(1)

Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger for den europæiske og den globale sikkerhed udgør en eksistentiel udfordring for Den Europæiske Union.

(2)

Som reaktion på denne udfordring understregede Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 6. marts 2025, idet det mindede om Versailleserklæringen af 11. marts 2022 og det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, der blev godkendt den 21. marts 2022, at Europa skal opnå større suverænitet, påtage sig et større ansvar for sit eget forsvar og blive bedre rustet til at handle og håndtere umiddelbare og fremtidige udfordringer og trusler på egen hånd. På dette møde i Det Europæiske Råd forpligtede alle medlemsstater sig til at styrke deres overordnede forsvarsberedskab, reducere deres strategiske afhængighed, afhjælpe deres mangler med hensyn til kritiske kapabiliteter og styrke den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) i overensstemmelse hermed i hele Unionen, så Unionen bedre kan levere udstyr i de mængder og i det højere tempo, som kræves.

(3)

Den 18. maj 2022 fremlagde Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en fælles meddelelse om en analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem, hvori de satte fokus på de finansielle, industrielle og kapacitetsmæssige mangler på forsvarsområdet i Unionen.

(4)

Den 20. juli 2023 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2023/1525 (1) om støtte til produktion af ammunition (ASAP) med henblik på hurtigst muligt at støtte opskaleringen af den europæiske forsvarsindustris produktionskapaciteter, sikre forsyningskæder, lette effektive indkøbsprocedurer, afhjælpe mangler i produktionskapaciteter og fremme investeringer.

(5)

Den 18. oktober 2023 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2023/2418 (2) oprettelse af et instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA) med henblik på at øge medlemsstaternes samarbejde i fasen for indkøb af forsvarsmateriel for på en samarbejdsbaseret måde at afhjælpe de mest akutte og kritiske mangler i medlemsstaternes lagre, navnlig dem, der er opstået som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

(6)

I sine konklusioner af 14. og 15. december 2023 understregede Det Europæiske Råd efter at have overvejet det arbejde, der er udført i forbindelse med gennemførelsen af Versailleserklæringen og det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, at der skal gøres mere for at opfylde Unionens mål om at øge forsvarsberedskabet. En stærk forsvarsindustri blev betragtet som en forudsætning for et sådant beredskab og forsvar af Unionen, hvilket betyder, at den europæiske forsvarsindustri skal gøres mere modstandsdygtig, innovativ og konkurrencedygtig.

(7)

Den 5. marts 2024 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (»EDIP«) og en ramme for foranstaltninger til sikring af rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter med henblik på at bygge videre på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med forordning (EU) 2023/2418 og (EU) 2023/1525, og udvide tankegangen herfra i et mere langsigtet og struktureret perspektiv.

(8)

Siden begyndelsen af 2025 er Unionens sikkerhedssituation imidlertid forværret kraftigt, ikke blot som følge af den vedvarende trussel fra Rusland, dets intensiverede omlægning til krigsøkonomi og udviklingen i krigen i Ukraine, men også som følge af den usikkerhed, der skyldes en ny geopolitisk situation, hvor Unionen er nødt til at optrappe sin indsats markant for at sikre sit forsvar på egen hånd. Denne nylige forværring har øget trusselsniveauet mod Unionen og fordrer, at medlemsstaterne som en nødforanstaltning påbegynder en massiv forøgelse af de offentlige udgifter for at opskalere EDTIB. Som følge heraf er det et voksende behov for i en ånd af solidaritet at fremskynde ydelsen af EU-støtte til de medlemsstater, der sandsynligvis vil stå over for store vanskeligheder på grund af de massive offentlige investeringer, der kræves, hvilket kan påvirke deres økonomiske situation. I betragtning af truslerne mod Unionens land-, luft- og søgrænser og dermed behovet for at foretage massive offentlige investeringer er en sådan solidaritet særlig vigtig for de medlemsstater, der er mest udsat for militære trusler. I den forbindelse er truslerne fra Rusland og Belarus af særligt hastende karakter og relevans. Eftersom det tager tid at udvikle produkter og sikre en opskalering af den tilsvarende industrielle produktionskapacitet i hele Unionen, er det afgørende, at Unionen hurtigst muligt begynder at støtte disse medlemsstater, så de meget hurtigt kan afgive ordrer, hvilket vil skabe større forudsigelighed for forsvarsindustrisektoren og tilskynde den til at investere på meget kort sigt i at styrke produktionskapaciteterne.

