This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025R2247
Commission Implementing Regulation (EU) 2025/2247 of 10 November 2025 on measures to prevent the establishment and spread within the Union territory of Candidatus Liberibacter africanus, Candidatus Liberibacter americanus and Candidatus Liberibacter asiaticus
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2247 af 10. november 2025 om foranstaltninger mod etablering og spredning på Unionens område af Candidatus Liberibacter africanus, Candidatus Liberibacter americanus og Candidatus Liberibacter asiaticus
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2247 af 10. november 2025 om foranstaltninger mod etablering og spredning på Unionens område af Candidatus Liberibacter africanus, Candidatus Liberibacter americanus og Candidatus Liberibacter asiaticus
C/2025/7471
EUT L, 2025/2247, 11.11.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2247/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2247 |
11.11.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2247
af 10. november 2025
om foranstaltninger mod etablering og spredning på Unionens område af Candidatus Liberibacter africanus, Candidatus Liberibacter americanus og Candidatus Liberibacter asiaticus
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 28, stk. 1, litra d), e), f), g), h) og i), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I del A i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (2) er der fastsat en liste over EU-karantæneskadegørere, der ikke vides at forekomme på Unionens område, mens der i samme bilags del B er fastsat en liste over EU-karantæneskadegørere, der vides at forekomme på Unionens område. |
|
(2) |
Candidatus Liberibacter africanus, Candidatus Liberibacter americanus og Candidatus Liberibacter asiaticus (»de specificerede skadegørere«) er opført på listen i del A i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Disse skadegørere har en betydelig negativ indvirkning på citrusplantearter i de lande, hvor de forekommer. |
|
(3) |
De specificerede skadegørere kan spredes via Diaphorina citri Kuwayama og Trioza erytreae Del Guercio (»de specificerede vektorer«), som begge er listeopført — i henholdsvis del A og del B — i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. |
|
(4) |
De specificerede skadegørere er tillige opført som prioriterede skadegørere i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1702 (3), fordi de er de tre arter af Candidatus Liberibacter, der som agenser forårsager Huanglongbing-sygdom (citrus greening) hos citrustræer. |
|
(5) |
For at sikre, at de specificerede skadegørere hurtigt opdages og udryddes på Unionens område, bør medlemsstaterne gennemføre årlige undersøgelser med et tilstrækkeligt stort antal visuelle undersøgelser, prøveudtagninger og test, under anvendelse af metoder, der er i overensstemmelse med den seneste videnskabelige og tekniske viden. |
|
(6) |
I henhold til forordning (EU) 2016/2031 skal de enkelte medlemsstater udarbejde og ajourføre en beredskabsplan for hver enkelt prioriteret skadegører. Det er på grundlag af erfaring fra tidligere udbrud nødvendigt at vedtage specifikke regler til gennemførelse af artikel 25 i forordning (EU) 2016/2031 med det formål at sikre en samlet beredskabsplan til brug i tilfælde af fund af de specificerede skadegørere på Unionens område. |
|
(7) |
Medlemsstaterne bør i tilfælde af et udbrud af de specificerede skadegørere, med henblik på at udrydde dem og forhindre, at de spredes på Unionens område, etablere afgrænsede områder bestående af en inficeret zone og en stødpudezone og anvende udryddelsesforanstaltninger deri. Størrelsen af de afgrænsede områder bør — ved officielt bekræftet forekomst af de specificerede vektorer — fastsættes på grundlag af disse vektorers evne til at sprede sig. |
|
(8) |
Etablering af et afgrænset område bør dog ikke være et krav i tilfælde af isolerede fund af de specificerede skadegørere, idet den plantesundhedsmæssige risiko i sådanne tilfælde hurtigt kan reduceres til et acceptabelt niveau ved anvendelse af visse bestemte foranstaltninger. Det bør af samme grund præciseres, at der kan gøres brug af denne undtagelse, hvis der er dokumentation for, at de påviste specificerede skadegørere ikke har spredt sig yderligere, og de specificerede vektorer ikke vides at forekomme inden for et område på mindst 3 km omkring stedet for det isolerede fund, eller hvis et fund er gjort i et produktionsanlæg med fysisk isolering mod de specificerede vektorer beliggende i områder, hvor de specificerede vektorer ikke kan etablere sig i udendørs. |
