Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32026R0395

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/395 af 23. februar 2026 om ændring af de reguleringsmæssige tekniske standarder i delegeret forordning (EU) 2019/979 for så vidt angår ajourføring af listen over data, der er nødvendige for klassificeringen af prospekter, og listen over oplysninger, der kan integreres ved henvisning i prospekter

C/2026/1021

EUT L, 2026/395, 2.6.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/395/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/395/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/395

2.6.2026

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2026/395

af 23. februar 2026

om ændring af de reguleringsmæssige tekniske standarder i delegeret forordning (EU) 2019/979 for så vidt angår ajourføring af listen over data, der er nødvendige for klassificeringen af prospekter, og listen over oplysninger, der kan integreres ved henvisning i prospekter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (1), særlig artikel 19, stk. 4, artikel 21, stk. 13, og artikel 25, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som led i initiativet vedrørende børsnoteringsloven, som har til formål at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), blev der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 (2) indført to nye kortfattede prospekttyper med det formål at reducere udstedernes omkostninger og byrder: det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt, som hovedsagelig er bestemt til SMV'er og selskaber, der er noteret eller skal noteres på SMV-vækstmarkeder, og EU-opfølgningsprospektet for sekundære udstedelser af værdipapirer foretaget af selskaber, der allerede er noteret på et reguleret marked eller et SMV-vækstmarked. Disse nye prospekter skal indgives til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og offentliggøres via den i artikel 21, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1129 omhandlede opbevaringsmekanisme. Listen over de maskinlæsbare data, som de kompetente myndigheder giver ESMA, jf. bilag VII til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/979 (3), bør derfor ajourføres, så den omfatter nævnte prospekter.

(2)

I henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 (4) skal udstedere, der udsteder obligationer, der skal betegnes som europæiske grønne obligationer (»EuGB'er«), offentliggøre et prospekt i henhold til forordning (EU) 2017/1129. Sådanne prospekter skal inkluderes i den i artikel 21, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1129 omhandlede opbevaringsmekanisme. Det bør derfor være et krav, at de kompetente myndigheder giver ESMA maskinlæsbare data, hvoraf det fremgår, i) hvilke værdipapirer der kan betegnes som EuGB'er eller som securitiseringsobligationer som defineret i artikel 2, nr. 22), i forordning (EU) 2023/2631, når de betegnes som EuGB'er, og ii) hvilke værdipapirer der kan betegnes som obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, som defineret i nævnte forordnings artikel 2, nr. 5), eller som bæredygtighedsrelaterede obligationer som defineret i samme forordnings artikel 2, nr. 6), når udstederne af de pågældende obligationer frivilligt offentliggør oplysninger i henhold til forordningens artikel 20. Listen over metadata i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2019/979 bør ajourføres i overensstemmelse hermed.

(3)

Ved forordning (EU) 2024/2809 blev der indført et krav om, at udstedere skal indgive undtagelsesdokumenter som omhandlet i samme forordnings artikel 1, stk. 4, første afsnit, litra da) og db), og artikel 1, stk. 5, første afsnit, litra ba), i forordning (EU) 2017/1129, som ændret ved forordning (EU) 2024/2809, til deres kompetente myndigheder. Der indførtes ved forordningen tillige et krav om, at ESMA i sin årlige rapport, som skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1129, skal medtage en analyse af og statistikker over, i hvilket omfang sådanne undtagelser anvendes i hele Unionen. Med henblik på at minimere byrden for de kompetente myndigheder bør disse kunne indgive nævnte dokumenter til ESMA via den i artikel 21, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1129 omhandlede opbevaringsmekanisme. De oplysninger, der indgives, bør skulle inkludere de metadata, der gør det muligt for ESMA at udarbejde de relevante statistikker. Delegeret forordning (EU) 2019/979 bør derfor ajourføres, så den afspejler disse ændringer, også med hensyn til listen over metadata i nævnte delegerede forordnings bilag VII.

