This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026D1852
Commission Decision (EU) 2026/1852 of 28 July 2026 approving, on behalf of the European Union, the modification of Annex XVIII to the Association Agreement between the European Union and its Member States, on the one hand, and Central America, on the other (notified under document C(2026) 5236)
Kommissionens afgørelse (EU) 2026/1852 af 28 juli 2026 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af en ændring af bilag XVIII til Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (meddelt under nummer C(2026) 5236)
Kommissionens afgørelse (EU) 2026/1852 af 28 juli 2026 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af en ændring af bilag XVIII til Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (meddelt under nummer C(2026) 5236)
C/2026/5236
EUT L, 2026/1852, 30.7.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1852/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Date of entry into force unknown (pending notification) or not yet in force., Date of effect: 19/08/2026
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1852 |
30.7.2026 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2026/1852
af 28 juli 2026
om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af en ændring af bilag XVIII til Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side
(meddelt under nummer C(2026) 5236)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets afgørelse (EU) 2024/1156 af 12. april 2024 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (1), særlig artikel 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side, der blev undertegnet den 29. juni 2012 i Tegucigalpa, trådte i kraft den 1. maj 2024 (2). |
|
(2) |
Ifølge aftalens artikel 247 er det muligt at opføre nye geografiske betegnelser på listen i aftalens bilag XVIII (»Beskyttede geografiske betegnelser«), og efter afsluttet undersøgelse foretaget af de kompetente nationale eller regionale myndigheder i overensstemmelse med Associeringsrådets relevante regler og procedurer. |
|
(3) |
Costa Rica har den 29. oktober 2024 forelagt Unionen en anmodning om at føje en ny geografisk betegnelse til del B i bilag XVIII til aftalen. Kommissionen har afsluttet indsigelsesproceduren efter at have undersøgt denne nye geografisk betegnelse. |
|
(4) |
I medfør af aftalens artikel 6 og artikel 247 har Associeringsrådet som oprettet i medfør af aftalens artikel 4 beføjelser til at ændre listen over beskyttede geografiske betegnelser i bilag XVIII til aftalen. |
|
(5) |
I henhold til aftalens artikel 274 nedsættes der et Underudvalg vedrørende Intellektuel Ejendom, som kan anbefale ændringer af listen over geografiske betegnelser i bilag XVIII til aftalen med henblik på godkendelse i Associeringsrådet. |
|
(6) |
Den 3. juni 2026 konkluderede Underudvalget vedrørende Intellektuel Ejendom efter forudgående vurdering af oplysningerne vedrørende Costa Ricas nye geografiske betegnelse ved skriftlig procedure at afslutte henstillingen til Associeringsrådet om at ændre listen over geografiske betegnelser i bilag XVIII til aftalen i overensstemmelse hermed. |
|
(7) |
Del B i bilag XVIII til aftalen bør derfor ændres, og ændringen bør godkendes på Unionens vegne — |
BESTEMT FØLGENDE:
Artikel 1
Ændringen af del B i bilag XVIII til aftalen, der er indeholdt i udkastet til Associeringsrådets afgørelse, godkendes herved på Unionens vegne.
Udkastet til Associeringsrådets afgørelse er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Unionens repræsentant i Associeringsrådet bemyndiges til at godkende Associeringsrådets afgørelse på vegne af Unionen.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Associeringsrådets afgørelse offentliggøres efter vedtagelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juli 2026.
På Kommissionens vegne
Christophe HANSEN
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L, 2024/1156, 17.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1156/oj.
(2) EUT L 346 af 15.12.2012, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2012/734/oj.
BILAG
UDKAST TIL AFGØRELSE Nr. […]/2026 TRUFFET AF ASSOCIERINGSRÅDET EU-MELLEMAMERIKA
af XXX
om ændring af bilag XVIII (»Beskyttede geografiske betegnelser«) til aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side
ASSOCIERINGSRÅDET EU-MELLEMAMERIKA HAR —
under henvisning til aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (1) (»aftalen«), særlig artikel 6 og 247, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til aftalens artikel 274 nedsættes der et Underudvalg vedrørende Intellektuel Ejendom, som kan anbefale ændringer af listen over geografiske betegnelser i bilag XVIII til aftalen med henblik på godkendelse i Associeringsrådet. |
|
(2) |
Den 29. oktober 2024 forelagde Costa Rica i medfør af aftalens artikel 247 Unionen sin anmodning om at føje en ny geografisk betegnelse til bilag XVIII (Beskyttede geografiske betegnelser) til aftalen. Kommissionen har afsluttet undersøgelsen og indsigelsesproceduren for Costa Ricas nye geografiske betegnelse. |
|
(3) |
Den 3. juni 2026 besluttede Underudvalget vedrørende Intellektuel Ejendom på et fælles møde mellem Den Europæiske Union og de mellemamerikanske parter i henhold til aftalens artikel 274, stk. 2, efter forudgående vurdering af oplysningerne vedrørende Costa Ricas nye geografiske betegnelse ved skriftlig procedure at afslutte henstillingen til Associeringsrådet om at ændre listen over geografiske betegnelser i bilag XVIII til aftalen. |
|
(4) |
Associeringsrådet har beføjelse til at træffe afgørelse ved gensidig aftale, jf. artikel 11 i dets forretningsorden. |
|
(5) |
Bilag XVIII til aftalen bør derfor ændres — |
BESTEMT FØLGENDE:
Artikel 1
I tabellen i del B i bilag XVIII »Beskyttede geografiske betegnelser« til aftalen, som fastsat ved afgørelse nr. 5/2014 truffet af Associeringsrådet EU-Mellemamerika indsættes teksten i bilaget til denne afgørelse (2).
Artikel 2
Denne afgørelse, der er udfærdiget i to eksemplarer, undertegnes af repræsentanter for Associeringsrådet EU-Mellemamerika, som er bemyndiget til at handle på parternes vegne med henblik på ændring af aftalen.
Denne afgørelse får virkning fra datoen for den sidste undertegnelse.
Udfærdiget i
For Den Europæiske Union
På Associeringsrådets vegne
På den mellemamerikanske parts vegne
(hvert mellemamerikansk land underskriver afgørelsen)
(1) ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2012/734/2023-12-26.
(2) Afgørelse nr. 5/2014 af Associeringsrådet EU-Mellemamerika af 7. november 2014 om de geografiske betegnelser, der skal medtages i bilag XVIII til aftalen (EUT L 196 af 24.7.2015, s. 59).
BILAG
|
Land |
Navn |
Produkter |
|
Costa Rica |
Queso Turrialba |
Ost |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1852/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)