(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1072/2012 (2) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionens«) en midlertidig antidumpingtold på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 (3) indførte Rådet antidumpingtold på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1932 (4) ændrede Kommissionen varedækningen som defineret i de oprindelige foranstaltninger, hvilket førte til udelukkelse af importen af keramiske møller til krydderier og deres kværne af keramisk materiale, keramiske kaffemøller, keramiske knivslibere, keramiske slibestål, keramiske køkkenartikler til at skære, kværne, rive, skive, skrabe og skrælle samt pizzasten af cordiritkeramik af den art, der anvendes til fremstilling af pizza eller brød, efter en delvis interimsundersøgelse af varedækningen.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 (5) genindførte Kommissionen de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse (»den første udløbsundersøgelse«).

(5)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2131 (6) ændrede Kommissionen de gældende foranstaltninger efter en antiomgåelsesundersøgelse. Ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/2131 blev den told på 36,1 %, der gælder for »alle andre virksomheder«, og som blev indført ved artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198, udvidet til også at omfatte import, der er angivet af 33 virksomheder, som tidligere var pålagt en lavere told, og for hvilke det blev konstateret, at de omgik tolden ved hjælp af kanalisering via visse kinesiske eksporterende producenter, og deres Taric-tillægskoder blev ophævet.

(6)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1981 (7) genindførte Kommissionen de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse.

(7)

Den gældende antidumpingtold varierer fra 13,1 % til 18,3 %. Alle samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven i den undersøgelse, der førte til de oprindelige foranstaltninger (»den oprindelige undersøgelse«), blev pålagt en toldsats på 17,9 %, og alle andre virksomheder er omfattet af resttolden på 36,1 %.

(8)

Den 19. december 2024 indledte Kommissionen en delvis interimsundersøgelse, der var begrænset til en undersøgelse af dumping vedrørende importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina på grundlag af artikel 11, stk. 3, i grundforordningen. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (8) (»indledningsmeddelelsen«).

(9)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en anmodning om en fornyet undersøgelse, der var begrænset til dumping, og som blev indgivet den 17. oktober 2024 af Cerame Unie/The European Federation of Ceramic Table and Ornamentalware (FEPF) (»Cerame Unie« eller »ansøgeren«). Anmodningen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, som omhandlet i grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen indeholdt beviser for dumping og for den varige karakter af de ændrede omstændigheder, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(10)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede den ikke forretningsmæssigt forbundne importør Holst Porzellan GmbH om at indstille proceduren i betragtning af, at undersøgelsen var baseret på en anmodning af 17. oktober 2024, mens der ifølge virksomheden ikke forelå nogen anmodning med denne dato i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter.

(11)

Kommissionen præciserede, at indledningsmeddelelsen henviste til den anmodning, der blev indgivet og modtaget den 16. oktober 2024, og som derfor, jf. Kommissionens praksis og grundforordningens artikel 5, stk. 1, blev anset for at være indgivet den følgende dag. Den ikkefortrolige udgave af anmodningen blev også gjort tilgængelig i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, som fik 37 dage til at fremsætte bemærkninger hertil (9).

(12)

Holst Porzellan hævdede, at et betydeligt antal af de støttende EU-producenter, der er opført af Cerame Unie, ikke er involveret i den pågældende vare eller ikke er berørt af importen fra Kina. Desuden anmodede importøren om den fuldstændige liste over producenter, der støttede anmodningen.

(13)

Host Porzellan fremlagde ingen beviser for denne anmodning. Anmodningen blev indgivet den 17. oktober 2024 af ansøgeren på vegne af EU-erhvervsgrenen for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale. I henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4, indledes der en undersøgelse, når de EU-producenter, der giver udtryk for tilslutning til klagen, tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion af samme vare fremstillet af den pågældende EU-erhvervsgren. Da Cerame Unie blev anslået til at tegne sig for mere end 37 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion, var denne betingelse opfyldt, og anmodningen blev derfor afvist.

(14)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 (»nuværende undersøgelsesperiode«).

(15)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt de kendte eksporterende producenter, forhandlerne, de kinesiske myndigheder og de kendte importører om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(16)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(17)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(19)

567 eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Disse samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter tegnede sig tilsammen for over 80 % af den samlede import fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode.

(20)

Efter en analyse af oplysningerne fra de kinesiske eksporterende producenter besluttede Kommissionen at begrænse sin undersøgelse til et rimeligt antal eksporterende producenter ved at udtage en stikprøve i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1. Den 21. februar 2025 udtog Kommissionen en midlertidig stikprøve bestående af to grupper af eksporterende producenter baseret på den største salgsmængde til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode (10). De to stikprøveudtagne grupper tegnede sig for mere end 10 % af den anslåede samlede eksportmængde af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale til Unionen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode.

(21)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Kommissionen modtog bemærkninger fra ansøgeren og en af de midlertidigt stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(22)

Cerame Unie påpegede, at det ikke var muligt for dem at fremsætte bemærkninger til valget af Hunan Hualian China Industry og Hunan Hualian Ebillion China Industry (»Hunan Hualian Group«) på grund af udeladelser i den ikkefortrolige udgave. Cerame Unie påpegede også uoverensstemmelser mellem en eksporterende producents besvarelse af stikprøveskemaet og dens indgivelse af stikprøveskemaet i den seneste udløbsundersøgelse. Cerame Unie foreslog, at virksomheden frivilligt kunne have udeladt salg for at undgå at indgå i stikprøven, og opfordrede indtrængende Kommissionen til at afklare situationen.

(23)

Kommissionen gennemgik indlæggene fra Hunan Hualian China Industry og Hunan Hualian Ebillion China Industry og anmodede virksomhederne om at fremlægge en ajourført ikkefortrolig udgave, som derefter blev føjet til det ikkefortrolige dossier (11). Med hensyn til den eksporterende producent med påståede inkonsekvente indlæg krydstjekkede Kommissionen den eksportmængde til Unionen, der var angivet i stikprøveskemaet, med de mængder, der var registreret under virksomhedens Taric-tillægskode, og konstaterede, at selv om der faktisk var uoverensstemmelser mellem de to tal, ville den korrigerede eksportmængde til Unionen stadig have været for lav til, at virksomheden kunne placeres blandt de største eksporterende producenter og dermed indgå i stikprøven. Korrektionen påvirkede derfor ikke konklusionen om ikke at udtage en stikprøve af virksomheden.

(24)

En af de grupper, der var blevet udtaget til den midlertidige stikprøve, Fun Lin Wah Group, fremsatte bemærkninger og præciserede, at den havde medtaget salg til ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, der eksporterede til Unionen, som sit eget EU-salg og ikke kunne garantere samarbejde fra disse ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

(25)

Den 13. maj 2025 udsendte Kommissionen et notat til dossieret, hvori den underrettede de interesserede parter om, at den efter at have modtaget bemærkninger til den midlertidige stikprøve i overensstemmelse med afsnit 5.3 i indledningsmeddelelsen havde ændret sin tidligere udtagne midlertidige stikprøve af eksporterende producenter for at medtage endnu en gruppe under navnet Hunan Huazhi Group. Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger. Den 21. maj 2025 bekræftede Kommissionen den endelige stikprøve (12) af eksporterende producenter, hvis eksport dækkede over 12 % af den indberettede mængde, der blev eksporteret til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode af de samarbejdsvillige eksporterende producenter. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(26)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, Hunan Huazhi Group, at på trods af det store antal samarbejdsvillige producenter, der tegnede sig for over 80 % af den samlede import af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale i undersøgelsesperioden, tegnede de stikprøveudtagne eksporterende producenter sig kun for 12 % af den anslåede import til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Da stikprøven efter dens opfattelse ikke var repræsentativ, kan de konklusioner, der blev draget under kontrolbesøget hos virksomhederne i stikprøven, ikke udvides til at omfatte resten af industrien.

(27)

Importøren Holst Porzellan kritiserede udtagningen af stikprøven og anså den for ikke at være repræsentativ i forhold til det samlede antal producenter af bordservice af keramisk materiale i Kina og forskellene i de individuelle dumpingmargener, der gjaldt for grupperne. En anden ikke forretningsmæssigt forbundet importør, Josef Mäser GmbH, gjorde indsigelse mod stikprøvens repræsentativitet og hævdede, at alle producenter var beliggende i den samme region i Kina og ikke udviste en repræsentativ geografisk balance.

(28)

Kommissionen mindede om, at stikprøven blev udtaget i overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser. I betragtning af fragmenteringen af markedet fandt Kommissionen, at det ville have været urimeligt byrdefuldt at udvide stikprøven, og at dette ikke ville have givet nogen væsentlige forbedringer med hensyn til repræsentativitet. For at sætte dette i perspektiv ville en udvidelse af stikprøven med den næststørste eksporterende producent af bordservice af keramisk materiale have øget stikprøvens repræsentativitet med mindre end 2 procentpoint. Med hensyn til geografisk fordeling meddelte Kommissionen Josef Mäser GmbH, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter faktisk var beliggende i tre forskellige administrative regioner. Desuden udsendte Kommissionen den 13. maj 2025 et notat til dossieret, hvori den underrettede de interesserede parter om sammensætningen af den endelige stikprøve af eksporterende producenter, og der blev ikke modtaget bemærkninger. Disse påstande blev derfor afvist.

(29)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen.

(30)

Ingen importører gav sig til kende.

(31)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede flere importører, at de ikke var blevet underrettet om indledningen af undersøgelsen. Desuden klagede nogle af disse importører over, at manglen på stikprøveudtagning af importører havde haft en negativ indvirkning på resultatet af undersøgelsen.

(32)

Med indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører til at registrere sig som interesseret part og til at deltage i stikprøveudtagningen. Som beskrevet i betragtning 30 gav ingen importører sig imidlertid til kende, og det var derfor ikke nødvendigt at udtage en stikprøve.

(33)

Ved indledningen af undersøgelsen udtrykte 19 eksporterende producenter i Kina interesse for at blive genstand for en individuel undersøgelse, men ingen af de 19 virksomheder indsendte en besvarelse af stikprøvespørgeskemaet. Det blev derfor antaget, at ingen virksomhed formelt havde anmodet om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(34)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). GOC besvarede ikke spørgeskemaet.

(35)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre grupper af virksomheder, der var udtaget til stikprøven. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online (13) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(36)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på fastlæggelse af dumping.

(37)

Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(38)

Den undersøgte vare er den samme som i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1932, efter en undersøgelse af varedækningen, som blev indledt den 12. april 2017 (14), dvs. bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, med undtagelse af keramiske møller til krydderier og deres kværne af keramisk materiale, keramiske kaffemøller, keramiske knivslibere, keramiske slibestål, keramiske køkkenartikler til at skære, kværne, rive, skive, skrabe og skrælle og pizzasten af cordiritkeramik af den art, der anvendes til bagning af pizza eller brød (»den undersøgte vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 6911 10 00 , ex 6912 00 21 , ex 6912 00 23 , ex 6912 00 25 og ex 6912 00 29 (Taric-kode 6911 10 00 90, 6912 00 21 11, 6912 00 21 91, 6912 00 23 10, 6912 00 25 10 og 6912 00 29 10), og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare« eller »bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale«).

(39)

Bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale kan være fremstillet af porcelæn (inkl. benporcelæn), almindeligt ler, stentøj, fajance eller fint ler eller andre materialer. Den færdige keramiske vare afhænger af arten og sammensætningen af de vigtigste råmaterialer såsom ler, kaolin, feldspat og kvarts.

(40)

Bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale handles i mange forskellige former, som har udviklet sig med tiden. De anvendes på en lang række steder, f.eks. husholdninger, hoteller, restauranter eller plejeinstitutioner, og er hovedsagelig bestemt til kontakt med fødevarer.

(41)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gav flere ikke forretningsmæssigt forbundne importører sig til kende og anmodede om, at visse varer blev udelukket fra foranstaltningerne, herunder bl.a. keramiske produkter med sublimeringsbelægning, keramiske emner til sublimeringsstryk med polyesterbelægning og keramiske emner med et eller flere lag maling.

(42)

Kommissionen mindede om, at den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er den samme som den, der er defineret i forordningen om indførelse af de oprindelige foranstaltninger, og at omfanget af interimsundersøgelsen er begrænset til dumpingaspektet, jf. afsnit 1 i indledningsmeddelelsen. Desuden fremlagde importørerne ingen faktiske beviser, herunder med hensyn til varernes fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, for at begrunde udelukkelsen heraf. Anmodningerne blev derfor afvist.

