) 2021/404 as regards the entries for Canada, the United Kingdom and the United States in the lists of third countries, territories, or zones thereof authorised for the entry into the Union of consignments of poultry and germinal products of poultry, and of fresh meat of poultry and game birds
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/425 af 19. februar 2026 om ændring af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne om Canada, Det Forenede Kongerige og USA i listerne over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fjerkræ og avlsmateriale af fjerkræ samt af fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/425 af 19. februar 2026 om ændring af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne om Canada, Det Forenede Kongerige og USA i listerne over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fjerkræ og avlsmateriale af fjerkræ samt af fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen
C/2026/1234
EUT L, 2026/425, 20.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/425/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/425 |
20.2.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/425
af 19. februar 2026
om ændring af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne om Canada, Det Forenede Kongerige og USA i listerne over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fjerkræ og avlsmateriale af fjerkræ samt af fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 230, stk. 1, artikel 232, stk. 1, litra b), og artikel 232, stk. 3, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til forordning (EU) 2016/429 må sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande eller territorier deri kun indføres til Unionen, hvis de pågældende tredjelande eller territorier er listeopført i overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, i nævnte forordning. |
|
(2) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) fastsættes de dyresundhedsmæssige krav, som sendinger af visse arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande, territorier eller fra zoner eller – for så vidt angår akvakulturdyr – kompartmenter deri skal opfylde for at kunne indføres til Unionen. |
|
(3) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre de arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen. Listerne og visse generelle regler vedrørende disse er indeholdt i bilag I-XXII til nævnte gennemførelsesforordning. |
|
(4) |
Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 indeholder navnlig listerne over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af henholdsvis fjerkræ og avlsmateriale af fjerkræ samt af fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen. |
|
(5) |
USA har underrettet Kommissionen om 11 nye udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) hos fjerkræ i California, Kansas, Mississippi, New York, Pennsylvania og South Dakota, som blev bekræftet mellem den 3. februar 2026 og den 11. februar 2026 ved laboratorieanalyse (RT-PCR). |
|
(6) |
Efter disse nylige udbrud af HPAI oprettede veterinærmyndigheden i USA restriktionszoner på mindst 10 km omkring de angrebne virksomheder og gennemførte sanering med henblik at bekæmpe forekomsten af HPAI og begrænse spredningen af sygdommen. |
|
(7) |
USA har indsendt oplysninger til Kommissionen om den epidemiologiske situation i landet og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre yderligere spredning af HPAI efter disse nylige udbrud af HPAI. |
|
(8) |
Disse oplysninger er blevet evalueret af Kommissionen. I betragtning af dyresundhedssituationen i de områder, der er omfattet af restriktioner, og som er oprettet af USA's veterinærmyndighed, bør indførsel til Unionen af sendinger af fjerkræ og avlsmateriale af fjerkræ samt af fersk kød af fjerkræ og fjervildt fra de områder, der er berørt af de nye udbrud i det pågældende tredjeland, suspenderes for at beskytte Unionens dyresundhedsstatus, under hensyntagen til de datoer, hvor udbruddene blev bekræftet. Oplysningerne om USA i tabellerne i del 1, afsnit B, og i del 2 i bilag V og tabellen i del 1, afsnit B, i bilag XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres. |
|
(9) |
Desuden har Canada og Det Forenede Kongerige forelagt Kommissionen ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation på hver deres område for så vidt angår tidligere udbrud af HPAI, der gav anledning til suspension af indførsel af sendinger af fjerkræ og avlsmateriale af fjerkræ samt af fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen, jf. tabellen i del 1, afsnit B, i bilag V og tabellen i del 1, afsnit B, i bilag XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404. |
|
(10) |
Den 20. januar 2026 og den 10. februar 2026 forelagde Canada ajourførte oplysninger om dyresundhedssituationen og de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med fire udbrud af HPAI hos fjerkræ i provinserne Alberta, British Columbia og Saskatchewan, som blev bekræftet mellem den 13. oktober 2025 og den 11. december 2025 ved laboratorieanalyse (RT-PCR). |
|
(11) |
Den 5. februar 2026, 9. februar 2026, 11. februar 2026 og 12. februar 2026 forelagde Det Forenede Kongerige ajourførte oplysninger om dyresundhedssituationen og de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med seks udbrud af HPAI hos fjerkræ i amterne Cumbria, East Riding of Yorkshire, Lincolnshire, Somerset og Worcestershire i England og i amtet Powys i Wales, som blev bekræftet mellem den 11. november 2025 og den 27. december 2025 ved laboratorieanalyse (RT-PCR). |
|
(12) |
Canada og Det Forenede Kongerige har underrettet Kommissionen om, at de, efter de tidligere udbrud af HPAI, har gennemført sanering for at bekæmpe og begrænse spredningen af sygdommen, og at de også har gennemført den nødvendige rengøring og desinfektion efter gennemførelsen af saneringen på de inficerede fjerkrævirksomheder. |
|
(13) |
Kommissionen har evalueret de oplysninger, som Canada og Det Forenede Kongerige har forelagt, og finder, at de har givet passende garantier for, at den dyresundhedsmæssige situation, der gav anledning til suspensionen af indførsel fra de berørte zoner af fjerkræ og avlsmateriale af fjerkræ samt af fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen, jf. tabellen i del 1, afsnit B, i bilag V og tabellen i del 1, afsnit B, i bilag XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, ikke længere udgør en trussel mod dyre- eller folkesundheden i Unionen, og at indførsel til Unionen af de pågældende sendinger fra de berørte zoner i Canada og Det Forenede Kongerige, hvorfra indførsel til Unionen er blevet suspenderet, derfor igen bør tillades. Oplysningerne om Canada og Det Forenede Kongerige i de nævnte tabeller i de pågældende bilag bør derfor ændres. |
|
(14) |
Under hensyntagen til de nye udbrud af HPAI i USA og for at undgå unødige forstyrrelser af handelen med Canada og Det Forenede Kongerige, bør ændringerne af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, der foretages ved nærværende forordning, træde i kraft hurtigst muligt. |
|
(15) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. februar 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 379, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/692/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre dyr, avlsmateriale og animalske produkter til Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (EUT L 114 af 31.3.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/404/oj).
BILAG
I bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag V foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
I bilag XIV, del 1, afsnit B, foretages følgende ændringer:
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/425/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)