This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026D0378
Commission Implementing Decision (EU) 2026/378 of 20 February 2026 not renewing the approval of etofenprox for use in biocidal products of product-types 8 and 18 in accordance with Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament and of the Council
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/378 af 20. februar 2026 om ikke at forny godkendelsen af etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 og 18 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/378 af 20. februar 2026 om ikke at forny godkendelsen af etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 og 18 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
C/2026/973
EUT L, 2026/378, 23.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/378/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/378 |
23.2.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2026/378
af 20. februar 2026
om ikke at forny godkendelsen af etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 og 18 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 14, stk. 4, første afsnit, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Etonfenprox blev optaget i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 (træbeskyttelsesmidler). I henhold til artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 betragtedes det derfor som godkendt i henhold til nævnte forordning med forbehold for de krav, der er fastsat i bilag I til direktiv 98/8/EF. |
|
(2) |
Godkendelsen af etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 skulle udløbe den 31. januar 2020. Der blev i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 indgivet en ansøgning om fornyelse af denne godkendelse den 27. juli 2018. |
|
(3) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/994 (3) blev godkendelsen af etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 forlænget til den 31. oktober 2022 for at give tilstrækkelig tid til at behandle ansøgningen om fornyelse af denne godkendelse. Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1487 (4) blev godkendelsen af etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 yderligere forlænget til den 31. oktober 2026 som følge af forsinkelser i forbindelse med leveringen af supplerende undersøgelser, der var nødvendige for at vurdere kriterierne til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber ved etofenprox. |
|
(4) |
Etofenprox blev også godkendt som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1036/2013 (5), under forudsætning af at betingelserne i bilaget til nævnte forordning blev overholdt. |
|
(5) |
Godkendelsen af etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 skulle udløbe den 30. juni 2025. Der blev i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 indgivet en ansøgning om fornyelse af denne godkendelse den 25. oktober 2023. |
|
(6) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/434 (6) blev godkendelsen af etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 forlænget til den 31. december 2027 for at give tilstrækkelig tid til at behandle ansøgningen om fornyelse. |
|
(7) |
Den 12. juni 2025 meddelte den ansøger, der indgav ansøgningerne om fornyelse af godkendelsen af etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter til både produkttype 8 og 18, imidlertid Kommissionen, at den trak sine ansøgninger om fornyelse af godkendelsen tilbage. |
|
(8) |
Da det derfor ikke er fastslået, om etofenprox fortsat opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012, bør godkendelsen ikke fornyes. |
|
(9) |
For at give de økonomiske aktører tilstrækkelig tid til at tilpasse sig, kan behandlede artikler, som er behandlet med eller indeholder etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 og 18, bringes i omsætning i en periode på 180 dage efter denne afgørelses ikrafttræden. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Godkendelsen af etofenprox som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 og 18 fornyes ikke.
Artikel 2
Behandlede artikler, der er behandlet med eller med forsæt indeholder etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 og 18, må ikke længere bringes i omsætning efter den 11. september 2026.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/528/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1998/8/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/994 af 17. juni 2019 om forlængelse af godkendelsen af etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 (EUT L 160 af 18.6.2019, s. 26, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/994/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1487 af 7. september 2022 om forlængelse af godkendelsen af etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 233 af 8.9.2022, s. 85, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/1487/oj).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1036/2013 af 24. oktober 2013 om godkendelse af etofenprox som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 (EUT L 283 af 25.10.2013, s. 35, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/1036/oj).
(6) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/434 af 5. marts 2025 om forlængelse af godkendelsen af etofenprox til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L, 2025/434, 6.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/434/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/378/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)