(1)

I Kommissionens meddelelse af 29. januar 2025 med titlen »Et konkurrenceevnekompas for EU« og af 11. februar 2025 med titlen »Et enklere og hurtigere Europa: Meddelelse om gennemførelse og forenkling« understreger Kommissionen behovet for at styrke konkurrenceevnen, fremme innovation og støtte væksten i hele Unionen, og forenkling og reduktion af den administrative byrde er i denne forbindelse afgørende faktorer. Det er derfor nødvendigt at tage hånd om de dyre regelbyrder, kompleksiteten af EU-retten og gennemførelsen heraf, herunder overdrevne rapporteringsforpligtelser, samtidig med at der tages hensyn til små og mellemstore enheders specifikke behov.

(2)

I Kommissionens meddelelse af 19. februar 2025 om en vision for landbrug og fødevarer understreges det, at landbrugere for at fremme innovation og bæredygtighed i landbrugspraksis skal være iværksættere og leverandører, som ikke bærer unødvendige bureaukratiske eller reguleringsmæssige byrder. Dette perspektiv og sektorens mangfoldighed kræver skræddersyede tilgange snarere end »universalløsninger« i kombination med et realitetstjek af EU-retten og forenklingstiltag, idet der også tages hensyn til fordelene ved digitale teknologier såsom teknologier, der muliggør automatiseret rapportering. Der er behov for en bedre balance mellem krav og incitamenter for at styre landbrugets omstilling til bæredygtighed og fremme innovation. Små bedrifter, der har særlige behov, og som understøtter landdistrikternes levedygtighed ved at beskytte naturen og levebrødet, har behov for en mere tilpasset og enkel støtte under den fælles landbrugspolitik, der minimerer den administrative byrde. Små bedrifter er ofte dårligere stillet med hensyn til at få adgang til og anvende finansiering, hvilket hæmmer deres evne til at investere, innovere og udvikle sig.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (3) fastsættes regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik (strategiske planer) og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 (4) fastsættes regler om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik. I 2024 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2024/1468 (5) med henblik på at tilpasse EU-rammebestemmelserne for støtte under den fælles landbrugspolitik bedre til forholdene på bedrifterne, forbedre medlemsstaternes forvaltning af de strategiske planer og mindske kontrolbyrden. Kommissionen har desuden vedtaget delegeret forordning (EU) 2024/1235 (6) om ændring af Kommissionens delegeret forordning (EU) 2022/126 (7), hvorved medlemsstaterne navnlig har fået mulighed for at justere referenceandelen for normen for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) på grundlag af strukturelle ændringer i landbrugssystemerne og for at indrømme landbrugere og andre støttemodtagere undtagelser fra forpligtelsen til genomlægning.

(4)

Feedbacken og erfaringerne fra de to år, hvor de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik er blevet gennemført i henhold til den nuværende EU-retlige ramme for den fælles landbrugspolitik, viser, at der er behov for yderligere begrænsede tilpasninger af denne retlige ramme for at afhjælpe de konstaterede flaskehalse og forenkle de komplekse regler. Der tages i den retlige ramme for den fælles landbrugspolitik endnu ikke tilstrækkeligt hensyn til særlige omstændigheder, metoder og behov hos visse grupper af landbrugere, f.eks. økologiske landbrugere, unge landbrugere, kvindelige landbrugere, landbrugere i bjergområder, mindre landbrugere og husdyravlere, hvilket betyder, at medlemsstaterne ikke har mulighed for at tilpasse de forskellige instrumenter til disse landbrugeres særlige omstændigheder, metoder og behov. Der gøres desuden ikke tilstrækkeligt brug af visse af de forenklingsmuligheder, der findes i den fælles landbrugspolitik, f.eks. anvendelsen af faste beløb eller forenklede omkostningsmuligheder, fordi de er komplekse at gennemføre og forvalte. Dette kan føre til overlappende eller tvetydige krav til landbrugerne, komplicere landbrugernes adgang til støtte og hindre landbrugernes muligheder for virksomhedsudvikling, f.eks. for unge landbrugere og nye landbrugere. Der mangler også en vis fleksibilitet i reglerne for medlemsstaternes forvaltning og ændring af deres strategiske planer og opfyldelse af deres rapporteringsforpligtelser. Endelig er der stadig behov for at lette byrden ved besøg og kontrol på bedrifterne både for landbrugerne og de administrative organer, navnlig ved i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) at indføre mere effektive metoder til kvalitetsvurdering og konditionalitetskontrol. Hvis disse flaskehalse og kompleksiteter overvindes, og den manglende fleksibilitet afhjælpes, ville det blive lettere for medlemsstaterne at anvende de strategiske planer til at udnytte mulighederne mest muligt til gavn for landbrugerne og andre støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik, mindske den administrative byrde, lette kompleksiteten og gøre bedre brug af de knappe ressourcer. For at maksimere virkningen af de direkte betalinger, der ydes under den støtteordning, der er fastsat i den retlige ramme for den fælles landbrugspolitik, navnlig for så vidt angår en rimelig indkomst og levestandard for landbrugerne, er det vigtigt, at nationale foranstaltninger uden for den fælles landbrugspolitik udformes på en sådan måde, at de ikke påvirker de direkte betalinger negativt.

(5)

I artikel 4, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2021/2115 fastsættes det, at når et landbrugsareal anvendes som græsareal og er holdt uden for bedriftens omdrift i fem år eller mere, skal det betragtes som et permanent græsareal. Nogle landbrugssystemer indebærer imidlertid omdrift på agerjord, hvor græs eller andet grøntfoder ikke indgår i omdriften i perioder på over fem år, men hvor disse områder pløjes op, så de forbliver agerjord. Som følge heraf har landbrugerne i de medlemsstater, hvor sådanne landbrugssystemer anvendes, vanskeligt ved at forvalte deres agronomiske omdrift og forblive levedygtige, samtidig med at de opfylder kravene til gennemførelse af GLM-norm 1. Desuden kan anvendelsen af længere omdrift med græsarealer medføre betydelige fordele med hensyn til biodiversitet og økosystemtjenester, samtidig med at landbrugerne får større fleksibilitet i deres agronomiske forvaltning. For at fremme en sådan fleksibel og bæredygtig agronomisk praksis for forvaltning af græsarealer bør det derfor være muligt for medlemsstaterne at forlænge den periode, der danner grundlag for klassificering af et areal som permanent græsareal, fra fem år til syv år. Artikel 4, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2021/2115 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Den automatiske omlægning af agerjord til permanente græsarealer efter en bestemt periode kan imidlertid skabe et unødvendigt lovgivningsmæssigt pres på landbrugere, der ønsker at beholde deres jord klassificeret som agerjord. For at give større fleksibilitet bør det derfor være muligt for medlemsstaterne at beslutte, at arealer, der er klassificeret som agerjord den 1. januar 2026, fortsat er agerjord, selv om perioden på fem eller syv år er udløbet. I så fald bør landbrugerne have mulighed for at fravælge den afgørelse, som medlemsstaten har truffet, og fortsat anvende reglen om omlægning af deres agerjord til permanente græsarealer efter udløbet af fem- eller syvårsperioden. For at sikre sammenhæng og retssikkerhed bør medlemsstater, der gennemfører en sådan fleksibilitet, også sikre, at deres afgørelse ikke påvirker igangværende flerårige miljøforpligtelser, der er indgået i henhold til artikel 70 i forordning (EU) 2021/2115, og at støttemodtagerne får mulighed for i overensstemmelse hermed at ændre eller tilbagetrække den ansøgning, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, i året efter medlemsstaternes beslutning.

(7)

For at minimere risikoen for negative virkninger for det indre marked og den internationale handel af de nye krisebetalinger til landbrugere som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser, der ydes i henhold til artikel 78a i forordning (EU) 2021/2115, bør de interventioner, inden for rammerne af hvilke denne EU-støtte ydes, udformes af medlemsstaterne på en sådan måde, at de opfylder kriterierne i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug.

(8)

Artikel 11 i forordning (EU) 2021/2115 indeholder bestemmelser om en mekanisme til gennemførelse af aftalememorandummet om visse olieafgrøder, herunder bestemmelser om stigninger i planlagte output og nedsættelseskoefficienter, der tager sigte på at forhindre en overskridelse af det maksimale støtteareal for hele Unionen. Nævnte bestemmelse skal ændres for at tage hensyn til de ændringer af nævnte forordnings artikel 119, der indføres ved nærværende forordning.

(9)

Konditionalitetssystemet, der omfatter lovgivningsbestemte forvaltningskrav og normer for GLM, har til formål at bidrage til udviklingen af bæredygtigt landbrug gennem øget bevidsthed hos støttemodtagerne om behovet for at overholde disse grundlæggende normer og krav. Det har også til formål at øge den fælles landbrugspolitiks overensstemmelse med de mål for miljø, folkesundhed, plantesundhed og dyrevelfærd, der forfølges med EU-retten. I betragtning af det begrænsede landbrugsområde, der forvaltes af mindre landbrugere, som modtager betalinger inden for rammerne af de interventioner, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) 2021/2115, giver anvendelsen af konditionalitetssystemet på sådanne mindre landbrugere, der forvalter størstedelen af bedrifterne i Unionen, imidlertid ikke tilstrækkelige fordele i forhold til de betydelige omkostninger, der er forbundet hermed, men pålægger disse landbrugere og de nationale forvaltninger en tung administrativ byrde. For at reducere disse omkostninger og lette den dermed forbundne administrative byrde bør mindre landbrugere være undtaget fra anvendelsen af konditionalitetssystemet.

