Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32026D1381

Rådets afgørelse (EU) 2026/1381 af 15. juni 2026 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Canada om betingelserne for deltagelse af canadiske retlige enheder og produkter med oprindelse i Canada i indkøb inden for rammerne af SAFE-instrumentet

ST/16853/2025/REV/1

EUT L, 2026/1381, 18.6.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1381/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1381/oj

Related international agreement
European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/1381

18.6.2026

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2026/1381

af 15. juni 2026

om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Canada om betingelserne for deltagelse af canadiske retlige enheder og produkter med oprindelse i Canada i indkøb inden for rammerne af SAFE-instrumentet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2026/444 (2) blev aftalen mellem Den Europæiske Union og Canada om betingelserne for deltagelse af canadiske retlige enheder og produkter med oprindelse i Canada i indkøb inden for rammerne af SAFE-instrumentet (»SAFE-aftalen«) undertegnet den 14. februar 2026 med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt og er blevet anvendt midlertidigt fra den 13. april 2026 i afventning af dens ikrafttræden.

(2)

Indgåelsen af SAFE-aftalen muliggør et øget forsvarsindustrielt samarbejde og afspejler det fælles ønske om at uddybe forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Canada på forsvars- og sikkerhedsområdet og fremme et tættere, afbalanceret og gensidigt fordelagtigt partnerskab mellem Den Europæiske Union og Canada med henblik på at støtte det praktiske forsvarssamarbejde.

(3)

SAFE-aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Canada om betingelserne for deltagelse af canadiske retlige enheder og produkter med oprindelse i Canada i indkøb inden for rammerne af SAFE-instrumentet godkendes hermed.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen (3).

Udfærdiget i Luxembourg, den 15. juni 2026.

På Rådets vegne

K. KALLAS

Formand


(1)  Godkendelse af 20.5.2026 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2026/444 af 11. februar 2026 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Canada om betingelserne for deltagelse af canadiske retlige enheder og produkter med oprindelse i Canada i indkøb inden for rammerne af SAFE-instrumentet (EUT L, 2026/444, 3.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/444/oj).

(3)  Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1381/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top