(4)

I henhold til artikel 21a i forordning (EU) 2017/1129 skal de kompetente myndigheder så vidt muligt bygge på de mekanismer, der er gennemført i medfør af samme forordnings artikel 25, stk. 6, med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i forordningens artikel 21a, stk. 1, tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Med henblik på at minimere overholdelsesbyrden for både kompetente myndigheder og udstedere kan forpligtelsen til at gøre de i artikel 21a, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1129 omhandlede oplysninger tilgængelige på ESAP opfyldes ved at stille oplysningerne til rådighed for ESMA via den i samme forordnings artikel 25, stk. 6, omhandlede meddelelsesportal. Meddelelsesportalen skal anvendes til indsendelse af de i artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1129 omhandlede oplysninger i overensstemmelse med samme forordnings artikel 21, stk. 5, samt eventuelle yderligere oplysninger, der kræves i henhold til forordningens artikel 21a, og som i dag ikke er omfattet af den opbevaringsmekanisme, der er omhandlet i artikel 21, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1129, ledsaget af de relevante metadata. Delegeret forordning (EU) 2019/979 bør ajourføres for at afspejle disse ændringer.

(5)

Der er behov for yderligere ændringer for så vidt angår de maskinlæsbare data, der skal indgives, som er nødvendige for at afhjælpe visse mindre problemer, som er blevet påpeget af ESMA. Disse ændringer vedrører tilføjelse af et nyt datafelt og ændringer i de oplysninger, der skal indsættes i datafelterne. Listen over metadata i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2019/979 bør ajourføres i overensstemmelse hermed.

(6)

En henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF (5) blev fjernet fra artikel 19, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1129. Denne ændring betød, at det ikke længere var muligt ved henvisning at integrere referencedokumenter, der er godkendt af en kompetent myndighed eller indgivet til den i overensstemmelse med direktiv 2003/71/EF. Dette påvirkede udstedelser af fungible værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som oprindelig blev udbudt til offentligheden eller optaget til handel på et reguleret marked i henhold til direktiv 2003/71/EF, eftersom vilkårene og betingelserne for disse værdipapirer normalt blev integreret ved henvisning i prospektet, som blev godkendt i henhold til forordning (EU) 2017/1129. Det er, med henblik på at undgå at øge den administrative byrde for udstedere, nødvendigt at fastlægge en liste over yderligere dokumenter, der kan integreres ved henvisning i prospekter, ud over dem, der er angivet i artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1129. Dette ville gøre det muligt at medtage dokumenter, der er godkendt af en kompetent myndighed eller indgivet til den i overensstemmelse med direktiv 2003/71/EF, med henblik på at opretholde de allerede eksisterende krav og undgå overlapning med oplysninger, der allerede er givet og offentliggjort i henhold til andre EU-retsregler.

(7)

Ved forordning (EU) 2023/2631 blev der indført valgfrie oplysningsmodeller for obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og for bæredygtighedsrelaterede obligationer med henblik på at lette sammenligning og imødegå grønvaskning. Med henblik på at tilskynde udstedere til at bruge disse valgfrie oplysningsmodeller er det nødvendigt at tilføje modellerne til listen over yderligere dokumenter, der kan integreres ved henvisning i prospekter. Dette ville reducere de omkostninger, der er forbundet med udarbejdelsen af de supplerende oplysninger om de ESG-relaterede aspekter ved værdipapirer, og bidrage til at minimere byrderne for udstedere, der udarbejder et prospekt, i overensstemmelse med målene om at mindske den reguleringsmæssige byrde og omkostningerne for selskaber, navnlig for SMV'er og små midcapselskaber, i tilknytning til børsnoteringsprocessen.

(8)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen. ESMA har gennemført åbne offentlige høringer om de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som denne forordning er baseret på, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (6). ESMA gennemførte ikke en særskilt åben offentlig høring og analyse for udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende integrering ved henvisning af yderligere dokumenter i prospekter, da ESMA vurderede, at dette i betragtning af de foreslåede ændringers begrænsede omfang og virkning ville have været forbundet med uforholdsmæssigt meget arbejde. Vedrørende integrering ved henvisning af dokumenter med valgfrie oplysninger fremlagt forud for udstedelse i henhold til forordning (EU) 2023/2631 indsamlede ESMA feedback fra interessenter i sit høringsdokument om udkastet til teknisk rådgivning vedrørende prospektforordningen og om ajourføring af Kommissionens delegerede forordning vedrørende metadata (7), idet de fleste af interessenterne tilsluttede sig ESMA's forslag.

