(1)

Ved direktiv (EU) 2024/1275 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastlægge en ramme for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til bygningers og bygningsdeles energimæssige ydeevne og til revision af omkostningsoptimale niveauer.

(2)

I henhold til direktiv (EU) 2024/1275 skal medlemsstaterne fastsætte mindstekrav til bygningers og bygningsdeles energimæssige ydeevne med henblik på som minimum at opnå omkostningsoptimale niveauer. Medlemsstaterne skal også sikre, at de krav, de fastsætter for tekniske bygningsinstallationer, som minimum når op på det seneste omkostningsoptimale niveau. Det bør påhvile medlemsstaterne at afgøre, om den nationale referenceværdi, der i sidste ende benyttes som resultat af beregningerne af det omkostningsoptimale niveau, skal være den, der er beregnet ud fra et makroøkonomisk perspektiv, (hvor der ses på omkostninger og udbytte for samfundet som helhed ved investeringer i energieffektivitet) eller den, der anlægger en strengt privatøkonomisk synsvinkel (hvor der kun ses på selve investeringen). De nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne må højst ligge 15 % under det resultat af beregningerne af det omkostningsoptimale niveau, der benyttes som national referenceværdi. Det omkostningsoptimale niveau skal ligge inden for de ydeevneniveauer, hvor cost-benefit-analysen for hele livscyklussen falder positivt ud.

(3)

Direktiv (EU) 2024/1275 fremmer reduktionen af energiforbruget i det byggede miljø, og det understreges, at byggesektoren er en vigtig kilde til drivhusgasemissioner og tegner sig for ca. halvdelen af de primære emissioner af fine partikler (PM 2,5) i Unionen, der forårsager sygdom og for tidlig død.

(4)

De enkelte komponenters ydeevne falder ind under anvendelsesområdet for produktspecifikke forordninger. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 (2) indeholder bestemmelser om fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne for næsten alle kategorier af fysiske varer, herunder energirelaterede produkter. Når medlemsstaterne fastsætter nationale krav til tekniske bygningsinstallationer, skal de tage hensyn til de gennemførelsesforanstaltninger, der er fastsat i henhold til nævnte forordning, samt de eksisterende foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (3). Ydeevnen af de byggevarer, der benyttes ved beregningerne i medfør af dette direktiv, bør bestemmes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3110 (4) samt med de eksisterende foranstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 (5).

(5)

Målet om omkostningsoptimale niveauer af energimæssig ydeevne kan under visse omstændigheder gøre det berettiget, at medlemsstaterne stiller krav vedrørende omkostningsoptimale niveauer for bygningsdele, som i praksis vil skabe hindringer for visse bygningskonstruktive eller tekniske løsninger, foruden at de vil stimulere anvendelsen af energirelaterede produkter med bedre energimæssig ydeevne og, hvor det er relevant, emissionsmæssig ydeevne. I henhold til artikel 2, nr. 32), i direktiv (EU) 2024/1275 skal der ved fastsættelsen af de omkostningsoptimale niveauer tages hensyn til de miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af energiforbruget samt omkostningerne forbundet med kvoter for drivhusgasemissioner som en del af energiomkostningerne.

(6)

De trin, der udgør rammen for sammenligningsmetoden, er fastsat i bilag VII til direktiv (EU) 2024/1275 og omfatter etablering af referencebygninger, definitionen af energieffektivitetsforanstaltninger og foranstaltninger baseret på vedvarende energi, der skal anvendes på referencebygningerne, vurderingen af det samlede primærenergiforbrug og de deraf følgende emissioner efter disse foranstaltninger og beregningen af omkostningerne, dvs. nettonutidsværdien, ved disse foranstaltninger.

(7)

De fælles rammebestemmelser for beregning af energimæssig ydeevne, jf. bilag I til direktiv (EU) 2024/1275, gælder også for alle skridt, der skal gennemføres i rammen for beregning af omkostningsoptimale niveauer, navnlig beregningen af bygningers og bygningsdeles energi- og emissionsmæssige ydeevne. Energiproduktion på stedet ved hjælp af lokalt tilgængelige vedvarende energikilder (f.eks. omgivende varme, geotermisk varme, solvarme, solceller osv.) fortrænger leveret energi fra nettet og mindsker bygningens indvirkning på energinettet. For at repræsentere disse fordele skal virkningen af egenanvendelse af vedvarende energi produceret på stedet ikke medregnes i det samlede primærenergiforbrug. Medlemsstaterne har fleksibilitet med hensyn til, hvordan de medregner vedvarende energi produceret på stedet, der anvendes til ikke-EPB-anvendelser eller eksporteres til nettet, i beregningen af en bygnings primærenergi.

