This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026D0645
Council Implementing Decision (CFSP) 2026/645 of 16 March 2026 implementing Decision 2011/235/CFSP concerning restrictive measures directed against certain persons and entities in view of the situation in Iran
Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2026/645 af 16. marts 2026 om gennemførelse af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran
Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2026/645 af 16. marts 2026 om gennemførelse af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran
ST/6721/2026/INIT
EUT L, 2026/645, 16.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/645/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/645 |
16.3.2026 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2026/645
af 16. marts 2026
om gennemførelse af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,
under henvisning til Rådets afgørelse 2011/235/FUSP af 12. april 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran (1), særlig artikel 3, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 12. april 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/235/FUSP. |
|
(2) |
Den 9. januar 2026 udstedte Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en erklæring på Unionens vegne om situationen i Iran, hvori hun med stor bekymring noterede sig rapporterne om ofre og fordømte sikkerhedsstyrkernes brug af vold, vilkårlig tilbageholdelse og intimideringstaktikker mod demonstranter. I erklæringen blev der opfordret til, at alle personer, der uretmæssigt tilbageholdes for at udøve deres grundlæggende rettigheder, straks løslades, og de iranske myndigheder blev opfordret indtrængende til at overholde Irans internationale forpligtelser og fuldt ud opretholde retten til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger. Der blev også opfordret til at sikre retten til adgang til oplysninger, herunder ved at genoprette adgangen til internettet for alle. |
|
(3) |
I denne forbindelse og i overensstemmelse med Unionens tilsagn om at behandle alle spørgsmål, der giver anledning til bekymring vedrørende Iran, herunder menneskerettighedssituationen, bør 16 personer og tre enheder opføres på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilaget til afgørelse 2011/235/FUSP. |
|
(4) |
Afgørelse 2011/235/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til afgørelse 2011/235/FUSP ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2026.
På Rådets vegne
K. KALLAS
Formand
(1) EUT L 100 af 14.4.2011, s. 51, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/235/oj.
BILAG
Følgende personer og enheder tilføjes på listen over personer og enheder i bilaget til afgørelse 2011/235/FUSP:
Personer
|
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse på listen |
|
»260. |
Ali Akbar POUR-JAMSHIDIAN |
Stilling: viceindenrigsminister for sikkerheds- og retshåndhævelsesanliggender, sekretær for Irans nationale sikkerhedsråd Fødselsdato: 30.12.1962 Nationalitet: iransk Køn: mand |
Ali Akbar Pour-Jamshidian er brigadegeneral i Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) og fungerer både som viceindenrigsminister for sikkerheds- og retshåndhævelsesanliggender og som sekretær for Irans nationale sikkerhedsråd. I disse egenskaber har Ali Akbar Pour-Jamshidian været ansvarlig for undertrykkelsen af de gadeprotester, der begyndte i december 2025, som har resulteret i hundredvis af dødsfald fra forskellige sikkerhedsstyrkers side under hans kontrol. Han har også deltaget i regimets forsøg på at sløre det reelle antal ofre og udtrykt støtte til internetnedlukningen under protesterne. Ali Abdollahi Aliabadi er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
261. |
Gholam Ali MOHAMMADI غلامعلی محمدی alias Gholamali MOHAMMADI |
Stilling: chef for Den Islamiske Republik Irans organisation for fængsler, sikkerhed og opdragelsesforanstaltninger Fødselsdato: 22.6.1963 Fødested: Teheran, Iran Nationalitet: iransk Køn: mand |
Gholam Ali Mohammadi er chef for Den Islamiske Republik Irans organisation for fængsler, sikkerhed og opdragelsesforanstaltninger. I denne stilling fører han tilsyn med alle fængsler i hele landet. Under hans periode som chef er der blevet dokumenteret alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i alle iranske fængsler. Disse krænkelser omfatter brug af tortur eller andre former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlig tilbageholdelse og fysisk mishandling af politiske dissidenter og religiøse mindretal, tilfælde af seksuel vold og tvang mod kvindelige fanger samt mishandling og tortur af børn. Desuden har de iranske fængselsmyndigheder under Gholam Ali Mohammadis ledelse bevidst nægtet politiske fanger nødvendig lægebehandling, hvilket har bidraget til dødsfald i varetægt, og har undladt at undersøge eller drage nogen til ansvar for disse dødsfald. Gholam Ali Mohammadi er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