(9)

Med henblik på at minimere byrden for kompetente myndigheder og udstedere bør denne forordnings anvendelsesdato være den samme som anvendelsesdatoen for kravene i artikel 21a i forordning (EU) 2017/1129. Denne samordning skal muliggøre anvendelse af den i henhold til artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1129 oprettede meddelelsesportal med henblik på at sikre, at de i samme forordnings artikel 21a, stk. 1, angivne oplysninger er tilgængelige på ESAP.

(10)

Bestemmelserne i denne forordning er indbyrdes nært forbundne, idet de ændrer den samme delegerede forordning og hovedsagelig vedrører de nye typer prospekter eller arten af oplysninger deri, enten på obligatorisk eller på frivillig basis, som følge af de ændringer, der blev indført ved forordning (EU) 2024/2809 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af delegeret forordning (EU) 2019/979

1)

Følgende indsættes som artikel 11a og 11b:

»Artikel 11a

Oplysninger, der er tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt

Med henblik på artikel 21a i forordning (EU) 2017/1129 kan de kompetente myndigheder gøre de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21a, stk. 1, tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) ved via den meddelelsesportal, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 25, stk. 6, at give ESMA en elektronisk kopi af disse oplysninger og de data, der er nødvendige for klassificeringen heraf i den opbevaringsmekanisme, der er omhandlet i artikel 21, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1129, i overensstemmelse med tabellerne i nærværende forordnings bilag VII.

Artikel 11b

Elektronisk kopi af undtagelsesdokumenter

De kompetente myndigheder kan via den meddelelsesportal, der er omhandlet i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1129, give ESMA en elektronisk kopi af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, litra da) og db), samt artikel 1, stk. 5, litra ba), i forordning (EU) 2017/1129, med henblik på den analyse, der er omhandlet i samme forordnings artikel 47, stk. 3, litra a).«

2)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Praktiske ordninger til at sikre, at dataene er maskinlæsbare

Den kompetente myndighed forelægger de ledsagende data, der er omhandlet i artikel 11, 11a og 11b i et fælles XML-format og i overensstemmelse med det format og de standarder, der er omhandlet i tabellerne i bilag VII.«

3)

som kapitel VIa indsættes:

»KAPITEL VIa

DOKUMENTER, DER KAN INTEGRERES VED HENVISNING I ET PROSPEKT, JF. ARTIKEL 19 I FORORDNING (EU) 2017/1129

Artikel 21a

Ud over de dokumenter, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1129, kan følgende dokumenter integreres ved henvisning i et prospekt:

a)

dokumenter, der er godkendt af en kompetent myndighed eller indgivet til den i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF (*1)

b)

oplysninger fremlagt forud for udstedelse for udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, eller af bæredygtighedsrelaterede obligationer som omhandlet i artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 (*2)

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/71/oj)."

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer (EUT L, 2023/2631, 30.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2631/oj).«"

()  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/71/oj).

()  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer (EUT L, 2023/2631, 30.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2631/oj).«

4)

Bilag VII erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 1), 2) og 4), finder dog anvendelse fra den 10. juli 2026.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 2026.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1129/oj.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder (EUT L, 2024/2809, 14.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2809/oj).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/979 af 14. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for nøgleregnskabsoplysninger i prospektresuméet, offentliggørelse og klassificering af prospekter, annoncering vedrørende værdipapirer, tillæg til et prospekt og meddelelsesportalen, og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 382/2014 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/301 (EUT L 166 af 21.6.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/979/oj).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer (EUT L, 2023/2631, 30.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2631/oj).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/71/oj).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1095/oj).

(7)  Høringsdokumentet Consultation Paper on draft technical advice concerning the Prospectus Regulation and on updating the CDR on metadata (ESMA32-117195963-1276) af 28. oktober 2024 er tilgængeligt på: https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/2024-10/ESMA32-117195963-1276_CP_Listing_Act_Advice_-_Prospectus.pdf.


BILAG

»

BILAG VII

MASKINLÆSBARE DATA, SOM SKAL INDGIVES TIL ESMA

Tabel 1

Nummer

Felt

Oplysninger, der skal indberettes

Formater og standarder, der skal anvendes ved indberetning

1.