(10)

De GLM-normer, der er omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) 2021/2115, er en del af det konditionalitetssystem, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 12. De bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og til beskyttelse af miljøet, herunder vandet, jorden og biodiversiteten i økosystemerne. De generelle principper for økologisk produktion i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 (8) er baseret på bevarelse af naturlige landskabselementer såsom naturarvslokaliteter og en forsvarlig udnyttelse af energi og naturressourcer såsom vand, jord, organiske stoffer og luft.

(11)

GLM-norm 1, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, har til formål at opretholde permanente græsarealer for at bevare kulstoflagrene. I punkt 1.7.3 og 1.9.1.1 i bilag II til forordning (EU) 2018/848 understreges betydningen af at maksimere anvendelsen af græsningsarealer og græsarealer, hvilket forhindrer omlægning af permanente græsarealer til andre arealanvendelser og bevarer kulstoflageret i permanente græsarealer i overensstemmelse med hovedformålet med GLM-norm 1. GLM-norm 3, 5 og 6, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, har til formål at bevare jordens indhold af organiske stoffer, begrænse erosion og beskytte jorden i følsomme perioder. Disse mål nås allerede ved hjælp af de jordbearbejdnings- og dyrkningsmetoder, der anvendes i økologisk planteproduktion, navnlig dem, der er omhandlet i punkt 1.9 i bilag II til forordning (EU) 2018/848. GLM-norm 4, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, har til formål at beskytte vandløb mod forurening. Tilsvarende har punkt 1.5, 1.7, 1.9 og 1.10 i bilag II til forordning (EU) 2018/848 til formål at mindske risikoen for vandforurening ved at begrænse anvendelsen af veterinærlægemidler, begrænse anvendelsen af gødningsstoffer og pesticider og begrænse belægningsgraden. Erfaringen har vist, at økologisk landbrug har en positiv indvirkning for så vidt angår udvaskning og afstrømning af næringsstoffer, hvilket gør det mindre sandsynligt, at en økologisk landbruger vil forringe vandkvaliteten, og det betyder, at hovedmålsætningen med GLM-norm 4 opfyldes. I betragtning af de principper og regler, der er fastsat i forordning (EU) 2018/848, og de eksisterende metoder, der benyttes i de økologiske landbrugssystemer, bør landbrugere, der er certificeret i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848, derfor anses for at overholde GLM-norm 1, 3, 4, 5, 6, og, som det allerede er tilfældet, 7 i forbindelse med økologiske produktionsenheder og produktionsenheder under omlægning som defineret i forordning (EU) 2018/848. For at mindske den administrative byrde for medlemsstaternes kompetente myndigheder og samtidig tilstræbe at anvende denne mulighed for formodning om overholdelse af visse GLM-normer på den mest hensigtsmæssige måde, bør det være muligt for medlemsstaterne at beslutte, at en sådan formodning kun finder anvendelse, hvis hele bedriften for den landbruger, der er certificeret i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848, består af økologiske produktionsenheder eller af produktionsenheder under omlægning som defineret i forordning (EU) 2018/848 eller af begge sådanne produktionsenheder.

(12)

For at forbedre sammenhængen mellem kravene til landbrugerne og forenkle medlemsstaternes fastsættelse af GLM-normer bør artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115 ændres for at præcisere, at medlemsstaterne kan fastsætte GLM-normerne i deres strategiske planer i overensstemmelse med obligatoriske nationale krav, forudsat at disse nationale krav er i overensstemmelse med de GLM-normer, der er opført i bilag III til nævnte forordning. Det bør navnlig præciseres, at GLM-normerne fastsat i de strategiske planer ikke behøver at være mere vidtgående end de eksisterende obligatoriske nationale krav, forudsat at disse nationale krav er i overensstemmelse med GLM-normerne i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, navnlig hovedmålsætningerne for disse GLM-normer.

(13)

Artikel 13, stk. 2a, i forordning (EU) 2021/2115 bør ændres, så medlemsstaterne i gennemførelsen af GLM-normerne kan fastsætte midlertidige undtagelser fra kravene i minimumsstandarderne også i tilfælde af plantesygdomme eller skadedyrsangreb, der forhindrer landbrugere i at opfylde disse krav i et givet år.

(14)

Ved GLM-norm 9 fastsættes et forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer, der er udpeget som miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder. Erfaringen har imidlertid vist, at der vil kunne være ekstraordinære situationer, hvor sådanne miljøfølsomme permanente græsarealer bliver beskadiget, f.eks. af invasive arter, og der kunne være behov for passende foranstaltninger til at håndtere sådanne situationer, herunder undtagelser fra forbuddet mod at pløje de berørte områder med henblik på at genoprette sådanne permanente græsarealer, for at sikre, at kravene i GLM norm 9 bidrager til at beskytte levesteder og arter. I tråd med formålet om forenkling kan medlemsstaterne navnlig gøre brug af deres eksisterende kontrolsystemer i Natura 2000-områder på grundlag af en risikoanalyse. Desuden kan medlemsstaterne anvende obligatoriske krav, der er fastsat i Natura 2000-forvaltningsplanerne, forudsat at disse krav er i overensstemmelse med GLM-norm 9, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115.

(15)

Artikel 19 i forordning (EU) 2021/2115 giver medlemsstaterne mulighed for at tilbageholde op til 3 % af de direkte betalinger, der skal udbetales til en landbruger, med henblik på at støtte landbrugerens bidrag til et risikostyringsværktøj. En medlemsstat, der beslutter at gøre brug af denne mulighed, skal anvende den på alle modtagere af direkte betalinger i et givet år. Erfaringen viser, at kun meget få medlemsstater gør brug af denne mulighed. Drøftelser med medlemsstaterne har vist, at manglen på risikostyringsværktøjer for landbrugere, der modtager direkte betalinger, som enten er oprettet af medlemsstaterne eller er tilgængelige via privat forsikring, er en hindring for gennemførelsen af nævnte artikel. For at øge udbredelsen og udnyttelsen af den mulighed er det nødvendigt at ændre nævnte artikel 19, så gennemførelsen heraf bliver mere fleksibel, og at tilpasse den til de eksisterende risikostyringsværktøjer i medlemsstaterne. Som følge af denne ændring bør medlemsstater, der beslutter at anvende muligheden for at tilbageholde op til 3 % af de direkte betalinger til en landbruger som landbrugernes bidrag til risikostyringsværktøjer, kunne beslutte, om den gælder for alle landbrugere, der modtager direkte betalinger i et givet år, eller om den gælder for de landbrugere, for hvilke der findes et risikostyringsværktøj i et givet år, på betingelse af, at deres beslutning svarer til de eksisterende risikostyringsværktøjer.

(16)

Den forenklede betalingsordning, som medlemsstaterne har etableret for mindre landbrugere i henhold til artikel 28 i forordning (EU) 2021/2115, gør proceduren for ansøgning om indkomststøtte mindre kompleks, både for de mindre landbrugere og for forvaltningerne. For at gøre ordningen mere attraktiv og tilskynde et større antal mindre landbrugere til at bruge den, bør det maksimumsbeløb, der kan modtages i henhold til ordningen, forhøjes. For at tilskynde mindre landbrugere, der modtager de betalinger, der er omhandlet i nævnte artikel, til at deltage i de bio-ordninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 31, bør medlemsstaterne have mulighed for ikke at medregne de betalinger, som disse landbrugere modtager i henhold til bio-ordningerne, i det maksimale beløb, der må udbetales, jf. nævnte forordnings artikel 28.

(17)

Hvis en medlemsstat i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115 beslutter, at den betaling til mindre landbrugere, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 28, stk. 1, ikke skal erstatte støtte til bio-ordninger, der er oprettet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 31, bør bio-ordningerne fortsat opfylde alle kravene i nævnte forordnings artikel 31, stk. 5. Dette princip bør også overholdes for så vidt angår interventioner i henhold til nævnte forordnings artikel 70 med hensyn til landbrugere, der modtager betalinger som omhandlet i nævnte forordnings artikel 28. For at sikre overholdelsen af det generelle princip om, at der kun ydes betalinger for forpligtelser, der er mere vidtgående end konditionalitetskravene, og for at sikre, at de interventioner, der indgår i den fælles landbrugspolitiks miljø- og klimastruktur, er ambitiøse, bør landbrugere, der modtager betalinger som omhandlet i nævnte forordnings artikel 28, kun modtage betalinger i henhold til de bio-ordninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 31, eller betalinger i henhold til de interventioner, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 70, hvis de opfylder betingelserne i nævnte forordnings artikel 31, stk. 5, første afsnit, litra a), eller betingelserne i nævnte forordnings artikel 70, stk. 3, første afsnit, litra a).