262. |
Davoud Moazami GOUDARZI |
Stilling: chef for IT-politiet i Teheran og omegn Nationalitet: iransk Køn: mand |
Davoud Moazami Goudarzi er chef for IT-politiet i Teheran og omegn, som er en del af Irans IT-politi. Det iranske IT-politi er en enhed under det iranske politi og har til opgave at overvåge onlineaktiviteter. Det spiller en central rolle i overvågningen af de sociale medier og retsforfølgningen af borgerne i forbindelse med digitalt indhold. Det går ofte efter dissidenter og regimets modstandere, men også vigtige kulturpersonligheder, der ikke efterlever de strenge sociale og kønsmæssige roller, f.eks. kvindelige kunstnere. Det undertrykker ytringsfriheden og håndhæver censur ved at lukke sider på de sociale medier eller arrestere personer, der giver udtryk for eller fremmer holdninger, der ikke støttes af regimet. Davoud Moazami Goudarzi er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
263. |
Ali SHIRAZI علی شیرازی alias Hojjatoleslam Ali SHIRAZI |
Stilling: chef for den politiske ideologiske organisation under Den Islamiske Republik Irans retshåndhævende styrker (alias FARAJA, LEF) Fødselsdato: 1962 Fødested: Rafsanjan, Iran Nationalitet: iransk Køn: mand |
Ali Shirazi er chef for den politiske ideologiske organisation under Den Islamiske Republik Irans retshåndhævende styrker (FARAJA) og tidligere repræsentant for den øverste leder i Den Islamiske Revolutionsgardes (IRGC's) hovedkvarter i Sarallah. Inden for FARAJA's organisationsstruktur spiller den politiske ideologiske organisation en central rolle ved at fremme den ideologiske indoktrinering af sikkerhedsstyrkerne. FARAJA har gentagne gange spillet en central rolle i den voldelige nedkæmpelse af fredelige protester og er derfor ansvarlig for udbredte krænkelser af menneskerettighederne. Under Ali Shirazis embedsperiode i IRGC's hovedkvarter i Sarallah blev der desuden udarbejdet en plan, der giver sikkerhedsstyrkerne beføjelse til at dræbe og hurtigt optrappe til dødbringende magt i tilfælde af protester. Ali Shirazi er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
264. |
Mohammad Moazami GOUDARZI محمد معظمی گودرزی alias Mohammad Moazzami GOUDARZI |
Stilling: chef for det forebyggende politi, vicechef for politiet i Teheran og omegn Fødselsdato: 21.3.1957 Nationalitet: iransk Køn: mand |
Mohammad Moazami Goudarzi er chef for det forebyggende politi, vicechef for politiet i Teheran og omegn og tidligere politichef i Karaj og Alborz. I sine nuværende og tidligere stillinger har han været direkte involveret i den voldelige nedkæmpelse af protester i Iran. Under protesterne i december 2025 og januar 2026 var han direkte ansvarlig for at lede støtteenheder, politistationer og angrebsenheder på Teherans gader. Mohammad Moazami Goudarzi er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
265. |
Yadollah BOUALI alias Yadollah Buali |
Stilling: øverstbefalende for Den Islamiske Revolutionsgardes (IRGC's) Fajrkorps i provinsen Fars Fødselsdato: 7.9.1965 Nationalitet: iransk Køn: mand |
Yadollah Bouali er øverstbefalende for Den Islamiske Revolutionsgardes (IRGC's) Fajrkorps i provinsen Fars. Under hans kommando har IRGC's styrker i provinsen Fars været involveret i den voldelige nedkæmpelse af demonstrationer, herunder under de landsdækkende protester i Iran, der begyndte i december 2025, hvor IRGC's styrker åbnede ild mod demonstranterne med døde og sårede til følge. Yadollah Bouali er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
266. |
Seyed Hashem GHIASI سید هاشم غیاثی alias Hashem GHIASI, Hashem Ghiyasi |
Stilling: øverstbefalende for Imam Reza Islamic Revolutionary Guard Corps Nationalitet: iransk Køn: mand |
Seyed Hashem Ghiasi er øverstbefalende for Imam Reza Islamic Revolutionary Guard Corps, den lokale afdeling af Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) i Khorasan Razavi-provinsen. Under hans kommando har IRGC og Basijstyrkerne i Khorasan Razavi-provinsen været involveret i den voldelige nedkæmpelse af demonstrationer, bl.a. under de landsdækkende protester i Iran, der begyndte i december 2025, hvor IRGC's styrker åbnede ild mod demonstranterne med døde og sårede til følge. Seyed Hashem Ghias er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