National identifikator

Entydig identifikator for det uploadede dossier, tildelt af den afsendende nationale kompetente myndighed

{ALPHANUM-50}

2.

Tilknyttet national identifikator

Entydig identifikator for det dossier, som det uploadede dossier er knyttet til, tildelt af den afsendende nationale kompetente myndighed

Indberettes ikke, hvis den tilknyttede nationale identifikator ikke er relevant

{ALPHANUM-50}

3.

Afsendende medlemsstat

Landekode for den medlemsstat, som har godkendt det uploadede dossier, eller hvor det uploadede dossier er registreret

{COUNTRYCODE_2}

4.

Modtagende medlemsstat(er)

Landekode for den eller de medlemsstater, som skal underrettes eller have meddelelse om det uploadede dossier

Hvis flere medlemsstater skal have meddelelse, indberettes felt 4 så mange gange, det er nødvendigt

{COUNTRYCODE_2}

5.

Dokumenttype

Type uploadet eller uploadede dokumenter

Vælges fra liste over foruddefinerede felter:

»BPFT« — Base prospectus with final terms (basisprospekt med endelige vilkår)

»BPWO« — Base prospectus without final terms (basisprospekt uden endelige vilkår)

»STDA« — Standalone prospectus (separat prospekt)

»REGN« — Registration document (registreringsdokument)

»URGN« — Universal registration document (universelt registreringsdokument)

»SECN« — Securities note (værdipapirnote)

»FTWS« — Final terms, including the summary of the individual issue annexed to them (endelige vilkår, herunder resuméet af den enkelte udstedelse som bilag hertil)

»SMRY« — Summary (resumé)

»SUPP« — Supplement (tillæg)

»SUMT« — Translation of summary (oversættelse af resumé)

»APPT« — Translation of appendix (oversættelse af appendiks)

»COAP« — Certificate of Approval (godkendelsescertifikat)

»AMND« — Amendment (ændring)

»EXMP« — Exception document (undtagelsesdokument), jf. artikel 1, stk. 4, litra da), artikel 1, stk. 4, litra db), artikel 1, stk. 5, litra ba), artikel 1, stk. 4, litra f), artikel 1, stk. 4, litra g), artikel 1, stk. 5, litra e), eller artikel 1, stk. 5, litra f), i forordning (EU) 2017/1129

»FOPA« — Final offer price and amount of securities (endelig udbudspris og endeligt antal værdipapirer), jf. artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1129

Hvis der skal gives meddelelse om flere dokumenter, indberettes felt [5] så mange gange, det er nødvendigt for at beskrive hvert enkelt dokument i dossieret

6.

Undtagelseskategori

Begrundelse for undtagelsen

Der kan vælges mere end én kategori

»EDPR« — Exception document (undtagelsesdokument), jf. artikel 1, stk. 4, litra da), artikel 1, stk. 4, litra db), eller artikel 1, stk. 5, litra ba), i forordning (EU) 2017/1129 [fungible værdipapirer]

»EDMD« — Exception document (undtagelsesdokument), jf. artikel 1, stk. 4, litra g), eller artikel 1, stk. 5, litra f), i forordning (EU) 2017/1129 [fusion eller spaltning]

»EDTK« — Exception document (undtagelsesdokument), jf. artikel 1, stk. 4, litra f), eller artikel 1, stk. 5, litra e), i forordning (EU) 2017/1129 [overtagelse]

7.

Type struktur

Format valgt for prospektet

Vælges fra liste over foruddefinerede felter:

»SNGL« — Single document prospectus (prospekt bestående af et enkelt dokument)

»SPWS« — Prospectus consisting of separate documents with summary (prospekt bestående af særskilte dokumenter med resumé)

»SPWO« — Prospectus consisting of separate documents without summary (prospekt bestående af særskilte dokumenter uden resumé)

8.

Godkendelses- eller registreringsdato

Den dato, hvor det uploadede dossier blev godkendt eller registreret

{DATEFORMAT}

9.

Sprog

Det EU-sprog, som det uploadede dossier er udarbejdet på

{LANGUAGE}

10.