(9)

Omfanget og hastigheden af den stigning i investeringerne i forsvarsindustrielle produktionskapaciteter, der kræves af medlemsstaterne, vil sandsynligvis få stor indvirkning på medlemsstaternes offentlige finanser på et tidspunkt, hvor flere medlemsstaters budgetter fortsat er under pres.

(10)

Denne usædvanlige situation, som medlemsstaterne ikke har forårsaget og ikke er herre over, berettiger, at Unionen træffer hasteforanstaltninger med henblik på at oprette et midlertidigt instrument, der har til formål at yde de medlemsstater, der ønsker at investere i den forsvarsindustrielle produktion, finansiel støtte i form af et instrument for sikkerhedstiltag for Europa (»SAFE-instrumentet«).

(11)

SAFE-instrumentet bør muliggøre hastende og store offentlige investeringer i den europæiske forsvarsindustri med henblik på hurtigt at øge produktionskapaciteten, forbedre den rettidige tilgængelighed af forsvarsprodukter og fremskynde tilpasningen til de strukturelle ændringer. Eftersom denne forordning er en ekstraordinær og midlertidig reaktion på en akut og eksistentiel udfordring, bør den finansielle støtte, der ydes herigennem, kun stilles til rådighed med henblik på at afhjælpe de negative økonomiske konsekvenser af den forværrede sikkerhedssituation og de umiddelbare indkøbsbehov i de medlemsstater, der bidrager til øget forsvarsindustrielt beredskab i EDTIB. SAFE-instrumentet bør være en del af en samlet indsats på EU-plan og nationalt plan for at afsætte flere ressourcer til investeringer i forsvarsindustrien med henblik på at reagere på den krisesituation, der skyldes de aktuelle sikkerhedstrusler. Der bør sideløbende træffes yderligere foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan for at støtte denne indsats, herunder aktivering af den eksisterende fleksibilitet inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten.

(12)

Den finansielle støtte i henhold til SAFE-instrumentet bør gennemføres af medlemsstaterne på en måde, der er i overensstemmelse med de prioriteter for forsvarskapabiliteter, som medlemsstaterne i fællesskab er nået til enighed om inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), medlemsstaternes samarbejde inden for rammerne af det ved Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 (3) etablerede permanente strukturerede samarbejde, Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA's) initiativer og projekter og Unionens civile og militære bistand til Ukraine. Ved gennemførelsen af denne forordning bør medlemsstaterne tage behørigt hensyn til de relevante aktiviteter, der udføres af Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), navnlig NATO's kapacitetsmål, og af andre partnere, hvis sådanne aktiviteter tjener Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser.

(13)

Medlemsstaterne bør kunne anvende den finansielle støtte i henhold til SAFE-instrumentet i synergi med andre eksisterende og fremtidige EU-programmer, navnlig til medfinansiering af specifikke foranstaltninger. Sideløbende hermed kan EU-programmer, der støtter samarbejde om forsvarsindkøb eller mere generelt har til formål at støtte EDTIB's konkurrenceevne, specifikt yde supplerende EU-støtte. Denne supplerende støtte kan gælde for fælles indkøb, der foretages med finansiel støtte i henhold til SAFE-instrumentet, eller for økonomiske aktører, der er involveret i sådanne indkøb, for at stimulere en tilsvarende industriel opskalering og yderligere styrke SAFE-instrumentets virkninger for EDTIB.

(14)

For at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne bør Kommissionen inden for rammerne af relevante programmer og navnlig de programmer, der støtter samarbejde om fælles indkøb, kunne tage hensyn til de oplysninger, der gives inden for rammerne af denne forordning, navnlig med hensyn til rapportering om gennemførelsen af den finansielle støtte. Dette vil bidrage til at forenkle betingelserne for at ansøge om finansiel støtte.

(15)

Manglende samarbejde mellem medlemsstaterne har ført til ineffektivitet og mangedobling af forsvarssystemer af samme art i Unionen, hvilket underminerer det mål om beskyttelse af Unionens område, der forfølges med de tilsvarende nationale investeringer, og samtidig også resulterer i fragmentering og utilstrækkelig gennemførelse for så vidt angår væsentlige dele af EDTIB. For at afhjælpe denne situation bør de støttemodtagende medlemsstater anvende den finansielle støtte, der ydes i henhold til denne forordning, til at foretage fælles indkøb. De støtteberettigede aktiviteter, udgifter og foranstaltninger, der finansieres gennem fælles forsvarsindkøb, bør vedrøre den første liste over prioriterede områder, som Det Europæiske Råd har udpeget, under hensyntagen til erfaringerne fra krigen i Ukraine i overensstemmelse med det arbejde, der allerede er udført inden for rammerne af EDA, og i fuld overensstemmelse med NATO: ammunition og missiler, artillerisystemer, herunder kapabiliteter til præcisionsangreb i dybden (deep precision strike), kapabiliteter til kamp på landjorden og støttesystemer hertil, herunder soldaterudstyr og infanterivåben, beskyttelse af kritisk infrastruktur, cyberprodukter, militær mobilitet, herunder bekæmpelse af mobilitet, luft- og missilforsvarssystemer, maritime overflade- og undervandskapabiliteter, droner og antidronesystemer, strategiske katalysatorer såsom, men ikke begrænset til, strategisk lufttransport, luft-til-luft-tankning og C4ISTAR-systemer samt rumaktiver og -tjenester, beskyttelse af rumaktiver samt kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse. De fælles indkøb bør have til formål at øge det tempo, hvori kapaciteten til at producere forsvarsprodukter tilpasses de strukturelle ændringer, at sikre interoperabilitet og udskiftelighed i hele Unionen, at tilskynde til samarbejde i indkøbsfasen, at støtte en forøgelse af produktionskapaciteten samt at udvikle og erhverve tilhørende infrastruktur, udstyr og logistiske tjenester.

(16)

I betragtning af den seneste udvikling i den geopolitiske situation og den ekstraordinære trussel mod Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed og for hurtigst muligt at styrke Unionens industrielle base på en effektiv og uafhængig måde og dermed øge effektiviteten og merværdien af den finansielle støtte, der ydes i henhold til SAFE-instrumentet, bør der i denne forordning fastsættes støtteberettigelsesbetingelser, som gælder for medlemsstaternes anvendelse af den finansielle støtte. Kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb i henhold til SAFE-instrumentet, bør derfor være hjemmehørende og have deres ledelsesstruktur i Unionen, i medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-EFTA-lande«), eller i Ukraine og bør for så vidt angår fælles indkøb anvende infrastruktur, faciliteter, aktiver eller ressourcer beliggende på en medlemsstats, et EØS-EFTA-lands eller Ukraines område. For at sikre, at kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, ikke handler imod Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser, bør de ikke kontrolleres af tredjelande eller tredjelandsenheder. I denne sammenhæng bør ved kontrol forstås muligheden for at udøve afgørende direkte eller indirekte indflydelse på en retlig enhed gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder. De medlemsstater, der deltager i indkøbet, der støttes gennem SAFE-instrumentet, har ansvaret for at sikre, at betingelserne for støtteberettigelse er opfyldt.

(17)

Under visse omstændigheder bør det være muligt at fravige princippet om, at kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, skal anvende infrastruktur, faciliteter, aktiver eller ressourcer beliggende på en medlemsstats, et EØS-EFTA-lands eller Ukraines område og ikke må kontrolleres af tredjelande eller tredjelandsenheder. Under disse omstændigheder bør en retlig enhed, der er hjemmehørende i Unionen, i et EØS-EFTA-land eller i Ukraine, og som anvender infrastruktur, faciliteter, aktiver eller ressourcer beliggende uden for en medlemsstats, et EØS-EFTA-lands eller Ukraines område og/eller kontrolleres af et tredjeland eller en tredjelandsenhed, kunne deltage, såfremt der er opfyldt strenge betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastsat inden for rammerne af FUSP i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

(18)

Retlige enheder, der er hjemmehørende i Unionen, i et EØS-EFTA-land eller i Ukraine, og som kontrolleres af et tredjeland, der hverken er Ukraine eller et EØS-EFTA-land (»et andet tredjeland«), eller andre tredjelandsenheder, bør, hvis det er tilladt, være berettiget til at deltage i fælles indkøb, hvis de har været underkastet screening som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 (4) og om nødvendigt har været genstand for passende afhjælpende foranstaltninger, eller hvis der over for Kommissionen stilles garantier, jf. nærværende forordning, som er godkendt i overensstemmelse med de nationale procedurer i den medlemsstat, det EØS-EFTA-land eller Ukraine, hvor de er hjemmehørende. For at mindske den administrative byrde bør Kommissionen foreslå en forenklet standardskabelon for garantierne. Sådanne garantier bør kun udstedes, såfremt der er opfyldt strenge betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastsat inden for rammerne af FUSP i henhold til afsnit V i TEU.

(19)

For at sikre rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter hidrørende fra EDTIB og fremskynde tilpasningen heraf til de strukturelle ændringer og dermed styrke effektiviteten af den finansielle støtte, der ydes, er det vigtigt at fastsætte minimumskrav vedrørende den værdi, der skabes i Unionen. Fælles indkøbskontrakter bør derfor indeholde et krav om, at omkostningerne til komponenter med oprindelse uden for Unionen, EØS-EFTA-lande og Ukraine ikke overstiger 35 % af de anslåede omkostninger til slutproduktets komponenter. Kommissionen kunne med henblik på beregningen af denne procentdel udarbejde retningslinjer.

(20)

Kriterierne for støtteberettigelse bør tage hensyn til eksisterende forsyningskæder og det industrielle samarbejde med ikke-EU-partnere samt gøre det muligt at opfylde kapacitetskravene. Fælles indkøb, der involverer underkontrahenter, som har fået fordelt mellem 15 % og 35 % af kontraktens værdi, og som ikke er etableret eller ikke har deres ledelsesstrukturer i Unionen, EØS-EFTA-staten eller Ukraine, bør derfor være støtteberettigede.

(21)

For visse forsvarsprodukter, hvis underliggende teknologier ikke er bredt tilgængelige i Unionen, og som kan være vanskelige at erstatte i stor skala, bør der stilles yderligere betingelser for at sikre, at medlemsstaternes væbnede styrker ikke er underlagt begrænsninger af tredjelande for så vidt angår disse produkter. For sådanne forsvarsprodukter bør kontrahenten eller konsortiet af kontrahenter uden at blive pålagt begrænsninger af tredjelande eller tredjelandsenheder derfor have mulighed for at træffe afgørelse om definition, tilpasning eller udvikling af de indkøbte forsvarsprodukters konstruktion, herunder retlig beføjelse til at erstatte eller fjerne de komponenter, der er underlagt begrænsninger pålagt af tredjelande eller tredjelandsenheder.

(22)

SAFE-instrumentets støtteberettigelsesbetingelser har til formål straks at opskalere produktionskapaciteterne i Unionens forsvarsindustri, samtidig med at den nødvendige fleksibilitet bevares under hensyntagen til forsyningskædernes internationalisering for relevante produkter og teknologier. SAFE-instrumentet bør ud over EØS-EFTA-landene og Ukraine også give tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande samt tredjelande, som Unionen har indgået et sikkerheds- og forsvarspartnerskab (ikkebindende instrument) med, mulighed for at deltage i fælles indkøb inden for SAFE-instrumentets rammer.

(23)

Bilaterale eller multilaterale aftaler, der gennemfører økonomisk, finansielt eller teknisk samarbejde, herunder støtte, mellem Unionen og et eller flere af disse ligesindede tredjelande ud over EØS-EFTA-landene og Ukraine bør gøre det muligt for kontrahenter og underkontrahenter, der er hjemmehørende i de pågældende lande, at deltage i fælles indkøb i henhold til SAFE-instrumentet i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der fastsættes i disse aftaler. Sådanne aftaler bør ikke anfægte støtteberettigelsen af produkter, der opfylder kravet om, at omkostningerne til komponenter med oprindelse uden for Unionen, EØS-EFTA-staterne og Ukraine ikke må overstige 35 % af de anslåede omkostninger til slutproduktets komponenter.

(24)

En stærkere og mere kompetent Union på sikkerheds- og forsvarsområdet vil bidrage positivt til global og transatlantisk sikkerhed og er et supplement til NATO, som for de stater, der er medlemmer heraf, fortsat udgør grundlaget for deres kollektive forsvar. Unionen er fast besluttet på yderligere at styrke og uddybe det transatlantiske samarbejde og engagement på sikkerheds- og forsvarsområdet med henblik på at øge interoperabiliteten, fortsætte det industrielle samarbejde og sikre gensidig adgang til den nyeste teknologi med betroede partnere og også styrke EDTIB. Denne forordning bør bidrage til disse mål.

