1.   Certificeringsordninger skal have en solid forvaltningsstruktur, der sikrer, at ordningen har den nødvendige retlige og tekniske kapacitet, upartiskhed og uafhængighed til at udføre sine opgaver. En sådan forvaltningsstruktur skal omfatte et råd bestående af uafhængige medlemmer, der påtager sig tillidsansvaret for organisationen og opererer efter gennemsigtige procedurer. Certificeringsordninger skal afhængigt af deres certificeringsomfang nedsætte et teknisk udvalg eller et tilsvarende system til støtte for tekniske eksperter, som skal omfatte alle relevante interessenter, hvis muligt, med henblik på at rådgive ordningens ledelse i tekniske spørgsmål. Certificeringsordninger skal gennemføre gennemsigtige høringer af interessenter om alle nye versioner eller større ajourføringer af ordningens generelle krav, processer og retningslinjer.

2.   Certificeringsordninger fastsætter regler og procedurer for at undgå interessekonflikter i beslutningstagningen. Som minimumsstandard håndhæver de et system med kontrolforanstaltninger for at sikre, at ingen individuelle interessenter, der har en særlig interesse i resultatet af en afgørelse, kan have afgørende indflydelse på afgørelsen. Personer, der har en potentiel interessekonflikt, udelukkes fra beslutningstagning i certificeringsordningerne. Certificeringsordninger indfører passende procedurer og et kontrolspor for at identificere og dokumentere sådanne tilfælde og gennemgår dem regelmæssigt som led i deres interne kontrolsystem.

1.   Certificeringsordningerne skal indføre et internt overvågningssystem for at kontrollere, at operatørerne overholder ordningens regler og procedurer, og for at sikre kvaliteten af det arbejde, der udføres af certificeringsorganernes auditorer. Den interne overvågning skal foretages mindst én gang om året eller mindst med samme hyppighed som audit for at afspejle ordningens certificeringsomfang samt risikoniveauet for de aktiviteter, der udføres af operatørerne. Som led i den interne overvågning skal certificeringsordningerne kræve, at certificeringsorganerne forelægger dem alle auditrapporter om certificering, recertificering og overvågning (»audit«). Den interne overvågning skal omfatte en tilfældig og risikobaseret stikprøve af disse auditrapporter fra hvert certificeringsorgan.

2.   Certificeringsordningerne skal fastlægge procedurer for indgivelse og behandling af klager over operatører eller certificeringsorganer. Disse procedurer skal gøre det muligt at sende klager elektronisk og sikre beskyttelsen af fysiske eller juridiske personer, som i god tro indberetter overtrædelser eller indgiver klager i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (2).

3.   Certificeringsordningerne skal føre et register over alle klager. Efter anmodning fra Kommissionen eller den medlemsstat, hvor klagen er indgivet, skal certificeringsordningerne forsyne den anmodende part med alle dokumenter vedrørende en klage og behandlingen heraf.

4.   Certificeringsordningerne skal sikre en effektiv opfølgning på resultaterne af den interne overvågning og behandlingen af klager og om nødvendigt anvende de relevante afhjælpende foranstaltninger og sanktioner for operatørers manglende overholdelse i henhold til de regler og procedurer, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1. Certificeringsordningerne skal om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltninger vedrørende deres ledelsesstruktur eller deres interne overvågningsproces.

5.   Certificeringsordningerne skal etablere et dokumentationsstyringssystem, der omfatter hvert af følgende elementer:

6.   Den dokumentation, der er nævnt i stk. 5, skal opbevares i mindst fem år efter overvågningsperiodens afslutning.

1.   Certificeringsordningerne skal etablere et omfattende system til håndtering af manglende overholdelse hos operatører, som deltager i certificeringsordninger. Som minimumsstandard skal systemet omfatte en klar klassificering af manglende overholdelse baseret på deres alvorsgrad i overensstemmelse med kravene i stk. 2-5. For hver type manglende overholdelse skal certificeringsordningerne fastsætte et gennemsigtigt sæt regler og procedurer for at sikre rettidig håndhævelse af de afhjælpende foranstaltninger og sanktionerne opført i artikel 7.