(43)

Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina i øjeblikket henhørende under KN-kode 6911 10 00 , ex 6912 00 21 , ex 6912 00 23 , ex 6912 00 25 og ex 6912 00 29 (Taric-kode 6911 10 00 90, 6912 00 21 11, 6912 00 21 91, 6912 00 23 10, 6912 00 25 10 og 6912 00 29 10) (»den pågældende vare«).

(44)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i de tidligere udløbsundersøgelser bekræftede denne interimsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(45)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(46)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen bemærkninger til beregningen af dumpingmargenen fra ansøgeren, de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter, China Chamber of Commerce for Import and Export of Light Industrial Products and Arts-Crafts (»CCCLA«) og flere importører.

(47)

Der blev afholdt høringer med Hunan Hualian Group, POS Germany, Sayano Deutschland GmbH, Holst Porzellan GmbH, Josef Mäser GmbH og Ritzenhoff & Breker GmbH.

(48)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(49)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale. 68 eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(50)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere beviser, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(51)

Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(52)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne overvejes at vælge Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt passende repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(53)

Den 6. juni 2025 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande, nemlig Brasilien, Thailand og Tyrkiet, og konkluderede, at den på grundlag af en foreløbig vurdering af de tilgængelige data (sammenfattet i betragtning 77-101) havde til hensigt at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land. Kommissionen modtog bemærkninger fra ansøgeren og en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Alle bemærkninger behandles nedenfor.

(54)

Den 18. august 2025 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Tyrkiet som det repræsentative land. Kommissionen modtog bemærkninger fra ansøgeren og en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Alle bemærkninger behandles nedenfor.

(55)

»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(56)

Men »såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA & G-omkostninger«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(57)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(58)

Kommissionen undersøgte beviserne i sagen for at afgøre, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket gør anvendelsen af hjemmemarkedspriser og -omkostninger i dette land uhensigtsmæssig. Denne analyse omfattede følgende beviser vedrørende de forskellige kriterier, der er relevante for at fastslå, at der foreligger væsentlige fordrejninger.

(59)

For det første omfattede beviserne i anmodningen følgende elementer, der tyder på, at der foreligger væsentlige fordrejninger:

(60)

I anmodningen understregede ansøgeren eksistensen af tværgående systemiske fordrejninger i Kina og analyserede statslige indgreb på forskellige niveauer i økonomien, især i den keramiske sektor og på markedet for bordservice og køkkenudstyr.

(61)

I anmodningen blev det endvidere bemærket, at den kinesiske keramiske sektor, herunder markedet for den undersøgte vare, betjenes af virksomheder, der opererer under ejerskab, kontrol eller politisk tilsyn eller vejledning fra de kinesiske myndigheder. I denne forbindelse påpegede ansøgeren GOC's indgriben i økonomien gennem tætte forbindelser mellem det kinesiske kommunistparti (»CCP«) og både offentlige og private enheder og anførte, at GOC's politiske mål opnås gennem flere foranstaltninger, herunder de nationale økonomiske planer.

(62)

I anmodningen nævnes især Kinas udviklingsplan for den lette industri for 2016-2020 og de tilhørende vejledende udtalelser om fremme af udvikling af høj kvalitet i den lette industri for 2022, som har til formål at styrke og forbedre de finanspolitiske og finansielle støttepolitikker for sektoren samt tilskynde de lokale myndigheder til at forfølge de mål, der er fastsat for sektoren, også på provinsplan og kommunalt plan (15). Ansøgeren bemærkede, at den keramiske industri i betragtning af dens betydning inden for den lette industri i Kina er under løbende politisk tilsyn og vejledning fra GOC for at sikre overholdelse af disse planer. Arbejdsplanen for stabil vækst i den lette industri (2023-2024), som også omfatter den keramiske sektor, udgør et andet politikdokument, som GOC har udarbejdet for at guide sektorens funktionsmåde gennem vedtagelsen af »stærkere foranstaltninger […] til at øge udviklingsmomentummet, optimere den økonomiske struktur og fremme den fortsatte genopretning af økonomien« (16).

(63)

I anmodningen blev det også bemærket, at statens tilstedeværelse i virksomheder giver den mulighed for at gribe ind med hensyn til priser og omkostninger for den undersøgte vare. Ansøgeren gentog Kommissionens konklusioner i den første udløbsundersøgelse, navnlig med hensyn til den fortsatte kinesiske indgriben gennem oprettelsen af CCP-celler i både statsejede og private virksomheder. Ansøgeren henviste til CCP's tilstedeværelse i selskaber som Great Wall Group og Guandong Sitong, hvor CCP-medlemmer indtager ledende stillinger. Desuden blev medtagelsen af keramiske råmaterialer i provinsplaner såsom Jiangxi Comprehensive Plan for Mineral Resources (2016-2020) og Guangdong Provincial Mineral Resources Master Plan (2021-2025) fremhævet i anmodningen.

(64)

Endvidere understregede ansøgeren, at der findes offentlige politikker eller foranstaltninger, der diskriminerer til fordel for indenlandske leverandører eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter. Den fremhævede resultaterne af tidligere antidumpingundersøgelser, hvor Kommissionen fastslog, at ressourcer allokeres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde økonomisk vigtige, herunder den keramiske sektor, og mindede om, at GOC har gennemført en »strategi for udvikling af industriklynger« for at tilvejebringe strategisk infrastruktur og specialiserede faciliteter. Ansøgeren konkluderede derfor, at den kinesiske stat allokerer ressourcer til den kinesiske keramiske sektor og samtidig kræver, at virksomhederne overholder statens politikker, hvilket påvirker de frie markedskræfter i denne sektor. I anmodningen blev der også set nærmere på den manglende, diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueretten i den keramiske sektor og på markedet for den undersøgte vare. Ansøgeren bemærkede GOC's vigtige rolle i insolvensprocedurer, herunder det forhold, at de kinesiske domstole er underordnet regeringen, når de træffer afgørelse om, hvorvidt ansøgningerne fra børsnoterede virksomheder skal accepteres eller afvises. Med hensyn til ejendomslovgivningen i Kina anførte ansøgeren, at al jord ejes af staten, og at tildelingen heraf derfor udelukkende afhænger af GOC. Den gentog også resultaterne af den første udløbsundersøgelse, hvori Kommissionen fastslog, at selv om der findes retlige bestemmelser om tildeling af arealanvendelse på en gennemsigtig måde, overholdes disse ofte ikke.

(65)

Endelig blev det i anmodningen understreget, at lønomkostningerne er fordrejede i Kina, navnlig i den keramiske sektor og på markedet for den undersøgte vare. Sådanne fordrejninger blev allerede konstateret i den første udløbsundersøgelse, og ansøgeren fandt ingen beviser for, at sektoren for bordservice og køkkenartikler er beskyttet mod fordrejninger af lønomkostningerne.

(66)

For det andet konstaterede Kommissionen i en nylig undersøgelse vedrørende den keramiske sektor i Kina (17), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). I denne undersøgelse fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (18). Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i keramiksektoren ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (19), men at GOC også er i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (20). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina nemlig i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, som GOC har udpeget som strategiske eller på anden vis politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret på grundlag af markedskræfterne (21). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (22). På samme måde konstaterede Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i keramiksektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (23), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (24).

(67)

For det tredje konkluderede Kommissionen i den seneste udløbsundersøgelse vedrørende den undersøgte vare (25), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen er ikke bekendt med nogen større strukturelle ændringer i Kina generelt og/eller i den relevante sektor i særdeleshed, der kan påvirke denne konklusion.

(68)

For det fjerde pegede yderligere beviser i rapporten om væsentlige fordrejninger i Kinas økonomi (»rapporten«) (26), som Kommissionen udarbejdede i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), på, at der også forekom væsentlige fordrejninger i den nuværende undersøgelsesperiode.

(69)

For det femte har hverken GOC eller de eksporterende producenter fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(70)

I betragtning af ovenstående viste den tilgængelige dokumentation, at priserne på eller omkostningerne i forbindelse med den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, da de påvirkes af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold deri. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor udelukkende den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(71)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(72)

Som forklaret i betragtning 53 og 54 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: det første notat om produktionsfaktorer af 6. juni 2025 og det andet notat om produktionsfaktorerne af 19. august 2025. I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og samtidig gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I begge notater om produktionsfaktorer underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Tyrkiet som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det bekræftes, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(73)

I det første notat om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Brasilien, Thailand og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(74)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger vedrørende de i det pågældende notat udpegede lande.

(75)

I det første notat undersøgte Kommissionen importen af de vigtigste produktionsfaktorer med oprindelse i Folkerepublikken Kina til hvert af de potentielt repræsentative lande i undersøgelsesperioden. Importen fra Kina udgjorde en betydelig andel af importen til Thailand, nemlig omkring 36 % af den samlede importerede mængde, mens importen fra Kina til Brasilien og Tyrkiet var ubetydelig.

(76)

Kommissionen fandt, at Thailand på grund af landets andel af importen fra Kina ikke burde betragtes som et repræsentativt land sammenlignet med Brasilien og Tyrkiet.

(77)

Når man analyserer importen fra resten af verden målt i faktisk importeret mængde, importerede Tyrkiet 11 gange mere kaolin (det vigtigste råmateriale målt i mængde) og dobbelt så meget pigment fra resten af verden sammenlignet med Brasilien. For så vidt angår zinkoxid importerede Brasilien syv gange mere end Tyrkiet.

(78)

Sammenlignet med Tyrkiet importerede Brasilien betydeligt mindre kaolin, som er det vigtigste råmateriale målt i mængde, og havde desuden en højere andel af import fra Kina for andre HS-koder. Kommissionen konkluderede derfor midlertidigt, at importen fra Tyrkiet bør tages i betragtning ved fastsættelsen af værdierne for produktionsfaktorer.

(79)

I det første notat underrettede Kommissionen desuden de interesserede parter om, at den ville fastsætte SA & G-omkostninger samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for Kütahya Porselen Sanayi A.S. (»Kütahya Porselen«), som er en tyrkisk producent af den undersøgte vare.

(80)

Hunan Hualian Group fremsatte bemærkninger vedrørende valget af det egnede repræsentative land samt valget af Kütahya Porselen som kilde til SA & G-omkostninger og fortjeneste.

(81)

Med hensyn til Kommissionens beslutning om ikke at betragte Thailand som et repræsentativt land på grund af landets store andel af import fra Kina hævdede Hunan Hualian Group, at den høje andel af råmaterialer, der importeres fra Kina til Thailand, som udgjorde 36,3 %, ikke var tilstrækkelig til at bevise, at referencepriserne var fordrejede, og påpegede, at priserne ved import til Thailand for størstedelens vedkommende var højere end priserne i Tyrkiet.

(82)

Hunan Hualian Group hævdede desuden, at Tyrkiet ikke burde have været betragtet som et egnet repræsentativt land på grund af dets ekstraordinære økonomiske situation og høje inflation i den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge disse påstande fordrejede den høje inflation referencepriserne og påvirkede den nøjagtige gengivelse af finansielle oplysninger i henhold til de internationale regnskabsstandarder for inflationsøkonomier (»IAS 29« (28)). Desuden hævdede Hunan Hualian Group, at forhøjelsen af mindstelønnen i Tyrkiet før den nuværende undersøgelsesperiode fordrejede arbejdskraftomkostningerne, hvilket gjorde dem ikkerepræsentative.

(83)

Kommissionen bemærkede, at priserne ved import til Tyrkiet var i overensstemmelse med priserne ved import til Brasilien og Thailand, og afviste påstanden om, at referenceværdierne ikke var repræsentative. Kommissionen påpegede også, at justeringen af finansielle oplysninger i henhold til IAS 29 er en reaktion på almindelig økonomisk praksis, og at forhøjelsen af mindstelønnen ifølge de kilder, som Hunan Hualian Group havde fremlagt, havde til formål at genoprette arbejdskraftomkostningerne til et niveau, der ville stå i et rimeligt forhold til niveauet for den samlede økonomiske udvikling i landet. Disse påstande blev derfor afvist.

(84)

Hunan Hualian Group foreslog også Thailand som det mest hensigtsmæssige repræsentative land og fremlagde kilder til finansielle oplysninger for flere producenter af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale i Thailand.