Udbyders standardiserede navn

Udbyderens fornavn og efternavn, hvis udbyderen er en fysisk person

Hvis der skal gives meddelelse om flere udbydere, indberettes felt [10] så mange gange, det er nødvendigt

{ALPHANUM-280}

11.

Garants standardiserede navn

Garantens fornavn og efternavn, hvis garanten er en fysisk person

Hvis der skal gives meddelelse om flere garanter, indberettes felt [11] så mange gange, det er nødvendigt

{ALPHANUM-280}

12.

Udsteders LEI-kode

Udstederens identifikator for juridiske enheder

Hvis der skal gives meddelelse om flere udstedere, indberettes felt [12] så mange gange, det er nødvendigt

{LEI}

13.

Udbyders LEI-kode

Udbyderens identifikator for juridiske enheder

Hvis der skal gives meddelelse om flere udbydere, indberettes felt [13] så mange gange, det er nødvendigt

{LEI}

14.

Garants LEI-kode

Garantens identifikator for juridiske enheder

Hvis der skal gives meddelelse om flere garanter, indberettes felt [14] så mange gange, det er nødvendigt

{LEI}

15.

Udbyders bopæl

Udbyderens bopæl, hvis udbyderen er en fysisk person

Hvis der skal gives meddelelse om flere udbydere, indberettes felt [15] så mange gange, det er nødvendigt

{COUNTRYCODE_2}

16.

Garants bopæl

Garantens bopæl, hvis garanten er en fysisk person

Hvis der skal gives meddelelse om flere garanter, indberettes felt [16] så mange gange, det er nødvendigt

{COUNTRYCODE_2}

17.

FISN

Værdipapirets Financial Instrument Short Name (det finansielle instruments navn i kortform)

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode

{FISN}

18.

ISIN

International Securities Identification Number (internationalt identifikationsnummer for værdipapirer)

{ISIN}

19.

CFI

Classification of Financial Instrument code (klassificeringskode for finansielle instrumenter)

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode

{CFI_CODE}

20.

Udstedelsesvaluta

Kode for den valuta, som den nominelle eller notionelle værdi er udtrykt i

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode

{CURRENCYCODE_3}

21.

Pålydende værdi pr. enhed

Nominel eller notionel værdi pr. enhed i udstedelsesvalutaen

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode

Felt til værdipapirer med defineret pålydende værdi

{DECIMAL-18/5}

22.

Underliggende værdipapirers identifikator eller navn

ISIN-kode for det underliggende værdipapir/indeks eller navnet på det underliggende værdipapir/indeks, hvis der ikke findes en ISIN-kode

Værdipapirkurve identificeres i overensstemmelse hermed

Felt til værdipapirer med defineret underliggende. Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode for sådanne værdipapirer

For et enkelt underliggende:

Hvis værdipapir eller indeks med eksisterende ISIN-kode: {ISIN}

Hvis indekset ikke har en ISIN-kode: {INDEX}

I andre tilfælde: {ALPHANUM-50}

For flere underliggender (mere end ét): »BSKT«

23.

Forfalds- eller udløbsdato

Værdipapirets forfalds- eller udløbsdato, hvis det er relevant

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode

Felt til værdipapirer med defineret forfaldsdato

{DATEFORMAT}

For gældsinstrumenter uden udløbstidspunkt udfyldes felt 22 med værdien 9999-12-31.

24.

Udbudt mængde

Antal udbudte værdipapirer

Feltet udfyldes kun for kapitalandele

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode, der finder anvendelse

{INTEGER-18}

En enkelt værdi, et værdiinterval eller maksimumsværdi

25.

Udbudspris

Pris pr. udbudt værdipapir, i monetær værdi. Valutaen for prisen er valutaen for den tilbudte modydelse

Feltet udfyldes kun for kapitalandele

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode, der finder anvendelse

{DECIMAL-18/5}

En enkelt værdi, et værdiinterval eller maksimumsværdi

»PNDG«, hvis udbudsprisen ikke foreligger, men er »på vej«

»NOAP«, hvis udbudsprisen ikke er relevant

26.