2.   Certificeringsordningerne skal klassificere tilfælde af manglende overholdelse, der er konstateret under en audit, som kritiske, væsentlige eller mindre.

3.   En kritisk manglende overholdelse består i en overtrædelse af certificeringsordningens regler eller procedurer såsom svig, uigenkaldelig manglende overholdelse eller overtrædelse, der bringer certificeringsordningens integritet i fare.

Kritisk manglende overholdelse skal som minimum omfatte følgende:

4.   En væsentlig manglende overholdelse består i en overtrædelse af certificeringsordningens regler eller procedurer, som potentielt er reversibel, gentagen og afslører systematiske problemer eller aspekter, der alene eller i kombination med yderligere manglende overholdelse kan medføre en grundlæggende systemfejl.

Væsentlig manglende overholdelse skal som minimum omfatte følgende:

5.   En mindre manglende overholdelse består i en overtrædelse af certificeringsordningens regler eller procedurer, som har en begrænset virkning, udgør en isoleret eller midlertidig mangel, ikke er systematisk og ikke resulterer i et grundlæggende svigt, hvis den ikke korrigeres.

1.   I tilfælde af manglende overholdelse finder de afhjælpende foranstaltninger og sanktioner, der er fastsat i stk. 2-7, anvendelse på operatører eller operatørsammenslutninger.

2.   I tilfælde af kritisk manglende overholdelse må operatører, der ansøger om certificering, ikke få udstedt et certifikat.

3.   Operatører, der ikke har fået udstedt et certifikat i overensstemmelse med afsnit 2, kan genansøge om certificering efter en bestemt periode, der fastsættes af certificeringsordningen i overensstemmelse med aktivitetens karakteristika.

4.   Kritisk manglende overholdelse, der er konstateret i forbindelse med recertificerings- eller overvågningsaudit eller gennem en certificeringsordnings interne overvågnings- eller klageprocedure, skal føre til øjeblikkelig tilbagekaldelse af certifikatet og ingen yderligere udstedelse af certificerede enheder.

5.   I tilfælde af væsentlig manglende overholdelse må operatører, der ansøger om certificering, ikke få udstedt et certifikat.

6.   Væsentlig manglende overholdelse, der er konstateret i forbindelse med recertificerings- eller overvågningsaudit eller gennem en certificeringsordnings interne overvågnings- eller klageprocedure, skal føre til øjeblikkelig suspension af certifikatet. Hvis operatørerne ikke gennemfører den afhjælpende foranstaltning senest 90 dage efter meddelelsen om suspension, trækkes certifikatet tilbage.

7.   I tilfælde af mindre manglende overholdelse fastsætter certificeringsordningerne perioden for gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, som ikke må overstige 12 måneder fra deres meddelelse.

1.   Certificeringsordningerne skal kræve, at en operatør eller en operatørsammenslutning offentliggør følgende oplysninger i deres ansøgninger om certificering:

2.   Certificeringsordningerne udelukker operatører eller operatørsammenslutninger i følgende tilfælde:

3.   Stk. 2, litra b), finder ikke anvendelse, hvis certificeringsaudit i henhold til en anden ordning fandt sted mere end tre år før ansøgningen om certificering, eller hvis den anden ordning i mellemtiden har indstillet sine certificeringsaktiviteter, og dette forhindrede operatøren eller operatørsammenslutningen i at ansøge igen under ordningen. I så fald skal omfanget af certificeringsauditten tilpasses, så det dækker alle relevante spørgsmål, og fokusere på de mangler, der er konstateret i forbindelse med certificeringsauditten, som operatører eller operatørsammenslutninger eller retlige forgængere ikke har formået under den anden ordning.

4.   Stk. 2, litra c), finder ikke anvendelse, hvis operatøren eller operatørsammenslutningen godtgør, at der var en gyldig grund til at antage, at tilbagetrækning fra en anden ordning var uundgåelig eller nødvendig. Tilbagetrækningen må ikke skyldes en kritisk eller væsentlig manglende overholdelse eller forsømmelse fra operatørens side i forbindelse med gennemførelsen af certificeringsordningens krav.

5.   Certificeringsordningerne skal sikre en effektiv og rettidig indbyrdes udveksling af de stk. 1 omhandlede oplysninger.

