This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026R0329
Commission Implementing Regulation (EU) 2026/329 of 13 February 2026 amending Implementing Regulation (EU) 2015/2447 as regards adding the Republic of Moldova and Montenegro to the list of countries in the guarantor’s undertakings for transit
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/329 af 13. februar 2026 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 for så vidt angår tilføjelse af Republikken Moldova og Montenegro til listen over lande i kautionserklæringer til forsendelse
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/329 af 13. februar 2026 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 for så vidt angår tilføjelse af Republikken Moldova og Montenegro til listen over lande i kautionserklæringer til forsendelse
C/2026/838
EUT L, 2026/329, 16.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/329/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/329 |
16.2.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/329
af 13. februar 2026
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 for så vidt angår tilføjelse af Republikken Moldova og Montenegro til listen over lande i kautionserklæringer til forsendelse
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 100, stk. 1, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den Blandede Kommission EU-De Fælles Forsendelseslande, der er nedsat ved konventionen af 20. maj 1987 om en fælles forsendelsesprocedure (2) (»Den Blandede Kommission EU-CTC«) opfordrede ved henholdsvis afgørelse nr. 3/2025 (3) og nr. 1/2025 (4) Republikken Moldova og Montenegro til at tiltræde konventionen (5). |
|
(2) |
I lyset af Republikken Moldovas og Montenegros tiltrædelse af konventionen af 20. maj 1987 om en fælles forsendelsesprocedure bør bilag 32-01, 32-02 og 32-03 og del II, kapitel VI og VII, i bilag 72-04 til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (6) til konventionen af 20. maj 1987om en fælles forsendelsesprocedure tilpasses for at tage hensyn til Republikken Moldovas og Montenegros tiltrædelse af nævnte konvention i overensstemmelse med afgørelse nr. 4/2025 (7) og nr. 2/2025 (8) truffet af Den Blandede Kommission EU-CTC. For at opbruge det eksisterende lager af kautionserklæringsformularer bør de modeller, der er fastlagt i bilag 32-01, 32-02 og 32-03, og som er gyldige dagen før denne forordnings ikrafttræden, dog fortsat kunne anvendes indtil den 31. december 2026 med de nødvendige geografiske tilpasninger i punkt 1 i disse bilag og angivelsen af navn og processuel bopæl på den procesfuldmægtige i henholdsvis Republikken Moldova eller Montenegro i punkt 4 i disse bilag. |
|
(3) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 bør derfor ændres. |
|
(4) |
Republikken Moldova og Montenegro tiltrådte konventionen om en fælles forsendelsesprocedure og konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen (9) den 1. november 2025, og denne gennemførelsesforordning bør derfor finde anvendelse fra samme dato. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag 32-01, del I, punkt 1, indsættes ordene »Republikken Moldova, Montenegro,« inden ordene »Republikken Nordmakedonien« |
|
2) |
I bilag 32-02, del I, punkt 1, indsættes ordene »Republikken Moldova, Montenegro,« inden ordene »Republikken Nordmakedonien« |
|
3) |
I bilag 32-03, del I, punkt 1, indsættes ordene »Republikken Moldova, Montenegro,« inden ordene »Republikken Nordmakedonien« |
|
4) |
I bilag 72-04, del II, foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. november 2025.
De formularer, der er baseret på modellen i bilag 32-01, bilag 32-02, bilag 32-03 og del II, kapitel VI og VII, i bilag 72-04 til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 i den udgave, der var gældende den 7. marts 2026, kan fortsat anvendes indtil den 31. december 2026 med de nødvendige geografiske tilpasninger og angivelsen af den processuelle bopæl og navnet på den procesfuldmægtige.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/952/oj.
(2) Konventionen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Republikken Østrig, Republikken Finland, Republikken Island, Kongeriget Norge, Kongeriget Sverige og Schweiz om en Fælles Forsendelsesprocedure (EFT L 226 af 13.8.1987, s. 2, ELI: http://data.europa.eu/eli/convention/1987/415/oj).
(3) Rådets afgørelse (EU) 2025/1948 af 18. september 2025 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Den Blandede Kommission EU- CTC, der er nedsat ved konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen, og i Den Blandede Kommission EU-CTC, der er nedsat ved konventionen om en fælles forsendelsesprocedure, til vedtagelsen af afgørelser med henblik på at opfordre Republikken Moldova og Montenegro til at tiltræde disse konventioner, og til vedtagelsen af afgørelser om ændring af konventionen om en fælles forsendelsesprocedure efter Republikken Moldovas og Montenegros tiltrædelse af nævnte konvention (EUT L, 2025/1948, 24.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1948/oj).
(4) Rådets afgørelse (EU) 2025/1948 af 18. september 2025 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Den Blandede Kommission EU- CTC, der er nedsat ved konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen, og i Den Blandede Kommission EU-CTC, der er nedsat ved konventionen om en fælles forsendelsesprocedure, til vedtagelsen af afgørelser med henblik på at opfordre Republikken Moldova og Montenegro til at tiltræde disse konventioner, og til vedtagelsen af afgørelser om ændring af konventionen om en fælles forsendelsesprocedure efter Republikken Moldovas og Montenegros tiltrædelse af nævnte konvention (EUT L, 2025/1948, 24.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1948/oj).
(5) Rådets afgørelse 87/415/EØF af 15. juni 1987 om indgåelse af Konventionen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Republikken Østrig, Republikken Finland, Republikken Island, Kongeriget Norge, Kongeriget Sverige og Schweiz om en fælles forsendelsesprocedure (EFT L 226 af 13.8.1987, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1987/415/oj).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/2447/oj).
(7) Afgørelse nr. 4/2025 truffet af Den Blandede Kommission EU-De Fælles Forsendelseslande af 19. september 2025 for så vidt angår ændringerne af tillæg III til konventionen om en fælles forsendelsesprocedure med henblik på Republikken Moldovas tiltrædelse (EUT L, 2025/2255, 7.11.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/2255/oj).
(8) Afgørelse nr. 2/2025 truffet af Den Blandede Kommission EU-De Fælles Forsendelseslande af 19. september 2025 for så vidt angår ændringerne af tillæg III og IIIa til konventionen om en fælles forsendelsesprocedure med henblik på Montenegros tiltrædelse (EUT L, 2025/2201, 29.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/2201/oj).
(9) Konvention mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Finland, Republikken Island, Kongeriget Norge, Schweiz, Kongeriget Sverige og Republikken Østrig om forenkling af formaliteterne i samhandelen (EFT L 134 af 22.5.1987, s. 2, ELI: http://data.europa.eu/eli/convention/1987/267/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/329/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)