Tilbudt modydelse

Det samlede tilbudte beløb, i monetær værdi (valutaen for den tilbudte modydelse)

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode

{DECIMAL-18/5}

En enkelt værdi, et værdiinterval eller maksimumsværdi

»PNDG«, hvis den tilbudte modydelse ikke foreligger, men er »på vej«

»NOAP«, hvis den tilbudte modydelse ikke er relevant

27.

Tilbudt modydelse — valuta

Kode for valutaen for den tilbudte modydelse

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode

{CURRENCYCODE_3}

28.

Endelig udbudspris

Pris pr. udbudt værdipapir, i monetær værdi.

Feltet udfyldes kun for kapitalandele

Feltet udfyldes kun for endelige udbud

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode, der finder anvendelse

{DECIMAL-18/5}

Enkelt værdi

29.

Endelig udbudspris — valuta

Valutaen for det endelige udbud

Feltet udfyldes kun for kapitalandele

{CURRENCYCODE_3}

30.

Endelig udbudsmængde

Antal udbudte værdipapirer

Feltet udfyldes kun for endelige udbud

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode, der finder anvendelse

{INTEGER-18}

Enkelt værdi

31.

Endelig tilbudt modydelse

Det samlede tilbudte beløb, i monetær værdi (valutaen for den tilbudte modydelse)

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode

{DECIMAL-18/5}

Enkelt værdi

32.

Type sikkerhedsstillelse

Klassificering af kategorier af værdipapirer, der er kapitalandele, og værdipapirer, der ikke er kapitalandele

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode

Vælges fra liste over foruddefinerede felter:

 

Kapitalandele

»SHRS«: Aktie

»UCEF«: Enhed eller aktie i lukkede investeringsselskaber

»CVTS«: Konvertibelt værdipapir

»DPRS«: Aktiecertifikat

»OTHR«: Andre kapitalandele

 

Gæld

»DWLD«: Gæld med en pålydende værdi pr. enhed på mindst 100 000  EUR

»DWHD«: Gæld med en pålydende værdi pr. enhed på mindre end 100 000  EUR

»DLRM«: Gæld med en pålydende værdi pr. enhed på mindre end 100 000  EUR handlet på et reguleret marked, som kun kvalificerede investorer har adgang til

»ABSE«: ABS

»DERV«: Derivat

33.

Type udbud/optagelse

Taksonomi i henhold til forordning (EU) 2017/1129, direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode

Vælges fra liste over foruddefinerede felter:

»IOWA«: Initial offer without admission to trading on a regulated market (første udbud uden optagelse til handel på et reguleret marked)

»IORM«: Initial offer with admission to trading on a regulated market (første udbud med optagelse til handel på et reguleret marked)

»SOWA«: Secondary offer without admission to trading on a regulated market (andet udbud uden optagelse til handel på et reguleret marked)

»IRMT«: Initial admission to trading on regulated market (første optagelse til handel på et reguleret marked)

»IPTM«: Initial admission to trading on regulated market from previously being traded on MTF (første optagelse til handel på et reguleret marked efter tidligere handel på en multilateral handelsfacilitet)

»IMTF«: Initial admission to trading on MTF with offer to the public (første optagelse til handel på en multilateral handelsfacilitet med udbud til offentligheden)

»SOOA«: Secondary offer with admission to trading on a regulated market (andet udbud med optagelse til handel på et reguleret marked)

»SIWO«: Secondary issuance on a regulated market without an offer to the public (anden udstedelse på et reguleret marked uden udbud til offentligheden)

»SIOP«: Secondary issuance on an MTF with an offering to the public (anden udstedelse på en multilateral handelsfacilitet uden udbud til offentligheden)

34.

Karakteristika ved den markedsplads, hvor værdipapiret først blev optaget til handel

Taksonomi i henhold til forordning (EU) 2017/1129, direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode

Vælges fra liste over foruddefinerede felter:

»RMKT«: Reguleret marked med adgang for alle investorer

»RMQI«: Reguleret marked, eller en del deraf, begrænset til kvalificerede investorer

»MSGM«: Multilateral handelsfacilitet, som er et SMV-vækstmarked

»MLTF«: Multilateral handelsfacilitet, som ikke er et SMV-vækstmarked

35.