1.   Certificeringsordningerne offentliggør som minimum de oplysninger, der er anført i bilag IV, på deres websted uden vederlag. Kommissionen gør disse oplysninger offentligt tilgængelige i EU-registret.

2.   Certificeringsordningerne skal i deres registre opføre de operatører, der har et tilbagekaldt, ophævet eller udløbet certifikat, i mindst 36 måneder efter datoen for tilbagekaldelse, ophævelse eller udløb af certifikatet. Certificeringsordningerne offentliggør straks eventuelle ændringer af operatørernes certificeringsstatus.

3.   Den årlige driftsrapport, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) 2024/3012, skal dække det foregående kalenderår og følge den struktur og indhold, der er fastsat i bilag V til nærværende forordning.

1.   Certificeringsordningerne kræver, at operatører eller operatørsammenslutninger består en certificeringsaudit, der udføres af et certificeringsorgan udvalgt fra en liste over certificeringsorganer, der er udpeget af certificeringsordningen, inden de får tilladelse til at deltage i ordningen. En sådan audit skal altid foretages på stedet og skal som minimum give rimelig sikkerhed for effektiviteten af dens interne processer.

2.   Certificerede operatører eller operatørsammenslutninger underkastes regelmæssige recertificerings- og overvågningsaudit, hvis hyppighed er fastsat i de relevante certificeringsmetoder, der er vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2024/3012. Certificeringsaudit og den første recertificeringsaudit kan finde sted samtidig efter anmodning fra operatørerne. I tilfælde af sammenslutningsaudit kan auditten omfatte en stikprøve af sammenslutningens medlemmer i overensstemmelse med artikel 12 i nærværende forordning. Certificeringsorganets tekniske inspektør er ansvarlig for at validere auditresultaterne.

3.   Certificeringsordningerne fastsætter en detaljeret vejledning for planlægning og gennemførelse af audit og udfærdigelse af auditrapporter. Certificeringsordningerne sikrer, at certificeringsorganerne gennemfører audit i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17021-1 sammenholdt med EN ISO/IEC 19011 eller tilsvarende. Certificeringsordningerne sikrer en effektiv og rettidig indbyrdes udveksling af auditoplysninger for at støtte en effektiv forberedelse og gennemførelse af audit.

4.   Certificeringsaudit og recertificeringsaudit skal mindst omfatte følgende elementer:

5.   Certificeringsorganer certificerer kun operatører eller operatørsammenslutninger, hvis de opfylder alle følgende krav:

1.   Certificeringsordningerne skal kræve, at operatørerne forelægger certificeringsorganerne aktivitetsplanen og overvågningsplanen forud for certificeringsauditten og de relevante overvågningsrapporter forud for recertificerings- eller overvågningsaudit.

2.   Med henblik på recertificeringsaudit skal overvågningsrapporten indeholde de nødvendige oplysninger om beregningen af nettofordelen ved kulstoffjernelse eller nettofordelen ved jordemissionsreduktion, i overensstemmelse med den relevante certificeringsmetode, og relevante oplysninger om aktivitetens overholdelse af ansvars- og bæredygtighedskriterierne som fastsat i den gældende certificeringsmetode.

3.   Med henblik på overvågningsaudit skal overvågningsrapporten indeholde de nødvendige oplysninger vedrørende overvågningen af det lagrede kulstof og alle tilfælde af genudslip.

4.   Certificeringsordningerne giver efter anmodning Kommissionen og de nationale myndigheder med ansvar for tilsyn med certificeringsorganerne adgang til de respektive auditrapporter og overensstemmelsescertifikater.

1.   Certificeringsordningerne giver kun mulighed for sammenslutningsaudit efter anmodning fra en operatørsammenslutning for kulstofbindende dyrkningsaktiviteter i følgende tilfælde:

2.   En operatørsammenslutning, der ansøger om sammenslutningsaudit, udpeger en leder, som juridisk repræsenterer operatørsammenslutningen og er ansvarlig for at sikre, at alle operatører overholder den gældende certificeringsmetode.

