This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026D1711
Council Decision (CFSP) 2026/1711 of 13 July 2026 launching the European Union Partnership Mission in Armenia (EUPM Armenia) and amending Decision (CFSP) 2026/894
Rådets afgørelse (FUSP) 2026/1711 af 13. juli 2026 om iværksættelse af Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Armenien (EUPM Armenia) og om ændring af afgørelse (FUSP) 2026/894
Rådets afgørelse (FUSP) 2026/1711 af 13. juli 2026 om iværksættelse af Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Armenien (EUPM Armenia) og om ændring af afgørelse (FUSP) 2026/894
ST/10733/2026/INIT
EUT L, 2026/1711, 14.7.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1711/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1711 |
14.7.2026 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2026/1711
af 13. juli 2026
om iværksættelse af Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Armenien (EUPM Armenia) og om ændring af afgørelse (FUSP) 2026/894
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særligt artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2026/894 af 21. april 2026 om Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Armenien (EUPM Armenia) (1),
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 21. april 2026 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2026/894. |
|
(2) |
Den 17. juni 2026 nåede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til enighed om, at operationsplanen for Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Armenien (EUPM Armenia) bør godkendes. |
|
(3) |
Efter henstilling fra den øverstbefalende for den civile operation EUPM Armenia og efter opnåelsen af den indledende operative kapacitet bør EUPM Armenia iværksættes den 13. juli 2026. |
|
(4) |
Afgørelse (FUSP) 2026/894 fastsætter et finansielt referencebeløb til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPM Armenia i de første fire måneder efter nævnte afgørelses ikrafttræden. Dette referencebeløb bør revideres for at dække varigheden af mandatet for EUPM Armenia, dvs. indtil den 12. juli 2028. Afgørelse (FUSP) 2026/894 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
EUPM Armenia vil blive gennemført i en situation, der kan blive forværret og kan hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union , |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Operationsplanen for Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Armenien (EUPM Armenia) godkendes herved.
Artikel 2
EUPM Armenia iværksættes den 13. juli 2026.
Artikel 3
Den øverstbefalende for den civile operation EUPM Armenia bemyndiges herved med øjeblikkelig virkning til at indlede gennemførelsen af EUPM Armenia.
Artikel 4
Artikel 13, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2026/894 affattes således:
»1. Det finansielle referencebeløb til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPM Armenia for perioden fra den 21. april 2026 til den 12. juli 2028 udgør 14 947 077,57 EUR. Det finansielle referencebeløb for eventuelle efterfølgende perioder fastsættes af Rådet.«
Artikel 5
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2026.
På Rådets vegne
K. KALLAS
Formand
(1) EUT L, 2026/894, 22.4.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/894/oj.
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1711/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)