Oplysningsordning

Nummeret på det bilag, som prospektet er udarbejdet i overensstemmelse med, jf. delegerede forordning (EU) 2019/980

Hvis der skal gives meddelelse om flere bilag, indberettes felt 35 så mange gange, det er nødvendigt

{INTEGER-2} fra 1 til [50]

36.

Vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt

Begrundelse for anvendelsen af et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt

Vælges fra liste over foruddefinerede felter:

»S15A«: udstedere, jf. artikel 15a, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1129

»I15B«: udstedere, jf. artikel 15a, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1129

»I15C«: udstedere, jf. artikel 15a, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1129

»O15D«: udbydere af værdipapirer, jf. artikel 15a, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2017/1129

37.

EU-opfølgningsprospekt

Begrundelse for anvendelsen af EU-opfølgningsprospekt

Vælges fra liste over foruddefinerede felter:

»I14A«: udstedere, jf. artikel 14a, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1129

»I14B«: udstedere, jf. artikel 14a, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1129

»I14C«: udstedere, jf. artikel 14a, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1129

»O14D«: udbydere af værdipapirer, jf. artikel 14a, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2017/1129

38.

Forordning (EU) 2023/2631

Markering af, hvorvidt værdipapiret kan betegnes som en »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«, en obligation, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtig, eller en bæredygtighedsrelateret obligation.

Dette felt gentages for hver enkelt ISIN-kode

EuGB: værdipapir med betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«, jf. artikel 3 i forordning (EU) 2023/2631

ESSL: obligation, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtig, eller bæredygtighedsrelateret obligation, hvis udsteder giver frivillige oplysninger, jf. artikel 20 og 21 i forordning (EU) 2023/2631

SEGB: securitiseringsobligation med betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«, jf. artikel 16 i forordning (EU) 2023/2631

Hvis der er tale om en EuGB eller en SEGB: {LEI} for den eksterne kontrollant


Tabel 2

Symbol

Datatype

Definition

{ALPHANUM-n}

Op til n alfanumeriske tegn

Fritekstfelt

{CFI_CODE}

6 tegn

CFI-kode i henhold til ISO 10962

{COUNTRYCODE_2}

2 alfanumeriske tegn

2-bogstavslandekode i henhold til ISO 3166-1 alpha-2-standarden

{DATEFORMAT}

Datoer i følgende format: ÅÅÅÅ-MM-DD

Datoer angives i UTC

ISO 8601-datoformat

{LANGUAGE}

Kode på 2 bogstaver

ISO 639-1

{LEI}

20 alfanumeriske tegn

Identifikator for juridiske enheder (LEI) i henhold til ISO 17442

{FISN}

35 alfanumeriske tegn med følgende struktur

FISN-kode i henhold til ISO 18774.

{ISIN}

12 alfanumeriske tegn

ISIN-kode i henhold til ISO 6166

{CURRENCYCODE_3}

3 alfanumeriske tegn

3-bogstavsvalutakode i henhold til ISO 4217 (valutakoder)

{DECIMAL-n/m}

Decimaltal på op til n cifre i alt, hvoraf op til m cifre kan være decimaler

Numerisk felt

Decimaltegnet er».« (punktum)

Værdierne afrundes, trunkeres ikke

{INTEGER-n}

Helt tal med op til n cifre i alt

Numerisk felt

{INDEX}

4 bogstaver

»ESTR« — EURSTR

»EURI« — EURIBOR

»EUUS« — EURODOLLAR

»EUCH« — EuroSwiss

»GCFR« — GCF REPO

»ISDA« — ISDAFIX

»LIBI« — LIBID

»MAAA« — Muni AAA

»PFAN« — Pfandbriefe

»TIBO« — TIBOR

»STBO« — STIBOR

»BBSW« — BBSW

»JIBA« — JIBAR

»BUBO« — BUBOR

»CDOR« — CDOR

»CIBO« — CIBOR

»MOSP« — MOSPRIM

»NIBO« — NIBOR

»PRBO« — PRIBOR

»TLBO« — TELBOR

»WIBO« — WIBOR

»TREA« — Treasury

»SWAP« — SWAP

»FUSW« — Future SWAP

»EFFR« — Effective Federal Funds Rate

»OBFR« — Overnight Bank Funding Rate

»CZNA« — CZEONIA

»TONA« — TONA

«

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/395/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top