3.   Certificeringsorganer, der udfører sammenslutningsaudit, kan verificere alle de pågældende aktiviteter på grundlag af en stikprøve af sammenslutningens medlemmer. Certificeringsordningerne skal fastlægge retningslinjer for gennemførelsen af sammenslutningsaudit, der som minimum omfatter følgende elementer:

4.   En stikprøve bestående af et antal medlemmer af sammenslutningen svarende til kvadratroden af det samlede antal medlemmer af sammenslutningen skal kontrolleres individuelt med en hyppighed, som er fastsat i den gældende certificeringsmetode. Dette antal forhøjes i tilfælde af et højere risikoniveau.

5.   Hvis der i forbindelse med sammenslutningsaudit konstateres en kritisk eller væsentlig manglende overholdelse hos en operatør i den oprindelige stikprøve af sammenslutningens medlemmer, skal en yderligere stikprøve af medlemmer af samme størrelse revideres. Systemisk manglende overholdelse hos sammenslutningens medlemmer i hele stikprøven skal føre til suspension eller tilbagetrækning af hele sammenslutningens certificering, alt efter hvad der er relevant. Certificeringsordningerne skal fastsætte kriterier for fastlæggelse af det generelle risikoniveau på de områder, der er omfattet af sammenslutningens aktiviteter, og konsekvenserne af dette risikoniveau for auditmetoden. Stikprøven skal være repræsentativ for hele sammenslutningen og fastlægges ved hjælp af en kombination af risiko og tilfældig udvælgelse. Tilfældig udvælgelse skal udgøre mindst 25 % af stikprøvens medlemmer og mindst 25 % af det samlede areal, der er omfattet af stikprøvens aktiviteter. De medlemmer, som vælges til sammenslutningsaudit, må ikke være de samme hver gang, og audittens hyppigheden er fastsat i den gældende certificeringsmetode. Tilfælde af kritisk eller væsentlig manglende overensstemmelse hos individuelle sammenslutningsmedlemmer, der er identificeret i forbindelse med audit, behandles i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2-6, alt efter hvad der er relevant.

6.   Audit af sammenslutningens leder skal altid foretages på stedet. Audit af en sammenslutnings medlemmer kan være skrivebordsbaseret, forudsat at skrivebordsaudit kan give et tilsvarende sikkerhedsniveau som audit på stedet. Certificeringsordningerne skal afgøre, hvilken dokumentation der kræves for at muliggøre skrivebordsaudit. Egenerklæringer fra operatører betragtes ikke som tilstrækkelig dokumentation.

1.   Certificeringsordningerne skal sikre, at certificeringsorganer, der er udpeget til at udføre auditaktiviteter, herunder certificeringsaudit (validering) og recertificeringsaudit og overvågningsaudit (verifikation), overholder de regler, der er fastsat i denne artikel, med undtagelse af stk. 2, 3 og 4, når der er tale om certificeringsorganer, der er anerkendt af en national kompetent myndighed, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2024/3012.

2.   Certificeringsorganer skal være akkrediteret i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17065. Når et certificeringsorgan udfører verifikationsaktiviteter, enten med sine interne ressourcer eller med andre ressourcer, som er under certificeringsorganet direkte kontrol, opfylder det også de gældende krav i EN ISO/IEC 17029 og EN ISO 14065. Certificeringsorganerne må kun anvende andre ressourcer til audit, der har den nødvendige viden, erfaring, kompetence og kapacitet til effektivt at udføre alle nødvendige auditaktiviteter, herunder validering og verifikation.

3.   Akkrediteringen af certificeringsorganer foretages af nationale akkrediteringsorganer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (3) og omfatter det specifikke anvendelsesområde for certificering af ordningerne i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/3012. Ved vurdering af et certificeringsorgans kvalifikationer med henblik på stk. 2 tager det nationale akkrediteringsorgan hensyn til enhver akkreditering, der tidligere er opnået for den relevante aktivitetsgruppe i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 (4) eller Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 (5), med henblik på certificering af henholdsvis kulstofbindende dyrkning eller permanent kulstoffjernelse og kulstoflagring i produkter.