(85)

Kommissionen undersøgte tilgængeligheden og repræsentativiteten af oplysningerne vedrørende den thailandske industri og konstaterede, at kilderne til de finansielle oplysninger, som Hunan Hualian Group havde fremlagt, samt alle de andre kilder, som Kommissionen havde hørt, var langt mindre detaljerede og fuldstændige end de tilgængelige oplysninger for Kütahya Porselen. De finansielle oplysninger, der var tilgængelige for den thailandske industri, var begrænset til visse grundlæggende finansielle data, mens de offentligt tilgængelige oplysninger for Kütahya Porselen omfattede det fuldstændige sæt regnskaber. Kommissionen fandt, at det samme var tilfældet for kilderne til oplysninger om arbejdskraftomkostninger. Kommissionen konkluderede derfor, at Tyrkiet var bedre egnet som et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og afviste Thailand i overensstemmelse hermed.

(86)

Endelig anfægtede Hunan Hualian Group Kommissionens valg af at basere beregningen af SA & G-omkostninger og fortjeneste på Kütahya Porselens offentliggjorte regnskaber på det grundlag, at beregninger ved hjælp af en enkelt virksomheds regnskaber ville afspejle særlige forhold i den udvalgte virksomhed, som muligvis ikke finder anvendelse på hele markedet. Med henblik herpå hævdede Hunan Hualian Group, at den udvalgte virksomhed fremstiller eksklusive dekorative genstande, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den undersøgte vare, og havde haft høje finansielle udgifter, og påpegede, at dens SA & G-omkostninger og fortjenstmargener som følge heraf var unormalt høje. Hunan Hualian Group fandt det derfor mere rimeligt at fastsætte referenceværdier for SA & G-omkostninger og fortjeneste på grundlag af offentlige data fra den tyrkiske regering for den bredere sektor (NACE C234). Endelig anmodede Hunan Hualian Group om, at provisionsudgifter blev fratrukket de samlede SA & G-omkostninger for bedre at kunne anslå forholdet mellem SA & G-omkostninger ab fabrik.

(87)

Kommissionen undersøgte påstanden og konkluderede, at der ikke var noget, der tydede på, at de dekorative genstande, der blev markedsført af Kütahya Porselen — som udgjorde en mindre del af virksomhedens katalog — var i en højere ende end noget af virksomhedens salg af den undersøgte vare. Kommissionen bemærkede desuden, at de SA & G-omkostninger og den fortjeneste, der blev indberettet i Kütahya Porselens reviderede rapporter, var i overensstemmelse med niveauerne i den bredere sektor (NACE C234), som den tyrkiske regering havde indberettet, og som Hunan Hualian Group foreslog som en passende alternativ kilde, selv om den ikke havde data for 2024 og omfattede langt flere varer uden for definitionen af den undersøgte vare end Kütahya Porselens varekatalog (29) (30).

(88)

Desuden kunne virksomheden ikke påvise, hvorfor Kütahya Porselens SA & G-omkostninger og fortjenstmargen ikke var rimelige og ikkefordrejede. Endelig fandt Kommissionen ingen grund til, at salgsprovisioner ikke skulle være en del af SA & G-omkostningerne ab fabrik, da de ikke er forbundet med transport- eller toldomkostninger. Disse påstande blev derfor afvist.

(89)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agter at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land og virksomheden Kütahya Porselen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(90)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende landet som repræsentativt land og virksomheden som producent i det repræsentative land. Kommissionen modtog bemærkninger fra ansøgeren og Hunan Hualian Group. Alle bemærkninger behandles nedenfor.

(91)

I sine bemærkninger til det andet notat om produktionsfaktorer insisterede Hunan Hualian Group på sine tidligere påstande om valget af Kütahya Porselen som kilde til SA & G-omkostninger og fortjeneste og påpegede, at det er op til Kommissionen at underbygge hensigtsmæssigheden af dens referenceværdier og ikke op til parterne at bevise deres utilstrækkelighed. Hunan Hualian Group bemærkede også forskellen på 10 procentpoint mellem Kütahya Porselens SA & G-margen og margenen for den bredere sektor og insisterede endvidere på, at dataene for den bredere sektor burde anvendes. Desuden satte Hunan Hualian Group spørgsmålstegn ved overensstemmelsen mellem kontonavnene og strukturen i regnskaberne for de forskellige undersøgte perioder og anmodede om, at tallene under »forsendelses-/fragt- og forsendelsesomkostninger« også blev fratrukket beregningen af SA & G-omkostninger.

(92)

Kommissionen gentog, at den anså beviserne i begge notater for at være tilstrækkelige til at anse Kütahya Porselens umiddelbart tilgængelige regnskaber som en passende informationskilde til beregning af rimelige og ikkefordrejede SA & G-omkostninger og fortjenstmargener. Hunan Hualian Groups bemærkninger til de justeringer, der er nødvendige for at sikre, at beregningen af SA & G-omkostninger er repræsentativ, er faktisk yderligere bevis for fuldstændigheden og detaljeringsgraden af Kütahya Porselens optegnelser og betydningen af data med en høj detaljeringsgrad, som dataene for den bredere sektor ikke kan matche.

(93)

Med hensyn til overensstemmelsen mellem kontonavnene og strukturen på tværs af perioder erkendte Kommissionen, at Kütahya Porselen fra 2024 og fremefter synes at have omorganiseret strukturen i deres regnskabsaflæggelse. Kommissionen kunne dog ikke forstå, hvordan dette kunne have skadet virksomhederne, da den anvendte de mest konservative tal for at sikre retfærdighed, hvilket er tilfældet med toldudgifterne for 2024. Med hensyn til de manglende fragtudgifter, der blev registreret i 2024, forstår Kommissionen, at disse er blevet medtaget i faste »forsendelsesomkostninger«, hvilket forklarer, hvorfor disse er betydeligt større end i tidligere perioder.

(94)

Med hensyn til portoomkostninger blev det under kontrolbesøget bekræftet af virksomhederne i stikprøven, at det var sædvanlig praksis i industrien at afholde forsendelses- og portoomkostninger i forbindelse med forsendelse af vareprøver og reklamemateriale og ikke af den undersøgte vare. Kommissionen fandt derfor, at disse udgifter med rette blev betragtet som en del af SA & G-omkostningerne. Disse påstande blev derfor afvist.

(95)

Hunan Hualian Group gentog også sin påstand om, at Tyrkiet ikke var et egnet repræsentativt land. Hunan Hualian Group mente, at Kommissionen havde modsagt sig selv, da den hævdede, at fastsættelse af referenceværdier på grundlag af priser ved import i internationale valutaer (i dette tilfælde CNY) minimerede inflationens indvirkning på de nævnte referenceværdier, samtidig med at den hævdede, at forholdet mellem valutakurser og inflation ikke er lineært. Desuden påpegede Hunan Hualian Group, at referencepriserne i de fem år mellem den første udløbsundersøgelse (afsluttet i 2019) og den nuværende undersøgelse var steget med mere end 50 %. Ifølge Hunan Hualian Group var denne stigning slående og uberettiget. Endelig insisterede Hunan Hualian Group på, at den stigning i mindstelønnen, der fandt sted før den nuværende undersøgelsesperiode, var politiske foranstaltninger, der var afgørende for at sikre valgstøtte, og havde en direkte og umiddelbar indvirkning på lønningerne i hele landet.

(96)

Hunan Hualian Group insisterede også på sin tidligere påstand om, at Thailand er et mere passende repræsentativt land på grundlag af tilgængeligheden af finansielle oplysninger for 2023 og 2024 for flere producenter, som Hunan Hualian Group anser for at være mere repræsentative end Kommissionens valg af Kütahya Porselen. Hunan Hualian Group hævdede desuden, at Kommissionen i tidligere undersøgelser har beregnet Thailands referenceværdier for arbejdskraftomkostninger og anset dem for at være tilstrækkeligt detaljerede og pålidelige.

(97)

Med hensyn til Tyrkiets egnethed som repræsentativt land så Kommissionen ingen modsætning mellem de to argumenter og fandt, at det forhold, at referenceværdier baseret på priser ved import udtrykt i international valuta vil minimere virkningen af inflationen i indenlandsk valuta, og det forhold, at forholdet mellem valutakurser og inflation ikke er lineært, begge er økonomisk sammenhængende.

(98)

Desuden påpegede ansøgeren med rette i sine bemærkninger til notatet, at stigningen i referencepriserne for Brasilien mellem den første udløbsundersøgelse og den nuværende undersøgelse var af samme omfang som — og i nogle tilfælde højere end — stigningen for Tyrkiet. Navnlig er inflationen i Brasilien betydeligt lavere end i Tyrkiet (ca. 4,5 % i den nuværende undersøgelsesperiode (31)), hvilket yderligere styrker Kommissionens konklusion om, at prisændringer i importreferenceværdier ikke skyldes inflation.

(99)

Kommissionen mindede desuden Hunan Hualian Group om, at tidligere administrativ praksis i henhold til EU-domstolenes faste retspraksis ikke kan anvendes til at vurdere lovligheden af forordninger om indførelse af antidumpingtold (32). Tidligere praksis i andre undersøgelser anses derfor ikke for at være et tilstrækkeligt argument. Selv om Kommissionen ikke anfægtede pålideligheden af arbejdskraftdataene og de finansielle data for Thailand, fandt den imidlertid, at dataene for Tyrkiet er mere nøjagtige, pålidelige og detaljerede og gav mulighed for en mere nøjagtig beregning af de relevante referenceværdier for den undersøgte vare. Med henblik herpå gentog Kommissionen, at de eksisterende detaljerede, sektorspecifikke, offentligt tilgængelige oplysninger om arbejdskraftomkostninger i Tyrkiet tydeligvis er en mere hensigtsmæssig kilde end beregningen af denne referenceværdi for Thailand. Den fandt desuden, at detaljerede reviderede finansielle oplysninger, der kunne indsnævres til den nøjagtige varighed af den nuværende undersøgelsesperiode, uden tvivl er en mere optimal informationskilde end mere generiske oplysninger, der dækker en bredere tidsramme uden for den nuværende undersøgelsesperiode.

(100)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af samtlige ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(101)

På baggrund af ovenstående analyse blev det konkluderet, at Tyrkiet opfyldte de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(102)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCLA, Fun Lin Wah Group, Hunan Hualian Group, Hunan Huazhi Group og flere ikke forretningsmæssigt forbundne importører de påstande, som Hunan Hualian Group fremsatte efter det første og det andet notat, der er nævnt ovenfor. Disse parter anfægtede Kommissionens metode til beregning af dumpingmargener og hævdede, at dens tilgang ikke var gyldig. Parterne fremhævede to centrale betænkeligheder: for det første valget af Tyrkiet som repræsentativt land med henvisning til dets høje og vedvarende inflation og fordrejede arbejdskraftomkostninger som faktorer, der underminerer repræsentativiteten, og for det andet anvendelsen af data fra Kütahya Porselen, en enkelt virksomhed, der opererer under en særskilt forretningsmodel, med påstand om, at den yderligere kompromitterer metodens pålidelighed.

(103)

Kommissionen bemærkede, at parterne gentog deres påstand om, at der burde ses bort fra Tyrkiet, fordi landet var udsat for hyperinflation i undersøgelsesperioden. Kommissionen fastslog imidlertid, at hyperinflationen havde en begrænset indvirkning på fastsættelsen af referenceværdierne, og konkluderede, at Tyrkiet stadig var et egnet repræsentativt land af følgende årsager:

(104)

Råmaterialer: disse var baseret på importværdier, som ikke var udtrykt i tyrkiske lira, hvilket i sagens natur beskyttede dem mod devalueringen af tyrkiske lira. De interesserede parter, der er anført i betragtning 102, forklarede ikke, hvordan den påståede inflation og devaluering havde påvirket disse værdier i en sådan grad, at de var uhensigtsmæssige. Som beskrevet i betragtning 83 bemærkede Kommissionen, at priserne ved import til Tyrkiet var på linje med importpriserne til Brasilien og Thailand. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at referenceværdierne ikke var repræsentative.

(105)

SA & G-omkostninger og fortjeneste: SA & G-omkostninger og fortjenstmargener udtrykkes i procent. Hyperinflation påvirker de absolutte salgspriser og -omkostninger, men har en begrænset indvirkning på de relative procentsatser, der anvendes til disse referenceværdier. Desuden forklarede de interesserede parter, der er anført i betragtning 102, ikke, hvordan den påståede inflation og devaluering gjorde de anvendte SA & G-omkostninger og fortjenstmargener uhensigtsmæssige.

