(1)

I henhold til artikel 104, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2116 finder artikel 4, stk. 1, litra b), artikel 5, artikel 7, stk. 3, artikel 9, 17, 21 og 34, artikel 35, stk. 4, artikel 36, 37, 38, 40-43, 51, 52, 54, 56, 59, 63 64, 67, 68, 70-75, 77, 91-97, 99 og 100, artikel 102, stk. 2, og artikel 110 og 111 i forordning (EU) nr. 1306/2013 fortsat anvendelse for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i forbindelse med udgifter afholdt i og betalinger for regnskabsåret 2025.

(2)

I henhold til artikel 64, andet afsnit, litra a), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 (3) finder artikel 2, artikel 3, stk. 1, første afsnit, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 1, litra b), artikel 5, artikel 6, artikel 7, artikel 21-25, artikel 27, artikel 28, artikel 29, artikel 30, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 30, stk. 2, 3 og 4, og artikel 31-40 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 (4) fortsat anvendelse for så vidt angår EGFL i forbindelse med udgifter afholdt i og betalinger for regnskabsåret 2025.

(3)

I henhold til artikel 64, andet afsnit, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 finder bilag II og III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fortsat anvendelse i forbindelse med artikel 32, litra f) og g), i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 for regnskabsåret 2025.

(4)

I henhold til artikel 40, andet afsnit, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/127 (5) finder artikel 5, artikel 5a, artikel 7, stk. 3 og 4, artikel 10, artikel 11, stk. 1, andet afsnit, artikel 11, stk. 2, artikel 12, artikel 13 og artikel 41, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (6) fortsat anvendelse for så vidt angår EGFL i forbindelse med udgifter afholdt i og betalinger for regnskabsåret 2025.

(5)

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 53 i forordning (EU) 2021/2116 skal Kommissionen inden den 31. maj i året efter det pågældende regnskabsår afslutte regnskaberne for de betalingsorganer, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 9 i forordning (EU) 2021/2116, på grundlag af medlemsstaternes årsregnskaber ledsaget af de oplysninger, der er nødvendige for at afslutte regnskaberne, en revisionsudtalelse om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, samt certificeringsorganernes rapporter.

(6)

Ifølge artikel 35 i forordning (EU) 2021/2116 begynder regnskabsåret for landbruget den 16. oktober i år »N-1« og slutter den 15. oktober i år »N«. Ved afslutningen af regnskaberne for regnskabsåret 2025 bør der derfor tages hensyn til de udgifter, som medlemsstaterne har afholdt i perioden 16. oktober 2024 – 15. oktober 2025, jf. artikel 11, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128.

(7)

I henhold til artikel 33, stk. 2, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 og artikel 35, stk. 2, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 fastsættes de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat i henhold til den afgørelse om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 og artikel 35, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128, ved, at de månedlige betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, trækkes fra de udgifter, der er godkendt for samme år i henhold til artikel 33, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 og artikel 35, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128. Kommissionen trækker dette beløb fra eller lægger det til den månedlige betaling vedrørende de udgifter, der er afholdt i den anden måned efter afgørelsen om regnskabsafslutning.

(8)

Kommissionen har kontrolleret de oplysninger, som medlemsstaterne har indsendt, og har meddelt medlemsstaterne resultaterne af sin kontrol sammen med de ændringer, som den foreslår.

(9)

For samtlige betalingsorganers vedkommende kan Kommissionen på grundlag af årsregnskaberne og ledsagedokumenterne træffe afgørelse om de fremsendte regnskabers fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed.

(10)

I henhold til artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 39, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/2116 skal Kommissionen kontrollere, om medlemsstaterne overholder de betalingsfrister og finansielle lofter, der er fastsat i EU-lovgivningen for udbetaling af støtte til støttemodtagere og træffe afgørelse om eventuelle nedsættelser af de månedlige betalinger til medlemsstaterne.

