This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026D0762
Council Decision (CFSP) 2026/762 of 30 March 2026 amending Decision 2010/413/CFSP concerning restrictive measures against Iran
Rådets afgørelse (FUSP) 2026/762 af 30. marts 2026 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran
Rådets afgørelse (FUSP) 2026/762 af 30. marts 2026 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran
ST/7087/2026/INIT
EUT L, 2026/762, 31.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/762/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/762 |
31.3.2026 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2026/762
af 30. marts 2026
om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 26. juli 2010 afgørelse 2010/413/FUSP (1). |
|
(2) |
Efter genindførelsen af De Forenede Nationers (FN's) atomrelaterede sanktioner over for Iran i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsråds (FN's Sikkerhedsråds) resolution 2231 (2015) vedtog Rådet den 29. september 2025 afgørelse (FUSP) 2025/1972 (2), som ændrede afgørelse 2010/413/FUSP og genindførte alle Unionens atomrelaterede sanktioner over for Iran, der var blevet suspenderet eller ophævet i henhold til den fælles omfattende handlingsplan. |
|
(3) |
Rådet besluttede navnlig at genindføre forbuddet mod direkte eller indirekte levering, salg eller overførsel af varer og teknologi med dobbelt anvendelse, der er opført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 (3), til brug i eller gavn for Iran. |
|
(4) |
Den 20. maj 2021 vedtog Unionen Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 (4). Nævnte forordning ophævede forordning (EF) nr. 428/2009. |
|
(5) |
Afgørelse 2010/413/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 1, stk. 1, litra e), i afgørelse 2010/413/FUSP affattes således:
|
»e) |
andre varer og teknologi med dobbelt anvendelse, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 (*1), og som ikke er omfattet af dette stykkes litra a), undtagen visse produkter opført i del VII, kategori 5, del 1 og 2, i bilag I til nævnte forordning. |
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 af 20. maj 2021 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L 206 af 11.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/821/oj).« "
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2026.
På Rådets vegne
M. PANAYIOTOU
Formand
(1) Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195 af 27.7.2010, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/413/oj).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2025/1972 af 29. september 2025 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L, 2025/1972, 29.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1972/oj).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/428/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 af 20. maj 2021 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L 206 af 11.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/821/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/762/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)