4.   Certificeringsorganer udvælger og udpeger auditteamet i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17021-1 sammenholdt med EN ISO/IEC 19011 under hensyntagen til den kompetence, der er nødvendig for at nå målene for auditten. Auditteamet skal have den nødvendige viden, erfaring, kompetence og kapacitet til effektivt at udføre auditten. Hvis der kun er én auditor, skal vedkommende også have den viden, de færdigheder, den erfaring, uddannelse og kapacitet, det kræves for at udføre de opgaver, der påhviler en leder af auditteamet i forbindelse med den pågældende audit.

5.   Revisorer, der udvælges af certificeringsorganer, skal opfylde følgende krav:

6.   Certificeringsorganets forvaltningssystem skal sikre den højest mulige grad af uafhængighed af revisorernes vurdering ved at anvende principper for rotation af revisorer eller en anden eksisterende bedste praksis på området.

7.   Certificeringsorganer, der ikke længere er berettiget til at foretage audit under en certificeringsordning, skal være opført på listen på ordningens websted i mindst 24 måneder efter sidste audit med en angivelse herom.

1.   Certificeringsordningerne skal tilrettelægge solide uddannelseskurser for revisorer fra de certificeringsorganer, der er udpeget af ordningen, og som dækker alle aspekter, der er relevante for ordningens anvendelsesområde. Kurserne skal omfatte en prøve for at påvise, at deltagerne opfylder uddannelseskravene på deres respektive tekniske områder. Auditorerne deltager i uddannelseskurserne, inden de foretager audit på vegne af certificeringsordningen.

2.   Certificeringsordningerne skal indføre et system til overvågning af auditorers uddannelsesstatus og sikre, at auditorerne regelmæssigt uddanner sig. Certificeringsordningerne skal også give certificeringsorganerne den nødvendige vejledning om aspekter, der er relevante for certificeringsprocessen, herunder ajourføringer af de lovgivningsmæssige rammer eller relevante resultater af certificeringsordningens interne overvågningsproces.

1.   Certificeringsordningerne skal kræve, at certificeringsorganer, som udfører audit i henhold til ordningen, såvel som operatører, der deltager i ordningen, samarbejder med Kommissionen og medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder, herunder ved at give adgang til operatørernes lokaler, hvis der anmodes herom, og ved stille alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2024/3012, til rådighed for Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Certificeringsorganerne:

2.   Medlemsstaterne kan uddelegere tilsynet med certificeringsorganer til de nationale akkrediteringsorganer i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.

3.   I forbindelse med det tilsyn, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) 2024/3012, kan medlemsstaterne indføre procedurer, der gør det muligt for certificeringsorganer, som er anerkendt af en national kompetent myndighed som omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2024/3012, uanset om deres hovedkontor er beliggende i deres medlemsstat, at lade sig registrere med henblik på tilsyn og gennemførelse af tilsynet.

4.   Medlemsstaterne udveksler oplysninger og bedste praksis om, hvordan der føres tilsyn med certificeringsorganernes drift inden for rammerne af et formelt samarbejde. Hvis certificeringsorganer udfører certificering af aktiviteter vedrørende kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter i mere end én medlemsstat, etablerer de berørte medlemsstater en fælles ramme for tilsyn med sådanne certificeringsorganer, herunder ved at udpege én medlemsstat som ledende tilsynsførende for audit.

5.   Den ledende tilsynsførende for audit er i samarbejde med de øvrige berørte medlemsstater ansvarlig for at konsolidere og udveksle oplysninger med andre medlemsstater om resultatet af tilsynet med certificeringsorganerne.

6.   Hvis en medlemsstat nærer begrundet tvivl om, at et specifikt certificeringsorgan er i stand til at udføre sit auditarbejde, udveksler den disse oplysninger med de øvrige medlemsstater, Kommissionen og certificeringsordningen, som certificeringsorganet opererer under. Certificeringsordningen undersøger straks sagen. Når undersøgelsen er afsluttet, underretter certificeringsordningen medlemsstaterne og Kommissionen om resultatet af undersøgelsen og om eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet.

7.   Operatører og certificeringsorganer, der ikke er i stand til eller villige til at opfylde kravene i stk. 1-5, udelukkes fra henholdsvis at deltage i og gennemføre audit på vegne af certificeringsordninger.