(11)

I henhold til henholdsvis artikel 40, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 38 i forordning (EU) 2021/2116 sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 og artikel 5, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2022/127 skal Kommissionen, hvis betalingerne er foretaget efter den senest mulige betalingsdato, nedsætte de månedlige betalinger til medlemsstaterne og justere den finansielle virkning af nedsættelsen i forhold til den forsinkede betaling ved at anvende de forskellige satser, der fastsat i artikel 5, stk. 2 og 3, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 og artikel 5, stk. 2 og 3, i delegeret forordning (EU) 2022/127. I henhold til artikel 5, stk. 5, andet afsnit, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 og artikel 5, stk. 5, andet afsnit, i delegeret forordning (EU) 2022/127 skal eventuelle overskridelser af betalingsfrister tages i betragtning senest i afgørelsen om regnskabsafslutning. Nogle af de udgifter, som visse medlemsstater anmeldte i regnskabsåret 2025, blev afholdt efter udløbet af de gældende frister. De pågældende nedsættelser bør derfor fastsættes i nærværende afgørelse.

(12)

I henhold til artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 39 i forordning (EU) 2021/2116 har Kommissionen allerede nedsat en række månedlige betalinger for regnskabsåret 2025, da udgifterne ikke blev afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne. Kommissionen bør i nærværende afgørelse tage sådanne nedsatte beløb i betragtning med henblik på at undgå uhensigtsmæssige eller tidlige betalinger eller tilbagebetaling af beløb, som senere kan blive genstand for en finansiel korrektion. De pågældende beløb undersøges om nødvendigt efter proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

(13)

Kommissionen har allerede nedsat de relevante månedlige betalinger for regnskabsåret 2025 med de beløb, der skal betales til EGFL som følge af afgørelser om finansiel regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 51 og 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 53 og 55 i forordning (EU) 2021/2116 og afgørelser om præstationsafstemning i henhold til artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116, der fandt anvendelse indtil 2025, før Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/2649 (7) trådte i kraft, som Kommissionen har gennemført i regnskabsåret 2025. Sådanne beløb tages i betragtning i denne afgørelse.

(14)

I henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af den manglende tilbagebetaling af den pågældende medlemsstat, hvis tilbagebetalingen ikke har fundet sted senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en national domstol, for så vidt angår gæld, der følger af uregelmæssigheder vedrørende udgifter, som er omhandlet i artikel 104, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116. Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 54, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 vedlægge de årsregnskaber, som de skal forelægge Kommissionen i henhold til artikel 29 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014, en attesteret tabel, som viser de finansielle byrder, der påhviler dem som følge af anvendelsen af artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013. I gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 er der fastsat bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelse til at indberette beløb, der skal inddrives. Bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 indeholder den modeltabel, som medlemsstaterne skal anvende til at fremlægge oplysninger om de beløb, der skal inddrives. Kommissionen skal på grundlag af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe afgørelse om de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse af beløb, der er udbetalt som følge af uregelmæssigheder, der ligger mere end henholdsvis fire eller otte år tilbage.

(15)

I henhold til artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 kan medlemsstaterne i behørigt begrundede tilfælde beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen for så vidt angår gæld, der følger af uregelmæssigheder vedrørende udgifter, som er omhandlet i artikel 104, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede afholdte og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen er større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig, fordi debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis en sådan beslutning træffes senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis inddrivelsen bliver bragt for en national domstol, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse 100 % af Unionens budget. De beløb, for hvilke en medlemsstat har besluttet ikke at fortsætte inddrivelse, samt begrundelsen for beslutningen herom, skal medtages i de årsregnskaber, der er omhandlet i artikel 54, stk. 4, i nævnte forordning. Sådanne beløb skal derfor ikke afholdes af de pågældende medlemsstater, men skal finansieres over EU-budgettet.

(16)

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 53 i forordning (EU) 2021/2116 foregriber denne afgørelse ikke de afgørelser, som Kommissionen senere måtte vedtage om udelukkelse fra EU-finansiering af udgifter i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 54 og 55 i forordning (EU) 2021/2116 —