This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026R0324
Commission Delegated Regulation (EU) 2026/324 of 21 November 2025 supplementing Regulation (EU) 2019/1700 of the European Parliament and of the Council by specifying the number and the title of the variables for the 2027 ad hoc subject Mental health and well-being in the income and living conditions domain
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/324 af 21. november 2025 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 til præcisering af antallet af og titlerne på variablerne for ad hoc-emnet for 2027 Mental sundhed og trivsel på området indkomst og levevilkår
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/324 af 21. november 2025 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 til præcisering af antallet af og titlerne på variablerne for ad hoc-emnet for 2027 Mental sundhed og trivsel på området indkomst og levevilkår
C/2025/7801
EUT L, 2026/324, 10.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/324/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/324 |
10.2.2026 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2026/324
af 21. november 2025
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 til præcisering af antallet af og titlerne på variablerne for ad hoc-emnet for 2027 »Mental sundhed og trivsel« på området indkomst og levevilkår
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (1), særlig artikel 6, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Området indkomst og levevilkår omfatter de oplysninger, der kræves i forbindelse med det europæiske semester (2) og den europæiske søjle for sociale rettigheder (3), navnlig om indkomstfordeling, fattigdom og social udstødelse. Det omfatter også oplysninger om forskellige andre EU-politikker vedrørende levevilkår og fattigdom. Ad hoc-emnet »Mental sundhed og trivsel«, for hvilket der skal indsamles data i 2027, er af største vigtighed i betragtning af gennemførelsen af initiativet om en stærk europæisk sundhedsunion (4), som anerkender, at mental sundhed er en integreret del af sundhed. Der bør udvikles nye statistikker og indikatorer, som gradvis indarbejdes i politikudformning for at afspejle problemer, såsom uligheder og fysisk og mental sundhed, og vurdere effekten af foranstaltninger og finansiering. |
|
(2) |
Antallet af variabler, der skal indsamles, er på tidspunktet for ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2019/1700 højst 5 % over det antal variabler, der indsamles for området indkomst og levevilkår. |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Antallet og titlerne på variablerne på området indkomst og levevilkår for så vidt angår ad hoc-emnet for 2027 »Mental sundhed og trivsel« er fastlagt i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) . EUT L 261I af 14.10.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1700/oj.
(2) . Det europæiske semester er Den Europæiske Unions ramme for samordning og overvågning af økonomiske og sociale politikker.
(3) . Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen proklamerede den europæiske søjle for sociale rettigheder i 2017 på topmødet i Göteborg. I søjlen er der opstillet tyve principper, der repræsenterer den drivkraft, der skal lede os hen mod et stærkt socialt Europa, som er retfærdigt, inkluderende og fuldt af muligheder i det 21. århundrede.
(4) . Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Den europæiske sundhedsunion: En fælles indsats for menneskers sundhed«, COM(2024) 206 final.
BILAG
Antallet af og titlerne på variablerne for ad hoc-emnet for 2027 »Mental sundhed og trivsel« på området indkomst og levevilkår:
|
Modul |
Detaljeret emne |
Variabelidentifikator |
Variablens navn |
|
Mental sundhed og trivsel: |
Mental sundhed og trivsel: 21 indsamlede variabler (2 valgfrie, 19 obligatoriske), 1 teknisk (valgfrit) |
PMH020 |
Nedtrykt, deprimeret eller bekymret (i mindst to uger) i løbet af de sidste 12 måneder |
|
PMH030 |
Den mentale sundheds og trivsels indvirkning på sociale aktiviteter |
||
|
PMH040 |
Den mentale sundheds og trivsels indvirkning på arbejdsevnen |
||
|
PMH050 |
Hovedårsagen til at være nedtrykt, deprimeret eller bekymret |
||
|
PMH060 |
Konsultation af en specialist/fagperson inden for mental sundhed |
||
|
PMH070 |
Uopfyldte behov for en konsultation af en specialist/fagperson inden for mental sundhed |
||
|
PMH080 |
Hovedårsagen til uopfyldte behov for en konsultation af en specialist/fagperson inden for mental sundhed |
||
|
PMH090 |
Mulighed for at drøfte personlige problemer |
||
|
PMH095 |
Formel uddannelse i løbet af de sidste 12 måneder (Valgfrit) |
||
|
PMH100 |
Gode relationer med medstuderende, lærere og undervisere under uddannelsen |
||
|
PMH105 |
Arbejde i løbet af de sidste 12 måneder (Valgfrit) |
||
|
PMH110 |
Gode arbejdsrelationer med kollegaer, chefer og teamet |
||
|
PMH120 |
Balance mellem arbejdsliv og privatliv |
||
|
PMH130 |
Fravær fra arbejde pga. en følelse af nedtrykthed, deprimerethed eller bekymring |
||
|
PMH140 |
Hvor tit dyrkes der sport |
||
|
PMH150 |
Hvor tit opleves der søvnproblemer |
||
|
PMH160 |
Brug af sociale medier |
||
|
PMH170 |
Oplevelse af digital vold |
||
|
PMH180 |
Byrde af huslige pligter |
||
|
PMH190 |
Byrde af daglige koordineringsopgaver |
||
|
PMH200 |
Følelse af forskelsbehandling |
||
|
PMH210 |
Vægtning af mental sundhed og trivsel (Valgfrit) |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/324/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)