This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025R1768
Commission Delegated Regulation (EU) 2025/1768 of 7 May 2025 amending Delegated Regulation (EU) 2022/803 as regards rules of procedure for the exercise of the power to impose fines or periodic penalty payments by the European Securities Markets Authority with respect to consolidated tape providers
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/1768 af 7. maj 2025 om ændring af delegeret forordning (EU) 2022/803 for så vidt angår procedureregler for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds udøvelse af beføjelserne til at pålægge bøder eller tvangsbøder for så vidt angår udbydere af konsolideret løbende handelsinformation
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/1768 af 7. maj 2025 om ændring af delegeret forordning (EU) 2022/803 for så vidt angår procedureregler for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds udøvelse af beføjelserne til at pålægge bøder eller tvangsbøder for så vidt angår udbydere af konsolideret løbende handelsinformation
C/2025/2691
EUT L, 2025/1768, 2.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/1768/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1768 |
2.9.2025 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2025/1768
af 7. maj 2025
om ændring af delegeret forordning (EU) 2022/803 for så vidt angår procedureregler for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds udøvelse af beføjelserne til at pålægge bøder eller tvangsbøder for så vidt angår udbydere af konsolideret løbende handelsinformation
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 38k, stk. 10, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/803 (2) fastsættes de procedureregler, der finder anvendelse på Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (»ESMA«) for udøvelsen af beføjelserne til at pålægge bøder, jf. artikel 38h i forordning (EU) nr. 600/2014, eller tvangsbøder som omhandlet i nævnte forordnings artikel 38i vedrørende udbydere af dataindberetningstjenester. Anvendelsesområdet for nævnte delegerede forordning var begrænset til godkendte offentliggørelsesordninger og godkendte indberetningsmekanismer, der var underlagt ESMA's tilsyn. Anvendelsesområdet for nævnte delegerede forordning omfattede ikke andre udbydere af dataindberetningstjenester, der er underlagt ESMA's tilsyn, bl.a. udbydere af konsolideret løbende handelsinformation (»CTP'er«). Dette begrænsede anvendelsesområde skyldtes fraværet af udbydere af dataindberetningstjenester, der leverer konsolideret løbende handelsinformation i Unionen, og den igangværende revision af forordning (EU) nr. 600/2014, som blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/791 (3) (»forordningen om ændring af MiFIR«). Forordningen om ændring af MiFIR trådte i kraft den 28. marts 2024. |
|
(2) |
Med forordningen om ændring af MiFIR blev hindringerne for fremkomsten af CTP'er i Unionen fjernet, og der blev fastsat en tidsplan for ESMA's udvælgelse og godkendelse af en CTP for obligationer, en CTP for aktier og ETF'er og en CTP for OTC-derivater. I lyset af den kommende tilladelsesprocedure for CTP'er, er det nødvendigt at ændre anvendelsesområdet for Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/803 for at sikre, at den omfatter alle udbydere af dataindberetningstjenester, der er underlagt ESMA's tilsyn, herunder CTP'er. |
|
(3) |
Delegeret forordning (EU) 2022/803 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af delegeret forordning (EU) 2022/803
Artikel 1 i delegeret forordning (EU) 2022/803 affattes således:
»Artikel 1
Anvendelsesområde
Denne delegerede forordning finder anvendelse på »udbydere af dataindberetningstjenester« som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 36a), i forordning (EU) nr. 600/2014, som er underlagt ESMA's tilsyn.«
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/803 af 16. februar 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår præcisering af procedureregler for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds udøvelse af beføjelserne til at pålægge bøder eller tvangsbøder for så vidt angår dataindberetningstjenester (EUT L 145 af 24.5.2022, s. 1.)
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/791 af 28. februar 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår forbedring af gennemsigtigheden af data, fjernelse af hindringer for fremkomsten af konsoliderede løbende handelsinformationer, optimering af handelsforpligtelserne og forbud mod at modtage betaling for ordreflow (EUT L, 2024/791, 8.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/791/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/1768/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)