|
(9) |
Visse specificerede planter dyrkes desuden på produktionsanlæg med fysisk isolering mod de specificerede vektorer. Ved et udbrud af de specificerede skadegørere uden for sådanne produktionsanlæg er der kun ringe sandsynlighed for, at udbruddet vil berøre de specificerede planter, der dyrkes i det pågældende produktionsanlæg. De kompetente myndigheder bør derfor fritages for forpligtelsen til at anvende udryddelsesforanstaltninger vedrørende de pågældende specificerede planter, selv hvis disse befinder sig inden for det afgrænsede område. |
|
(10) |
For at sikre øjeblikkelig anvendelse af de relevante udryddelsesforanstaltninger og forhindre yderligere spredning af de specificerede skadegørere til resten af Unionens område bør undersøgelserne i de afgrænsede områder gennemføres årligt på det mest hensigtsmæssige tidspunkt af året og med en tilstrækkelig intensitet. |
|
(11) |
Bestemmelserne i denne forordning vedrørende gennemførelse af statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser uden for afgrænsede områder bør finde anvendelse fra den 1. januar 2029 for at give de kompetente myndigheder tilstrækkelig tid til at planlægge, udforme, indsamle de nødvendige statistiske data til og afsætte de fornødne ressourcer til gennemførelsen af sådanne undersøgelser. |
|
(12) |
Bestemmelserne i denne forordning vedrørende udformningen af og prøveudtagningsplanen for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser i afgrænsede områder bør finde anvendelse fra den 1. januar 2028 for at give de kompetente myndigheder tilstrækkelig tid til at planlægge og udforme samt afsætte de fornødne ressourcer til gennemførelsen af sådanne undersøgelser. Denne overgangsperiode bør være kortere end den, der gælder for undersøgelser uden for de afgrænsede områder, fordi det er muligt at indsamle de nødvendige statistiske data hurtigere ved forekomst af skadegørerne i afgrænsede områder. |
|
(13) |
Der bør fastsættes særlige krav vedrørende flytning af specificerede planter og frugter fra disse planter ud af afgrænsede områder samt fra inficerede zoner til stødpudezoner i tilfælde af et udbrud på Unionens område med henblik på at sikre, at de kompetente myndigheder er i stand til med det samme at imødegå risikoen for spredning af de specificerede skadegørere. |
|
(14) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes der foranstaltninger til forebyggelse af etablering og spredning på Unionens område af Candidatus Liberibacter africanus, Candidatus Liberibacter americanus og Candidatus Liberibacter asiaticus samt foranstaltninger til udryddelse heraf ved fund af dem her.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»specificerede skadegørere«: Candidatus Liberibacter africanus, Candidatus Liberibacter americanus eller Candidatus Liberibacter asiaticus |
|
2) |
»specificerede planter«: planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf., Aegle Corrêa, Aeglopsis Swingle, Afraegle Engl., Atalantia Corrêa, Balsamocitrus Stapf, Burkillanthus Swingle, Calodendrum Thunb., Choisya Kunth, Clausena Burm. f., Limonia L., Microcitrus Swingle, Murraya J. Koenig ex L., Pamburus Swingle, Severinia Ten., Swinglea Merr., Triphasia Lour. eller Vepris Comm., eller hybrider deraf, bortset fra frugter uden stilke og blade |
|
3) |
»specificerede vektorer«: Diaphorina citri Kuwayama eller Trioza erytreae Del Guercio |
|
4) |
»skadegørerundersøgelseskortet«: publikationen »Pest survey card on Huanglongbing and its vectors« (4), udstedt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) |
|
5) |
»de generelle retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser«: publikationen »General guidelines for statistically sound and risk-based surveys of plant pests« (5), udstedt af autoriteten. |
Artikel 3
Undersøgelser på Unionens område
1. De kompetente myndigheder gennemfører hvert år risikobaserede undersøgelser af de specificerede planter for forekomst af de specificerede skadegørere og de specificerede vektorer i de dele af Unionens område, hvor de specificerede skadegørere og de specificerede vektorer kunne blive etableret, under hensyntagen til de oplysninger, der henvises til i skadegørerundersøgelseskortet.
2. Undersøgelsernes udformning og den anvendte prøveudtagningsplan skal være i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser for med et tilstrækkeligt konfidensniveau at kunne påvise en lav forekomst af de specificerede skadegørere i de områder, undersøgelsen har omfattet.
