(1)

I foråret 2025 blev Bulgarien ramt af ugunstige vejrforhold af hidtil uset omfang. I begyndelsen af februar førte det varmere vejr til for tidlig planteudvikling og tidlig blomstring for frugtarterne. Dette blev efterfulgt af koldt vejr i marts og april, hvor der var perioder med lave temperaturer og frosttemperaturer, der forårsagede skader på produktionen, og som hovedsagelig berørte frugt- og nøddesektoren, navnlig mandler, æbler, abrikoser, sød- og surkirsebær, ferskner, pærer, svesker og valnødder.

(2)

I løbet af foråret og sommeren 2025 blev Letland ramt af ugunstige vejrforhold med både frost om foråret og langvarig nedbør. På grund af at april var en varmere måned med højere temperaturer end normalt, var frosten særligt ødelæggende, da den forårsagede betydelige skader på blomstrende frugttræer og bærbuske. Efterfølgende forårsagede den langvarige nedbør med større nedbørsmængder end normalt i juni og juli alt for våde jorde. Som følge af disse ugunstige vejrforhold blev frugt- og grøntsagssektoren og visse frøproduktioner påvirket, navnlig æbler, bær, ribs, sød- og surkirsebær, ærter, græskar, frø af oliehør, vintervikke til frøproduktion og sennepsfrø.

(3)

Litauen blev ramt af ugunstige vejrforhold i foråret 2025. De højere temperaturer end normalt i marts og første halvdel af april førte til en hurtig afgrødeudvikling. De blev hårdt ramt af frost i anden halvdel af april og i maj, hvor temperaturerne var lavere end normalt. Dette forårsagede alvorlige skader i frugtsektoren, navnlig for æbler, ribs, bær, kirsebær, pærer og blommer.

(4)

I april og maj 2025 blev Ungarn ramt af meget lave frostgrader, hvilket påvirkede næsten hele landet. I denne periode forårsagede de lave temperaturer betydelige skader i frugtsektoren, navnlig for æbler, abrikoser, sød- og surkirsebær, ferskner, pærer og kvæder.

(5)

I foråret 2025 var Polen ramt af lange perioder med frost i april og maj, som påvirkede flere regioner i Polen. Desuden forårsagede alvorlige haglstorme yderligere skader på de afgrøder, der allerede var ramt af frost, med skader i frugt- og grøntsagssektoren, navnlig for bær, ribs, surkirsebær og agurker.

(6)

I løbet af foråret 2025, nærmere bestemt i april og maj, indtraf ugunstige vejrforhold i Rumænien, som påvirkede en række sektorer. Der var flere på hinanden følgende perioder med sen frost om foråret, hvor frostgraderne forårsagede alvorlige skader på afgrøderne på grund af frostskader på blomster, knopper og skud. Dette resulterede i en meget dårlig høst og store udbyttetab i frugtsektoren, navnlig med hensyn til abrikoser og mirabeller, sød- og surkirsebær, ferskner og nektariner.

(7)

Selv om der er tegn på, at lignende ugunstige vejrforhold forekommer i Unionen i overordnet sammenhæng med voksende klimarelaterede risici for landbruget, har disse vejrhændelser i Bulgarien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien været ekstraordinært voldsomme i intensitet og har påvirket et betydeligt areal og en betydelig andel af visse produktioner.

(8)

De omfattende skader, som disse ugunstige vejrforhold har forårsaget for landbrugsproducenterne, og det deraf følgende indkomsttab for de berørte landbrugere i Bulgarien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien, bringer disse landbrugsbedrifters økonomiske levedygtighed i fare.

(9)

Der bør derfor vedtages en ekstraordinær foranstaltning for at hjælpe med at løse de specifikke problemer, der er opstået i kølvandet på disse ugunstige vejrforhold i Bulgarien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien.

(10)

De betydelige skader og økonomiske tab, som landbrugsproducenterne har lidt på grund af de ugunstige vejrforhold, udgør et specifikt problem som omhandlet i artikel 221 i forordning (EU) nr. 1308/2013, som ikke umiddelbart kan løses ved hjælp af foranstaltninger, der træffes i henhold til nævnte forordnings artikel 219 eller 220. Situationen er ikke specifikt knyttet til en bestemt enkeltstående markedsforstyrrelse eller en konkret trussel herom. Den hænger heller ikke sammen med foranstaltninger, der tager sigte på at standse spredningen af dyresygdomme eller rette op på manglende forbrugertillid som følge af risici for folke-, dyre- eller plantesundheden.