(18)

For at sikre, at indvirkningen på de berørte landbrugeres finansielle og økonomiske situation begrænses, når medlemsstaterne fremmer opfyldelsen af målsætningerne for miljø, klima, dyrevelfærd og antimikrobiel resistens ved at opretholde eller vedtage national lovgivning, der er mere vidtgående end de tilsvarende minimumskrav i EU-retten, er det nødvendigt at ændre artikel 31, stk. 5, i forordning (EU) 2021/2115. En sådan ændring bør give medlemsstaterne mulighed for at yde støtte til forpligtelser, der bidrager til overholdelsen af obligatoriske krav i national ret, der er mere vidtgående end de minimumskrav, der er fastsat i EU-retten, uanset om de er blevet indført for nylig eller allerede findes. Desuden forventes ophævelsen af begrænsningen af den periode, hvor der kan ydes støtte til forpligtelser inden for rammerne af bio-ordningerne, at forenkle forvaltningen af bio-ordningerne for medlemsstaterne, da dette forventes at mindske behovet for at foretage ændringer af bio-ordningerne i de strategiske planer i løbet af indeværende programmeringsperiode som følge af ændringer af sådan national lovgivning eller på grund af udløbet af den periode på 24 måneder, hvor der kan ydes støtte til forpligtelser, der bidrager til overholdelsen af sådan national lovgivning.

(19)

GLM-norm 2, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, har til formål at beskytte kulstofrige jorder. GLM-norm 9, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, har til formål at beskytte levesteder og arter gennem et forbud mod omlægning eller pløjning af miljøfølsomme permanente græsarealer, der er udpeget som miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder. Erfaringen har vist, at mens beskyttelsen af kulstofrige jorder og miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder sikres, har de krav, der er fastsat i de strategiske planer i henhold til GLM-normerne 2 og 9, skabt udfordringer for landbrugerne og medlemsstaterne, navnlig hvad angår de pågældende landbrugeres økonomiske levedygtighed. Overholdelsen af visse krav, der er fastsat i henhold til GLM-normerne 2 og 9, så som kravet om begrænsning af produktionen eller et forbud mod omlægning eller pløjning af miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder, kan være dyrt for landbrugerne eller i væsentlig grad begrænse deres kapacitet til at ændre eller tilpasse anvendelsen af deres jord. Desuden påvirker GLM-normerne 2 og 9 landbrugerne i nogle medlemsstater mere end i andre på grund af de varierende andele af vådområder og tørveområder eller miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder på deres område. Samtidig med at de eksisterende krav i GLM-normerne 2 og 9 opretholdes i overensstemmelse med obligatoriske nationale krav, der indføres i henhold til nærværende forordning, bør det, hvis det er relevant, være muligt at kompensere landbrugerne for overholdelsen af de forpligtelser, der følger af disse normer. Det bør derfor være muligt for medlemsstaterne at udelukke GLM-normerne 2 og 9 fra kravet i nævnte forordnings artikel 31, stk. 5, litra a). Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne i deres strategiske planer at yde støtte inden for rammerne af de bio-ordninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 31, således at aktive landbrugere, der er berørt af GLM-normerne 2 eller 9, kan opfylde kravene i disse normer, samtidig med at der opretholdes henholdsvis et højt beskyttelsesniveau for vådområder og tørveområder, navnlig disse områders potentiale for kulstofbinding, og et højt beskyttelsesniveau for miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder.

(20)

For at gøre det muligt at yde støtte til økologiske landbrugsmetoder for husdyr som led i de bio-ordninger, der er omhandlet i artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115, bør medlemsstaterne desuden kunne beslutte, at den støtte, der ydes til forpligtelser vedrørende omlægning eller opretholdelse af økologiske landbrugsmetoder og metoder i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848, skal tage form af en årlig betaling for husdyrenheder. Det bør også præciseres, at støtte til forpligtelser til forbedring af landbrugsmetoder i forbindelse med biavl kan ydes i form af en årlig betaling for bistader, da dette vil forenkle beregningen af betalingerne for disse forpligtelser. For at sikre sammenhæng i de definitioner, der anvendes i de strategiske planer, bør »bistade« med henblik på ydelse af støtte i henhold til bio-ordninger som omhandlet i artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115 forstås som »bistade« som defineret i den i nævnte forordnings artikel 56, litra b), omhandlede delegerede retsakt.

(21)

Artikel 48 i forordning (EU) 2021/2115 bør ændres for at slette henvisningen til årlig præstationsafstemning, eftersom nævnte procedure udgår af forordning (EU) 2021/2116 i henhold til nærværende forordning.

(22)

Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren spiller en vigtig rolle med hensyn til at styrke landbrugernes position i forsyningskæden. Støtte fra den fælles landbrugspolitik til disse organisationer er af afgørende betydning for at løse specifikke problemer og nå sektorspecifikke mål eller for at belønne gavnlige metoder. Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der i deres driftsprogrammer gennemfører en eller flere sektorspecifikke interventioner, der er knyttet til en af de målsætninger, der er omhandlet i artikel 46, litra d), e), f), h), i) eller j), i forordning (EU) 2021/2115, bør derfor kunne drage fordel af den forhøjede grænse for finansiel støtte fra Unionen, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 52, stk. 2, forudsat at det beløb, der overstiger de grænser, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 52, stk. 2, første afsnit, udelukkende anvendes til at finansiere disse sektorspecifikke interventioner.

(23)

Artikel 69 i forordning (EU) 2021/2115 bør ændres for at bringe titlen på den interventionstype til landdistriktsudvikling, der er omhandlet i nævnte artikels litra e), i overensstemmelse med de ændringer, der foretages af nævnte forordnings artikel 75, og for at medtage titlen på den nye interventionstype, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 78a.

(24)

For at sikre, at indvirkningen på de berørte landbrugeres finansielle og økonomiske situation begrænses, når medlemsstaterne fremmer opfyldelsen af målsætningerne for miljø, klima, dyrevelfærd og antimikrobiel resistens ved at opretholde eller vedtage national lovgivning, der er mere vidtgående end de tilsvarende minimumskrav i EU-retten, er det nødvendigt at ændre artikel 70, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2115. En sådan ændring bør give medlemsstaterne mulighed for at yde støtte til forpligtelser, der bidrager til overholdelsen af obligatoriske krav i national ret, der er mere vidtgående end de minimumskrav, der er fastsat i EU-retten, uanset om de er blevet indført for nylig eller allerede findes. Desuden forventes ophævelsen af begrænsningen af den periode, hvor der kan ydes støtte til miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser, at forenkle forvaltningen af disse forpligtelser for medlemsstaterne, da dette forventes at mindske behovet for at foretage ændringer af disse interventioner i de strategiske planer i løbet af indeværende programmeringsperiode som følge af ændringer af sådan national lovgivning eller på grund af udløbet af den periode på 24 måneder, hvor der kan ydes støtte til forpligtelser, der bidrager til overholdelsen af sådan national lovgivning.

(25)

Erfaringen har vist, at de krav, der er fastsat i de strategiske planer i henhold til GLM-normerne 2 og 9, har skabt betydelige udfordringer for landbrugerne og medlemsstaterne, navnlig hvad angår de pågældende landbrugeres økonomiske levedygtighed, mens henholdsvis beskyttelsen af kulstofrige jorder og miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder sikres. Overholdelsen af visse krav, der er fastsat i henhold til GLM-normerne 2 og 9, f.eks. kravet om begrænsning af produktionen eller forbuddet mod omlægning eller pløjning af miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder, kan være dyrt for landbrugerne eller i væsentlig grad begrænse deres kapacitet til at ændre eller tilpasse anvendelsen af deres jord. Desuden påvirker GLM-normerne 2 og 9 landbrugerne i nogle medlemsstater mere end i andre på grund af de varierende andele af vådområder og tørveområder eller miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder på deres område. Samtidig med at de eksisterende krav i GLM-normerne 2 og 9 opretholdes i overensstemmelse med obligatoriske nationale krav, der indføres i henhold til denne forordning, bør det, hvis det er relevant, være muligt at kompensere landbrugerne for overholdelsen af de forpligtelser, der følger af disse normer. Det bør derfor være muligt for medlemsstaterne at udelukke GLM-normerne 2 og 9 fra kravet i artikel 70, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2021/2115 for så vidt angår interventioner baseret på nævnte forordnings artikel 70. Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne i deres strategiske planer at yde støtte inden for rammerne af de interventioner, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 70, således at landbrugere og andre støttemodtagere, der er berørt af GLM-normerne 2 og 9, kan opfylde kravene i nævnte normer, samtidig med at der opretholdes henholdsvis et højt beskyttelsesniveau for vådområder og tørveområder, navnlig disse områders potentiale for kulstofbinding, og et højt beskyttelsesniveau for miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder.

(26)

I henhold til artikel 70, stk. 8, i forordning (EU) 2021/2115 skal medlemsstaterne kun fastsætte betalinger for miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser eller forpligtelser til at overgå til eller opretholde økologiske landbrugsmetoder og metoder som en betaling pr. hektar. For at sikre sammenhæng med støtten inden for rammerne af de bio-ordninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 31, bør det være muligt for medlemsstaterne i behørigt begrundede tilfælde at yde støtte til sådanne forpligtelser i form af en betaling pr. husdyrenhed. For at fremme aktiviteter i forbindelse med biavl, der er til gavn for miljøet, bør det være muligt at yde støtte til miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser eller forpligtelser til at overgå til eller opretholde økologiske landbrugsmetoder i form af en betaling pr. bistade. For at sikre sammenhæng i de definitioner, der anvendes i de strategiske planer, bør »bistade« med henblik på ydelse af støtte til disse forpligtelser forstås som »bistade« som defineret i den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 56, litra b), i forordning (EU) 2021/2115.

(27)

Ved artikel 72, stk. 5, i forordning (EU) 2021/2115 er der fastsat regler for beregningen af betalinger for områdespecifikke ulemper for at kompensere for ekstraomkostninger og tabt indkomst som følge af overholdelsen af visse obligatoriske krav, der er mere vidtgående end de relevante GLM-normer. Der ydes i henhold til nævnte artikel ikke betalinger for områdespecifikke ulemper, der følger af de relevante GLM-normer. Det kan dog være dyrt for landbrugerne at overholde visse krav i GLM-norm 2, da de indebærer begrænsninger af produktionen som følge af betydelige begrænsninger i arealanvendelsen. For at medtage omkostninger i forbindelse med overholdelsen af GLM-norm 2 i beregningen af betalinger for områdespecifikke ulemper, der følger af overholdelsen af visse obligatoriske krav, bør det være muligt for medlemsstaterne at medtage sådanne beregninger af ulemper, der følger af kravene i nævnte GLM-norm, i beregningen.

(28)

For at sikre, at landbrugerne har mere tid og fleksibilitet til at tilpasse sig nye krav i EU-retten i en stadig mere udfordrende situation med geopolitiske spændinger, strukturelle udfordringer og økonomiske vanskeligheder i forbindelse med bl.a. høje energipriser og høje inputpriser, bør artikel 73, stk. 5, i forordning (EU) 2021/2115 ændres. En sådan ændring bør forlænge den periode, hvor der kan ydes støtte til investeringer, der bidrager til overholdelsen af sådanne nye krav i EU-retten, fra 24 til 36 måneder fra den dato, hvor disse nye krav bliver obligatoriske for bedriften.

(29)

EU's landbrugssektor står med en aldrende arbejdsstyrke over for demografiske vanskeligheder. Selv om det er afgørende at tiltrække unge landbrugere for at sikre en bæredygtig fremtid for landbruget, er det en økonomisk udfordring for unge landbrugere at etablere og udvikle en ny økonomisk aktivitet i landbrugssektoren. For yderligere at lette unge landbrugeres første etablering bør støtteberettigelsesperioden for investeringer med henblik på disses overholdelse af nye EU-normer forlænges.

(30)

For at styrke konkurrenceevnen og bæredygtigheden i Unionens fødevaresystem er der behov for betydelige investeringer og virksomhedsudvikling. Udviklingen af små bedrifter, der står over for særlige udfordringer og er potentielt økonomisk levedygtige, bør navnlig fremmes. Samtidig er der behov for at forenkle gennemførelsen af støtte til små bedrifter for at minimere den administrative byrde. For at imødekomme disse behov bør artikel 75 i forordning (EU) 2021/2115 ændres, således at virksomhedsudvikling af små bedrifter medtages blandt de interventioner, som medlemsstaterne kan støtte, ligesom det bør fastsættes, at der ydes et fast beløb på 75 000 EUR til denne intervention. Af konsekvenshensyn bør medlemsstaterne anvende den samme definition af små bedrifter for investeringer i henhold til nævnte forordnings artikel 73, stk. 4, litra b), og for virksomhedsudvikling i henhold til nævnte forordnings artikel 75.

(31)

Risikostyringsinterventioner egner sig godt til at gøre landbrugerne mere modstandsdygtige og bør derfor fremmes. Erfaringen har imidlertid vist, at de nuværende regler er for strenge til, at denne interventionstype udnyttes fuldt ud. Det ser navnlig ud til, at den nuværende formel til beregning af tab ikke er tilpasset den særlige situation, der gør sig gældende for visse støttemodtagere, f.eks. unge landbrugere, arealer med permanente afgrøder eller andre berettigede tilfælde, hvor formlen til beregning af tab ikke er hensigtsmæssig. For at fremme anvendelsen og udbredelsen af risikostyringsværktøjer i henhold til artikel 76 i forordning (EU) 2021/2115 bør medlemsstaterne have større fleksibilitet med hensyn til beregningen af tabene for sådanne støttemodtagere eller afgrøder, således at der kan tages hensyn til deres særlige situation.

(32)

For effektivt at støtte landbrugere, hvis produktion er blevet beskadiget af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller andre katastrofale hændelser, såsom epizootiske epidemier og udbrud af karantæneskadegørere, bør medlemsstaterne kunne iværksætte krisebetalinger gennem interventioner til landdistriktsudvikling. Sådanne former for støtte bør give medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet med hensyn til planlægningen af interventionerne. Ved beregningen af det produktionstab, der skal kompenseres for, bør medlemsstaterne kunne anvende indekser og tage hensyn til den seneste prisudvikling, således at beregningen afspejler den faktiske markedsværdi. For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midlerne bør medlemsstaterne sikre, at den samlede kompensation, som landbrugeren modtager sammen med andre former for EU-støtte eller national støtte, herunder supplerende national finansiering, samt finansiering fra privat forsikring eller andre risikostyringsordninger, ikke fører til overkompensation eller dobbeltfinansiering.

(33)

I artikel 79, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115 fastsættes reglerne for forvaltningsmyndighedernes fastsættelse af udvælgelseskriterier for interventioner vedrørende visse interventionstyper. Listen over interventionstyper, for hvilke medlemsstaterne skal anvende udvælgelseskriterier, bør ændres for at tage hensyn til ændringerne af de interventionstyper, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 75.

(34)

I artikel 80 i forordning (EU) 2021/2015 fastsættes reglerne og principperne for gennemførelsen af finansielle instrumenter i den fælles landbrugspolitik. Nævnte forordnings artikel 80, stk. 2, sikrer overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (9) vedrørende finansielle instrumenter. For yderligere at styrke synergierne i gennemførelsen og kontrollen af den fælles landbrugspolitiks finansielle instrumenter og de øvrige finansielle instrumenter, der er reguleret ved forordning (EU) 2021/1060, bør artikel 80 i forordning (EU) 2021/2115 ændres for at sikre, at kravene vedrørende revisionssporet for finansielle instrumenter er de samme i forordning (EU) 2021/2115 som i forordning (EU) 2021/1060.

(35)

I artikel 80, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2115 fastsættes loftet for den maksimale gældende bruttosubventionsækvivalent, der finder anvendelse, når finansielle instrumenter støtter aktiviteter, der er omfattet af artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). For at sikre overensstemmelse med de nyligt indførte ændringer af den generelle statsstøtteordning i henhold til artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 (10) er det nødvendigt at forhøje loftet tilsvarende. Desuden bør referenceperioden ændres fra »regnskabsår« til »år« for at bringe den i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) 2023/2831. For så vidt angår støtte til driftskapital til aktiviteter, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF, bør de generelle statsstøtteregler fortsat finde anvendelse.

(36)

I artikel 80, stk. 5, i forordning (EU) 2021/2115 fastsættes en definition af støtteberettigede udgifter, når støtten ydes gennem finansielle instrumenter. For at sikre klarhed og ligebehandling i forbindelse med alle finansielle instrumenter, der er omfattet af forordning (EU) 2021/1060, bør artikel 80, stk. 5, i forordning (EU) 2021/2115 ændres for at fastsætte reglerne for støtteberettigelse med hensyn til merværdiafgift (moms).

(37)

I artikel 81 i forordning (EU) 2021/2115 fastsættes reglerne og betingelserne for medlemsstaternes overførsel af ELFUL-tildelinger til InvestEU-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (11). For at sikre bedst mulig udnyttelse af de nye muligheder, der er indført med artikel 10a, stk. 4, i forordning (EU) 2021/523, bør artikel 81 i forordning (EU) 2021/2115 ændres.

(38)

I artikel 83 i forordning (EU) 2021/2115 fastsættes reglerne for beregning og anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder. For at forenkle og fremme gennemførelsen af investeringer og andre interventioner til landdistriktsudvikling og øge anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder bør det være muligt at anvende de beregningsmetoder, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1060, uden at det er nødvendigt at give yderligere begrundelser.

(39)

Artikel 86, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2021/2115 fastsætter regler om støtteberettigelsen af udgifter, der følger af ændringer af strategiske planer med henblik på bidrag fra henholdsvis EGFL og ELFUL. For at forenkle reglerne om udgifters støtteberettigelse, fremme synergien mellem EGFL og ELFUL og give medlemsstaterne større fleksibilitet med hensyn til fastsættelsen af den dato, hvor de EGFL-relaterede ændringer af de strategiske planer får virkning, bør det tillades, at udgifter, der følger af en godkendt strategisk ændring af en strategisk plan, er støtteberettigede fra den dato, hvor den ændring, som den pågældende medlemsstat har foretaget i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 119, stk. 8, får virkning, dog tidligst fra datoen for indgivelsen til Kommissionen af anmodningen om ændring. For andre ændringer af de strategiske planer vedrørende EGFL bør udgifterne være berettigede til bidrag fra EGFL fra datoen for underretning af Kommissionen om ændringen, jf. artikel 119, stk. 9, i forordning (EU) 2021/2115 som ændret ved denne forordning.

(40)

For at sikre tilstrækkelig finansiering af den nye interventionstype for krisebetalinger til landbrugere som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser, bør medlemsstaterne kunne reservere en vis andel af ELFUL-finansieringen til denne interventionstype. Med henblik på at sikre, at der fortsat er tilstrækkelig finansiering til rådighed til at dække de øvrige prioriteter under den fælles landbrugspolitik, bør denne andel dog begrænses til et maksimalt årligt beløb, der er til rådighed pr. medlemsstat, svarende til 3 % af de direkte betalinger og ELFUL-finansieringen tilsammen pr. år.

(41)

På grund af deres særlige karakter bør den nye interventionstype for krisebetalinger til landbrugere som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser, undtages fra kravet om bidrag til de resultatindikatorer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2021/2115.

(42)

Det er hensigtsmæssigt at give medlemsstater med regioner i fjernområder mulighed for at overføre en del af beløbet for det præallokerede rammebeløb til udvikling af landdistrikterne til fjernområder til fordel for finansieringsforanstaltninger gennem programmerne for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (»POSEI-programmerne«). En sådan fleksibilitet bør forøge de maksimale finansielle bevillinger fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 (12) for POSEI-programmer, for det beløb, der overføres til disse programmer fra rammebeløbet til udvikling af landdistrikterne.

(43)

I henhold til artikel 119, stk. 4, i forordning (EU) 2021/2115 skal Kommissionen godkende anmodninger om ændringer af strategiske planer, som medlemsstaterne har indgivet. Nævnte forordnings artikel 119, stk. 9, giver medlemsstaterne mulighed for at foretage og anvende ændringer af dele af deres strategiske planer vedrørende de interventioner, der er omhandlet i afsnit III, kapitel IV, i nævnte forordning. Disse ændringer indgår i næste anmodning om ændringer af de strategiske planer, som planlægges godkendt af Kommissionen. Erfaringen har vist, at ændringerne af de strategiske planer, selv om de ikke ændrer de strategiske planers strategiske retningslinjer, ofte indeholder en lang række tekniske elementer, der gør dem komplekse og byrdefulde for medlemsstaterne og resulterer i forsinkelser i godkendelsesprocedurerne. Det betyder, at det ikke er muligt rettidigt og effektivt at tilpasse de strategiske planer til de ændrede økonomiske realiteter og behov hos landbrugere og andre støttemodtagere i medlemsstaterne, hvilket har en negativ indvirkning på gennemførelsen af disse strategiske planer. For at forenkle ændringsprocedurerne og gøre dem mere effektive, navnlig for så vidt angår elementer i de strategiske planer, der ikke er af strategisk karakter, bør Kommissionens godkendelse kun kræves for strategiske ændringer af de strategiske planer. Med henblik herpå bør strategiske ændringer defineres i forordning (EU) 2021/2115 som ændringer af vigtige elementer i de strategiske planer, der i væsentlig grad påvirker disse planers strategi og interventionslogik, herunder overførsler af finansielle tildelinger mellem ELFUL og EGFL, maksimale og minimale finansielle tildelinger og ændringer af mål- og finansieringsplaner. Medlemsstaterne bør kunne foretage og anvende alle andre ændringer af deres strategiske planer efter at have underrettet Kommissionen herom. Disse ændringer bør ikke være omfattet af kravet om Kommissionens godkendelse.

(44)

For at sikre at de strategiske planer er forenelige med den retlige ramme for den fælles landbrugspolitik, bør Kommissionen have beføjelse til at gøre indsigelse mod meddelte ændringer, hvis den finder, at ændringerne ikke er forenelige med forordning (EU) 2021/2115 eller forordning (EU) 2021/2116 eller de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold hertil. Af hensyn til retssikkerheden for landbrugere og andre støttemodtagere bør medlemsstaterne efter modtagelsen af en indsigelse fra Kommissionen mod en meddelt ændring undlade at anvende denne ændring og fjerne den pågældende ændring fra den ændrede strategiske plan, der er forelagt Kommissionen. Udgifter i forbindelse med sådanne ændringer bør heller ikke være berettiget til bidrag fra EGFL eller ELFUL. Erfaringerne viser, at medlemsstaterne i visse tilfælde meddeler komplekse og talrige ændringer af deres strategiske planer. Kommissionen bør derfor have en rimelig frist til at vurdere de meddelte ændringer og om nødvendigt gøre indsigelse. Medlemsstaterne bør have mulighed for at indgive ændringer, som Kommissionen har gjort indsigelse mod, til godkendelse som led i en anmodning om en strategisk ændring som omhandlet i artikel 119, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115 som ændret ved denne forordning. Dette bør sikre, at disse ændringer kun får retsvirkning, hvis de er i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2115 og forordning (EU) 2021/2116 samt delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til dem.

(45)

I henhold til artikel 119, stk. 8, tredje afsnit, i forordning (EU) 2021/2115 skal medlemsstaterne fastsætte en dato, hvor ændringer af strategiske planer vedrørende EGFL får virkning. Denne dato bør ligge senere end datoen for Kommissionens godkendelse af anmodningen om ændring. For at give medlemsstaterne større fleksibilitet med hensyn til fastsættelsen af de datoer, hvor EGFL-relaterede strategiske ændringer af strategiske planer får virkning, og for at øge sammenhængen mellem de regler, der gælder for EGFL-relaterede strategiske ændringer af strategiske planer og dem, der gælder for ELFUL-relaterede ændringer af strategiske planer, bør det være muligt for medlemsstaterne at fastsætte den dato, hvor de strategiske ændringer af strategiske planer får virkning, således, at den ligger mellem datoen for indgivelsen til Kommissionen af anmodningen om strategiske ændringer, jf. artikel 119, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115 som ændret ved nærværende forordning, og datoen for Kommissionens godkendelse af en sådan anmodning.

(46)

Ved artikel 120 i forordning (EU) 2021/2115 sikres det, at de strategiske planer ajourføres for at afspejle de ændringer, der er foretaget i de retsakter på miljø- og klimaområdet, der er opført i bilag XIII til nævnte forordning, som de strategiske planer bør bidrage til og være i overensstemmelse med. Med henblik herpå skal medlemsstaterne vurdere, om deres strategiske planer bør ændres, og bør om nødvendigt indgive en anmodning om ændring, hvis nogen af retsakterne ændres. For at undgå unødvendige administrative procedurer i den sene fase af gennemførelsen af de strategiske planer bør artikel 120 i forordning (EU) 2021/2115 udgå.

(47)

Artikel 122 i forordning (EU) 2021/2115 bør tilpasses for at afspejle de ændringer af nævnte forordnings artikel 119, der indføres ved nærværende forordning.

(48)

Artikel 124, stk. 4, i forordning (EU) 2021/2115 bør ændres, således at overvågningskomitéen kan afgive udtalelse om den dato, hvor alle EGFL-relaterede ændringer får virkning, for at sikre, at landbrugere og støttemodtagere har tilstrækkelig tid til at tage de foreslåede ændringer i betragtning.

(49)

I artikel 134 i forordning (EU) 2021/2115 fastsættes krav til indholdet af og proceduren for de årlige præstationsrapporter, som danner grundlag for den årlige præstationsafstemning, der er omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116. Med henblik på at den årlige præstationsafstemningsprocedure udgår fra forordning (EU) 2021/2116 i henhold til nærværende forordning, bør disse krav ændres. En sådan ændring bør omfatte at slette oplysninger, der udelukkende skal bruges til nævnte procedure, såsom oplysninger om faktisk opnåede beløb pr. enhed og de begrundelser, der skal fremlægges af medlemsstaterne, hvis de faktisk opnåede beløb pr. enhed overstiger de tilsvarende planlagte beløb pr. enhed, der er fastsat i de strategiske planer.

(50)

Artikel 134, stk. 7, i forordning (EU) 2021/2115 skal præciseres for at styrke forbindelsen mellem den årlige præstationsrapport og den i nævnte forordnings artikel 135 omhandlede præstationsgennemgang, der skal foretages hvert andet år, for så vidt angår medtagelsen i den årlige præstationsrapport af begrundelser for mangler i forhold til delmål med henblik på præstationsgennemgangen hvert andet år.

(51)

I henhold til artikel 134, stk. 13, i forordning (EU) 2021/2115 kan Kommissionen fremsætte bemærkninger til en tilfredsstillende årlig præstationsrapport senest én måned efter forelæggelsen heraf. Erfaringen har vist, at vurderingen i henhold til nævnte forordnings artikel 134, stk. 3, af, om den årlige præstationsrapport er tilfredsstillende, og en grundig vurdering af selve den årlige præstationsrapport, der er forelagt, ikke kan foretages parallelt med hinanden. Det er derfor nødvendigt at ændre den dato, fra hvilken fristen for fremsendelse af bemærkninger, jf. nævnte forordnings artikel 134, stk. 13, beregnes, til den dato, hvor den årlige præstationsrapport vurderes som tilfredsstillende, jf. nævnte forordnings artikel 134, stk. 3.

(52)

I henhold til artikel 159 i forordning (EU) 2021/2115 skal Kommissionen senest den 31. december 2025 revidere listen over retsakter i bilag XIII til nævnte forordning og, hvis det er relevant, fremsætte lovgivningsforslag med henblik på at tilføje yderligere retsakter til nævnte bilag. Da nævnte forordnings artikel 120 udgår, bør dens artikel 159 ligeledes udgå med nærværende forordning for at sikre de strategiske planers sammenhæng samt for at undgå at gribe ind i de nationale myndigheders, landbrugernes og andre støttemodtageres gennemførelse af de strategiske planer.

(53)

I bilag I til forordning (EU) 2021/2115 fastsættes effektindikatorer, resultatindikatorer og outputindikatorer i medfør af nævnte forordnings artikel 7. Tabellen »Årlig præstationsafstemning — OUTPUT — Interventionstyper og deres outputindikatorer« i bilag I til nævnte forordning bør erstattes for at indføre outputindikatorer, der er knyttet til den nye interventionstype og de ændrede interventionstyper, og for at tage hensyn til, at den årlige præstationsafstemning, der er fastsat i artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116, udgår i henhold til nærværende forordning.