267. |
Ahmad DARVISH GOFTAR احمد درویش گفتار |
Stilling: leder af Revolutionsdomstolen i Rasht og formand for dens første afdeling Nationalitet: iransk Køn: mand |
Ahmad Darvish Goftar er leder af Revolutionsdomstolen i Rasht og formand for denne domstols første afdeling. I denne stilling er han ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, navnlig tvungne tilståelser, krænkelser af garantier for en retfærdig rettergang og udstedelse af hårde domme eller dødsdomme mod aktivister. Ahmad Darvish Goftar er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
268. |
Mohammad Ali Ahmad DARVISH GOFTAR |
Stilling: leder af anden afdeling af Revolutionsdomstolen i Rasht Nationalitet: iransk Køn: mand |
Mohammad Ali Ahmad Darvish Goftar er leder af anden afdeling af Revolutionsdomstolen i Rasht. I denne stilling er han ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, navnlig tvungne tilståelser, krænkelser af garantier for en retfærdig rettergang og udstedelse af hårde domme eller dødsdomme mod aktivister. Mohammad Ali Darvish Goftar er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
269. |
Seyed Qasim QURESHI سید قاسم قریشی alias Sardar Seyyed Ghasem QURESHI, Sardar Seyed Ghassem GHOREISHI |
Stilling: næstkommanderende for Basijstyrkerne Nationalitet: iransk Køn: mand |
Seyed Ghassem Qureshi er næstkommanderende for Basijstyrkerne, en paramilitær afdeling af Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC). Han har en lang karriere i IRGC helt tilbage fra krigen mellem Iran og Irak. Han fungerede som øverstbefalende for Basijmodstandsorganisationen i Qom fra 1999 til 2002 og som viceinspektør i Basijmodstandsstyrkerne fra 2002 til 2006. I sin nuværende stilling leder Seyed Ghassem Qureshi en organisation, der er anklaget for systematiske krænkelser af menneskerettighederne, herunder brutal nedkæmpelse af protester. Basijstyrkerne er gentagne gange blevet anklaget for anvendelse af skydevåben, alvorlige overfald og forsætlige drab på demonstranter under nedkæmpelsen af protester, herunder de nylige protester, der begyndte i december 2025. Seyed Ghassem Qureshi er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
270. |
Ahmad BIGDELI احمد بیگدلی alias Ahmad BIGDALI |
Stilling: viceoperationschef i Den Islamiske Revolutionsgardes (IRGC's) hovedkvarter i Sarallah Nationalitet: iransk Køn: mand |
Ahmad Bigdeli er viceoperationschef ved Den Islamiske Revolutionsgardes (IRGC's) hovedkvarter i Sarallah. Hovedkvarteret i Sarallah spiller en afgørende rolle i koordineringen af IRGC's landstyrkers, Basijstyrkernes og andre enheders sikkerhedsoperationer. Disse styrker var centrale aktører i regimets voldelige nedkæmpelse af de seneste protester, der begyndte i december 2025. Bigdelis ansvarsområder omfatter gennemførelse af træningsøvelser og tilsyn med feltoperationer. Ahmad Bigdeli er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
271. |
Mohammad NASIRI POUR محمد نصیری پور |
Stilling: Teherans stedfortrædende anklager og fungerende chef for anklagemyndigheden i Teherans distrikt 33 (alias anklagemyndigheden i Evin) |
Mohammad Nasiri Pour er Teherans stedfortrædende anklager og fungerende chef for anklagemyndigheden i Teherans distrikt 33 (alias anklagemyndigheden i Evin). Han er desuden tidligere tilsynsførende ved retten i Evin og fungerede dér som efterforsker og straffuldbyrdende dommer. I disse funktioner deltog han i retsforfølgningerne af civile og sociale aktivister, herunder kvinderettighedsaktivister, samt af journalister og politiske aktivister, der er kritiske over for Den Islamiske Republik. I sin stilling i det iranske retssystem er han ansvarlig for overtrædelser af retten til en retfærdig rettergang såsom nægtelse af adgang til advokatbistand, umenneskelige fængselsforhold, pres på familiemedlemmer og psykologisk tortur. Mohammad Nasiri Pour er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
272. |
Amirhossein TARIAN امیرحسین تاریان |
Stilling: stedfortrædende anklager ved første afdeling af anklagemyndigheden i Teherans distrikt 33 (alias anklagemyndigheden i Evin) Fødselsdato: 1990 Fødested: Nowshahr, Iran Nationalitet: iransk Køn: mand |
Amirhossein Tarian er en af de stedfortrædende anklagere ved første afdeling af anklagemyndigheden i Teherans distrikt 33 (alias anklagemyndigheden i Evin). I denne stilling har han været involveret i flere sager, hvor borgere blev indkaldt, anklaget og efterfølgende retsforfulgt uden garantier for en retfærdig rettergang, hvilket førte til strenge straffe, herunder dødsstraf. Amirhossein Tarian er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