(106)

El- og arbejdskraftomkostninger: selv om disse var udtrykt i den lokale valuta, blev virkningen af inflationen minimeret gennem den betydelige devaluering af den tyrkiske lira over for yuan (en devalueringsfaktor på tre mellem 2021 og undersøgelsesperioden). Kommissionen påpegede desuden, at priserne faldt i undersøgelsesperioden i forhold til perioden umiddelbart før, hvilket kan konstateres i den kilde til oplysninger om elektricitet, der henvises til.

(107)

For så vidt angår valget af Kütahya Porselen — bemærkede Kommissionen, at der med hensyn til fastsættelsen SA & G-omkostninger og fortjenstmargener ikke blev fremlagt nye beviser, der var i modstrid med konklusionerne i betragtning 87 og 92 ovenfor. Påstanden blev derfor afvist.

(108)

Hunan Huazhi Group hævdede desuden, at selv om Kommissionen justerede dataene for Tyrkiet og fremlagde begrundelser, afhjalp dette ikke i tilstrækkelig grad kritiske metodologiske mangler: 1) der forelå ikke en kvantitativ analyse af, hvordan ekstrem inflation forårsagede regnskabsforvridninger 2) der forelå ikke en forklaring af, hvordan justeringerne effektivt kunne modvirke eller neutralisere disse systemiske fordrejninger og 3) der forelå ikke tilstrækkelig dokumentation eller følsomhedsanalyse til at vurdere gennemførligheden, begrænsningerne eller overholdelsen af standarder som IAS 29 for regnskabsmæssige justeringer i højinflationsøkonomier.

(109)

Kommissionen fandt, at metoden var grundigt beskrevet i det første og andet notat om kilderne, som blev stillet til rådighed for alle parter i det ikkefortrolige dossier, og som Hunan Huazhi ikke fremsatte bemærkninger til. Kommissionen påpegede, at den på baggrund af en bemærkning fra Hunan Hualian havde givet en detaljeret beskrivelse af den metode, der var anvendt til at beregne SA & G-omkostningerne og fortjenstmargenerne for undersøgelsesperioden. Desuden blev den metode, som Kommissionen fulgte, beskrevet i bilag III til begge notater, hvor de justeringer, der blev indført for at sikre dataenes sammenlignelighed og minimere systemiske fordrejninger, blev angivet og forklaret.

(110)

Kommissionen fastslog, at henvisningen til IAS 29 var irrelevant for sagen. Dette skyldes, at IAS 29 specifikt omhandler analyse af historiske finansielle data i forbindelse med hyperinflation, mens fastsættelsen af visse referenceværdier er baseret på data, der er afledt af en kortsigtet, begrænset tidsramme. Kommissionen afviste derfor påstanden, da den ikke er i overensstemmelse med anvendelsesområdet for eller formålet med IAS 29.

(111)

CCCLA, Fun Lin Wah Group, Hunan Huazhi Group og flere ikke forretningsmæssigt forbundne importører hævdede, at Thailand, selv med en høj andel af råmaterialer fra Kina, har mere stabile økonomiske forhold og en repræsentativ markedsdynamik og derfor ville tjene som et mere hensigtsmæssigt og troværdigt alternativ til fastsættelse af referenceværdier. Hunan Huazhi Group hævdede desuden, at Thailands import ikke burde afvises som ikkerepræsentativ, fordi Thailands priser ved import fortsat er i overensstemmelse med priserne ved import til Tyrkiet og Brasilien. Da der ikke er væsentlige prisforskelle mellem disse lande, bør Thailand — der har en tilsvarende eller bedre repræsentativitet — foretrækkes frem for Tyrkiet som reference, da landet ikke er påvirket af de systemiske fordrejninger (f.eks. høj inflation), der undergraver Tyrkiets pålidelighed. Den centrale påstand er, at hvis priserne ved import afstemmes, opvejer Thailands bredere egnethed som repræsentativt land (økonomisk stabilt, mindre fordrejet) logisk set Tyrkiets mangler. Desuden kritiserede en importør udelukkelsen af Thailand udelukkende på grundlag af, at en betydelig andel af råmaterialerne stammer fra Kina.

(112)

Som anført i betragtning 81, hvor Hunan Hualian Group fremsatte en lignende påstand vedrørende Kommissionens beslutning om at afvise Thailand på grundlag af landets importmængde fra Kina, accepterede Kommissionen dette argument. Som forklaret i betragtning 85 blev kilderne til oplysninger om produktionsomkostninger og finansielle oplysninger imidlertid anset for at være mindre optimale end kilderne for Tyrkiet, som havde mere detaljerede data, der gjorde det muligt at foretage en mere repræsentativ analyse. Efter at have behandlet påstandene om Tyrkiets »systemiske fordrejninger« i betragtning 103, og da der ikke blev fremsat nye argumenter i denne henseende, blev påstanden afvist.

(113)

En importør anførte, at Kommissionen burde have analyseret Bangladesh som et potentielt repræsentativt land. En anden importør foreslog at anvende en kombination af data fra to eller flere mellemindkomstproducenter i den øverste halvdel såsom Brasilien, Thailand og Tyrkiet. Efter importørens opfattelse vil denne tilgang gøre det muligt at udvande landespecifikke fordrejninger og give et mere afbalanceret billede af ikkefordrejede omkostninger.

(114)

Kommissionen mindede parterne om, at det repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal udvælges blandt dem, der har et økonomisk udviklingsniveau svarende til det, som den pågældende vare har oprindelse i. Med henblik herpå bemærkede Kommissionen, at Bangladesh på grundlag af data fra Verdensbanken ikke var klassificeret som et land med en bruttonationalindkomst svarende til Kinas. Med hensyn til forslaget om at kombinere referencepriser fandt Kommissionen, at det i betragtning af forskellene i den statistiske rapportering om referencepriser for energi og arbejdskraft på tværs af landene ikke var hensigtsmæssigt at kombinere oplysninger fra de tre lande. Påstanden blev derfor afvist.

(115)

Mange importører hævdede, at den normale værdi baseret på de referencepriser, der blev konstateret i Tyrkiet, ikke nøjagtigt afspejler de europæiske producenters økonomiske struktur, de faktiske markedsvilkår eller de priser, der kan accepteres af slutkunderne.

(116)

Kommissionen forklarede, at den normale værdi, der er beregnet ud fra disse referenceværdier, anvendes til at anslå den ikkeintervenerede hjemmemarkedspris på den undersøgte vare i Kina og derfor ikke har nogen forbindelse til de europæiske markedsvilkår eller slutbrugere i Unionen.

(117)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende Global Trade Atlas til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Kommissionen anførte desuden, at den ville anvende de data, der er offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut og tilsynsmyndigheden for energimarkedet, til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved arbejdskraft og energi, og de oplysninger, der er offentliggjort af Republikken Tyrkiets investeringskontor for vand.

(118)

I det andet notat informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som gav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land.

(119)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, blev der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel

Produktionsfaktorer ved fremstilling af det undersøgte bordservice og de undersøgte køkkenartikler af keramisk materiale

(120)

Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. Metoden til fastsættelse af dette beløb er udførligt forklaret i betragtning 149.

(121)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i Global Trade Atlas, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En pris ved import i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (35). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 58-70 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(122)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne til hjælpematerialer, jf. betragtning 118.

(123)

Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de kilder og den metode, der blev anvendt til at fastsætte den ikkefordrejede pris på produktionsfaktorerne for den undersøgte vare.

(124)

Hunan Hualian Group hævdede, at Kommissionen havde analyseret importmængder og -priser for produktionsfaktorerne i Tyrkiet ved hjælp af HS-koder. Ifølge denne eksporterende producent bør Kommissionen basere sin analyse på 8-cifrede toldkoder, som omfatter et snævrere og mere repræsentativt sæt varer end 6-cifrede HS-koder.

(125)

Kommissionen bemærkede, at selv om de kinesiske eksporterende producenter angav koder på 8-cifret niveau, svarer disse koder faktisk til en HS-kode, da de to sidste cifre var »00« og derfor ikke gav flere oplysninger end en HS-kode. Desuden er en sammenligning mellem Kina og Tyrkiet kun mulig på HS-kodeniveau.

(126)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Hunan Huazhi Group, at Kommissionens anvendelse af surrogatpriser på råmaterialer er betydeligt oppustet, ofte »flere til flere dusin gange højere end Hunan Huazhis faktiske omkostninger«. Navnlig afspejler ler — et input med høj mængde og lav værdi, der sjældent importeres over lange afstande med henblik på forarbejdning — ikke den tyrkiske pris ved import, som Kommissionen anvender, da det har ringe relevans for det materiale, der faktisk anvendes i produktionen. Virksomheden opfordrede indtrængende Kommissionen til at foretage sin prisanalyse på det 8-cifrede HS-kodeniveau, hvilket ville give en mere nøjagtig og repræsentativ vurdering af materialeomkostningerne.

(127)

Kommissionen mindede om, at anvendelsen af den 6-cifrede HS-kode som anført i betragtning 125 blev anset for hensigtsmæssig i forbindelse med undersøgelsen under hensyntagen til, at 1) en stor del af råmaterialerne hovedsagelig blev indberettet på 6-cifret niveau, som anført i betragtning 125, og 2) den 8-cifrede kode for ler i Tyrkiet, dvs. 2508 40 00 , svarede til den 6-cifrede HS-kode 2508 40 , da de to sidste cifre var »00«, som vist i bilag II til det første notat. En sammenligning på et niveau med flere cifre ville derfor ikke føre til større repræsentativitet. Som forklaret i afsnit 3.2.1 fandt Kommissionen desuden, at priserne og omkostningerne i Kina ikke var repræsentative for markedsvilkårene og derfor ikke kunne sammenlignes med priserne i Tyrkiet. Da den eksporterende producent heller ikke fremlagde yderligere væsentlige beviser som støtte for påstanden, blev påstanden afvist.

(128)

I det første og andet notat meddelte Kommissionen alle parter, at den havde til hensigt at anvende de data, der er offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut for den specifikke fremstillingssektor. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for den fastsatte tidsfrist.

(129)

Efter fristens udløb fremsatte Hunan Hualian Group bemærkninger og anmodede om, at Kommissionen beregner referenceværdien for arbejdskraft på grundlag af data fra Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) database. Med henblik herpå hævdede virksomheden, at ILO's data ajourføres oftere end officielle tyrkiske data.

(130)

Kommissionen afviste denne påstand. Kommissionen er af den opfattelse, at eftersom ILO-data kun er tilgængelige på årsbasis, vil det være nødvendigt at foretage en tilnærmelse, mens data fra Tyrkiets statistiske institut er tilgængelige kvartalsvis, hvilket giver mulighed for en mere præcis beregning for den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden giver ILO mulighed for en lav detaljeringsgrad, da den kun henviser til generisk »fremstilling« som en sektor, mens data fra Tyrkiets statistiske institut er opdelt efter »Fremstilling af ikke-metalholdige mineralske produkter«.

(131)

Med hensyn til arbejdskraftomkostninger anvendte Kommissionen i mangel af nyere data de data, der er offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut, navnlig de lønninger, der er indberettet i fremstillingssektoren for 2022 for den økonomiske aktivitet C.23 (Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter) i henhold til NACE rev. 2, som er de seneste tilgængelige statistikker. Værdierne blev justeret korrekt for inflation ved hjælp af producentprisindekset, der er offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut (36).

(132)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Hunan Huazhi Group Hunan Hualian Groups påstand om, at industrien for bordservice af keramisk materiale er arbejdskraftintensiv, og at råmaterialer kun udgør en lille del af omkostningerne, og påpegede, at Kommissionens referenceværdi for arbejdskraftomkostninger (RMB 74,92/time) er flere gange højere end Hunan Huazhi Groups faktiske sats. Hunan Huazhi Group fandt, at Tyrkiets løndata er upålidelige på grund af høj inflation, politisk drevne lønstigninger og valutaustabilitet. Virksomheden hævdede endvidere, at de anvendte data er fra 2022 og ikke afspejler den nuværende undersøgelsesperiode, selv efter justering for inflation. Hunan Huazhi Group opfordrede indtrængende Kommissionen til at anvende referenceværdier for arbejdskraftomkostninger fra ILO's datasæt for »fremstillingssektoren« for den nuværende undersøgelsesperiode (som foreslået af Hunan Hualian Group) eller alternativt skifte til Thailand som referenceværdi for arbejdskraftomkostninger ved at anvende de thailandske løndata, som Hunan Hualian Group havde fremlagt. Efter Hunan Huazhi Groups opfattelse vil denne tilgang sikre en mere retfærdig og nøjagtig vurdering af arbejdskraftomkostningerne.