(54)

Bilag II til forordning (EU) 2021/2115 indeholder en liste over de relevante afsnit i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug for hver interventionstype i nævnte forordning. Den nye interventionstype for krisebetalinger til landbrugere som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser bør derfor medtages i nævnte bilag II.

(55)

GLM-norm 1, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, har til formål at bevare permanente græsarealer for at bevare kulstoflagrene på grundlag af en andel af permanente græsarealer i forhold til landbrugsarealet på nationalt, regionalt eller subregionalt plan eller i en sammenslutning af bedrifter eller en enkelt bedrift sammenlignet med referenceåret 2018, idet der højst må ske et fald på 5 % i forhold til referenceåret. Strukturelle ændringer af bedrifterne, der kan ske i programmeringsperioden 2023-2027, navnlig i husdyrsektoren, kan ledsages af hurtige ændringer i arealanvendelsen på bedriftsniveau, navnlig for at afbøde klimaændringernes indvirkning på fodertilgængeligheden. Sådanne strukturelle ændringer vil dog først fremgå af de tilgængelige data senere. En sådan udvikling med strukturelle ændringer af bedrifterne kan føre til udsving i den årlige andel af permanente græsarealer i forhold til referenceåret 2018. I betragtning af disse udsving og med henblik på at lette gennemførelsen af GLM-norm 1 bør den maksimale procentsats for faldet i andelen af permanente græsarealer i forhold til referenceåret 2018 forhøjes til 10 % for at gøre det muligt for medlemsstaterne at tage hensyn til den udvikling, der sker i programmeringsperioden 2023-2027, og bedrifternes behov, navnlig i husdyrsektoren.

(56)

GLM-norm 4, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, har til formål at beskytte vandløb mod forurening og afstrømning, ved at der anlægges bræmmer langs vandløb. Erfaringen har vist, at medlemsstaterne med henblik på denne GLM-norm bør have mulighed for at tilpasse definitionen af »vandløb« til den definition af vandløb, som de har fastsat i deres nationale lovgivning, herunder den nationale lovgivning til gennemførelse af EU-ret, som er en del af det lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der er opført i bilag III til nævnte forordning. Den definition af vandløb, som medlemsstaterne anvender med henblik på GLM-norm 4, bør imidlertid være i overensstemmelse med hovedmålsætningen for denne GLM-norm, navnlig målsætningen om at mindske risikoen for, at mindre vandløb, der kan medføre forurening nedstrøms, udelukkes fra anvendelsesområdet for den pågældende GLM-norm.

(57)

Artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, om fastsættelse af regler om månedlige betalinger og artikel 32, stk. 8, i nævnte forordning om fastsættelse af regler om mellemliggende betalinger bør ændres for at tage hensyn til, at den årlige præstationsafstemning, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 54, udgår i henhold til nærværende forordning. Som følge af de ændringer af artikel 86, stk. 2, og artikel 119, stk. 8, i forordning (EU) 2021/2115, der foretages ved nærværende forordning, bør artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116 desuden ændres for at sikre, at udgifter, der bliver berettigede til EGFL-bidrag fra en dato, der ligger forud for Kommissionens godkendelse af ændringen, men som ligger efter datoen for indgivelsen til Kommissionen af anmodningen om ændring, først anmeldes til Kommissionen efter dennes godkendelse af ændringen i overensstemmelse med artikel 119, stk. 10, i forordning (EU) 2021/2115. Med henblik herpå bør udgifter, der ikke kan anmeldes i den pågældende måned, fordi der afventes godkendelse af en ændring, kunne anmeldes i de efterfølgende måneder af samme regnskabsår eller senest i årsregnskabet for det pågældende regnskabsår, som skal sendes til Kommissionen senest den 15. februar i året efter det pågældende regnskabsår. For at sikre, at eventuelle udgifter som følge af ændringen, der allerede er udbetalt til støttemodtagere, stadig kan anmeldes inden for det pågældende regnskabsår, bør medlemsstaterne ved fastsættelsen af den dato, hvor en ændring får virkning, tage hensyn til de frister for godkendelsesproceduren, der er fastsat i artikel 119 i forordning (EU) 2021/2115.

(58)

Artikel 40 i forordning (EU) 2021/2116 om suspension af betalinger i forbindelse med den årlige præstationsafstemning bør ændres for at tage hensyn til, at den årlige præstationsafstemning, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 54, udgår i henhold til nærværende forordning.

(59)

I henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116 kan medlemsstaterne udbetale forskud på op til 50 % til interventioner med direkte betalinger og til de foranstaltninger, der er omhandlet i kapitel IV i forordning (EU) nr. 228/2013 og i kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 (13), og forskud på op til 75 % til areal- og dyrebaserede interventioner til udvikling af landdistrikterne i henhold til forordning (EU) 2021/2115. I henhold til artikel 44, stk. 6, i forordning (EU) 2021/2116 kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat i akutte situationer, hvor det er relevant, vedtage gennemførelsesretsakter, der fraviger nævnte forordnings artikel 44, stk. 2, i det omfang og tidsrum, det er strengt nødvendigt. For hvert af årene i den nuværende programmeringsperiode, dvs. årene 2023, 2024 og 2025, har medlemsstaterne anmodet om undtagelser fra artikel 44, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116 for at give mulighed for en højere forskudsbetalingssats. Årsagerne til disse undtagelser har været mange, herunder militære konflikter i Europa og Mellemøsten, ugunstige vejrforhold og ekstraordinære klimahændelser samt uforudsete stigninger i inputpriserne og inflationen for landbrugerne kombineret med relativt lave priser på landbrugsråvarer. Da det er usandsynligt, at disse yderligere belastninger vil blive løst i 2026 eller 2027, er det af forenklingshensyn hensigtsmæssigt permanent at ændre maksimumssatserne for forskudsbetalinger i forordning (EU) 2021/2116 for at gøre det muligt at betale den højere sats for den resterende del af den nuværende programmeringsperiode.

(60)

I henhold til artikel 53 i forordning (EU) 2021/2116 skal Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 9, stk. 3, første afsnit, litra a) og d), vedtage gennemførelsesretsakter, der indeholder dens afgørelse om afslutning af de godkendte betalingsorganers regnskaber over de udgifter, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 5, stk. 2, og artikel 6. Artikel 53 i forordning (EU) 2021/2116 bør ændres for at tage hensyn til, at den årlige præstationsafstemning, der er omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116, udgår i henhold til nærværende forordning.

(61)

I henhold til artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116 gælder det, at hvis de udgifter, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 5, stk. 2, og artikel 6, og som vedrører interventionerne i afsnit III i forordning (EU) 2021/2115, ikke har et tilsvarende output som rapporteret i den årlige præstationsrapport, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, og artikel 10 i forordning (EU) 2021/2116 og i artikel 134 i forordning (EU) 2021/2115, skal Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter inden den 15. oktober i året efter det pågældende budgetår, hvori den fastsætter de beløb, som EU-finansieringen skal nedsættes med. Erfaringerne fra det første år af gennemførelsen af den årlige præstationsafstemning og fra forberedelsen af det andet år viser, at medlemsstaterne bærer en uforholdsmæssig tung administrativ byrde i forbindelse med udarbejdelsen af og fremlæggelsen af de nødvendige oplysninger til den årlige præstationsrapport og under den årlige præstationsafstemning. For at lette den administrative byrde for medlemsstaterne bør den årlige præstationsafstemning, der er fastsat i artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116, udgå. Kravet om, at udgifter afholdt af betalingsorganerne skal modsvares af et tilsvarende output, jf. nævnte forordnings artikel 37, stk. 1, litra b), nr. i), er omfattet af den efterprøvende regnskabsafslutning, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 55.

(62)

Kravet om, at udgifterne skal afholdes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser om forvaltningssystemer som fastsat i artikel 37, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EU) 2021/2116 kontrolleres af betalingsorganerne og verificeres derefter årligt af certificeringsorganerne og af Kommissionen i form af gennemgange af certificeringsorganets udtalelser og rapporter og som led i opfølgningen på resultaterne samt i forbindelse med de efterprøvende regnskabsafslutninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 55. Disse procedurer giver den nødvendige sikkerhed for, at resultaterne er opnået i overensstemmelse med EU-ret. Sammen med præstationsgennemgangen hvert andet år, jf. artikel 135 i forordning (EU) 2021/2115, sikrer disse procedurer også, at medlemsstaterne når de delmål og mål, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 109, stk. 1, litra a), og som de har fastsat som en del af deres præstationssystemer i de strategiske planer. Artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116 bør derfor udgå.

(63)

Det er nødvendigt i forbindelse med uregelmæssigheder og finansielle korrektioner at opnå større overensstemmelse mellem de finansielle instrumenter i den fælles landbrugspolitik og de finansielle instrumenter i de øvrige politikker under delt forvaltning, når organer, der gennemfører finansielle instrumenter, påviser, at et sæt af kumulative foranstaltninger er gennemført. Artikel 57 i forordning (EU) 2021/2116 bør derfor ændres for at sikre overensstemmelse med artikel 103, stk. 6, i forordning (EU) 2021/1060.