3. Undersøgelserne skal udføres:
|
a) |
på grundlag af det plantesundhedsmæssige risikoniveau |
|
b) |
i risikoområderne, herunder som minimum planteskoler, havecentre og offentlige steder, produktionsanlæg med eller uden fysisk isolering mod de specificerede vektorer og andre områder, hvor der kan forventes forekomst af de specificerede skadegørere |
|
c) |
på passende tidspunkter af året hvad angår muligheden for at påvise de specificerede skadegørere og de specificerede vektorer, under hensyntagen til de specificerede skadegøreres biologi, forekomst af de specificerede vektorer og disses biologi samt forekomst af de specificerede planter. |
4. Undersøgelserne skal, som relevant, omfatte:
|
a) |
visuelle undersøgelser af de specificerede planter til påvisning af de specificerede skadegørere, symptomer på de specificerede skadegørere eller tegn på de specificerede vektorer |
|
b) |
anbringelse af gule limfælder og anvendelse af metoder med opsamling efter slag på/rystning af grene eller anvendelse af fejenet til påvisning af de specificerede vektorer |
|
c) |
prøveudtagning og molekylær testning af de specificerede planter i overensstemmelse med de relevante internationale standarder |
|
d) |
ved forekomst af de specificerede vektorer: prøveudtagning heraf samt molekylær testning for forekomst af de specificerede skadegørere i overensstemmelse med de relevante internationale standarder. |
Artikel 4
Beredskabsplaner
1. Den enkelte medlemsstat fastsætter i sin beredskabsplan, ud over det i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) 2016/2031 angivne, procedurer for identifikation af ejerne af private ejendomme, hvor de relevante foranstaltninger skal gennemføres i tilfælde af påvisning af de specificerede skadegørere og, hvor det er relevant, de specificerede vektorer, samt for meddelelse af påbud om destruktion af planter og for adgang til private ejendomme.
2. Medlemsstaterne ajourfører deres beredskabsplaner som fornødent senest den 31. december hvert år.
Artikel 5
Etablering af afgrænsede områder
1. Hvis forekomst af de specificerede skadegørere på de specificerede planter er officielt bekræftet, etablerer den berørte medlemsstat straks et afgrænset område med det formål at udrydde de specificerede skadegørere.
2. Det afgrænsede område skal omfatte:
|
a) |
en inficeret zone med en radius på mindst 50 m omkring de specificerede planter, der er fundet inficeret med de specificerede skadegørere, og |
|
b) |
en stødpudezone med en bredde på mindst 3 km uden for grænsen til den inficerede zone. |
Hvis risikoområdet er et havecenter eller en planteskole, skal afgrænsningen af det afgrænsede område for så vidt angår den inficerede zone omfatte hele havecentret eller planteskolen. Dette gælder tillige med kravet vedrørende en radius på mindst 50 m omkring de specificerede planter, der er fundet inficeret med de specificerede skadegørere, jf. første afsnit, litra a).
Artikel 6
Undtagelser fra forpligtelsen til at etablere afgrænsede områder
1. Uanset artikel 5, stk. 1, kan de kompetente myndigheder vælge ikke at etablere et afgrænset område, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
|
a) |
Der er dokumentation for, at forekomsten af de specificerede skadegørere er et isoleret fund, der ikke kan forventes at ville føre til etablering. |
|
b) |
Der er dokumentation for, at de specificerede skadegørere ikke har formeret sig. |
|
c) |
De specificerede vektorer vides ikke at være til stede inden for et område på mindst 3 km omkring stedet for fundet, eller fundet er gjort i et produktionsanlæg med fysisk isolering, og der er dokumentation for, at de specificerede vektorer ikke kan etablere sig udendørs. |
2. Den kompetente myndighed skal, hvis den anvender undtagelsesbestemmelsen i stk. 1:
|
a) |
med det samme fjerne og destruere de inficerede planter, specificerede planter med symptomer samt specificerede planter i umiddelbar nærhed |
|
b) |
med det samme intensivere den visuelle undersøgelse for forekomst af symptomer på de specificerede skadegørere og molekylær testning af specificerede planter i overensstemmelse med de relevante internationale standarder |
|
c) |
træffe foranstaltninger inden for et område på mindst 500 m omkring den inficerede plante for at sikre hurtig udryddelse af de specificerede skadegørere og udelukke muligheden for spredning heraf |
|
d) |
i mindst 3 år gennemføre regelmæssige og intensive undersøgelser inden for et område på mindst 500 m omkring det sted, hvor de specificerede skadegørere blev fundet, medmindre der efter fjernelsen af de inficerede planter, specificerede planter med symptomer samt planter i umiddelbar nærhed, jf. litra a), ikke forekommer andre specificerede planter inden for et område på mindst 500 m omkring det sted, hvor de specificerede skadegørere blev fundet |
|
e) |
så vidt muligt tilbagespore angrebets oprindelse og spredningsvejen |
|
f) |
øge offentlighedens kendskab til den trussel, som de specificerede skadegørere udgør, og |
|
g) |
træffe enhver anden foranstaltning, der kan bidrage til at udrydde de specificerede skadegørere. |
3. Afgrænsningen af det afgrænsede område skal baseres på de relevante videnskabelige principper, den specificerede skadegørers biologi, forekomst af de specificerede vektorer, angrebsgraden, fordelingen af specificerede planter i det pågældende område, dokumentationen for, at de specificerede skadegørere er etableret, samt typen af risikoområde.
