This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026D0381
Commission Implementing Decision (EU) 2026/381 of 20 February 2026 postponing the expiry date of the approval of tebuconazole for use in biocidal products of product-type 8 in accordance with Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament and of the Council
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/381 af 20. februar 2026 om forlængelse af godkendelsen af tebuconazol til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/381 af 20. februar 2026 om forlængelse af godkendelsen af tebuconazol til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
C/2026/978
EUT L, 2026/381, 23.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/381/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/381 |
23.2.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2026/381
af 20. februar 2026
om forlængelse af godkendelsen af tebuconazol til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 14, stk. 5,
efter høring af Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Tebuconazol blev optaget i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8. I henhold til artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 betragtedes det derfor indtil den 31. marts 2020 som godkendt i henhold til nævnte forordning på de betingelser, der er fastsat i bilag I til direktiv 98/8/EF. |
|
(2) |
Der blev den 27. september 2018 i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af tebuconazol til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 (»ansøgningen«). |
|
(3) |
Danmarks kompetente vurderingsmyndighed meddelte den 6. februar 2019 Kommissionen, at den i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 havde truffet afgørelse om, at det var nødvendigt at foretage en fuldstændig vurdering af ansøgningen. I henhold til nævnte forordnings artikel 8, stk. 1, skal den kompetente vurderingsmyndighed foretage en fuldstændig vurdering af ansøgningen senest 365 dage efter valideringen heraf. |
|
(4) |
Den kompetente vurderingsmyndighed kan, hvis det er relevant, stille krav om, at ansøgeren fremlægger tilstrækkelige oplysninger til at foretage vurderingen, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012. I så fald stilles fristen på 365 dage i bero for en periode, der ikke må overstige 180 dage i alt, medmindre en længere suspension er begrundet i arten af de ønskede oplysninger eller særlige omstændigheder. |
|
(5) |
Senest 270 dage efter modtagelsen af en anbefaling fra den kompetente vurderingsmyndighed skal Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) udarbejde en udtalelse om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet og fremlægge den for Kommissionen, jf. artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012. |
|
(6) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1951 (3) blev godkendelsen af tebuconazol til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 forlænget til den 30. september 2022 for at give tilstrækkelig tid til at behandle ansøgningen. |
|
(7) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1496 (4) blev godkendelsen yderligere forlænget til den 30. juni 2026 på grund af forsinkelser i behandlingen af ansøgningen. |
|
(8) |
Den 29. september 2025 meddelte den kompetente vurderingsmyndighed Kommissionen, at vurderingen er forsinket på grund af den ekstra tid, som myndigheden har brug for til at vurdere stoffets hormonforstyrrende egenskaber. |
|
(9) |
Det må derfor antages, at godkendelsen – af årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren – vil udløbe, inden der er truffet afgørelse om fornyelse heraf. Derfor bør den gældende godkendelse forlænges yderligere, så der er tilstrækkelig tid til at behandle ansøgningen. Under hensyntagen til fristerne for den kompetente vurderingsmyndigheds vurdering, for agenturets udarbejdelse og fremlæggelse af sin udtalelse og til den tid, der er nødvendig for, at Kommissionen kan træffe afgørelse om, hvorvidt godkendelsen af tebuconazol til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 skal fornyes, bør godkendelsen forlænges til den 30. juni 2027. |
|
(10) |
Efter den yderligere forlængelse af godkendelsen er tebuconazol fortsat godkendt til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, under forudsætning af at betingelserne i bilag I til direktiv 98/8/EF overholdes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Godkendelsen af tebuconazol til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, jf. bilag I til direktiv 98/8/EF, forlænges indtil den 30. juni 2027.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/528/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1998/8/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1951 af 25. november 2019 om forlængelse af godkendelsen af tebuconazol til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 (EUT L 304 af 26.11.2019, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/1951/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1496 af 8. september 2022 om forlængelse af godkendelsen af tebuconazol til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 234 af 9.9.2022, s. 28, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/1496/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/381/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)