(64)

Landbrugerne har gentagne gange beklaget det pres, der opstår som følge af de mange kontroller, de skal gennemgå i løbet af året. Medlemsstaterne har allerede mulighed for at samle flere kontroller i ét enkelt besøg på stedet. For at reducere antallet af besøg på stedet pr. bedrift og dermed lette den administrative byrde for støttemodtagerne bør medlemsstaterne, hvor det er muligt, ikke udvælge en støttemodtager, der allerede er blevet udvalgt til kontrol på stedet for det pågældende år, undtagen når omstændighederne kræver en yderligere kontrol for at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Dette bør dog ikke reducere kontrolniveauet. Artikel 60, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(65)

Artikel 67, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 bør ændres for at fjerne henvisningen til den årlige præstationsafstemning, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 54.

(66)

Erfaringerne viser, at kvalitetsvurderingerne af markidentifikationssystemet, ordningen med geospatiale støtteansøgninger og arealovervågningssystemet bør slås sammen. Da disse systemer er uløseligt indbyrdes forbundet, er det en udfordring at vurdere kvaliteten af ét system uden at tage hensyn til indvirkningen på de andre. Ved at sammenlægge disse systemers kvalitetsvurderinger vil den arbejdsbyrde, der påhviler medlemsstaternes forvaltninger for så vidt angår kontrolprocedurerne og rapporteringsforpligtelserne, desuden blive mindre. Medlemsstaterne vil desuden have den fordel, at de om nødvendigt kan foreslå én enkelt afhjælpende foranstaltning, der omfatter disse tre systemer, hvilket øger deres effektivitet. Med henblik herpå bør der indsættes en ny artikel i forordning (EU) 2021/2116, og de relevante henvisninger bør ændres i overensstemmelse hermed.

(67)

De første gennemførelsesår viser, at det er overflødigt at foretage kontrol på stedet af interventioner, der overvåges ved hjælp af Copernicus Sentinels-satellitdata eller andre data af mindst tilsvarende pålidelighed, da det indebærer en urimelig byrde for medlemsstaterne og landbrugerne. Hvad angår de dertil knyttede betingelser for støtteberettigelse bør medlemsstaterne derfor ikke være forpligtet til at foretage kontrol på stedet, herunder kontrol, der udføres på afstand ved hjælp af teknologi. Med henblik herpå bør artikel 72 i forordning (EU) 2021/2116 ændres i overensstemmelse hermed.

(68)

Erfaringerne med anvendelsen af konditionalitetskontrolsystemet, herunder gennem overensstemmelsesprocedurer, har vist, at visse betingelser er unødigt strenge og pålægger medlemsstaterne en urimelig byrde uden nødvendigvis at forbedre beskyttelsen af EU-midlerne. For at strømline kontrolsystemet og lette den administrative byrde, samtidig med at dets effektivitet med hensyn til kontrol af overholdelsen af konditionalitetskravene bevares, bør medlemsstaterne have større fleksibilitet med hensyn til udformningen af deres kontrolsystemer. Med henblik herpå bør kravet om en årlig revision af kontrolsystemet fjernes, og de faktorer, der skal tages i betragtning i risikoanalysen, bør overlades til medlemsstaternes skøn.

(69)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1468 er artikel 83 og 84 i forordning (EU) 2021/2216 blevet ændret for at lette byrden for mindre landbrugere og nationale forvaltninger i forbindelse med konditionalitetskontrol og sanktioner. Den fritager specifikt landbrugere med en maksimal bedriftsstørrelse på højst 10 hektar landbrugsareal, der er anmeldt i overensstemmelse med artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, for konditionalitetskontrol og for anvendelsen af administrative sanktioner for manglende overholdelse af konditionalitetskravene. Den geospatiale støtteansøgning, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, omfatter imidlertid andre arealer end landbrugsarealer, og der er tekniske begrænsninger for beregningen af landbrugsarealerne, eftersom nogle af elementerne og landskabstrækkene kan være udeladt fra målingen eller kan variere i størrelse over tid. Undtagelserne bør derfor baseres på det areal, der er berettiget til betalingerne, og den støtte, der er relevant for konditionaliteten.

(70)

Desuden er andre små støttemodtagere end landbrugere, f.eks. arealforvaltere, ikke omfattet af undtagelserne fra konditionalitetskontrol og sanktioner. Den administrative byrde, der er forbundet med kontrollen og anvendelsen af sanktioner for de konditionalitetskrav, der er fastsat i forordning (EU) 2021/2116, kan imidlertid være uforholdsmæssig tung for disse støttemodtagere. Tilsvarende gælder det, at da det landbrugsareal, som forvaltes af disse støttemodtagere, er begrænset, og sanktionerne generelt er af ringe størrelse for små støttemodtagere, kan anvendelsen af sanktioner også føre til en uforholdsmæssig tung byrde for medlemsstaternes myndigheder. Små støttemodtagere, bortset fra landbrugere, bør derfor også undtages fra konditionalitetskontrol og fra anvendelsen af administrative sanktioner for konditionalitetskrav. Ikke desto mindre er det vigtigt, at den fælles landbrugspolitik gennem konditionalitetskrav fortsat bidrager til de miljømæssige målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, og at stabiliteten af disse krav som det fælles referencescenario for medlemsstaterne og støttemodtagerne sikres. Derfor bør konditionalitetskravene fortsat finde anvendelse på alle støttemodtagere, der er opført i artikel 83, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116.

(71)

Den administrative byrde forbundet med kontroller for krav vedrørende GLM-norm 7 fastsat i forordning (EU) 2021/2116 kan være uforholdsmæssigt høj for mindre landbrugere og nationale administrationer. Derfor bør byrden for mindre landbrugere og nationale administrationer i forbindelse med kontroller fastsat i forordning (EU) 2021/2116 lettes for så vidt angår GLM-norm 7. Landbrugere med en maksimal bedriftsstørrelse, der ikke overstiger 30 hektar erklæret landbrugsjord bør undtages fra kontroller for så vidt angår krav vedrørende GLM-norm 7.

(72)

Da landbrugsområder under krav vedrørende GLM-norm 7 forvaltet af mindre landbrugere er begrænset, og anvendelsen af sanktioner kan føre til en uforholdsmæssig byrde for medlemsstaternes administrationer, bør mindre landbrugere undtaget fra konditionalitetskontroller for så vidt angår GLM-norm 7 også undtages fra anvendelsen af administrative sanktioner for manglende overholdelse af kravene vedrørende GLM-norm 7.

(73)

Artikel 102 og 103 i forordning (EU) 2021/2116, der fastsætter reglerne for udøvelsen af delegerede beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og udvalgsproceduren for gennemførelsesretsakter, bør ændres for at tage hensyn til de ændringer af andre bestemmelser i forordning (EU) 2021/2116, navnlig at nævnte forordnings artikel 54 udgår, som indføres ved nærværende forordning.

(74)

For at sikre sammenhæng mellem de forskellige bestemmelser i forordning (EU) 2021/2116 bør nævnte forordning ændres for at fjerne henvisninger til den årlige præstationsafstemning, navnlig henvisninger til nævnte forordnings artikel 54.

(75)

Forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(76)

Der bør fastsættes overgangsbestemmelser vedrørende de ændringer af artikel 119 i forordning (EU) 2021/2115, der indføres ved nærværende forordning, for at sikre, at anmodninger om og meddelelser om ændringer af strategiske planer, som medlemsstaterne har indgivet til Kommissionen inden nærværende forordnings ikrafttræden, godkendes efter de procedurer, der var gældende på tidspunktet for indgivelsen af disse anmodninger om ændring eller meddelelser.

(77)

For at tage hensyn til, at den årlige præstationsafstemning, der er omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116, udgår ved nærværende forordning, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/127 (14) i overensstemmelse hermed. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (15). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(78)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning i lyset af fjernelsen af den årlige præstationsafstemning, der er omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at ajourføre Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 (16) i overensstemmelse hermed. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

(79)

For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af de foranstaltninger, der indføres ved denne forordning, og for at nå en nødvendig grad af sammenhæng mellem på den ene side reduktionen af den administrative byrde for de myndigheder i medlemsstaterne, der er involveret i udarbejdelsen af den årlige præstationsrapport for landbrugsregnskabsåret 2025, og på den anden side fjernelsen af den årlige præstationsafstemning fra landbrugsregnskabsåret 2025 bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. De relevante bestemmelser om den årlige præstationsrapport og præstationsafstemningen bør finde anvendelse for så vidt angår landbrugsregnskabsåret 2025 og alle efterfølgende landbrugsregnskabsår og bør ikke have nogen indflydelse på tidligere landbrugsregnskabsår.

(80)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan som følge af forbindelserne mellem denne forordning og de øvrige instrumenter i den fælles landbrugspolitik og som følge af den flerårige garanterede EU-finansiering og den måde, denne forordning er uløseligt forbundet med at nå Unionens nøgleprioriteter, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(81)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (18) og afgav udtalelse den 10. juli 2025 —

1)

Artikel 4, stk. 3, litra c), første afsnit, affattes således:

» »permanente græsarealer og permanente græsningsarealer« (der tilsammen benævnes »permanente græsarealer«) er arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som er holdt uden for bedriftens omdrift i fem år eller mere eller, såfremt det besluttes af medlemsstaterne, i syv år eller mere, og, såfremt det besluttes af medlemsstaterne, som ikke er pløjet op, bearbejdet eller omsået med forskellige typer græs eller andet grøntfoder i fem år eller mere eller i syv år eller mere; det kan omfatte andre arter, f.eks. buske eller træer, der kan afgræsses og, såfremt det besluttes af medlemsstaterne, andre arter, f.eks. buske eller træer, der producerer dyrefoder, forudsat at græs og andet grøntfoder forbliver fremherskende.