(25)

Medlemsstater, der ønsker at opnå finansiel støtte i henhold til SAFE-instrumentet, bør indgive en anmodning til Kommissionen ledsaget af en investeringsplan vedrørende den europæiske forsvarsindustri (»planen«). For at lette udarbejdelsen af planerne bør der finde udvekslinger sted mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på fastsættelse af en foreløbig fordeling af lånebeløbene. Kommissionen bør vurdere alle anmodninger, der indgives af medlemsstaterne. Ved kontrollen af planernes overensstemmelse med kriterierne fastsat i denne forordning bør Kommissionen trække på EDA's eller EU's Militærstabs ekspertise, hvor det er relevant. Under udarbejdelsen af planerne bør medlemsstaterne have mulighed for at udveksle oplysninger med Kommissionen, så de kan tilpasse deres udkast til planer, inden de forelægges. Hvis Kommissionen finder, at planerne ikke opfylder betingelserne i denne forordning, bør medlemsstaterne under hele gennemførelsen af planerne have mulighed for at ændre disse planer. Kommissionen bør tildele lånebeløbene til de pågældende medlemsstater under anvendelse af principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed, navnlig hvis summen af de lånebeløb, der anmodes om, overstiger det samlede maksimumsbeløb for den finansielle støtte, der er til rådighed i henhold til SAFE-instrumentet. Lånene bør fordeles mellem de medlemsstater, der har ansøgt om lån, i overensstemmelse med principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed. Planerne bør indeholde en beskrivelse af foranstaltninger til styrkelse af modstandsdygtigheden i den europæiske forsvarsindustri, navnlig ved at lette adgangen til forsvarsmarkedet for SMV'er, midcapselskaber og nye aktører på forsvarsområdet.

(26)

I betragtning af betydningen af de finansielle virkninger af at støtte medlemsstaterne i henhold til denne forordning og af behovet for at sikre sammenhæng mellem de forskellige områder af Unionens optræden udadtil og økonomiske politik og i betragtning af den specifikke rolle, som Rådet skal spille på disse områder, bør Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser i de tilfælde, der er fastlagt i denne forordning.

(27)

For at lette gennemførelsen af planen bør Kommissionen og hver berørt medlemsstat indgå en operationel ordning med nærmere oplysninger om udbetalingen af den finansielle støtte, herunder en foreløbig tidsplan for udbetaling, og undertegne en låneaftale med de nærmere vilkår for lånestøtte i henhold til SAFE-instrumentet. Der bør ydes en forfinansiering på 15 % for hurtigt at påbegynde gennemførelsen af aktiviteterne, udgifterne og foranstaltningerne i henhold til SAFE-instrumentet.

(28)

Den finansielle støtte bør tilrettelægges på grundlag af den diversificerede finansieringsstrategi, der er omhandlet i artikel 224 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (5) (»finansforordningen«), og den etablerede fælles finansieringsmetode, hvilket forventes at øge likviditeten af Unionens obligationer samt tiltrækningskraften og omkostningseffektiviteten ved Unionens udstedelser. Lånene bør have en tilstrækkelig periode for tilbagebetalingen på op til højst 45 år. Tilbagebetalinger af hovedstolen kan i princippet være omfattet af en henstandsperiode på 10 år. Af forsigtighedshensyn i forbindelse med forvaltningen af låneporteføljen bør andelen af de lån, der ydes til de tre medlemsstater, der tegner sig for den største andel af de ydede lån, ikke overstige 60 % af den maksimale finansielle støtte i henhold til SAFE-instrumentet.

(29)

For at optimere anvendelsen af disponibel finansiel støtte i tilfælde, hvor der stadig er finansielle beløb til rådighed efter vedtagelsen af en rådsgennemførelsesafgørelse i henhold til denne forordning, bør Kommissionen offentliggøre en ny indkaldelse af interessetilkendegivelser. I så fald bør de procedurer, der er fastsat for anmodning om finansiel støtte, finde anvendelse med forbehold af nødvendige tilpasninger, navnlig med hensyn til de tilhørende frister og det forhold, at der bør fremlægges en ændring af planen.

(30)

Fælles indkøb bør omfatte mindst to deltagende lande, som er medlemsstater, EØS-EFTA-lande eller Ukraine, hvoraf mindst ét bør være en medlemsstat, der modtager lånestøtte i henhold til SAFE-instrumentet. Desuden bør tiltrædende lande, andre kandidatlande og potentielle kandidatlande samt andre tredjelande, som Unionen har indgået et sikkerheds- og forsvarspartnerskab (ikkebindende instrument) med, have mulighed for at deltage i fælles indkøb med en medlemsstat, der modtager finansiel støtte i henhold til SAFE-instrumentet. Fælles indkøb kan omfatte eksisterende indkøbskontrakter, der opfylder de samme betingelser. Indkøb, der foretages af en medlemsstat, bør også være støtteberettigede, når en kontrakt er blevet undertegnet senest den 30. maj 2026, forudsat at denne medlemsstat tager alle nødvendige skridt, der skal aftales i den operationelle ordning, for at udvide fordelen ved denne kontrakt ved aktivt at inddrage andre medlemsstater, EØS-EFTA-lande og Ukraine samt tiltrædende lande, kandidatlande, potentielle kandidatlande eller andre tredjelande, som Unionen har indgået et sikkerheds- og forsvarspartnerskab med. Medtagelsen af EØS-EFTA-lande og Ukraine blandt de lande, der kan udgøre det påkrævede mindsteantal for fælles indkøb, er begrundet i henholdsvis disse landes tætte partnerskab med Unionen inden for forsvarsindustriel produktion og det forhold, at Ukraine berøres direkte af Ruslands igangværende angrebskrig. Medlemsstaterne opfordres også til at støtte Ukraine yderligere med det udstyr, der indkøbes med finansiel støtte fra SAFE-instrumentet. Disse tredjelandes deltagelse i fælles indkøb til EDTIB eller Ukraines eller EØS-EFTA-landenes forsvarsteknologiske og -industrielle base bør bidrage til at forstærke den efterspørgselsaggregering, der er nødvendig for at opskalere den industrielle kapacitet. Den vil også understøtte interoperabiliteten mellem de systemer og produkter, der anvendes af Unionens nærmeste partnere på dette område, samtidig med at de deltagende medlemsstater potentielt får mulighed for at sikre sig bedre priser.

(31)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF (6) er der fastsat en lovgivningsmæssig ramme for samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet under hensyntagen til medlemsstaternes sikkerhedskrav og de forpligtelser, der følger af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I nævnte direktiv fastsættes særlige bestemmelser, der gælder i nødsituationer som følge af en krise, f.eks. afkortede frister for modtagelse af tilbud og muligheden for at anvende udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. For at øge SAFE-instrumentets effektivitet med hensyn til i en ånd af solidaritet at håndtere den nødsituation, der skyldes udviklingen i den geopolitiske situation, er det nødvendigt hurtigst muligt at igangsætte massive investeringer i EDTIB.

(32)

Med henblik herpå bør det gøres lettere at tildele kontrakter i forbindelse med indkøb, der omfatter mindst én medlemsstat, som modtager finansiel støtte i henhold til SAFE-instrumentet. De frister, der er fastsat i direktiv 2009/81/EF, herunder de kortere frister, som er fastsat i nævnte direktivs artikel 33, stk. 7, giver ikke tilstrækkelig fleksibilitet til at håndtere den aktuelle krisesituations hastende karakter. Medlemsstater, der gennemfører fælles indkøb ved hjælp af den støtte, der ydes i henhold til SAFE-instrumentet, bør derfor anses for at befinde sig i en nødsituation, som skyldes en krise, som berettiger anvendelsen af udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse som fastsat i direktiv 2009/81/EF. I betragtning af den hastende karakter som følge af den aktuelle krisesituation, der kræver øjeblikkelige og omfattende investeringer i EDTIB, og for at beskytte sikkerhedsinteresserne hos de medlemsstater, der deltager i indkøb, der støttes gennem SAFE-instrumentet, er det også nødvendigt at gøre det muligt, at en eksisterende rammeaftale eller kontrakt åbnes for deltagelse af ordregivende myndigheder i medlemsstater, som ikke oprindeligt var parter i den pågældende rammeaftale eller kontrakt, også selv om der i sidstnævnte ikke var fastsat en sådan mulighed, forudsat at der indhentes forudgående samtykke hos den virksomhed, der har indgået rammeaftalen eller kontrakten.