4. Hvis forekomst af de specificerede skadegørere bekræftes i stødpudezonen, skal der træffes udryddelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 9, og afgrænsningen af den inficerede zone og stødpudezonen revurderes og ændres i overensstemmelse hermed.
5. Hvis forekomst af de specificerede skadegørere bekræftes hos specificerede vektorer, men ikke på specificerede planter, gennemfører de kompetente myndigheder intensiverede undersøgelser for forekomst af de specificerede skadegørere på specificerede planter i det i henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2016/2031 etablerede afgrænsede område.
6. De kompetente myndigheder skal inden for de afgrænsede områder øge offentlighedens bevidsthed om truslen fra de specificerede skadegørere og om de foranstaltninger, der træffes for at forhindre yderligere spredning af dem uden for disse områder. De skal tillige sikre, at professionelle operatører og den brede offentlighed gøres bekendt med afgrænsningen af de afgrænsede områder.
Artikel 7
Undersøgelser i afgrænsede områder
1. De kompetente myndigheder gennemfører i afgrænsede områder intensive årlige undersøgelser, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, under hensyntagen til de oplysninger, der henvises til i skadegørerundersøgelseskortet.
2. Undersøgelserne skal udformes under hensyntagen til de generelle retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser. Den undersøgelsesudformning og prøveudtagningsplan, der anvendes til påvisningsundersøgelser, skal gøre det muligt med mindst 95 % sikkerhed at påvise en forekomst af de specificerede skadegørere på 1 %.
3. Disse undersøgelser skal gennemføres i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3 og 4, med henblik på at opdage forekomst af de specificerede skadegørere på de specificerede planter og, i det omfang det er relevant, på de specificerede vektorer.
Artikel 8
Ophævelse af afgrænsning
Afgrænsningen kan ophæves, når de specificerede skadegørere i mindst tre på hinanden følgende år ikke er påvist i det afgrænsede område ved de i artikel 7 omhandlede undersøgelser.
Artikel 9
Udryddelsesforanstaltninger
1. De kompetente myndigheder skal i den i artikel 5, stk. 2, litra a), omhandlede inficerede zone:
|
a) |
anvende effektive plantesundhedsmæssige behandlinger med det formål at udrydde de specificerede vektorer, inden de specificerede planter fjernes |
|
b) |
straks fjerne og destruere alle inficerede planter, specificerede planter i umiddelbar nærhed samt andre specificerede planter med symptomer |
|
c) |
udtage prøver af og teste specificerede planter, der ikke er blevet fjernet i henhold til litra b), under anvendelse af en prøveudtagningsplan, der gør det muligt med mindst 99 % sikkerhed at påvise en forekomst af inficerede planter på 1 % |
|
d) |
straks fjerne og destruere alle specificerede planter i den inficerede zone, såfremt der ved testning i henhold til litra c) gøres yderligere fund i den inficerede zone. |
2. Hvor specificerede planter dyrkes i et produktionsanlæg med fysisk isolering mod de specificerede vektorer, anvendes de i stk. 1 beskrevne foranstaltninger kun, hvis de specificerede skadegørere er fundet i det pågældende produktionsanlæg.