(11)

De beløb, der stilles til rådighed for Bulgarien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien, bør navnlig fastsættes under hensyntagen til disse medlemsstaters respektive vægt i Unionens landbrugssektor, baseret på de nettolofter for direkte betalinger, der er fastsat i bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (2), samt virkningerne af de seneste begivenheder i disse medlemsstater.

(12)

Bulgarien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien bør fordele støtten gennem de mest effektive kanaler på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier, der tager hensyn til omfanget af de vanskeligheder og faktiske økonomiske skader, som de berørte landbrugere står over for. De bør sikre, at landbrugerne er de endelige modtagere af støtten, og at forvridning af markedet eller konkurrencen undgås.

(13)

Da de beløb, der tildeles Bulgarien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien, kun vil kompensere for en del af det faktiske tab, som landbrugere har lidt, bør disse medlemsstater have mulighed for at yde supplerende national støtte til berørte landbrugere på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

(14)

For at give Bulgarien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien fleksibilitet til at fordele støtten alt efter de omstændigheder, der gør sig gældende for de berørte landbrugere, bør de kunne kumulere denne støtte med anden støtte, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, når blot dette ikke fører til overkompensation af landbrugerne.

(15)

For at undgå overkompensation bør Bulgarien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien tage hensyn til den støtte, der ydes inden for rammerne af andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private ordninger for at kompensere for de pågældende økonomiske tab.

(16)

Eftersom EU-støtten er fastsat i euro, er det for at sikre ensartet og samtidig anvendelse nødvendigt at fastsætte en dato for omregningen af det beløb, der tildeles medlemsstater, som ikke anvender euroen som national valuta, hvilket er tilfældet for Ungarn, Polen og Rumænien. Da denne forordning ikke fastsætter en frist for indgivelse af støtteansøgninger, bør datoen for nærværende forordnings ikrafttræden med henblik på artikel 30, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/127 (3) betragtes som den udløsende begivenhed for vekselkursen for de beløb, der fastsættes i nærværende forordning.

(17)

Bulgarien indfører euroen den 1. januar 2026. Med henblik på artikel 30, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2022/127 bør datoen for Bulgariens indførelse af euroen derfor betragtes som den udløsende begivenhed for den vekselkurs, der er fastsat i Rådets forordning (EU) 2025/1409 (4).

(18)

For at sikre at denne ekstraordinære foranstaltning er effektiv, bør støttemodtagerne hurtigt modtage den finansielle nødhjælp. Derudover bør der sikres rettidig budgetovervågning og ajourført opfølgning og effektiv anvendelse af landbrugsreserven for at maksimere dens tilgængelighed og styrke kapaciteten til at reagere omgående på nye kriser. Der bør derfor fastsættes en dato for støtteberettigelse, inden for hvilken medlemsstaterne skal udbetale denne støtte til støttemodtagerne. Betalinger foretaget efter denne dato bør ikke anses for at være berettigede til EU-finansiering.

(19)

Unionen bør derfor kun finansiere de udgifter, som Bulgarien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien har afholdt i forbindelse med denne ekstraordinære foranstaltning, hvis udgifterne afholdes inden en bestemt dato for støtteberettigelse. Støtten i henhold til denne ekstraordinære foranstaltning bør udbetales senest den 30. april 2026.

(20)

Eftersom betalinger foretaget efter den 30. april 2026 under ingen omstændigheder kan betragtes som støtteberettigede, finder artikel 5, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/127, der indeholder bestemmelser om en forholdsmæssig nedsættelse af de månedlige betalinger, der foretages efter fristens udløb, ikke anvendelse.

(21)

Bulgarien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien bør meddele Kommissionen nærmere oplysninger om gennemførelsen af denne forordning, således at Unionen kan overvåge effektiviteten af den foranstaltning, der indføres ved denne forordning.

(22)

For at sikre, at landbrugerne modtager støtten hurtigst muligt, bør Bulgarien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien straks gennemføre denne forordning. Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(23)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —