This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025R2144
Commission Implementing Regulation (EU) 2025/2144 of 21 October 2025 making imports of pea protein originating in the People’s Republic of China subject to registration
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2144 af 21. oktober 2025 om at gøre importen af ærteprotein med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2144 af 21. oktober 2025 om at gøre importen af ærteprotein med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering
C/2025/6915
EUT L, 2025/2144, 22.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2144/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force: This act has been changed. Current consolidated version:
20/12/2025
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2144 |
22.10.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2144
af 21. oktober 2025
om at gøre importen af ærteprotein med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 14, stk. 5,
efter at have underrettet medlemsstaterne, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 29. august 2025 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af ærteprotein med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |
|
(2) |
Denne procedure blev indledt på grundlag af en klage, som blev indgivet den 15. juli 2025 af Ad Hoc Coalition of Union Pea Protein Producers på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af ærteprotein. |
1. VARE, DER ER GENSTAND FOR REGISTRERING
|
(3) |
Den vare, der er genstand for registrering (»den pågældende vare«), er ærteprotein med højt proteinindhold, som indeholder mere end 65 vægtprocent protein på tørstofbasis, og som omfatter alle typer ærteprotein afledt af ærter (herunder, men ikke begrænset til gule og grønne foderærter) i alle fysiske former (herunder faste (f.eks. i pulverform) og flydende (opløsninger) former), også tekstureret, med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |
|
(4) |
Varen tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 3504 00 90 (Taric-kode 3504 00 90 91), ex 2106 10 20 (Taric-kode 2106 10 20 40), ex 2106 10 80 (Taric-kode 2106 10 80 31, 2106 10 80 39 og 2106 10 80 71) og ex 2303 10 90 (Taric-kode 2303 10 90 10). KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen. |
2. REGISTRERING
|
(5) |
I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, kan importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at hvis undersøgelsen fører til indførelse af antidumpingtold, kan denne told opkræves med tilbagevirkende kraft på den registrerede import i overensstemmelse med de gældende retlige bestemmelser, såfremt de nødvendige betingelser er opfyldt. |
|
(6) |
Kommissionen har i medfør af grundforordningens artikel 14, stk. 5, besluttet på eget initiativ at gøre importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Betingelserne for opkrævning af told med tilbagevirkende kraft vil blive vurderet i den forordning, hvorved der indføres en eventuel endelig told. |
|
(7) |
Enhver fremtidig betalingsforpligtelse udspringer af undersøgelsens resultater. |
|
(8) |
I beregningerne i klagen, hvori der anmodes om indledning af en antidumpingundersøgelse, antages der at være tale om dumpingmargener på mellem 41 % og 123 % og en skadestærskel på mellem 60 % og 118 % for den pågældende vare i perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024. Størrelsen af den mulige fremtidige betalingsforpligtelse vil normalt blive fastsat til det laveste af disse to niveauer, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2. |
|
(9) |
På nuværende tidspunkt er Kommissionen imidlertid ikke i stand til at anslå beløbet for en mulig fremtidig betalingsforpligtelse. De beløb, der er nævnt i klagen, er således kun til orientering og kan ikke skabe forventninger om den faktiske betalingsforpligtelse, der vil blive fastslået som følge af undersøgelsen. |
3. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
|
(10) |
Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne registrering, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (3) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. I henhold til artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1036 pålægges det hermed toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen til Unionen af ærteprotein med højt proteinindhold, som indeholder mere end 65 % protein på tørstofbasis, og som omfatter alle typer ærteprotein afledt af ærter (herunder, men ikke begrænset til gule ærter og grønne foderærter) i alle fysiske former (herunder faste (f.eks. i pulverform) og flydende (opløsninger) former), også tekstureret, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 3504 00 90 (Taric-kode 3504 00 90 91), ex 2106 10 20 (Taric-kode 2106 10 20 40), ex 2106 10 80 (Taric-kode 2106 10 80 31, 2106 10 80 39 og 2106 10 80 71) og ex 2303 10 90 (Taric-kode 2303 10 90 10), med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.
(2) EUT C, C/2025/4850, 29.8.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4850/oj.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2144/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)