3. De kompetente myndigheder sikrer, at der i den i artikel 5, stk. 2, litra b), omhandlede stødpudezone gennemføres effektive plantesundhedsmæssige behandlinger mod den specificerede vektor eller andre effektive foranstaltninger såsom biologisk bekæmpelse.
Artikel 10
Foranstaltninger til forebyggelse af spredning af specificerede skadegørere i tilfælde af et udbrud af de specificerede skadegørere på Unionens område
1. De kompetente myndigheder skal så vidt muligt tilbagespore udbruddets oprindelse og spredningsvejen, herunder oprindelsen af de specificerede planter, der blev flyttet, inden et afgrænset område blev etableret.
2. Specificerede planter, der er blevet dyrket i et produktionsanlæg beliggende i et afgrænset område, må ikke flyttes ud af dette afgrænsede område eller fra inficerede zoner til stødpudezoner, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:
|
a) |
De specificerede planter er i hele deres levetid blevet dyrket i et produktionsanlæg med fysisk isolering mod de specificerede vektorer, som er registreret af de kompetente myndigheder, og som disse myndigheder har inspiceret med en passende hyppighed. |
|
b) |
De specificerede planter er blevet transporteret gennem eller inden for det afgrænsede område på en måde, der forhindrer spredning af de specificerede skadegørere, f.eks. i lukkede beholdere, og sikrer, at der ikke kan ske infektion med de specificerede skadegørere eller de specificerede vektorer. |
|
c) |
Det pågældende parti af specificerede planter er så tæt på tidspunktet for flytning som muligt blevet underkastet molekylær testning for forekomst af de specificerede skadegørere under anvendelse af en prøveudtagningsplan, der gør det muligt med mindst 95 % sikkerhed at påvise en forekomst af inficerede planter på 1 %. |
3. Specificerede planter med oprindelse uden for et afgrænset område må ikke flyttes ud af eller gennem inficerede zoner, medmindre der er truffet effektive foranstaltninger til at forhindre, at de blev inficeret med de specificerede skadegørere eller angrebet af de specificerede vektorer.
4. Specificerede planter i form af frugter, der er blevet dyrket i et produktionsanlæg beliggende i et afgrænset område, må ikke flyttes ud af dette afgrænsede område eller fra inficerede zoner til stødpudezoner, medmindre de pågældende frugter er frie for stilke og blade.
5. Specificerede planter i form af frugter med oprindelse uden for et afgrænset område må ikke flyttes ud af eller gennem inficerede zoner, medmindre de pågældende frugter er frie for stilke og blade.
Artikel 11
Rapportering
Senest den 30. april hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen og de øvrige medlemsstater resultaterne af de undersøgelser, der er gennemført i de afgrænsede områder i henhold til artikel 7 i det foregående kalenderår, under anvendelse af modellerne i bilaget.
Artikel 12
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3, stk. 2, finder anvendelse fra den 1. januar 2029.
Artikel 7, stk. 2, finder anvendelse fra den 1. januar 2028.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/2031/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/2072/oj).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1702 af 1. august 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 med henblik på at opstille en liste over prioriterede skadegørere (EUT L 260 af 11.10.2019, s. 8, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/1702/oj).
(4) EFSA, 2019. Pest survey card on Huanglongbing and its vectors (doi:10.2903/sp.efsa.2019.EN-1574).
(5) EFSA, 2020. General guidelines for statistically sound and risk-based surveys of plant pests (doi:10.2903/sp.efsa.2020.EN-1919).
BILAG
Modeller til indberetning af resultaterne af de undersøgelser, der gennemføres i henhold til artikel 7
DEL A
1. Model til indberetning af resultaterne af årlige undersøgelser
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Navn |
Etableringsdato |
Beskrivelse |
Nummer |
|
Nummer |
Dato |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
i |
ii |
iii |
iv |
i |
ii |
iii |
iv |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2. Vejledning i udfyldelse af modellen
Udfyldes denne model, skal modellen i del B i dette bilag ikke udfyldes.
Kolonne 1: Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det afgrænsede område (AO), samt datoen for dets etablering.
Kolonne 2: Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.
Kolonne 3: Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.
Kolonne 4: Angiv metoden: udryddelse eller inddæmning. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.
Kolonne 5: Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev gennemført, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Inficeret zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i IZ, hvor undersøgelsen blev gennemført (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til SZ, omkring planteskoler osv.), i forskellige rækker.
