This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025R2246
Commission Implementing Regulation (EU) 2025/2246 of 7 November 2025 amending Implementing Regulation (EU) 2022/932 as regards minimum control frequencies
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2246 af 7. november 2025 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2022/932 for så vidt angår mindstehyppigheder af kontrol
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2246 af 7. november 2025 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2022/932 for så vidt angår mindstehyppigheder af kontrol
C/2025/7428
EUT L, 2025/2246, 10.11.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2246/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2246 |
10.11.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2246
af 7. november 2025
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2022/932 for så vidt angår mindstehyppigheder af kontrol
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (1), særlig artikel 19, stk. 3, første afsnit, litra a) og b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Medlemsstaterne skal inden for rammerne af kontrolplanen for forurenende stoffer i fødevarer, der markedsføres i Unionen, overholde reglerne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/932 (2) for så vidt angår mindstehyppigheden af kontrol af forskellige varer. |
|
(2) |
De mindstehyppigheder af kontrol, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2022/932, fastsættes på grundlag af risici. De erfaringer, der er gjort siden dens ikrafttrædelse, viser, at mindstehyppighed af kontrol ikke er hensigtsmæssig i forhold til visse produkter. |
|
(3) |
Data indsamlet af medlemsstaterne viser navnlig, at uforarbejdet kød af kvæg, får, geder, svin og fjerkræ udgør en lav risiko for manglende overholdelse af Kommissionens forordning (EU) 2023/915 (3). Mindstehyppigheden af kontrol for disse typer kød, herunder spiselige slagtebiprodukter, der er fastsat i punkt 1, litra a), i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2022/932, bør derfor sænkes. |
|
(4) |
Data indsamlet af medlemsstaterne viser også, at æg udgør en lav risiko for manglende overholdelse af forordning (EU) 2023/915. Der er i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (4) fastsat en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af metaller i æg. Mindstehyppigheden af kontrol af æg af høner og andre æg, friske, der er fastsat i punkt 1, litra a), i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2022/932, bør derfor sænkes, og kravet om en mindstehyppighed af prøveudtagning på 10 % som fastsat i punkt 1, litra b), i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2022/932 for kontrol af forskellige metaller bør ikke finde anvendelse på kategorien »æg af høner og andre æg, friske«. |
|
(5) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2022/932 bør derfor ændres. |
|
(6) |
Da reglerne i gennemførelsesforordning (EU) 2022/932 vedrører det pågældende kalenderår, bør de ændringer, der foretages af nævnte gennemførelsesforordning ved nærværende forordning, finde anvendelse for første gang på planen for 2026. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2026. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2022/932 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2026.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/625/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/932 af 9. juni 2022 om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol for så vidt angår forurenende stoffer i fødevarer, om specifikt supplerende indhold i flerårige nationale kontrolplaner og særlige supplerende ordninger for udarbejdelse heraf (EUT L 162 af 17.6.2022, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/932/oj).
(3) Kommissionens forordning (EU) 2023/915 af 25. april 2023 om maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1881/2006 (EUT L 119 af 5.5.2023, s. 103, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/915/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/396/oj).
BILAG
I bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2022/932 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I punkt 1, litra a), foretages følgende ændringer i tabellen:
|
|
2) |
Punkt 1, litra b), affattes således:
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2246/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)