Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32026D0733

Rådets afgørelse (EU) 2026/733 af 19. marts 2026 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 15. møde i partskonferencen under konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr til forslagene fra forskellige parter om at ændre nævnte konventions lister

ST/6882/2026/INIT

EUT L, 2026/733, 1.4.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/733/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/733/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/733

1.4.2026

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2026/733

af 19. marts 2026

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 15. møde i partskonferencen under konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr til forslagene fra forskellige parter om at ændre nævnte konventions lister

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 82/461/EØF (1) og trådte i kraft den 1. november 1983.

(2)

I henhold til konventionens artikel XI kan partskonferencen under konventionen (»partskonferencen«) vedtage afgørelser om ændring af konventionens lister.

(3)

Partskonferencen skal på sit 15. møde i marts 2026 vedtage afgørelser om ændring af konventionens lister med hensyn til forslag vedrørende opførelsen på konventionens liste I af bestandene i Zimbabwe af Acinonyx jubatus, Hyaena hyaena, Pteronura brasiliensis, Pterodroma baraui, Pterodroma cervicalis occulta, Pterodroma hasitata, Pterodroma madeira, Pterodroma magentae, Pterodroma incerta, Pseudobulweria macgillivrayi, Pseudobulweria aterrima, Pseudobulweria becki, Numenius phaeopus hudsonicus, Limosa haemastica, Tringa flavipes, Alopias pelagicus, Alopias superciliosus, Alopias vulpinus, Sphyrna lewini og Sphyrna mokarran, vedrørende fjernelsen af Cervus elaphus yarkandensis fra konventionens liste I (samtidig med at Cervus elaphus yarkandensis bevares på liste II) og vedrørende opførelsen på konventionens liste II af bestandene i Zimbabwe af Acinonyx jubatus, Hyaena hyaena, Pteronura brasiliensis, og bestandene i Australien og Ny Kaledonien af Pterodroma leucoptera, Pterodroma brevipes, Pterodroma defilippiana, Pterodroma longirostris, Pterodroma cookii cookii, Pterodroma cookii orientalis, Pterodroma pycrofti, Pterodroma axillaris, Pterodroma neglecta juana, Pterodroma arminjoniana, Pterodroma alba, Pterodroma cervicalis cervicalis, Pterodroma externa, Pterodroma feae, Pterodroma deserta, Ardenna carneipes, Pseudobulweria rostrata, Bubo scandiacus, Sporophila iberaensis, Mustelus schmitti, Squatina guggenheim og Pseudoplatystoma corruscans.

(4)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på mødet i partskonferencen, da afgørelserne om ændring af konventionens lister vil være bindende for Unionen.

(5)

Unionen bør støtte alle ovennævnte forslag, med undtagelse af forslaget vedrørende arten Cervus elaphus yarkandensis, da de er videnskabeligt funderede og i tråd med Unionens forpligtelse til internationalt samarbejde med henblik på beskyttelse af artsmangfoldigheden i overensstemmelse med artikel 5 i FN's konvention om den biologiske mangfoldighed samt i tråd med afgørelser truffet af partskonferencen.

(6)

Unionen bør ikke støtte forslaget vedrørende Cervus elaphus yarkandensis, da kriterierne i konventionens artikel III, stk. 3, ikke er opfyldt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det 15. møde i partskonferencen under konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (»konventionen«), er følgende:

a)

Opførelsen af følgende arter eller underarter på konventionens liste I støttes:

bestandene i Zimbabwe af Acinonyx jubatus

Hyaena hyaena

Pteronura brasiliensis

Pterodroma baraui

Pterodroma cervicalis occulta

Pterodroma hasitata

Pterodroma madeira

Pterodroma magentae

Pterodroma incerta

Pseudobulweria macgillivrayi

Pseudobulweria aterrima

Pseudobulweria becki

Numenius phaeopus hudsonicus

Limosa haemastica

Tringa flavipes

Alopias pelagicus

Alopias superciliosus

Alopias vulpinus

Sphyrna lewini

Sphyrna mokarran.

b)

Fjernelsen af Cervus elaphus yarkandensis fra konventionens liste I støttes ikke, da kriterierne i konventionens artikel III, stk. 3, ikke er opfyldt.

c)

Opførelsen af følgende arter på konventionens liste II støttes:

bestandene i Zimbabwe af Acinonyx jubatus

Hyaena hyaena

Pteronura brasiliensis

bestandene i Australien og Ny Kaledonien af Pterodroma leucoptera

Pterodroma brevipes

Pterodroma defilippiana

Pterodroma longirostris

Pterodroma cookii cookii

Pterodroma cookii orientalis

Pterodroma pycrofti

Pterodroma axillaris

Pterodroma neglecta juana

Pterodroma arminjoniana

Pterodroma alba

Pterodroma cervicalis cervicalis

Pterodroma externa

Pterodroma feae

Pterodroma deserta

Ardenna carneipes

Pseudobulweria rostrata

Bubo scandiacus

Sporophila iberaensis

Mustelus schmitti

Squatina guggenheim

Pseudoplatystoma corruscans.

Artikel 2

I lyset af udviklingen på det 15. møde i partskonferencen, eller hvis den holdning, der er omhandlet i artikel 1, forventes at blive påvirket af nye videnskabelige eller tekniske oplysninger, som fremkommer efter vedtagelsen af denne afgørelse, kan der opnås enighed om justering af den i artikel 1 omhandlede holdning under koordineringsmøder på stedet uden yderligere afgørelse truffet af Rådet.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2026.

På Rådets vegne

M. RAOUNA

Formand


(1)  Rådets afgørelse 82/461/EØF af 24. juni 1982 om afslutning af konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (EFT L 210 af 19.7.1982, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1982/461/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/733/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top