273. |
Naser Jalayer SARNAGHI ناصر جلاير سرنقی |
Stilling: stedfortrædende anklager og efterforsker ved første afdeling af anklagemyndigheden i Teherans distrikt 33 (alias anklagemyndigheden i Evin) Nationalitet: iransk Køn: mand |
Naser Jalayer Sarnaghi er en af de stedfortrædende anklagere ved første afdeling af anklagemyndigheden i Teherans distrikt 33 (alias anklagemyndigheden i Evin) og efterforsker ved denne anklagemyndighed. I denne stilling har han været involveret i at nægte politiske aktivister og borgerrettighedsaktivister, navnlig kvindelige aktivister, adgang til en retfærdig rettergang og i at rejse urimelige anklager mod dem, hvilket førte til strenge straffe, herunder dødsstraf. Naser Jalayer Sarnaghi er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
274. |
Mahmoud Haj MORADI محمود حاج مرادی |
Stilling: efterforsker ved anklagemyndigheden i Teherans distrikt 33 (alias anklagemyndigheden i Evin) Nationalitet: iransk Køn: mand |
Mahmoud Haj Moradi er efterforsker ved anklagemyndigheden i Teherans distrikt 33 (alias anklagemyndigheden i Evin). I denne stilling har han deltaget i uretmæssig retsforfølgelse af kvinder. Han har spillet en rolle i indbringelse af sager mod civile og sociale aktivister samt mod journalister og politiske aktivister, der er kritiske over for Den Islamiske Republik. Haj Moradi har derved krænket retten til ytringsfrihed og retten til en retfærdig rettergang. Mahmoud Haj Moradi er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
275. |
Hossein YEKTA |
Stilling: øverstbefalende i Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) Fødselsdato: 27.11.1967 Fødested: Qom, Iran Nationalitet: iransk Køn: mand |
Hossein Yekta er øverstbefalende i Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC), hvis funktion er at rekruttere og indoktrinere for IRGC. Under de protester, der begyndte i december 2025, støttede han offentligt beskydningen af fredelige demonstranter. Hossein Yekta er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026« |
Enheder
|
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse på listen |
|
»52. |
Naji Research and Development Company (NRDC) شرکت پژوهش و توسعه ناجی |
Adresse: Mirdamad Blvd, Tehran, Tehran Province, 1518964613, Iran Type enhed: privat aktieselskab Registreringssted: Teheran, Iran Registreringsdato: 2005 Websted: www.epolice.ir |
Naji Research and Development Company (NRDC) er en iransk IT-service- og konsulentvirksomhed, der er ansvarlig for at udvikle mobilapplikationen Nazer til Irans retshåndhævende styrker. Mobilapplikationen Nazer anvendes som et overvågningsredskab til at overvåge og kontrollere borgerne i Iran. Med den kan personer, der er godkendt af staten, indberette andre personer for overtrædelse af hijabregler og for adfærd, der strider mod den offentlige sædelighed. Personer, der indberettes via mobilapplikationen Nazer, kan blive genstand for straffesager og idømt straf, herunder bøder, fængsel og piskeslag. NRDC er derfor ansvarligt for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
53. |
Mohammad Rasulullah Corps |
Adresse: Niayesh Highway, Tehran, Iran |
Mohammad Rasulullah Corps er ansvarligt for koordineringen af Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) og Basijstyrkerne i Teheran. Disse styrker har været involveret i den voldelige nedkæmpelse af demonstrationer, herunder under de landsdækkende protester i Iran, der begyndte i december 2025, hvor IRGC og Basijstyrkerne styrker åbnede ild mod demonstranterne med døde og sårede til følge. Mohammad Rasulullah Corps er derfor ansvarligt for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026 |
|
54. |
Imam Reza Islamic Revolutionary Guard Corps alias Imam Reza Corps |
Adresse: Mashhad, Iqbal, Kohestan St., Iran |
Imam Reza Islamic Revolutionary Guard Corps er den lokale afdeling af Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) i Khorasan Razavi-provinsen og har derfor kommandoen over IRGC's styrker og Basijstyrkerne i Khorasan Razavi-provinsen. Disse styrker har været involveret i den voldelige nedkæmpelse af demonstrationer, bl.a. under de landsdækkende protester i Iran, der begyndte i december 2025, hvor IRGC's styrker åbnede ild mod demonstranterne med døde og sårede til følge. Imam Reza Islamic Revolutionary Guard Corps er derfor ansvarligt for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran. |
16.3.2026«. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/645/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)