This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026R0055
Commission Delegated Regulation (EU) 2026/55 of 17 December 2025 amending Regulation (EU) 2017/852 of the European Parliament and of the Council as regards mercury-added products subject to manufacturing, import and export prohibitions
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/55 af 17. december 2025 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 for så vidt angår produkter tilsat kviksølv, der er omfattet af forbud mod fremstilling, import og eksport
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/55 af 17. december 2025 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 for så vidt angår produkter tilsat kviksølv, der er omfattet af forbud mod fremstilling, import og eksport
C/2025/8844
EUT L, 2026/55, 17.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/55/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/55 |
17.3.2026 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2026/55
af 17. december 2025
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 for så vidt angår produkter tilsat kviksølv, der er omfattet af forbud mod fremstilling, import og eksport
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (1), særlig artikel 20, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2017/852 er eksport, import og fremstilling i Unionen af de produkter tilsat kviksølv, der er opført i bilag II til nævnte forordning, forbudt fra de datoer, der er fastsat i nævnte bilag. Forbuddet gælder ikke for produkter, der er væsentlige i forbindelse med civilbeskyttelse og militære anvendelser, og produkter til forskning, kalibrering af instrumenter eller til anvendelse som referencestandard. |
|
(2) |
Minamatakonventionen om kviksølv (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2017/939 (2) og trådte i kraft den 16. august 2017. Konventionens artikel 4, stk. 1, forbyder eksport, import og fremstilling af produkter tilsat kviksølv, der er opført i konventionens bilag A, del I, efter den udfasningsdato, der er fastsat for disse produkter. I henhold til konventionens artikel 4, stk. 8, skal partskonferencen under konventionen senest fem år efter konventionens ikrafttræden tage bilag A op til revision. |
|
(3) |
Partskonferencen vedtog på sit femte møde, der blev afholdt fra den 30. oktober til den 3. november 2023, afgørelse MC-5/4 (3) om ændring af del I i bilag A til konventionen ved at medtage fem kviksølvholdige lyskildekategorier samt batterier, kapacitans- og tabsfaktormålekredsløb med meget høj præcision og højfrekvente RF-koblinger og -relæer i overvågnings- og reguleringsinstrumenter med et maksimalt indhold på 20 mg kviksølv pr. kredsløb, kobling eller relæ, bortset fra dem, der anvendes til forsknings- og udviklingsformål, og kosmetik i nævnte bilag med angivelse af gældende udfasningsdatoer. Denne afgørelse blev støttet af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2022/549 (4) og (EU) 2023/2417 (5). |
|
(4) |
For at bringe forordning (EU) 2017/852 i overensstemmelse med afgørelse MC-5/4 er det nødvendigt at tilføje følgende produkt tilsat kviksølv i del A i bilag II til nævnte forordning: Kapacitans- og tabsfaktormålekredsløb med meget høj præcision og højfrekvente RF-koblinger og -relæer i overvågnings- og kontrolinstrumenter med et maksimalt indhold på 20 mg kviksølv pr. kredsløb, kobling eller relæ, bortset fra dem, der anvendes til forsknings- og udviklingsformål. |
|
(5) |
Forordning (EU) 2017/852 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II til forordning (EU) 2017/852 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/852/oj.
(2) Rådets afgørelse (EU) 2017/939 af 11. maj 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv (EUT L 142 af 2.6.2017, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/939/oj).
(3) Afgørelse MC-5/4: Amendments to annexes A and B and the feasibility of mercury-free alternatives for manufacturing processes listed in annex B, 23. november 2023 (foreligger ikke på dansk).
(4) Rådets afgørelse (EU) 2022/549 af 17. marts 2022 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne under anden del af fjerde møde i partskonferencen under Minamatakonventionen om kviksølv for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilag A og B til nævnte konvention (EUT L 107 af 6.4.2022, s. 78, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/549/oj).
(5) Rådets afgørelse (EU) 2023/2417 af 23. oktober 2023 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det femte møde i partskonferencen under Minamatakonventionen om kviksølv til vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilag A og B til nævnte konvention (EUT L, 2023/2417, 6.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2417/oj)).
BILAG
I del A i bilag II til forordning (EU) 2017/852 indsættes følgende punkt 2a:
|
Produkter tilsat kviksølv |
Datoen fra hvilken, det er forbudt at eksportere, importere og fremstille produkter tilsat kviksølv |
||
|
31.12.2025« |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/55/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)