(33)

Med SAFE-instrumentet tilstræbes det at støtte den offentlige sikkerhed af tvingende almen interesse ved at understøtte medlemsstaternes økonomiske indsats for at sikre rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter gennem en opskalering af EDTIB, for at gøre det muligt for medlemsstaterne at være forberedt på enhver form for aggression. Ved anvendelse af støtteberettigelsesbetingelser sigter det mod at støtte EDTIB's konkurrenceevne og industrielle beredskab, hvilket er nødvendigt for at forbedre medlemsstaternes kapacitet til at forsvare Unionens og dens medlemsstaters område effektivt og på egen hånd. Det forfølger også et supplerende mål om gennem anvendelse af fælles indkøb at øge graden af forsvarsprodukternes interoperabilitet. For at understøtte denne indsats bør der i en ånd af solidaritet og for at sikre den finansielle bæredygtighed af den indsats, der er nødvendig for at håndtere de alvorlige vanskeligheder med tilgængeligheden af forsvarsprodukter, træffes foranstaltninger, så det undgås at skulle finansiere beskatning af disse udgifter på forhånd. Forsvarsprodukter, der erhverves i forbindelse med indkøb, der støttes gennem SAFE-instrumentet, bør derfor fritages for merværdiafgift (moms) ved indførelse af en momsfritagelse, der finder anvendelse i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF (7). Denne fritagelse bør være målrettet og kun gælde for de leveringer, der foretages med henblik på de kontrakter, der er indgået som følge af indkøb i henhold til SAFE-instrumentet.

(34)

Unionen er fortsat fuldt engageret i international solidaritet. Alle foranstaltninger, der anses for nødvendige og træffes i henhold til denne forordning, herunder foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge eller afhjælpe kritiske mangler, bør gennemføres på en måde, der er målrettet, gennemsigtig, forholdsmæssig, midlertidig og i overensstemmelse med WTO-forpligtelserne.

(35)

Denne forordning bør gennemføres i overensstemmelse med de relevante regler, som er vedtaget i henhold til artikel 322 i TEUF, navnlig finansforordningen og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (8).

(36)

Denne forordning berører ikke gældende folkeret, der forbyder anvendelse, udvikling eller produktion af visse forsvarsprodukter og -teknologier.

(37)

Kommissionen og medlemsstaterne bør kunne udøve kommunikationsaktiviteter for at sikre EU-finansieringens synlighed og, hvor der er relevant, sikre, at den støtte, der ydes gennem SAFE-instrumentet, kommunikeres og anerkendes korrekt gennem en finansieringserklæring.

(38)

Denne forordning berører ikke det forhold, at den enkelte medlemsstat har eneansvar for sin nationale sikkerhed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i TEU, og den enkelte medlemsstats ret til at beskytte sine væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i TEUF.

(39)

Denne forordning bør finde anvendelse, uden at det berører den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik.

(40)

For at gennemførelsen af denne forordning kan påbegyndes snarest muligt med henblik på at nå målene heri, bør den træde i kraft hurtigst muligt —

a)

kategori ét: ammunition og missiler, artillerisystemer, herunder kapabiliteter til præcisionsangreb i dybden (deep precision strike), kapabiliteter til kamp på landjorden og støttesystemer hertil, herunder soldaterudstyr og infanterivåben, små droner (NATO-kategori 1) og relaterede antidronesystemer, beskyttelse af kritisk infrastruktur samt cyberprodukter og militær mobilitet, herunder bekæmpelse af mobilitet

b)

kategori to: luft- og missilforsvarssystemer, maritime overflade- og undervandskapabiliteter, andre droner end små droner (NATO-kategori 2 og 3) og relaterede antidronesystemer, strategiske katalysatorer såsom, men ikke begrænset til, strategisk lufttransport, luft-til-luft-tankning, C4ISTAR-systemer samt rumaktiver og -tjenester, beskyttelse af rumaktiver samt kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.

1)

»forsvarsprodukt«: varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/81/EF, jf. nævnte direktivs artikel 2

2)

»andre produkter til forsvarsformål«: andre varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder end dem, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/81/EF, jf. nævnte direktivs artikel 2, og som er nødvendige til eller tager sigte på forsvarsformål

3)

»fælles indkøb«: proceduren for indkøb af forsvarsprodukter eller andre produkter til forsvarsformål og de deraf følgende kontrakter, der gennemføres af mindst én medlemsstat, der modtager finansiel støtte i henhold til SAFE-instrumentet, og én yderligere medlemsstat eller ét medlem af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-EFTA-landene«), eller Ukraine. Fælles indkøb kan desuden omfatte deltagelse fra tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande samt andre tredjelande, som Unionen har indgået et sikkerheds- og forsvarspartnerskab (ikkebindende instrument) med. Fælles indkøb kan omfatte eksisterende indkøbskontrakter, der opfylder de samme betingelser.