(1)

I betragtning af den seneste tids store geopolitiske og økonomiske begivenheder, der har ændret nogle af Unionens strategiske politiske prioriteter, er det nødvendigt at give medlemsstaterne flere strukturelle muligheder for at håndtere disse påtrængende strategiske geopolitiske udfordringer og justere deres midlers fokus til nyopståede prioriteter.

(2)

De primære mål for Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (4), er at støtte medlemsstater og regioner med at opnå social inklusion og social samhørighed, at aktivere arbejdsmarkedet og at levere resultater for så vidt angår principperne og de overordnede mål for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Omprogrammeringen af midler under ESF+ bør ikke undergrave dens sociale tilgang, men bør styrke dens kapacitet til at bekæmpe ulighed.

(3)

I sin udtalelse af 6. maj 2025 om det lovgivningsforslag, der danner grundlaget for denne forordning, understregede Den Europæiske Revisionsret, at samhørighedspolitikken ofte anvendes som et kriseberedskabsinstrument, hvilket risikerer at underminere dens primære langsigtede mål og målsætninger. Det er derfor afgørende at sikre, at samtlige foranstaltninger, der træffes i forbindelse med krisesituationer, ikke hindrer samhørighedspolitikkens målsætninger.

(4)

Unionen og dens medlemsstater viser igen og igen, at de er i stand til at reagere hurtigt på geopolitiske begivenheder, og at de er villige til at bruge tilstrækkelige finansielle midler på at styrke Unionens forsvarsindustri. Samtidig er det af allerstørste betydning fortsat at investere i Unionens sociale målsætninger gennem ESF+, eftersom social samhørighed er en hjørnesten i Unionens demokratiske og samfundsmæssige modstandskraft, som er helt afgørende med henblik på at imødegå trusler om aggression.

(5)

Den fælles hvidbog af 19. marts 2025 om europæisk forsvarsberedskab 2030 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen baner vejen for en ægte europæisk forsvarsunion, herunder ved at foreslå medlemsstaterne at investere kraftigt i forsvar og cybersikkerhed, herunder kapabiliteter med dobbelt anvendelse og civilt beredskab, hvilket bør gennemføres sammen med sociale udgifter og dermed skabe beskæftigelse og muligheder for opkvalificering og omskoling. I den forbindelse fastsættes der i meddelelsen fra Kommissionen af 5. marts 2025 med titlen »Færdighedsunionen« (»meddelelsen om færdighedsunionen«) foranstaltninger til at adressere færdighedskløfter og -mangler i Unionen, herunder gennem den styrkede og strømlinede pagt for færdigheder, der er omhandlet i nævnte meddelelse, samt dens storstilede partnerskaber, navnlig det storstilede partnerskab for luft- og rumfart og forsvar. I denne forbindelse bør der medtages incitamenter i ESF+ med henblik på at lette udviklingen af færdigheder i forsvarsindustrien. Med henblik på at give medlemsstaterne større fleksibilitet til at omfordele ressourcer til udvikling af færdigheder i forsvarsindustrien bør de beløb, der afsættes til en sådan udvikling, ikke være underlagt krav om tematisk koncentration, men bør tages i betragtning, når de bidrager til sådanne krav.

(6)

ESF+ kan anvendes til at støtte arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasning til forandring. I overensstemmelse med de dekarboniseringsforanstaltninger, der foreslås i Kommissionens meddelelse af 26. februar 2025 med titlen »Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne«, og med henblik på yderligere at lette industriel tilpasning i forbindelse med dekarboniseringen af produktionsprocesser og produkter bør ESF+ lette opkvalificering, jobbevarelse og skabelse af kvalitetsjob gennem hele dekarboniseringsprocessen ved at give fleksibilitet til gennemførelsen af denne proces. Dette bør gennemføres i overensstemmelse med målet om at skabe livslange muligheder for regelmæssigt at opkvalificere og omskole mennesker, der er fastsat i meddelelsen om færdighedsunionen, herunder gennem en færdighedsgaranti. Der bør tages særligt hensyn til de konkrete behov og forhold i mindre udviklede regioner og landdistrikter, som bør drage nytte af den grønne omstilling, og til at sikre, at de integreres i Unionens mere generelle økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling.

(7)

I betragtning af betydningen af horisontale grundforudsætninger, der gælder for alle specifikke mål, og de kriterier, der er nødvendige for at vurdere deres opfyldelse, jf. artikel 15, stk. 1, andet afsnit, i og bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (5), for en virkningsfuld og effektiv anvendelse af den samlede EU-støtte, der ydes af disse EU-fonde, og behovet for at sikre den praktiske virkning af disse fonde, bør de beløb, der overstiger det fleksibilitetsbeløb, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 86, stk. 1, andet afsnit, og som svarer til specifikke mål, der er genstand for en negativ vurdering fra Kommissionen på grundlag af anvendelsen af disse horisontale grundforudsætninger, ikke være genstand for en programændring eller overførsel på grundlag af de nye prioriteter og den nye fleksibilitet, der er fastsat i nærværende forordning. En sådan forholdsmæssig foranstaltning udgør et nødvendigt incitament, der har til formål at sikre, at medlemsstaternes love og praksis fortsat overholder de horisontale grundforudsætninger, og at de udgifter, der dækkes af EU-fondene, opfylder Unionens mål. Eftersom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (6) finder horisontal anvendelse, bør det samme krav gælde for de beløb, der svarer til forpligtelser, som er suspenderet ved foranstaltninger vedtaget på grundlag af nævnte forordning. Beløb inden for det fleksibilitetsbeløb, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/1060, og som svarer til de specifikke mål, der er genstand for en negativ vurdering fra Kommissionen på grundlag af anvendelsen af de horisontale grundforudsætninger, kan gøres til genstand for en programændring eller overførsel på grundlag af nye prioriteter, forudsat at sådanne nye prioriteter er i overensstemmelse med de målsætninger, der forfølges med de horisontale grundforudsætninger.

