Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32025R2501

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2501 af 11. december 2025 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1165 for så vidt angår anvendelsen af visse produkter og stoffer i økologisk produktion

C/2025/8510

EUT L, 2025/2501, 12.12.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2501/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2501/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/2501

12.12.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2501

af 11. december 2025

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1165 for så vidt angår anvendelsen af visse produkter og stoffer i økologisk produktion

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (1), særlig artikel 24, stk. 9, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til den procedure, der er fastlagt i artikel 24, stk. 7, i forordning (EU) 2018/848, har medlemsstaterne sendt dossierer vedrørende visse stoffer til de øvrige medlemsstater og Kommissionen med henblik på stoffernes godkendelse og opførelse i bilag V til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1165 (2). Disse dossierer er blevet gennemgået af Ekspertgruppen vedrørende Teknisk Rådgivning om Økologisk Produktion (EGTOP) og Kommissionen.

(2)

På grundlag af EGTOP's anbefalinger vedrørende fødevarer (3) bør protein fra ærter og kartofler godkendes som teknisk hjælpestof til klaring af frugtsaft, frugtvin og mjød.

(3)

EGTOP har også påbegyndt vurderingen af stoffer, der skal godkendes til rengøring og desinficering i økologisk produktion i henhold til artikel 5, stk. 1, 2 og 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2021/1165. Vurderingen vil imidlertid tage længere tid, end det blev forventet på tidspunktet for vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1165. På grund af den tid, som EGTOP har brug for til at færdiggøre vurderingen og som Kommissionen har brug for til at vedtage listerne over produkter til rengøring og desinficering under hensyntagen til denne vurdering, bør bilag VII til gennemførelsesforordning (EF) nr. 889/2008 (4) fortsat finde anvendelse indtil den 31. december 2027. Bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2021/1165 om listerne over produkter til rengøring og desinficering bør derfor først finde anvendelse fra 1. januar 2028.

(4)

Gennemførelsesforordning (EU) 2021/1165 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Økologisk Produktion —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1165

I gennemførelsesforordning (EU) 2021/1165 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 11, andet afsnit, affattes således:

»Bilag VII finder dog fortsat anvendelse indtil den 31. december 2027 og bilag IX finder fortsat anvendelse indtil den 31. december 2023.«

2)

I artikel 12, stk. 1, ændres datoen »den 31. december 2025« til »den 31. december 2027«.

3)

Artikel 13, tredje afsnit, affattes således:

»Artikel 5, stk. 1, 2 og 3, finder anvendelse fra den 1. januar 2028.«

4)

Bilag V ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/848/oj.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1165 af 15. juli 2021 om godkendelse af visse produkter og stoffer til anvendelse i økologisk produktion og udarbejdelse af lister over disse (EUT L 253 af 16.7.2021, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/1165/oj).

(3)  EGTOP, »Final report on Food (X) og (XI)«, 30. januar 2025 og 14. oktober 2025, https://agriculture.ec.europa.eu/document/download/c4cef8da-34a4-48f7-9f5d-2c97f86f2a15_en?filename=egtop-report-food-x_en.pdf.

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/889/oj).


BILAG

I del A (Godkendte fødevaretilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer som omhandlet i artikel 24, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2018/848, herunder bærestoffer og andre stoffer, der anvendes på samme måde og med samme formål som tekniske hjælpestoffer) i bilag V tilføjes følgende punkter til listen efter »Træfibre«:

 

Ȯrteprotein

 

brugt til klaring af frugtsaft og frugtvin (vin fremstillet af anden frugt end druer, herunder cider og pæremost) og mjød

om muligt fra økologisk produktion

 

Kartoffelprotein

 

brugt til klaring af frugtsaft og frugtvin (vin fremstillet af anden frugt end druer, herunder cider og pæremost) og mjød

om muligt fra økologisk produktion«


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2501/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top