Medlemsstaterne kan beslutte at arealer, der blev klassificeret som agerjord den 1. januar 2026, fortsat klassificeres som agerjord og ikke omklassificeres som permanente græsarealer, selv om den periode, der er omhandlet i første afsnit, er udløbet, og arealerne ikke er blevet pløjet op, bearbejdet eller omsået med forskellige typer græs eller andet grøntfoder.«

2)

Artikel 10, andet afsnit, affattes således:

»Navnlig opfylder grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed, supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed, supplerende indkomststøtte til unge landbrugere og ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd samt krisebetalinger til landbrugere efter naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser, der udbetales inden for rammerne af landdistriktsudvikling, kriterierne i de afsnit i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, der er angivet i bilag II til denne forordning, for de pågældende interventioner. For andre interventioner er de afsnit i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, der er angivet i bilag II til denne forordning, vejledende, og de pågældende interventioner kan i stedet overholde et afsnit i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, der ikke er angivet i bilag II til denne forordning, såfremt dette er præciseret og redegjort for i den strategiske plan.«

3)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 12 indsættes følgende stykke:

5)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 19 affattes således:

7)

Artikel 28 affattes således:

8)

I artikel 31 foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 48 affattes således:

10)

Artikel 49, stk. 1, affattes således:

»I frugt- og grøntsagssektoren som omhandlet i artikel 42, litra a), forfølger medlemsstaterne en eller flere af målsætningerne i artikel 46. Målsætningerne i artikel 46, litra d)-i), og litra k), omfatter både friske og forarbejdede produkter, mens målsætningerne i nævnte artikels øvrige litraer kun omfatter friske produkter.«

11)

Artikel 52, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Disse procentsatser kan forhøjes med 0,5 procentpoint, hvis driftsprogrammet omfatter en eller flere interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra d), e), f), h), i) og j), omhandlede målsætninger, forudsat at det beløb, der overstiger den relevante procentdel fastsat i nærværende stykkes første afsnit, udelukkende anvendes til at finansiere udgifter, der følger af gennemførelsen af disse interventioner. For så vidt angår sammenslutninger af producentorganisationer, herunder tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer, kan disse interventioner gennemføres af sammenslutningen på vegne af dens medlemmer.«

12)

I artikel 69 foretages følgende ændringer:

13)

I artikel 70 foretages følgende ændringer:

14)

I artikel 72, stk. 5, tilføjes følgende afsnit:

»Uanset dette stykkes første afsnit kan medlemsstaterne beslutte at medtage ekstraomkostninger og tabt indkomst i forbindelse med ulemper som følge af overholdelsen af GLM-norm 2, der er fastsat i dette afsnits kapitel I, afdeling 2, i beregningen.«

15)

I artikel 73 foretages følgende ændringer:

16)

I artikel 75 foretages følgende ændringer:

17)

Artikel 76, stk. 5, første afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne sikrer, at der kun ydes støtte til dækning af tab, der overstiger en tærskel på mindst 20 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion eller indkomst i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Sektorspecifikke værktøjer til styring af produktionsrisici skal beregne tabene enten på bedriftsniveau eller på bedriftens specifikke aktivitetsniveau i den pågældende sektor eller i relation til det specifikke forsikrede område.

Når beregningsmetoderne i første afsnit ikke er hensigtsmæssige, kan medlemsstaterne vurdere tabene på grundlag af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion eller indkomst i en periode på højst otte år, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.

Medlemsstaterne kan anvende en passende alternativ vurdering til beregning af tab for unge landbrugere og nye landbrugere.«

18)

Artikel 77, stk. 8, litra b), affattes således:

19)

I afsnit III, kapitel IV, afdeling 1, tilføjes følgende artikel:

(*2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 af 3. december 2018 om anvendelse af visse sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler på kategorier af listeopførte sygdomme og om fastlæggelse af en liste over arter og grupper af arter, der udgør en betydelig risiko for spredning af disse listeopførte sygdomme (EUT L 308 af 4.12.2018, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/1882/oj).« "

20)

Artikel 79, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Efter høring af den i artikel 124 omhandlede overvågningskomité (»overvågningskomitéen«) fastsætter den nationale forvaltningsmyndighed, de regionale forvaltningsmyndigheder, hvis det er relevant, eller de udpegede bemyndigede organer udvælgelseskriterierne for interventioner under følgende interventionstyper: investeringer, etablering af unge landbrugere og nye landbrugere, virksomheder i landdistrikterne og virksomhedsudvikling af små bedrifter, samarbejde, udveksling af viden samt informationsformidling. Formålet med disse udvælgelseskriterier er at sikre ligebehandling af ansøgerne, bedre udnyttelse af de finansielle midler og målretning af støtten i overensstemmelse med formålet med interventionerne.«

21)

I artikel 80 foretages følgende ændringer:

22)

I artikel 81 foretages følgende ændringer:

23)

I artikel 83, stk. 2, indsættes følgende litra:

24)

Artikel 86, stk. 2 og 3, affattes således:

25)

Følgende artikel indsættes:

26)

I artikel 103 tilføjes følgende stykke:

27)

Artikel 111, stk. 2, affattes således:

»Stk. 1, litra e), finder ikke anvendelse på den interventionstype i biavlssektoren, der er omhandlet i artikel 55, stk. 1, litra a) og c)-g), interventioner under den interventionstype i vinsektoren, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra h)-k), oplysningsaktioner og salgsfremstød i forbindelse med kvalitetsordninger under den interventionstype for samarbejde, der er omhandlet i artikel 77, og interventioner under den interventionstype for krisebetalinger til landbrugere som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser, der er omhandlet i artikel 78a.«

28)

Artikel 119 affattes således:

29)

Artikel 120 udgår.

30)

Artikel 122, litra a), affattes således:

31)

Artikel 124, stk. 4, litra d), affattes således:

32)

I artikel 134 foretages følgende ændringer:

33)

Artikel 155, stk. 3, indledningen, affattes således:

»Udgifter vedrørende retlige forpligtelser over for støttemodtagere, der er afholdt inden for rammerne af de flerårige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 22, 28, 29, 33 og 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013, eller de foranstaltninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 31, kan komme i betragtning til et ELFUL-bidrag i perioden for den strategiske plan, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:«.

34)

Artikel 159 udgår.

35)

Bilag I, II og III ændres i overensstemmelse med bilag I til denne forordning.

36)

Teksten i bilag II til denne forordning tilføjes som bilag XV.

1)

Artikel 9, stk. 3, første afsnit, litra b), affattes således:

2)

Artikel 10, stk. 1, litra b), affattes således:

3)

Artikel 12, stk. 2, første afsnit, litra c), affattes således:

4)

I artikel 21 foretages følgende ændringer:

5)

Artikel 32, stk. 8, affattes således:

6)

I artikel 40 foretages følgende ændringer:

7)

Artikel 44, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Uanset første afsnit kan medlemsstaterne:

8)

Artikel 45, stk. 1, litra a), affattes således:

9)

Artikel 53, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Der tages i disse gennemførelsesretsakter hensyn til, om de forelagte årsregnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og de berører ikke indholdet i de gennemførelsesretsakter, der efterfølgende vedtages i henhold til artikel 55.«

10)

Artikel 54 udgår.

11)

I artikel 57 tilføjes følgende stykke:

12)

I artikel 60, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Hvis en støttemodtager er blevet udvalgt til kontrol på stedet af en støtteansøgning, en betalingsanmodning eller overholdelsen af reglerne om konditionalitet i henhold til artikel 83, udvælger medlemsstaterne så vidt muligt og under hensyntagen til de dermed forbundne risici ikke den pågældende støttemodtager til en efterfølgende kontrol og stikprøve i det pågældende år, medmindre omstændighederne kræver en yderligere kontrol for at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Denne bestemmelse må ikke reducere kontrolniveauet.«

13)

Artikel 67, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne registrerer og opbevarer data og dokumentation om de årlige outputs, der er rapporteret i forbindelse med de rapporterede fremskridt, der er gjort hen imod de mål, der er fastsat i den strategiske plan, og som overvåges i henhold til artikel 128 i forordning (EU) 2021/2115.«

14)

I artikel 68 udgår stk. 3.

15)

I artikel 69 foretages følgende ændringer:

16)

I artikel 70 udgår stk. 2.

17)

Følgende artikel indsættes:

18)

Artikel 72 affattes således:

19)

Artikel 74, litra a), affattes således:

20)

Artikel 75 affattes således:

21)

I artikel 83 foretages følgende ændringer:

22)

I artikel 84 foretages følgende ændringer:

23)

I artikel 102 foretages følgende ændringer:

24)

Artikel 103, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Med henblik på artikel 11, 12, 17, 18, 23, 26, 32, 39-44, 47, 51-53, 55, 58, 59, 60, 64, 75, 82, 92, 95 og 100 bistås Kommissionen i forbindelse med spørgsmål vedrørende interventioner med direkte betalinger, interventioner i visse sektorer, interventioner til landdistriktsudvikling og den fælles markedsordning af henholdsvis Komitéen for Landbrugsfondene, Komitéen for Den Fælles Landbrugspolitik nedsat ved forordning (EU) 2021/2115 og Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter nedsat ved forordning (EU) nr. 1308/2013.«