Kolonne 6: Angiv antallet af undersøgelsessteder og beskriv dem ved at vælge en af følgende muligheder til beskrivelsen:
|
1. |
Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer); 1.2. frugtplantage/vinmark; 1.3. planteskole; 1.4. skov |
|
2. |
Friland (andet): 2.1. privat have; 2.2. offentlige steder; 2.3. beskyttet område; 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder; 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender træemballage, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg osv.) |
|
3. |
Fysisk lukkede betingelser: 3.1. væksthus; 3.2. privat sted, bortset fra væksthus; 3.3. offentligt sted, bortset fra væksthus; 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender træemballage, træindustrien). |
Kolonne 7: Angiv, hvilke risikoområder der er identificeret baseret på skadegørerens/skadegørernes biologi, forekomsten af værtsplanter, økoklimatiske forhold og risikosteder.
Kolonne 8: Angiv de risikoområder, der er omfattet af undersøgelsen, blandt dem, der er angivet i kolonne 7.
Kolonne 9: Angiv planter, frugter, frø, jord, emballagemateriale, træ, maskiner, køretøjer, vand eller andet og specificér.
Kolonne 10: Angiv listen over undersøgte plantearter/-slægter ved hjælp af en række pr. planteart/-slægt.
Kolonne 11: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelsen blev gennemført.
Kolonne 12: Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante.
Kolonne 13 og 14: Angiv resultaterne, hvis det er relevant, med de oplysninger, der er tilgængelige i de tilsvarende kolonner. »Inkonklusive« prøver er analyserede prøver, for hvilke der på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke-behandlet prøve, ikke-identificeret prøve, gammel prøve) ikke er opnået et resultat.
|
|
Kolonne 15: Angiv, for det år, undersøgelsen fandt sted, anmeldelserne af udbrud for fund i SZ. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at der er tale om et fund som omhandlet i artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet, i kolonne 16 (»Bemærkninger«). |
DEL B
1. Model til indberetning af resultaterne af statistisk baserede årlige undersøgelser
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Navn |
Etableringsdato |
Beskrivelse |
Nummer |
Værtsart(er) |
Areal (ha eller anden relevant enhed) |
Inspektionsenheder |
Beskrivelse |
Enheder |
Visuelle undersøgelser |
Indfangning |
Testning |
Andre metoder |
Risikofaktor |
Risikoniveauer |
Antal lokaliteter |
Relative risici |
Andel af værtspopulationen |
Positive |
Negative |
Inkonklusive |
Nummer |
Dato |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
2. Vejledning i udfyldelse af modellen
Forklar de underliggende antagelser for undersøgelsens udformning pr. skadegører. Sammenfat og begrund:
|
— |
målpopulation, epidemiologisk enhed og inspektionsenheder |
|
— |
påvisningsmetode og metodefølsomhed |
|
— |
risikofaktoren/-faktorerne, med angivelse af risikoniveauer og tilsvarende relative risici og andele af værtsplantepopulationen. |
Kolonne 1: Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det afgrænsede område (AO), samt datoen for dets etablering.
Kolonne 2: Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.
Kolonne 3: Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.
Kolonne 4: Angiv metoden: udryddelse eller inddæmning. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.
Kolonne 5: Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev gennemført, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Inficeret zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i IZ, hvor undersøgelsen blev gennemført (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til SZ, omkring planteskoler osv.), i forskellige rækker.
Kolonne 6: Angiv antallet af undersøgelsessteder og beskriv dem ved at vælge en af følgende muligheder til beskrivelsen:
|
1. |
Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer); 1.2. frugtplantage/vinmark; 1.3. planteskole; 1.4. skov |
|
2. |
Friland (andet): 2.1. private haver; 2.2. offentlige steder; 2.3. beskyttet område; 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder; 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender træemballage, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg osv.) |
|
3. |
Fysisk lukkede betingelser: 3.1. væksthus; 3.2. privat sted, bortset fra væksthus; 3.3. offentligt sted, bortset fra væksthus; 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender træemballage, træindustrien). |
Kolonne 7: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført.
Kolonne 8: Angiv den valgte målpopulation, med en liste over værtsarter/-slægter og område, der er omfattet af undersøgelsen. Målpopulationen defineres som den samlede gruppe af inspektionsenheder. Dens størrelse udtrykkes typisk i hektar for landbrugsarealer, men kan også udtrykkes i parceller, marker, væksthuse osv. Begrund valget i de underliggende antagelser. Angiv de undersøgte inspektionsenheder. »Inspektionsenhed«: planter, plantedele, varer, materialer eller skadegørervektorer, som er blevet undersøgt nærmere for at identificere og påvise forekomst af skadegørere.
Kolonne 9: Angiv de undersøgte epidemiologiske enheder med beskrivelse og måleenhed. »Epidemiologisk enhed«: et homogent område, hvor interaktionerne mellem skadegøreren, værtsplanterne og de abiotiske og biotiske faktorer og forhold vil føre til samme epidemiologi, hvis skadegøreren forekommer. De epidemiologiske enheder er en underopdeling af målpopulationen, og de er epidemiologisk homogene med mindst én værtsplante. I nogle tilfælde kan hele værtspopulationen i en region/et område/et land defineres som en epidemiologisk enhed. Det kan være NUTS-regioner (nomenklaturen for statistiske regionale enheder), byområder, skove, rosenhaver eller bedrifter eller hektar. Valget af epidemiologiske enheder skal være begrundet i de underliggende antagelser.
Kolonne 10: Angiv de anvendte metoder i forbindelse med undersøgelsen, herunder antallet af aktiviteter i hvert enkelt tilfælde, afhængigt af de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne for en given kolonne ikke er tilgængelige.
Kolonne 11: Angiv et skøn over prøveudtagningseffektiviteten. Ved prøveudtagningseffektivitet forstås sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante. For vektorer er det metodens effektivitet med hensyn til at indfange en positiv vektor, når den forekommer i undersøgelsesområdet. For jord er det effektiviteten med hensyn til udtagning af en jordprøve, hvori skadegøreren forekommer, når skadegøreren forekommer i undersøgelsesområdet.
Kolonne 12: »Metodefølsomhed«: sandsynligheden for, at en metode på korrekt vis påviser forekomst af skadegørere. Metodefølsomheden defineres som sandsynligheden for, at en reelt positiv vært testes positiv. Det er prøvetagningseffektiviteten (dvs. sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante) multipliceret med den diagnostiske sensitivitet (karakteriseret ved den visuelle inspektion og/eller den laboratorietest, der anvendes i identifikationsprocessen).
Kolonne 13: Angiv risikofaktorerne i forskellige rækker ved brug af så mange rækker som nødvendigt. Angiv for hver risikofaktor risikoniveauet og den tilsvarende relative risiko og andelen af værtspopulationen.
Kolonne B: Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante. De oplysninger, der skal gives i disse kolonner, vedrører oplysningerne i kolonne 10 (»Påvisningsmetoder«).
Kolonne 18: Angiv antal indfangningssteder, hvis dette antal afviger fra antal fælder (kolonne 17) (f.eks. hvis den samme fælde anvendes forskellige steder).
Kolonne 21: Angiv antal prøver, der er fundet positive eller negative, og inkonklusive prøver. »Inkonklusive« prøver er analyserede prøver, for hvilke der på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke-behandlet prøve, ikke-identificeret prøve, gammel prøve) ikke er opnået et resultat.
Kolonne 22: Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at der er tale om et fund som omhandlet i artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet, i kolonne 25 (»Bemærkninger«).
Kolonne 23: Angiv undersøgelsens følsomhed som defineret i den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM) 31. Det opnåede konfidensniveau med hensyn til status som fri for skadegørere beregnes på grundlag af de udførte undersøgelser (og/eller prøveudtagninger) i forhold til metodefølsomheden og udgangsprævalensen.
Kolonne 24: Angiv udgangsprævalensen på grundlag af et skøn foretaget forud for undersøgelsen af den sandsynlige faktiske forekomst af skadegøreren på marken. Udgangsprævalensen er fastsat som et mål for undersøgelsen og svarer til den afvejning, som de ansvarlige for risikostyringen foretager mellem risikoen for at have skadegøreren og de ressourcer, der er til rådighed til undersøgelsen. For en påvisningsundersøgelse fastsættes typisk en værdi på 1 %.
(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 af 30. september 2019 om regler for driften af informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol og dets systemkomponenter (»IMSOC-forordningen«) (EUT L 261 af 14.10.2019, s. 37, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/1715/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2247/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)