(8)

ESF+ etablerer støtte til investeringer, som bidrager til at nå målene for platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/795 (7). STEP har til formål at styrke Unionens teknologiske lederskab og udviklingen af færdigheder i Unionen. For at give yderligere incitamenter til investeringer fra ESF+ på disse kritiske områder bør medlemsstaternes mulighed for at modtage højere forfinansiering til relaterede programændringer udvides. De prioriteter, som støtter investeringer, der bidrager til STEP-målene i henhold til en anmodning om en programændring, som blev forelagt Kommissionen senest den 31. marts 2025, skal modtage den ekstraordinære engangsforfinansiering, der var gældende på tidspunktet for forelæggelsen af denne anmodning.

(9)

Med henblik på at sætte medlemsstaterne i stand til at foretage en meningsfuld og retfærdig omprogrammering uden at afvige fra de primære mål for ESF+ og på at koncentrere midlerne om de i denne forordning omhandlede strategiske EU-prioriteter, uden at forårsage yderligere forsinkelser i gennemførelsen af programmer, er det hensigtsmæssigt at give yderligere fleksibilitet. Midtvejsgennemgangen tjener som en mulighed for at adressere nye sociale aspekter af strategiske udfordringer og nye prioriteter, uden at det berører andre EU-retsakter eller den næste flerårige finansielle ramme. Medlemsstaterne bør have mere tid til at færdiggøre deres vurdering af resultatet af midtvejsgennemgangen og deres forelæggelse af relaterede anmodninger om programændringer.

(10)

Ruslands angrebskrig mod Ukraine har en uforholdsmæssig hård indvirkning på regioner på NUTS 2-niveau, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine, hvilket fører til jobtab, mindre økonomisk aktivitet og social udstødelse. For at accelerere gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken og lette presset på de nationale budgetter samt for at tilføre den nødvendige likviditet til gennemførelsen af vigtige investeringer bør der betales en supplerende engangsforfinansiering fra ESF+ til programmer. På grund af de negative virkninger af Ruslands angrebskrig mod Ukraine bør forfinansieringssatsen forhøjes yderligere for visse programmer, der dækker en eller flere regioner på NUTS 2-niveau, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine. For at tilskynde til omprogrammering i retning af centrale prioriteter i forbindelse med midtvejsgennemgangen bør den supplerende engangsforfinansiering kun være til rådighed, hvor en bestemt tærskel for omfordeling af finansielle ressourcer til specifikke centrale prioriteter er nået.

(11)

For at tage hensyn til den tid, der er nødvendig for at justere investeringernes fokus og muliggøre den bedst mulige udnyttelse af de disponible ressourcer, bør fristerne for udgifternes støtteberettigelse og frigørelsesreglerne samt andre frister relateret til resultatrammen, økonomisk forvaltning og kravene til indberetning og evaluering derudover justeres for programmer, der foretager en omfordeling af ressourcer til strategiske prioriteter.

(12)

Det bør være muligt at anvende en højere medfinansieringssats for prioriteter i programmer, der dækker en eller flere regioner på NUTS 2-niveau, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine, i betragtning af den negative indvirkning, som Ruslands angrebskrig mod Ukraine har på disse regioner på NUTS 2-niveau.

(13)

Udvikling af færdigheder og uddannelse af unge talenter og iværksættere er helt afgørende for jobskabelse, og institutioner, der arbejder med skabelse og udbredelse af færdigheder, i særdeleshed erhvervsuddannelsesinstitutioner, bør arbejde tæt sammen for at rette ind efter arbejdsmarkedets behov. I den sammenhæng bør medlemsstaterne også kunne afsætte ressourcer til at tiltrække unge talenter og iværksættere, navnlig til landdistrikter og mindre udviklede regioner, ved hjælp af incitamenter og målrettet uddannelse.

(14)

Medlemsstaterne bør, når de ændrer programmer i forbindelse med de særlige prioriteter, under tæt og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter medtage forpligtelser for støttemodtagerne til at respektere arbejds- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret, Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner samt kollektive overenskomster.

(15)

For at støtte medlemsstaterne i deres hurtige og korrekte omprogrammering bør Kommissionen sørge for rettidig og tydelig teknisk afklaring og støtte til forvaltningsmyndigheder, herunder gennem et struktureret system, ved at besvare tekniske, juridiske og proceduremæssige spørgsmål, navnlig hvad angår foranstaltninger, der indføres ved denne forordning.

(16)

Målene for denne forordning, nemlig at adressere de sociale aspekter af strategiske udfordringer, omjustere investeringernes fokus til kritiske nye prioriteter og forenkle og sætte mere fart i gennemførelsen af politikker, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(17)

Forordning (EU) 2021/1057 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(18)

I betragtning af det presserende behov for at muliggøre afgørende investeringer i færdigheder i forsvarsindustrien og i tilpasning til ændringer i forbindelse med dekarbonisering på baggrund af påtrængende strategiske geopolitiske udfordringer, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

1)

Følgende artikel indsættes:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/795 af 29. februar 2024 om oprettelse af platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) og ændring af direktiv 2003/87/EF samt forordning (EU) 2021/1058, (EU) 2021/1056, (EU) 2021/1057, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) 2021/1060, (EU) 2021/523, (EU) 2021/695, (EU) 2021/697 og (EU) 2021/241 (EUT L, 2024/795, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/795/oj).« "

2)

I artikel 12a foretages følgende ændringer:

3)

Følgende artikler indsættes: