Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32025R1408

Rådets forordning (EU) 2025/1408 af 8. juli 2025 om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Bulgarien

ST/10352/2025/INIT

EUT L, 2025/1408, 14.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1408/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1408/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/1408

14.7.2025

RÅDETS FORORDNING (EU) 2025/1408

af 8. juli 2025

om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Bulgarien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 140, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 (2) træder euroen i stedet for valutaerne i de medlemsstater, der opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af euroen på det tidspunkt, hvor Fællesskabet indledte tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union.

(2)

I henhold til artikel 5 i tiltrædelsesakten af 2005 deltager Bulgarien i Den Økonomiske og Monetære Union fra tiltrædelsesdatoen som en medlemsstat med dispensation som omhandlet i traktatens artikel 139, stk. 1.

(3)

I henhold til Rådets afgørelse (EU) 2025/1407 (3) opfylder Bulgarien de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og dispensationen vedrørende Bulgarien skal ophæves med virkning fra den 1. januar 2026.

(4)

Indførelsen af euroen i Bulgarien er betinget af, at de gældende bestemmelser om indførelse af euroen i forordning (EF) nr. 974/98 udvides til at gælde for Bulgarien.

(5)

Bulgariens nationale plan for overgang til euroen fastsætter, at eurosedler og -mønter bør blive lovligt betalingsmiddel i denne medlemsstat på datoen for indførelse af euroen som dens valuta. Som følge heraf bør datoen for indførelse af euroen og datoen for indførelse af eurosedler og -mønter være den 1. januar 2026. Ingen »udfasningsperiode« bør finde anvendelse.

(6)

Forordning (EF) nr. 974/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 974/98 indsættes følgende oplysninger mellem oplysningerne for Belgien og Tyskland:

»Bulgarien

1. januar 2026

1. januar 2026

Nej«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2026.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2025.

På Rådets vegne

S. LOSE

Formand


(1)  Udtalelse af 2. juli 2025 (EUT C, C/2025/3948, 10.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3948/oj).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/974/oj).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2025/1407 af 8. juli 2025 om Bulgariens indførelse af euroen den 1. januar 2026 (EUT L, 2025/1407, 14.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1407/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1408/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top