(8)

I denne forordning henviser den emissionsmæssige ydeevne både til de driftsrelaterede emissioner, der produceres på stedet (direkte), og dem fra produktion af energi andre steder, der anvendes af bygningen (indirekte). Ved beregningen af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne kan medlemsstaterne også tage hensyn til det globale opvarmningspotentiale (GWP) i hele livscyklussen.

(9)

Med henblik på at tilpasse rammen for sammenligningsmetoden til de nationale forhold bør medlemsstaterne fastlægge den anslåede økonomiske livscyklus for en bygning og/eller bygningsdel, de relevante omkostninger til energibærere, produkter, systemer, vedligeholdelse, drift og arbejdskraft, omregningsfaktorerne for vedvarende og ikkevedvarende primærenergi eller vægtningsfaktorer pr. energibærer, omregningsfaktorer for drivhusgasemissioner, den energiprisudvikling, der må forventes for de brændsler, der i den nationale sammenhæng anvendes til energiformål i bygninger, under hensyntagen til omkostningerne forbundet med kvoter for drivhusgasemissioner, hvor det er relevant, og CO2-prisudviklingen. For så vidt angår energi- og CO2-prisudviklingen bør medlemsstaterne tage hensyn til oplysningerne fra Kommissionen samt det nye emissionshandelssystem for emissioner fra forbrænding af brændsler i bygninger, vejtransport og andre sektorer (6). Medlemsstaterne kan også medtage monetarisering af de mange fordele ved energieffektivitetsforanstaltninger i deres beregninger af de omkostningsoptimale niveauer, herunder f.eks. for den private og offentlige sundhed og bruttonationalproduktet (BNP).

(10)

Diskonteringsrenten afspejler til en vis grad ikke kun politiske prioriteter (for makroøkonomiske beregninger), men også forskellige finansieringsmiljøer og realkreditvilkår. Valget af diskonteringsrente kan have en betydelig indvirkning på resultatet af beregningerne af rammen for sammenligningsmetoden, og medlemsstaterne skal fastsætte den mest hensigtsmæssige diskonteringsrente for hver beregning, når følsomhedsvurderingen er foretaget. Medlemsstaterne bør derfor også fastsætte den diskonteringsrente, der skal anvendes i både de makroøkonomiske og de privatøkonomiske beregninger, efter at have gennemført en følsomhedsanalyse for mindst to diskonteringsrentesatser for hver beregning.

(11)

I overensstemmelse med de nationale emissionsreduktionstilsagn, der er fastsat for de vigtigste luftforurenende stoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (7) og med de strengere luftkvalitetsstandarder, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2881 (8), indføres emissionerne af luftforurenende stoffer i den makroøkonomiske beregning. Det bredere perspektiv, som den makroøkonomiske beregning, der kræves i denne forordning, giver, herunder monetarisering af de sundheds- og miljømæssige virkninger i forbindelse med PM2,5- og NOx-emissioner samt omkostningerne ved drivhusgasemissioner, giver oplysninger, der kan være nyttige, også uden for beregningen af de omkostningsoptimale niveauer, f.eks. til fastsættelse af yderligere krav, herunder med hensyn til den emissionsmæssige ydeevne, og bredere klima-, miljø- og folkesundhedspolitiske mål.

(12)

For at sikre, at medlemsstaterne anlægger en ensartet fremgangsmåde ved anvendelsen af rammen for sammenligningsmetoden, bør Kommissionen fastlægge de vigtigste rammebetingelser, som er nødvendige ved beregninger i nettonutidsværdi som f.eks. beregningernes udgangsår, hvilke omkostningskategorier der skal tages i betragtning, og hvilken beregningsperiode der skal anvendes. Denne forordning bør erstatte den eksisterende ramme for sammenligningsmetoder, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 244/2012 (9).

(13)

At fastsætte en fælles beregningsperiode strider ikke mod medlemsstaternes ret til at fastsætte den anslåede økonomiske levetid for bygninger eller bygningsdele, for levetiden kan både være længere og kortere end den fastsatte beregningsperiode. En bygnings eller bygningsdels anslåede økonomiske levetid har kun begrænset indflydelse på beregningsperioden, da sidstnævnte snarere afhænger af bygningens renoveringscyklus, som er den periode, hvorefter en bygning gennemgår en større renovering.

(14)

Omkostningsberegninger og fremskrivninger, hvori der indgår mange antagelser og usikkerheder, f.eks. om energiprisudviklingen, ledsages normalt af en følsomhedsanalyse, som skal vise, hvor robuste de centrale inputparametre er. Med henblik på beregningerne af de omkostningsoptimale niveauer bør følsomhedsanalysen som minimum omfatte energiprisudviklingen og diskonteringsrenten.

(15)

Fremadskuende primærenergifaktorer eller vægtningsfaktorer og drivhusgasemissionsfaktorer, som der er taget behørigt hensyn til i beregningsperioden, gør det muligt at tage hensyn til den gradvise dekarbonisering af elnettet og effektive fjernvarmenet ved beregningen i overensstemmelse med målene for emissionsreduktion i 2030 og for klimaneutralitet, der er fastsat i de nationale energi- og klimaplaner, som er forelagt Kommissionen i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (10). Sådanne faktorer bør specificeres på passende vis, f.eks. ved at tage hensyn til situationen i det første beregningsår og det forventede fremskridt i bygningens levetid. Faktorerne bør revideres og om nødvendigt ajourføres, hver gang der foretages en ny beregning af omkostningsoptimale niveauer. De kan falde sammen med de faktorer, der er fastsat for beregningen af bygningers energimæssige ydeevne, og som er fastsat i overensstemmelse med bilag I til direktiv (EU) 2024/1275. Fremadrettede primærenergi- eller vægtningsfaktorer bør anvendes i beregningen, mens det anbefales af anvende fremadrettede drivhusgasemissioner.

(16)

Rammen for sammenligningsmetoden bør kunne sætte medlemsstaterne i stand til at sammenligne resultaterne af beregninger af det omkostningsoptimale niveau med de gældende mindstekrav til energimæssig ydeevne og anvende resultatet af sammenligningen til at sikre, at mindstekrav til energimæssig ydeevne fastsættes for at nå frem til som minimum omkostningsoptimale niveauer og, hvor det er relevant, strengere referenceværdier såsom kravene vedrørende næsten energineutrale bygninger og kravene vedrørende nulemissionsbygninger. Disse niveauer bør være i overensstemmelse med de nationale stier i de nationale energi- og klimaplaner, der er fremsendt til Kommissionen i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999. Det bør også være muligt for medlemsstaterne at overveje at fastsætte mindstekrav til energimæssig ydeevne på et omkostningsoptimalt niveau for de bygningskategorier, hvor der hidtil ikke har eksisteret mindstekrav til energimæssig ydeevne.

(17)

Metoden med omkostningsoptimering er teknologineutral og begunstiger ikke én teknologisk løsning frem for en anden. Den sikrer, at der er konkurrence mellem foranstaltninger, pakker eller varianter gennem en bygnings eller bygningsdels anslåede levetid.

(18)

For at minimere den administrative byrde for medlemsstaterne, bør de gives mulighed for at etablere referencebygninger, som er repræsentative for mere end én bygningskategori, således at antallet af beregninger mindskes, uden at dette berører deres forpligtelser efter direktiv (EU) 2024/1275 til at fastsætte mindstekrav til energimæssig ydeevne for visse bygningskategorier.

(19)

Omkostningsoptimale niveauer er også relevante for den nye standard for nulemissionsbygninger, der er defineret i artikel 2, stk. 2, i direktiv (EU) 2024/1275, da de maksimale tærskler for primærenergiforbrug skal fastsættes med henblik på som minimum at nå de omkostningsoptimale niveauer og skal revideres, hver gang de omkostningsoptimale niveauer revideres. I overensstemmelse med definitionen af nulemissionsbygninger kan foranstaltninger, der på stedet producerer CO2-emissioner fra fossile brændsler, ikke tages i betragtning i beregningerne af omkostningsoptimale niveauer for nulemissionsbygninger.

(20)

Delegeret forordning (EU) nr. 244/2012 bør derfor ophæves.

(21)

De eksperter, som hver medlemsstat har udpeget, er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 32, stk. 4, i direktiv (EU) 2024/1275 —

(1)

»samlede omkostninger«: summen af nutidsværdierne af de oprindelige investeringsomkostninger, løbende omkostninger, genanskaffelsesomkostninger (tilbageført til udgangsåret), omkostninger ved affaldshåndtering, hvis det er relevant, og med henblik på beregningen på makroøkonomisk plan omfatter den omkostninger til drivhusgasemissioner samt sundheds- og miljømæssige eksterne virkninger af energiforbruget

(2)

»oprindelige investeringsomkostninger«: alle omkostninger, der er afholdt frem til det tidspunkt, hvor bygningen eller bygningsdelen overdrages til kunden, klar til brug. Disse omkostninger omfatter projektering, erhvervelse af bygningsdele, forbindelse med leverandører, installation og ibrugtagning.

