Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32025R2487

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/2487 af 2. december 2025 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF for så vidt angår tærskelværdierne for vareindkøbs-, tjenesteydelses- og bygge- og anlægskontrakter

C/2025/8387

EUT L, 2025/2487, 4.12.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/2487/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/2487/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/2487

4.12.2025

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2025/2487

af 2. december 2025

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF for så vidt angår tærskelværdierne for vareindkøbs-, tjenesteydelses- og bygge- og anlægskontrakter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (1), navnlig artikel 68, stk. 1, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse 2014/115/EU (2) godkendte Rådet protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (3), som blev indgået inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Den ændrede aftale om offentlige udbud ("aftalen") er et plurilateralt instrument, hvis formål er gensidigt at åbne markederne for offentlige udbud blandt parterne. Aftalen finder anvendelse på enhver indkøbskontrakt til en værdi af mindst de beløb ("tærskelværdier"), der er fastsat i aftalen og udtrykt i særlige trækningsrettigheder.

(2)

I henhold til artikel 68, stk. 1, i direktiv 2009/81/EF skal de tærskelværdier, der er fastsat i nævnte direktiv, tilpasses de tærskelværdier, der er fastsat i artikel 15, litra a) og b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (4), efter at sidstnævnte tærskelværdier efter behov er blevet justeret for at svare til de tærskelværdier, der er fastsat i aftalen. Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/2150 (5) er de tærskelværdier, der er fastsat i direktiv 2014/25/EU, blevet justeret.

(3)

I henhold til artikel 17, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU skal Kommissionen hvert andet år justere de tærskelværdier, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 15, litra a) og b), med virkning fra den 1. januar. Tærskelværdierne for årene 2026-2027, der er fastsat i nærværende forordning, bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2026.

(4)

De nødvendige data til beregning af tærskelværdierne forelå ikke den 1. september 2025. De justerede tærskelværdier (i EUR) og modværdien af tærskelværdierne i andre nationale valutaer i medlemsstaterne skal i henhold til artikel 68, stk. 3, i direktiv 2009/81/EF offentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende i begyndelsen af november. På baggrund heraf gør Kommissionen brug af hasteproceduren i nævnte direktivs artikel 66b.

(5)

Direktiv 2009/81/EF bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 8 i direktiv 2009/81/EF foretages følgende ændringer:

1)

i litra a) ændres "443 000 EUR" til "432 000 EUR"

2)

i litra b) ændres "5 538 000 EUR" til "5 404 000 EUR".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2026.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. december 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76. ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/81/oj.

(2)  Rådets afgørelse 2014/115/EU af 2. december 2013 om indgåelse af protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (EUT L 68 af 7.3.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/115(1)/oj.

(3)   EUT L 68 af 7.3.2014, s. 2. ELI: http://data.europa.eu/eli/prot/2014/115/oj.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/25/oj).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/2150 af 22. oktober 2025 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU for så vidt angår tærskelværdierne for vareindkøbs-, bygge- og anlægs- og tjenesteydelseskontrakter samt projektkonkurrencer for årene 2026-2027 (EUT L, 2025/2150, 23.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/2150/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/2487/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top