(133)

Denne påstand blev understøttet af en ikke forretningsmæssigt forbundet importør, LPP S.A., der kritiserede, at de tyrkiske data krævede omfattende justering for inflation ved hjælp af producentprisindekser, hvilket risikerer at forstærke omkostningsfordrejningerne. En anden importør, Club House NV, bemærkede, at arbejdskraftomkostningerne var steget betydeligt i forhold til den referenceværdi, der blev fastsat i den tidligere udløbsundersøgelse, hvis undersøgelsesperiode delvist overlappede undersøgelsesperioden for den foreliggende procedure.

(134)

Som anført i betragtning 103 fandt Kommissionen, at referenceværdien for arbejdskraft fra Tyrkiet var tilstrækkelig pålidelig til at blive taget i betragtning ved beregningen af den normale værdi. Med hensyn til stigningen i referenceværdien for arbejdskraftomkostninger påpeger Kommissionen i bilag II til det andet notat, at stigningen skyldes indekseringen af arbejdskraftomkostningerne som indberettet af det tyrkiske nationale statistiske institut. Desuden giver en sammenligning med hjemmemarkedspriserne i Kina ikke mulighed for nogen meningsfuld konklusion i betragtning af de væsentlige fordrejninger på det kinesiske marked, som forklaret i afsnit 3.2.1. Påstanden blev derfor afvist.

(135)

Kommissionen anvendte de statistikker over elpriser, der offentliggøres af den tyrkiske reguleringsmyndighed for energimarkedet (37) i sine regelmæssige pressemeddelelser, der omfatter taksttabeller baseret på elregninger til industrielle brugere, som offentliggøres kvartalsvis, hvilket giver mulighed for en præcis dækning af undersøgelsesperioden.

(136)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Hunan Hualian Group, at Kommissionen burde anvende Eurostat-data i stedet for data fra den tyrkiske reguleringsmyndighed for energimarkedet. Parten hævdede, at den tyrkiske myndighed ikke fremlægger energiomkostninger, der er differentieret efter elforbrugsniveauer, mens Eurostat fremlægger sådanne data halvårligt.

(137)

Kommissionen accepterede påstanden og reviderede sine beregninger på grundlag af Eurostats rapport om elpriser for erhvervsforbrugere i Tyrkiet (38). Referenceprisen for elektricitet blev derfor fastsat som følger:

(138)

Kommissionen anvendte gasprisen for industrielle brugere i Tyrkiet, som offentliggjort af reguleringsmyndigheden for energimarkedet i sin rapport om naturgasmarkedet for 2023 og 2024 (39). Kommissionen anvendte data for industrigaspriserne i det tilsvarende forbrugsinterval i TRY/Sm3 for sidste halvår af 2023 og første halvår af 2024.

(139)

I sine bemærkninger til det andet notat hævdede ansøgeren, at den referenceværdi, der blev fastsat på grundlag af naturgaspriserne i Tyrkiet, fejlagtigt var baseret på den generiske pris på naturgas til industriel brug snarere end på prisen på LNG, som er den fremherskende metode til import af naturgas i Kina, og som var blevet anvendt i andre undersøgelser. Ansøgeren anmodede derfor Kommissionen om at anvende sidstnævnte, da det ville være mere repræsentativt for situationen for de eksporterende producenter i Kina.

(140)

Hunan Hualian Group tilbageviste, at oplysningerne vedrørende priserne på naturgas i Tyrkiet er mere detaljerede og beregnes uden hensyntagen til andre omkostninger såsom den særlige forbrugsafgift. Virksomheden hævdede desuden, at en sondring mellem rørledningsimporteret naturgas og LNG ville være i strid med Kommissionens faste praksis, og at det desuden var umuligt for virksomhederne at vide, hvilken gaskilde deres leverandører købte fra.

(141)

Ansøgeren understregede endvidere sin påstand om, at Kommissionen burde anvende referenceværdien for LNG i undersøgelsen, og hævdede, at 1) de officielle data for LNG-priserne er mere detaljerede end for generiske priser på naturgas og ville gøre det muligt at fratrække den særlige forbrugsafgift, 2) et sådant valg ville være i overensstemmelse med Kommissionens praksis, og 3) Hunan Hualian Groups påstand om, at producenterne ikke havde oplysninger om kilden til den købte naturgas, blev fremsat uden berettigelse af deres egen påstand om, at Hunan Hualian Group faktisk købte gas, der ikke blev importeret som LNG.

(142)

Hunan Hualian Group fremsatte yderligere bemærkninger, hvori den gentog sine tidligere påstande og bemærkede, at kun 0,96 % af den naturgas, der distribueres i Tyrkiet, er LNG, og hævdede, at LNG-priserne som indberettet i Tyrkiet derfor ikke var repræsentative. Hunan Hualian Group hævdede også, at ansøgerens betragtning om, at anvendelsen af en referenceværdi baseret på LNG-priser var mere hensigtsmæssig end anvendelsen af en referenceværdi baseret på naturgas sendt via rørledning, var bevis for, at Tyrkiet ikke var et egnet repræsentativt land.

(143)

Kommissionen mindede begge parter om, at tidligere administrativ praksis i henhold til Rettens retspraksis ikke kan anvendes til at rejse tvivl om lovligheden af den retlige fortolkning og relaterede afgørelser.

(144)

Kommissionen undersøgte Cerame Unies påstand om indkøb af naturgas i Kina og konstaterede, at LNG-importen i den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde ca. 58 % af al import af naturgas til Kina (40), og at der var en stigende tendens i importen af rørledningsgas (41). På den anden side bemærkede Kommissionen under verifikationsprocessen, at parterne for størstedelens vedkommende var bekendt med metoden til indkøb af deres købte naturgas, og at det derfor var muligt at foretage en sondring.

(145)

Kommissionen fandt, at ansøgerens anmodning om at anse LNG-priserne som en mere passende referenceværdi ikke skyldtes, at de tilgængelige data i Tyrkiet ikke var hensigtsmæssige, men snarere en mere detaljeret vurdering af det kinesiske marked.

(146)

Kommissionen besluttede derfor at anvende særskilte referenceværdier for naturgas og LNG som indberettet af de stikprøveudtagne virksomheder og efterprøvet ved kontrolbesøg.

(147)

Kommissionen anvendte salgsprisen på LNG i Tyrkiet som offentliggjort af tilsynsmyndigheden for energimarkedet i dens periodiske liste over LNG-/CNG-prisrapporter for naturgasmarkedet (42). Kommissionen foretog passende justeringer for at beregne referenceværdien eksklusive skatter.

(148)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(149)

De stikprøveudtagne eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af disse eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktionen. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(150)

I det første notat om kilderne meddelte Kommissionen alle parter, at den havde til hensigt at anvende de finansielle data for Kütahya Porselen som udtrukket fra dens offentligt tilgængelige regnskaber til at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA & G-omkostninger og fortjeneste.

(151)

Skrivefejl påpeget af interesserede parter blev undersøgt, hvilket resulterede i en revideret SA & G-margen på 36,25 % udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer.

(152)

Efter nøje overvejelse af alle modtagne bemærkninger udtrak Kommissionen Kütahya Porselens finansielle data fra virksomhedens umiddelbart tilgængelige regnskaber for undersøgelsesperioden med henblik på at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA & G-omkostninger og fortjeneste.

(153)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger kritiserede CCCLA, Fun Lin Wah Group, Hunan Huazhi Group, Hunan Hualian Group og flere importører beregningen af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste udelukkende på grundlag af regnskaberne fra Kütahya Porselen, som er en enkelt virksomhed. Producenterne fandt, at oplysningerne var begrænsede på grund af virksomhedens egne særlige forhold, og at de ikke kan repræsentere industrien.

(154)

Hunan Huazhi Group anmodede Kommissionen om at udskifte oplysningerne med mere repræsentative og rimelige data for SA & G-omkostninger og fortjeneste, da tallene fra kun én virksomhed uundgåeligt afspejler virksomhedsspecifikke omstændigheder, der måske ikke gør sig gældende på hele markedet. Den hævdede, at Kommissionen ikke fremlagde dokumentation for, at denne enkeltstående virksomhed ville være repræsentativ for de tyrkiske eksportorienterede, arbejdskraftintensive keramikproducenter som helhed. At anvende disse tal for høje omkostninger og høj fortjeneste forøger den normale værdi og gør dumpingmargenen kunstigt større, hvilket er i strid med de grundlæggende principper i antidumpinginstrumentet. Efter Hunan Huazhi Groups opfattelse bør der anvendes vejede gennemsnitlige SA & G-omkostninger og fortjenstmargener fra flere thailandske producenter, hvis det endelige valg falder på Thailand.

(155)

CCCLA og de eksporterende producenter Fun Lin Wah Group og en række ikke forretningsmæssigt forbundne importører hævdede desuden, at Kütahya Porselen hovedsagelig fremstillede eksklusive dekorative keramiske varer, som ikke er omfattet af undersøgelsen.

(156)

Kommissionen bemærkede, at anvendelsen af Kütahya Porselens finansielle data blev meddelt i det første notat, og at de blev anset for at være repræsentative for produktionen af den pågældende vare, jf. betragtning 79-87. De interesserede parter fremlagde ingen konkrete beviser for, at hverken fortjenesten eller SA & G-omkostningerne fra Kütahya Porselen ville føre til værdier, der ikke var »ikkefordrejede og rimelige«, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a). Påstanden blev derfor afvist.

(157)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en ikke forretningsmæssigt forbundet importør og Hunan Hualian Group, at Kütahya Porselen ikke blot er producent, men også driver et omfattende detailnet. Strukturen i Kütahya Porselens SA & G-omkostninger adskiller sig således grundlæggende fra strukturen hos de kinesiske producenter, som ikke beskæftiger sig med direkte detailsalg til forbrugerne. Hunan Hualian hævdede endvidere, at Retten i Sinopec-dommen understregede nødvendigheden af at fastsætte den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled for at sikre en retfærdig og sammenlignelig analyse. Importøren anmodede om, at provisionsudgifter samt leje- og reklameudgifter, som ikke var afholdt af kinesiske eksportører, der solgte til importører, blev udelukket.

(158)

Kommissionen vurderede påstanden og konkluderede, at enhver reduktion af SA & G-omkostningerne ville føre til en tilsvarende stigning i fortjenstmargenerne og dermed ikke påvirke beregningen af dumpingmargenen. Desuden var påstanden ikke underbygget, hvilket fremgår af analysen af regnskaberne. Kommissionen afviste derfor påstanden, da den ikke gav et gyldigt grundlag for at justere SA & G-omkostningerne.

(159)

Desuden hævdede ovennævnte ikke forretningsmæssigt forbundne importør og Hunan Hualian Group, at Kommissionen burde udelukke indtægter fra andre aktiviteter og medtage monetære tab ved beregningen af værdien af Kütahya Porselens fortjeneste.

(160)

Kommissionen gennemgik påstanden og konkluderede, at indtægter fra ikkekerneaktiviteter burde udelukkes fra beregningerne af den samlede fortjeneste. Denne udelukkelse sikrer, at fortjenstmargenen nøjagtigt afspejler rentabiliteten af den undersøgte vare. Det samme princip gælder for monetære nettotab, som er uafhængige af produktionen og salget af den pågældende vare, og som derfor ikke kan trækkes fra den fortjeneste, der opnås ved salget. Monetære tab er udtrykkeligt kategoriseret under »Finansieringsindtægter og -omkostninger« i resultatopgørelsen for den relevante regnskabsperiode, typisk som følge af justering for inflation. Selv om denne konto bogføres som et tab i resultatopgørelsen, ses dens endelige virkning på balancen gennem reguleringer af overført resultat.

(161)

Det er vigtigt at bemærke, at præsentationen af resultatopgørelsen præciserer, at monetære tab ikke indgår i beregningerne af driftsmargenen. Dette parameter er afgørende for at vurdere effektiviteten af en virksomheds kerneaktiviteter med hensyn til at generere overskud. Monetære tab medregnes ikke i driftsresultatet, fordi de i sagens natur er poster, der ikke vedrører driften og skyldes eksterne faktorer (f.eks. valutakursudsving, inflation), snarere end salg, produktion eller administrative aktiviteter. Denne sondring sikrer, at driftsmargenen forbliver en pålidelig indikator for operationel effektivitet, der ikke er skjult af enkeltstående eller perifere finansielle begivenheder.

(162)

Desuden skelnes der i den tyrkiske skattelovgivning mellem almindelige forretningsudgifter og regnskabsmæssige reguleringer, som krævet i henhold til IFRS/IAS. Den specifikke post »Gain (Loss) on Net Monetary Position«, der indregnes i IFRS-regnskaberne for at tage højde for tabt købekraft, behandles ikke som en »ordinær og nødvendig udgift« i de tyrkiske skattemyndigheders øjne og udelukkes derfor ved fastsættelsen af den samlede overskudsværdi, da den kan beregnes på grundlag af Kütahya Porselens regnskaber.

(163)

Hunan Hualian Group kritiserede også, at Kommissionen synes at nedtone virkningen af tyrkisk hyperinflation på produktionsomkostningerne, og hævdede, at en sådan virkning neutraliseres, blot fordi referenceværdierne er udtrykt i CNY. Samtidig anerkender Kommissionen imidlertid, at korrelationen mellem valutakurser og inflation ikke er lineær. Den eksporterende producent kritiserede, at den tilgang, der blev anvendt til valutajustering, ikke fuldt ud afspejler inflationen i Tyrkiet, som steg med 50 %, mens den tyrkiske lira kun faldt med 18 % over for den kinesiske yuan. Som konkluderet ovenfor i betragtning 103 fastslog Kommissionen, at hyperinflation havde en begrænset indvirkning på fastsættelsen af referenceværdierne. Påstanden blev derfor afvist.

(164)

En importør hævdede endvidere, at der burde ses bort fra alle indtægter og udgifter, der var registreret som »valutakursgevinster/-tab«, som en del af Kütahya Porselens finansielle resultat, da de afspejler eksporttransaktioner ud over niveauet ab fabrik. Importøren hævdede desuden, at Kommissionen i forbindelse med rekonstruktionen af de finansielle oplysninger for undersøgelsesperioden på usammenhængende vis havde sammenlignet tal udtrykt i nominel tyrkisk lira for første halvdel af 2023 og inflationskorrigerede tal for hele 2023.

(165)

Kommissionen bemærkede, at selv om valutakursgevinster/-tab vidner om internationale transaktioner, er disse transaktioner ikke begrænset til eksportsalg og kan i det mindste delvist svare til international indkøbspraksis. Med hensyn til kombinationen af nominelle tal og inflationsjusterede tal bemærkede Kommissionen, at uanset hvilket niveau de finansielle oplysninger blev indberettet på, blev sammenligningen mellem dem foretaget efter at have tilpasset dem til inflationsniveauerne i juni 2024, hvilket bragte dem op på samme sammenligningsniveau. Kommissionen bemærker endvidere, at regnskabet for juni 2024 omfatter inflationsjusterede værdier for juni 2023 »til sammenligning«, hvilket viser, at sammenligningen mellem tallene efter justering for inflation ikke kun er matematisk forsvarlig, men også almindelig praksis. Disse påstande blev derfor afvist.

(166)

På grundlag af dette ræsonnement justerede Kommissionen fortjenstmargenen og angav den som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer (dvs. 19,8 %).

(167)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(168)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på de stikprøveudtagne eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal blev verificeret i forbindelse med kontrolbesøget. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. afsnit 3.2.6.1.

(169)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA & G-omkostningerne, fortjenesten og afskrivningerne som angivet i betragtning 149. De blev fastlagt på grundlag af Kütahya Porselens regnskaber for undersøgelsesperioden, jf. betragtning 79.

(170)

SA & G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 36,25 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 20,42 %.

(171)

På det grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype på ab fabrik-niveau i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(172)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som forhandlere.

(173)

For de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(174)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(175)

Som forklaret i betragtning 171 blev den normale værdi fastsat i handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA & G-omkostninger og fortjeneste, som var blevet justeret for dette handelsled.

(176)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: told, andre importafgifter, fragt, forsikring, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger.

(177)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og bankgebyrer.

(178)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(179)

På dette grundlag er dumpingmargenerne udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring, fragt), Unionens grænse, ufortoldet, følgende:

(180)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om ændringen i omstændighederne vedrørende dumping var af varig karakter.

(181)

I betragtning af GOC's manglende samarbejdsvilje, jf. betragtning 51, blev konklusionerne i dette afsnit baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, nemlig oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og de oplysninger, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen.

(182)

I anmodningen identificerede ansøgeren de kinesiske lokale og kommunale myndigheders seneste bestræbelser på at fremme en større rekonsolidering af den keramiske industri gennem de klyngebaserede industriudviklingsstrategier. Kommissionen undersøgte rekonsolideringen af den keramiske industri omkring vigtige førende store virksomheder med støtte fra de kinesiske myndigheder. Disse klynger kaldes også »højteknologiområder« eller »parker« og tilbyder gunstige betingelser for ressourceorienterede og energiintensive industrier og generøse salgsfremmende ordninger som incitamenter for potentielle nye aktører (43).

(183)

De seneste planer har fokuseret på at optimere produktionsprocessen og industristrukturen ved at udvikle en mere koncentreret industri med fokus på større konkurrencedygtige flagskibsvirksomheder. Der er lagt stor vægt på at skabe nye patenter og fremme forsknings- og innovationsaktiviteter i disse flagskibsvirksomheder (44).

(184)

Denne centrale strategi bekræftes i en lang række planlægningsdokumenter, der fokuserer på industrien for »keramik til hverdagsbrug« (45), og som er udstedt på provinsplan og kommunalt plan.

(185)

Provinserne Guandong, Fujian og Hunan samt Liling kommune er gode eksempler herpå.

(186)

Handlingsplan for Chaozhou 2020 vedrørende etablering af en klynge for keramisk industri til en værdi af hundrede mia. yuan (Guangdong-provinsen) indeholder ikke blot detaljerede bestemmelser om opskalering af regionens keramiske industri, men fastlægger også investeringsprogrammer til støtte for skabelsen af stordriftsfordele:

(187)

På samme måde indeholder Fujian-provinsdepartementets 2022-plan konkrete foranstaltninger til at styrke førende og vigtige virksomheder og sænke de faste omkostninger ved at øge produktionen:

(188)

Planen indeholder desuden nærmere oplysninger om de lokale myndigheders investeringsindsats for at støtte centrale virksomheder med over 30 mio. yuan mellem 2023 og 2025 (50).

(189)

I Zhuzhou City (Hunan-provinsen) blev der i 2023 oprettet en industriklynge under navnet »Liling Ceramic Industry Cluster« (51), der fremmer væksten i store midlertidlige højteknologiske keramikgrupper (52) (53).

(190)

De kommunale myndigheder i Hunan-provinsen modtog derfor direktiver om at »fremme udvidelse af industriel kapacitet, kvalitetsforbedring og effektivitetsforbedring« i flere projekter, herunder støtte til opførelse af nye anlæg og andre midler til kapacitetsudvidelse, som beskrevet i første og anden udgave af Key Projects for Industrial Enterprise Capacity Expansion and Upgrading in Hunan Province (54) .

(191)

I henhold til denne strategi har de kinesiske myndigheder sammen med den omfattende statsstøtte ført til en gennemgribende omlægning af den kinesiske keramiske industri ved at tilskynde til fusioner og udvide større aktørers størrelse og produktivitet.

(192)

Verifikationen af de stikprøveudtagne virksomheder gjorde det muligt klart at påvise denne dynamik, da det blev bemærket, hvordan førende regionale virksomheder, der var identificeret i ovennævnte planer og strategier, havde absorberet produktionskapaciteten hos flere virksomheder i deres industriparker i de seneste år.

(193)

I den tidligere udløbsundersøgelse, som delvist overlapper den nuværende interimsundersøgelsesperiode, blev det konstateret, at Kina havde en produktionskapacitet på 87 mia. keramiske artikler i 2023 med en uudnyttet kapacitet på 18,7 % (55), hvilket udgør en støt stigning siden den seneste undersøgelse.

(194)

Den dokumentation, der blev fundet, fremhæver de kinesiske lokale og kommunale myndigheders bestræbelser på at fremme en større rekonsolidering af den keramiske industri gennem klyngebaseret industri og udviklingsstrategier centreret omkring flere store nøglevirksomheder. I ovennævnte planer blev regionale førende virksomheder med stærke forsknings- og udviklingsafdelinger og et etableret leverandørnetværk identificeret og godkendt, hvilket skabte betingelserne for, at de kunne øge deres produktionskapacitet. I henhold til denne strategi har de kinesiske lokale myndigheder sammen med omfattende statsstøtte ført til en alvorlig omlægning af den kinesiske keramiske industri ved at tilskynde til fusioner og udvide større aktørers størrelse og produktivitet.

(195)

Som det fremgår af offentlige strategier samt de planlægningsdokumenter, der er udstedt på provinsplan og kommunalt plan (se betragtning 184-190), og de oplysninger, der blev indhentet som led i verifikationen af de stikprøveudtagne virksomheder, har den kinesiske industri for bordservice af keramisk materiale siden den oprindelige undersøgelse desuden ændret sig gennem progressiv industrikoncentration og fokus på betydelige investeringer i infrastruktur og forskning.

(196)

Denne konsolidering er af en størrelsesorden, der viser, at den er strukturel og irreversibel, hvilket afspejler et varigt skift i industriens opbygning og forsyningskæder. Som følge heraf udgør den en grundlæggende og varig ændring af omstændighederne, der berettiger en fornyet undersøgelse af dumpingmargenerne.

(197)

Desuden viser statistikkerne over kinesisk eksport til Unionen, der er fremlagt i anmodningen om en fornyet undersøgelse, at priserne er faldet med ca. 15 % siden 2019. Da det i den nylige udløbsundersøgelse af foranstaltningerne blev konstateret, at de kinesiske priser underbød EU-erhvervsgrenens priser med mere end 38 %, ville yderligere potentielle prisfald som følge af omstruktureringen af sektoren og den deraf følgende anvendelse af stordriftsfordele uden tvivl skade EU-erhvervsgrenen.

(198)

I lyset af ovenstående og i betragtning af omfanget af importen til meget lave dumpingpriser i undersøgelsesperioden for den seneste udløbsundersøgelse, konkluderede Kommissionen, at kravet i grundforordningens artikel 11, stk. 3, om, at »de gældende foranstaltninger […] ikke længere er tilstrækkelige til at modvirke dumpingen«, var opfyldt.

(199)

Efter fremlæggelsen af oplysninger var flere importører uenige i konklusionerne om de strukturelle ændringer af varig karakter, der er beskrevet ovenfor. De hævdede, at prisfaldet for importen fra Kina skyldtes højere effektivitet og stordriftsfordele, og at inputpriserne afspejler markedsvilkårene. Flere andre importører påpegede endda en modsat tendens og hævdede, at priserne forblev stabile eller steg på grund af højere produktions- og logistikomkostninger. Importørerne kritiserede også ændringen til en landsdækkende told, idet en importør hævdede, at de strukturelle kendetegn ved den kinesiske keramiksektor og de påståede fordrejninger allerede er blevet undersøgt i tidligere undersøgelser, og anmodede om yderligere oplysninger.

(200)

Importørerne fremlagde ikke væsentlige beviser til støtte for deres påstande. De blev derfor afvist.

(201)

På grundlag af Kommissionens konklusioner i denne delvise interimsundersøgelse, der er begrænset til dumpingaspektet, bør en antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina ændres i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4.

(202)

I løbet af undersøgelsen fandt Kommissionen omfattende beviser, der i alvorlig grad satte spørgsmålstegn ved den praktiske gennemførlighed af indførelsen af individuelle toldsatser, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(203)

Først og fremmest viste analysen af de væsentlige fordrejninger, jf. afsnit 3.2.1, de kinesiske myndigheders tætte tilsyn med keramiksektoren (se betragtning 58-70).

(204)

Stikprøveudtagningen gjorde det klart, at virksomhederne i industrien for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale i Kina har tætte indbyrdes forbindelser, og yderligere analyser fremhævede stærke og komplekse forbindelser mellem producenter, forhandlere og de offentlige myndigheder, som er strukturelle for sektoren og rodfæstede i forsyningskæderne i hele industrien.

(205)

Under kontrolbesøgene blev det bemærket, at alle stikprøveudtagne producenter havde købt varer, der var omfattet af beskrivelsen af den undersøgte vare, i den nuværende undersøgelsesperiode fra andre producenter og eksporteret dem til EU-markedet. Dette styrker Kommissionens vurdering af, at denne praksis med videresalg er et almindeligt eksportmønster i sektoren. Som led i verifikationen blev det desuden bemærket, at alle stikprøveudtagne producenter også var involveret i videresalg af varer fremstillet af andre virksomheder med henblik på eksport, og at den efterfølgende forsyningskæde havde et eller flere mellemliggende trin for ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, før varerne ankom til Unionen. Faktisk havde alle de virksomheder, der var genstand for verifikation, i nogle tilfælde undladt at fremlægge det relevante sæt underskrevne erklæringer som krævet i bilag 2 og 3 til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2131.

(206)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Hunan Huazhi Group, at selv om den købte varer fra andre producenter, blev disse ikke alle eksporteret til Unionen. Virksomheden hævdede, at Kommissionen undlod at kontrollere destinationslandene for disse indkøb og fejlagtigt antog, at de var til EU-markedet. Desuden præciserede Hunan Huazhi Group, at dens forretningsmæssigt forbundne forhandler købte varer fra ikke samarbejdsvillige leverandører, som var omfattet af resttolden og derfor blev afsendt uden underskrevne erklæringer (som kun kræves for samarbejdsvillige virksomheder). Alle produkter, der fremstilles af Hunan Huazhi Group selv og eksporteres til Unionen, var ledsaget af de krævede underskrevne erklæringer, hvilket blev bekræftet som led i verifikationen. Kommissionen kan derfor ikke konkludere, at »alle virksomheder undlod at afgive erklæringer«, og ved at gøre dette ignorerer den disse sondringer og giver et forkert billede af de faktiske omstændigheder.

(207)

Kommissionen bemærker, at det forhold, at ikke alt videresalg af den færdige vare var bestemt til EU-markedet, ikke er til hinder for en gentagelse af denne praksis eller dens strukturelle karakter. Med hensyn til Hunan Huazhi Groups anden påstand anerkender Kommissionen, at den ikke kontrollerede gyldigheden af de fakturaer, der var underskrevet af den forretningsmæssigt forbundne forhandler Liling Leyi Home Trading om videresalg af færdige varer fremstillet af Hunan Huazhi Ceramics.

(208)

Anvendelsen af de individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/2131, i den nuværende undersøgelsesperiode, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges førnævnte underskrevne erklæringer. Da praksis med flere leverandører finder sted på producentniveau, anses ethvert system til fremlæggelse af dokumenter ved Unionens grænse ikke for at være tilstrækkeligt effektivt i dette tilfælde, uanset eventuelle andre yderligere krav, der kan indføres.

(209)

Desuden indledte Kommissionen i 2019 en antiomgåelsesundersøgelse og konstaterede kanalisering mellem eksporterende producenter med individuelle (lavere) toldsatser. Efter denne undersøgelse blev der indført et yderligere sikkerhedslag for at kunne drage fordel af en individuel toldsats. De beviser, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen, sætter imidlertid spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden og effektiviteten af de gældende krav som beskrevet i betragtning 205.

(210)

Fragmenteringen af den kinesiske industri og ændringerne i strukturen som følge af den vedvarende rekonsolidering gør, at tilgangen med individuelle virksomheder i det nuværende system er uholdbar fremover. Dette viser sig på den ene side ved det betydelige antal kinesiske virksomheder, der begyndte at eksportere og anmodede om behandling som ny eksporterende producent for at blive indrømmet en mere fordelagtig toldsats, og på den anden side ved det store antal kinesiske virksomheder med en individuel toldsats, der ikke har eksporteret i den nuværende undersøgelsesperiode (mere end 50 ud af 400 virksomheder, der blev indrømmet en individuel toldsats), hvilket tyder på, at de måske ikke længere er i drift.

(211)

På grundlag af ovenstående resultater og betragtninger konkluderede Kommissionen, at indførelsen af individuelle toldsatser har vist sig ikke at være praktisk gennemførlig for denne bestemte sektor og vare og ville bringe foranstaltningens effektivitet i fare. En landsdækkende toldsats ville være mere hensigtsmæssig i den foreliggende sag, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, andet afsnit.

(212)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede Hunan Hualian Group retsgrundlaget for anvendelsen af en landsdækkende told. Hunan Hualian Group hævdede, at grundforordningens artikel 9, stk. 5, omfatter tre mulige scenarier: 1) manglende mulighed for at beregne individuelle dumpingmargener, i hvilket tilfælde det er berettiget at anvende en landsdækkende told, 2) en enkelt økonomisk enhed mellem producenter eller producenter og deres leverandører, i hvilket tilfælde der kan anvendes en enkelt told på alle virksomheder, der betragtes som en enkelt enhed, og 3) en enkelt økonomisk enhed mellem producenter og staten, i hvilket tilfælde der kan anvendes en enkelt told på disse producenter.

(213)

Hunan Hualian Group hævdede endvidere, at anvendelsen af landsdækkende told, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, er begrænset til situationer, hvor det er »praktisk umuligt« at beregne en individuel dumpingmargen for hver leverandør, uanset effektiviteten (eller manglen herpå) af håndhævelsen af reglerne. Når beregningen af individuelle toldmargener fastlægges, skal der derfor anvendes en individuel toldsats, jf. WTO-appelorganets rapport i EC-Fasteners (China) (56). Da Hunan Hualian Group hævdede, at den ville være berettiget til en individuel told på under 79 %, ville anvendelsen af en landsdækkende told være diskriminerende for dem. Virksomheden hævdede desuden, at Kommissionen ikke havde påvist, at Hunan Hualian Group eller nogen anden eksporterende producent burde betragtes som en enkelt enhed sammen med staten eller med andre leverandører. Hunan Hualian Group hævdede videre, at selv hvis disse forbindelser blev bevist, krævede den relevante WTO-retspraksis (57), at hvis bestemte eksportører er forretningsmæssigt forbundne og udgør en enkelt leverandør, ville Kommissionen være forpligtet til at fastsætte en individuel dumpingmargen for den pågældende enkelte økonomiske enhed, som bør baseres på de gennemsnitlige eksportpriser for hver enkelt eksportør. Parten hævdede også, at hvis der blev anvendt en landsdækkende told i denne situation på grundlag af forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, ville en sådan told finde anvendelse i alle antidumpingsager vedrørende Kina.

(214)

Desuden benægtede Hunan Hualian Group enhver involvering i omgåelsespraksis og gjorde indsigelse mod Kommissionens konklusioner på grundlag af en enkelt episode, som ikke er repræsentativ for en bevidst og systematisk plan om at omgå de eksisterende foranstaltninger. En sådan påstået praksis udgør ikke et grundlag for anvendelse af en landsdækkende told, og forekomsten af omgåelsespraksis, der gør de gældende foranstaltninger ineffektive, er imidlertid ikke en grund til at anvende den landsdækkende told i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(215)

Da den nuværende undersøgelse var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet, bemærkede Hunan Hualian Group desuden, at de skadesmargener, der blev beregnet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse (AD586), fortsat var gyldige og gældende. Kommissionens beslutning om at anvende en landsdækkende told på 79 % er derfor kun og udelukkende rettet mod Hunan Hualian Group, og den vil kun være til skade for Hunan Hualian Group, da Hunan Hualian Group er den eneste virksomhed med en skadesmargen på under 79 % og derfor den eneste virksomhed, der ville drage fordel af en individuel told på under 79 %. Det følger heraf, at Kommissionens forslag om at indføre en landsdækkende told ifølge Hunan Hulian ud over at være diskriminerende også er grundløst.

(216)

Kommissionen mindede om, hvilket Hunan Hualian Group med rette erkendte, at blandt de relevante faktorer, der er omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 5, med henblik på at anvende en landsdækkende told, er der tale om »kontrol med eller væsentlig indflydelse på prisfastsættelse og produktion eller leverandørlandets økonomiske struktur«.

(217)

Den nuværende ordlyd af grundforordningens artikel 9, stk. 5, blev indført ved forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (58), med henblik på at gennemføre konklusionerne i WTO-rapporten om EC-Fasteners. Som forklaret i betragtning 4 i nævnte ændringsforordning er fastsættelsen af en enkelt dumpingmargen og en enkelt antidumpingtold for en række eksportører knyttet til situationer, der tyder på, at to eller flere eksportører, selv om de er juridisk adskilt, er i et sådant forhold, at de bør behandles som en enkelt enhed. Sådanne forhold kan omfatte: i) eksistensen af selskabsmæssige og strukturelle forbindelser mellem eksportørerne, som f.eks. fælles kontrol, aktiebesiddelser og ledelse ii) eksistensen af selskabsmæssige og strukturelle forbindelser mellem staten og eksportørerne, som f.eks. fælles kontrol, aktiebesiddelser og ledelse iii) statslig kontrol eller væsentlig indflydelse med hensyn til prisfastsættelse og produktion samt leverandørlandets økonomiske struktur, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(218)

Kommissionen bemærkede indledningsvis, at de fleste af de argumenter, som Hunan Hualian Group har fremført, er baseret på en selektiv citering af appelorganets rapport i EC-Fasteners, idet der blot ses bort fra, at den hurtigt og fuldt ud er blevet gennemført i grundforordningen og fuldt ud er blevet overholdt siden da. Hunan Hualian Group undlod at nævne, at appelorganets rapport i EC-Fasteners også anerkendte, at en undersøgelsesmyndighed kan være nødt til at tage hensyn til andre faktorer og positive beviser end dem, der etablerer et forretningsmæssigt forhold, ved vurderingen af, om staten og en række eksportører er en enkelt enhed, og at staten derfor er kilden til prisdiskrimination. Disse kan f.eks. omfatte beviser for statslig kontrol eller instruktion af eller væsentlig indflydelse på visse eksportørers adfærd med hensyn til prisfastsættelse og produktion. Desuden kan et WTO-medlems økonomiske struktur anvendes som bevis for en undersøgelsesmyndighed med henblik på at fastslå, om staten og en række eksportører eller producenter, der er genstand for en undersøgelse, er tilstrækkeligt forretningsmæssigt forbundne til at udgøre en enkelt enhed, således at der beregnes en enkelt margen og pålægges dem en enkelt told (59). Disse kriterier kan vise, at staten selv i mangel af formelle strukturelle forbindelser mellem staten og bestemte eksportører faktisk bestemmer og i væsentlig grad påvirker priser og produktion, og at eksportører eller producenter, der er genstand for en undersøgelse, er tilstrækkeligt forretningsmæssigt forbundet til at udgøre en enkelt enhed. Det fremgik også klart af appelorganets rapport, at »hvis staten instruerer eller i væsentlig grad påvirker flere eksportørers adfærd med hensyn til priser og produktion, kan de reelt betragtes som én eksportør i forbindelse med antidumpingaftalen, og en enkelt margen og told kan tildeles denne ene eksportør« (60).

(219)

I den foreliggende sag og som forklaret i afsnit 3.2.1 i forbindelse med analysen af væsentlige fordrejninger og i betragtning 194 bekræftede undersøgelsen på grundlag af omfattende dokumentation, at de kinesiske myndigheder udøver kontrol med og væsentlig indflydelse på keramiksektoren og udøver omfattende statslig indflydelse på denne sektors økonomiske struktur. Som forklaret i betragtning 70 konkluderede Kommissionen, at der i den keramiske sektor ikke blot fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side (61), men at GOC også er i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder (62). Al denne dokumentation er også relevant i forbindelse med analysen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 5, med henblik på at indføre en landsdækkende told, fordi den allerede klart viser, hvordan GOC kontrollerer og i væsentlig grad påvirker prisfastsættelsen og produktionen i sektoren for bordservice, og hvordan denne sektors økonomiske struktur påvirkes af alle disse politikker og planer, der gennemføres af GOC. I modsætning til, hvad Hunan Hualian Group hævder, henholdt Kommissionen sig til al denne dokumentation for at underbygge sin konklusion, jf. også betragtning 203-204.

(220)

Desuden undlader Hunan Hualian Group at anerkende og tage hensyn til den seneste politiske udvikling, der viser, hvor udbredt statens indflydelse er på de forskellige forvaltningsniveauer (dvs. på nationalt niveau og provinsniveau) i keramiksektoren. Dokumentationen i afsnit 3.6 viser GOC's nylige strategi for bl.a. at konsolidere sektoren ved at skabe nationale førende virksomheder, opskalere produktionen og kapaciteten og yde finansiering til gennemførelse af denne strategi, som er blevet kontrolleret for at have en umiddelbar indvirkning på virksomhederne i stikprøven.

(221)

Specifikt med hensyn til Hunan Hualian Group bemærkede Kommissionen, at den udtrykkeligt var opført og navngivet på listen over begunstigede parter for »Key Projects for Industrial Enterprise Capacity Expansion and Upgrading in Hunan Province«, jf. betragtning 190 ovenfor. Desuden anmodes de begunstigede virksomheder, der er opført i denne plan (dvs. inklusive Hunan Hualian Group), om at overholde kravene i Meddelelse om udstedelse af »Second Batch of Key Projects for Industrial Enterprise Capacity Expansion and Upgrading in Hunan Province« (Xiang Gongxin Investment [2023] nr. 429 (63)) og straks gennemføre de effektivitetsgevinster, som regeringen tilstræber.

(222)

Hunan Hualian Group fremlagde ingen beviser, der modsiger alle disse konklusioner og de underliggende beviser, og har ikke vist, at den ikke er påvirket eller ikke er underlagt en sådan kontrol eller væsentlig indflydelse fra GOC's side. Der var derfor ingen grund til at behandle Hunan Hualian Group anderledes end nogen anden eksporterende producent af bordservice i Kina. Kort sagt fører alle beviser vedrørende den kinesiske stats kontrol eller væsentlige indflydelse med hensyn til prisfastsættelse og produktion i sektoren for bordservice af keramisk materiale samt GOC's økonomiske struktur og politikker i samme sektor til den konklusion, at det er hensigtsmæssigt at anvende en landsdækkende told i det foreliggende tilfælde. Deres påstande blev derfor afvist.

(223)

Med hensyn til Hunan Hualian Groups påstande om, at gruppen ikke blev anset for at omgå den landsdækkende toldsats, og at hvis anvendelsen af en landsdækkende told på grundlag af vurderingen af væsentlige fordrejninger ville finde anvendelse i alle antidumpingundersøgelser vedrørende Kina, var Kommissionen uenig. Kommissionen bemærkede, at dens beslutning om at indføre den landsdækkende told i dette tilfælde var baseret på alle de elementer, der er forklaret i denne forordning, og som viser GOC's kontrol med og væsentlige indflydelse på keramiksektoren, herunder på prisfastsættelse og produktion, samt på landets særlige økonomiske struktur som følge af GOC's politikker og indflydelse. Denne konklusion var ikke kun baseret på vurderingen af forekomsten af væsentlige fordrejninger i afsnit 3.2.1, men på en række andre relevante elementer, jf. betragtning 205 og 208 — 211, som er særlige for den specifikke vare og sektor, der er omfattet af denne undersøgelse, og som måske ikke alle specifikt påvirker Hunan Hualian Group, selv om de stadig er relevante for konklusionen om anvendelse af en landsdækkende told. Disse elementer tydeliggør denne specifikke indgriben fra GOC's side, det særlige forhold, at sektoren for bordservice er ekstremt fragmenteret og i øjeblikket underlagt GOC's modsatte politik om at konsolidere den, det særlige forhold, at eksporterende producenter reeksporterede varer købt af andre producenter til EU, samt det betydelige antal nye eksporterende producenter og tidligere tilfælde af omgåelse. På dette grundlag afviste den Hunan Hualian Groups argumenter.

(224)

Kommissionen var uenig i Hunan Hualian Groups påstand baseret på WTO's retspraksis i sagen EC-Fasteners om, at når der er beregnet en individuel dumpingmargen, kan der anvendes en enkelt told på forskellige leverandører, der udgør en enkelt eksportør, og at den enkelte told bør baseres på de gennemsnitlige eksportpriser for hver enkelt eksportør. For det første mindede Kommissionen om, at den landsdækkende told, der blev fastsat i denne undersøgelse, var baseret på skadesmargenen og ikke på dumpingmargenen, jf. afsnit 4.1.2, da førstnævnte var lavere end dumpingmargenen. Desuden, som anført i afsnit 3.5, var den gennemsnitlige dumpingmargen, der afspejler eksportpriserne hos de tre producenter i stikprøven, som blev anset for at være repræsentativ for den enkelte enhed, på 138,2 %, hvilket er over den nye gældende landsdækkende told på 79 %. Faktisk fastsatte Kommissionen ikke de individuelle dumpingmargener, men fastsatte snarere først mellemliggende margener for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som blev anset for at være repræsentative for den enkelte enhed. Dette var et nødvendigt mellemliggende trin, på grundlag af hvilket den derefter beregnede dumpingmargenen for en enkelt enhed. Disse påstande blev derfor afvist.

(225)

Der bør indføres antidumpingforanstaltninger over for importen af varen med oprindelse i de pågældende lande i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, og dumpingmargenerne fastsat i betragtning 179. Da den dumpingmargen, der blev konstateret i denne fornyede undersøgelse, er højere end den skadesmargen, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, skal det nye niveau for foranstaltninger baseres på den laveste af de to margener, dvs. målprisunderbudsmargenens niveau.

(226)

Med henblik herpå og i overensstemmelse med, at det var praktisk umuligt at anvende individuel told, og at alle individuelle dumpingmargener lå over skadesmargenen, besluttede Kommissionen at sammenligne den landsdækkende dumpingmargen, der blev fastsat i denne delvise interimsundersøgelse, med det skadesniveau, der fandt anvendelse på gennemsnittet af stikprøven i den oprindelige undersøgelse.

(227)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCLA og Fun Lin Wah Group, at den skadesmargen, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, ikke længere er relevant i den nuværende situation. Ifølge begge parter bør Kommissionen revurdere skadesniveauet på grundlag af de gældende forhold i interimsundersøgelsesperioden for at sikre nøjagtighed og afspejle den faktiske markedsdynamik.

(228)

CCCLA og Fun Lin Wah Group hævdede desuden, at den foreslåede nye antidumpingtold pålægger samme sats på alle virksomheder i Kina, uanset om de samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen eller ej. Fun Lin Wah Group hævdede, at dette var uretfærdigt over for samarbejdsvillige kinesiske virksomheder, navnlig dem, der blev udvalgt ved stikprøveudtagning (såsom Fun Lin Wah Group), og at det kunne afskrække fra fremtidigt samarbejde i forbindelse med EU-undersøgelser. Fun Lin Wah Group fremførte endvidere, at den manglende differentiering kan skade Kommissionens evne til at gennemføre effektive undersøgelser i fremtiden, og opfordrede indtrængende Kommissionen til at: a) anerkende det stærke samarbejde fra de deltagende virksomheders side (navnlig de stikprøveudtagne virksomheder), b) anvende forskellige toldsatser baseret på samarbejdsniveauer (lavere satser for samarbejdsvillige virksomheder) og c) tilbyde mere favorable satser til de stikprøveudtagne virksomheder som en belønning for deres samarbejde.

(229)

CCCLA og Fun Lin Wah Group hævdede, at en forhøjelse af antidumpingtolden i Unionen ville skade EU-importørerne, forstyrre forsyningskæderne og forårsage økonomiske tab. Begge parter hævdede, at den kinesiske industri og EU-erhvervsgrenen supplerer hinanden og ikke konkurrerer, da EU-producenterne fokuserer på eksklusive mærkevarer, mens Kina leverer omkostningseffektiv keramik til massemarkedet. CCCLA og Fun Lin Wah Group hævdede endvidere, at højere told i sidste ende ville påvirke forbrugerne og forværre inflationen, og at den nuværende operationelle opdeling mellem kinesiske producenter og EU-importører var rimelig og sikrede produktkvalitet, omkostningseffektivitet og forbrugertilfredshed. Parterne konkluderede, at den foreslåede told truer EU's økonomiske stabilitet, forbrugervelfærd og de gensidigt fordelagtige handelsforbindelser mellem Kina og EU, hvilket underminerer de langsigtede interesser.

(230)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte et stort antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører bemærkninger til undersøgelsen i tråd med bemærkningerne fra CCCLA og Fun Lin Wah Group.

(231)

Importørerne hævdede endvidere, at den øgede told vil føre til øgede omkostninger for importørerne og højere priser for forbrugerne og sektorerne i efterfølgende produktionsled, hvilket vil føre til betydelige finansielle tab og tab af arbejdspladser samt insolvens. Importørerne kritiserede, at især små og mellemstore virksomheder vil blive berørt.

(232)

Importørerne hævdede, at den europæiske industrielle kapacitet ikke kan erstatte de kinesiske importmængder, hvilket derfor ville føre til forsyningsafbrydelser og -mangler. Flere importører anså Tyrkiet for uegnet som alternativt produktionssted på grund af manglende teknologisk kapacitet til at opfylde de europæiske standarder. En importør kritiserede, at foranstaltningen ville forårsage udflytning af produktionen til andre tredjelande såsom Vietnam, Bangladesh eller Tyrkiet. Importørerne kritiserede også, at forbrugerne på grund af stigende detailpriser i stigende grad kan købe direkte fra Kina gennem indkøbskanaler som Temu. I flere indlæg hævdedes det også, at de ændrede foranstaltninger havde en indvirkning på miljøet, da forbrugerne ville benytte sig af bordservice af plast.

(233)

Flere importører kritiserede, at den faste told ikke afspejlede diversiteten på markedet, idet de frygtede, at den kunne eliminere hele varekategorier og føre til manglende konkurrence og prisstigninger hos producenter i Unionen og i tredjelande. Nogle importører fandt det usandsynligt, at en forhøjelse af antidumpingtolden ville genoplive EU's keramikproduktion, og henviste til strukturelle og langsigtede udfordringer såsom ændringer i forbrugervaner, demografiske tendenser eller højere energi-, miljø- og arbejdskraftomkostninger.

(234)

Flere importører opfordrede også til en overgangsordning for eksisterende langfristede kontrakter, der er underlagt sanktioner for manglende eller forsinket levering, har faste leveringsbetingelser og ikke giver mulighed for kontraktlige prisjusteringer.

(235)

Holst Porzellan hævdede, at den dobbelte undersøgelse af udløbsundersøgelsen og interimsundersøgelsen var en overtrædelse af artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og henviste til konklusionerne om skade i udløbsundersøgelsen. Flere importører hævdede, at interimsundersøgelsen burde have henvist til resultaterne af udløbsundersøgelsen, som bekræftede, at EU-producenterne havde lidt skade som følge af en underbudsmargen på 38 %, og kritiserede forhøjelsen af tolden med interimsundersøgelsen til 79 %.

(236)

Med hensyn til ovennævnte påstande minder Kommissionen om, at interimsundersøgelsen er begrænset til dumpingens omfang. Analysen af skade og Unionens interesser er derfor ikke omfattet af undersøgelsen. Desuden samarbejdede ingen af de interesserede parter efter indledningen af undersøgelsen og indsendte spørgeskemabesvarelser. Da der heller ikke blev fremlagt væsentlige beviser til støtte for påstandene, blev de afvist.

(237)

På grundlag af ovenstående bør den endelige antidumpingtold, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(238)

Den antidumpingtoldsats, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den udførte undersøgelse. Den afspejler derfor den situation, der blev konstateret i forbindelse med undersøgelsen. Denne landsdækkende toldsats for alle virksomheder finder derfor anvendelse på al import af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

(239)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Hunan Huazhi Group og flere importører, at den foreslåede told er i strid med WTO's proportionalitetsprincip. Europa-Kommissionens beslutning om at pålægge alle eksportører en ensartet told på 79 % er ikke i overensstemmelse med dette princip, da der fandtes mindre restriktive og lige så effektive alternativer. Hunan Huazhi Group hævdede, at satsen i uforholdsmæssig grad ville skade industrierne i efterfølgende produktionsled og slutforbrugerne — navnlig dem, der er afhængige af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale til overkommelige priser — ud over, hvad der er forholdsmæssigt for at afhjælpe dumpingskaden. En sådan foranstaltning risikerer at overkompensere for dumping og samtidig påføre sektorer og forbrugere unødvendig økonomisk skade. Desuden anmodede Hunan Huazhi Group Kommissionen om at beregne skadesmargenen, kun indføre told på det niveau, der er nødvendigt for at afhjælpe skaden, og sikre, at tolden ikke er for høj. Denne tilgang vil forhindre overbeskyttelse af EU-producenter og sikre retfærdige og forholdsmæssige foranstaltninger.

(240)

Som anført i indledningsmeddelelsen var omfanget af interimsundersøgelsen begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet, og skadesmargenen for denne procedure er derfor den, der er fastsat i forordningen om indførelse af de oprindelige foranstaltninger. Som forklaret i betragtning 225 blev tolden fastsat på grundlag af den laveste af dumping- og skadesmargenen, jf. artikel 9, stk. 4, i grundforordningen. Denne påstand blev derfor afvist.

(241)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (64) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(242)

Det udvalg, der er nedsat ved forordning (EU) 2016/1036, artikel 15, stk. 1, afgav ikke nogen udtalelse om foranstaltningerne i denne forordning —