(3)

»energiomkostninger«: de årlige energiomkostninger, herunder energipris, kapacitetstakster og nettakster, og nationale afgifter under hensyntagen til omkostningerne ved drivhusgaskvoter.

(4)

»driftsomkostninger«: alle udgifter til drift af bygningen, inklusive årlige forsikringsudgifter, gebyrer til forsyningsselskaber og andre faste afgifter og skatter

(5)

»vedligeholdelsesomkostninger«: de årlige omkostninger ved foranstaltninger for at bevare og genoprette den ønskede kvalitet af bygningen eller bygningsdelen, herunder årlige udgifter til eftersyn, rengøring, justeringer, reparation og forbrugsmateriale

(6)

»løbende omkostninger«: de årlige vedligeholdelses-, drifts- og energiomkostninger

(7)

»omkostninger ved affaldshåndtering«: omkostninger til en bygning eller bygningsdel, når den er udtjent, herunder demontering, borttagning af bygningsdele, der endnu ikke er udtjente, transport, bortskaffelse og genvinding

(8)

»genanskaffelsesomkostninger«: investering i en bygningsdel i overensstemmelse med den anslåede økonomiske levetid i beregningsperiodens løb

(9)

»årlige omkostninger«: summen af de løbende omkostninger og de genanskaffelsesomkostninger, der er betalt pr. år

(10)

»drivhusgasemissionsomkostninger«: pengeværdien af miljøskader forårsaget af CO2-emissioner, der skyldes energiforbruget i bygninger

(11)

»miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af energiforbruget«: som minimum pengeværdien af sundheds- og miljøskader forårsaget af emissioner af fine partikler (PM2,5) og nitrogenoxider (NOx), der skyldes energiforbruget i bygninger

(12)

»referencebygning«: en hypotetisk eller faktisk bygning, der repræsenterer den typiske bygningsgeometri og de typiske installationer, den typiske energimæssige ydeevne for både klimaskærm og tekniske installationer, de typiske funktioner og den typiske omkostningsstruktur i medlemsstaten, og som er repræsentativ for klimaforholdene og den geografiske beliggenhed

(13)

»diskonteringsrente«: en specifik værdi, der anvendes til at sammenligne realværdien af penge på forskellige tidspunkter

(14)

»diskonteringsfaktor«: en multiplikationsfaktor, der anvendes til at omregne en pengestrøm, der forekommer på et givet tidspunkt, til dens tilsvarende værdi på udgangstidspunktet, som udledes af diskonteringsrenten

(15)

»udgangsår«: det år, fra hvilket beregningsperioden fastlægges

(16)

»beregningsperiode«: den periode, der tages hensyn til i en beregning; den udtrykkes som regel i år

(17)

»en bygnings restværdi«: summen af bygningsdelenes restværdier ved udgangen af beregningsperioden

(18)

»prisudvikling«: udviklingen gennem et tidsrum i priserne på energi, produkter, bygningsinstallationer, tjenesteydelser, arbejdskraft, vedligeholdelse og andre omkostninger; den kan være forskellig fra inflationen

(19)

»energieffektivitetsforanstaltning«: en ændring af en bygning eller bygningsdel, der har nedsat bygningens endelige energiforbrug

(20)

»pakke«: et sæt energieffektivitetsforanstaltninger eller foranstaltninger baseret på vedvarende energikilder, som er bragt i anvendelse på en referencebygning, eller begge

(21)

»variant«: det samlede resultat og beskrivelsen af et komplet sæt foranstaltninger eller pakker, som er bragt i anvendelse på en bygning. Den kan bestå i en kombination af indgreb i klimaskærmen, passivtekniske tiltag, indgreb i bygningsinstallationerne eller foranstaltninger med vedvarende energi, eller en kombination af disse foranstaltninger

(22)

»underkategorier af bygninger«: kategorier af bygningstyper, der er stærkere differentieret ud fra størrelse, alder, byggematerialer, anvendelsesmønstre, klimazone eller efter andre kriterier end foreskrevet i direktiv (EU) 2024/1275, bilag I, punkt 6, for hvilke referencebygninger generelt fastlægges