(1)

Luftfartsaktiviteter er omfattet af systemet for handel med drivhusgasemissionskvoter i Unionen (»EU ETS«), der er oprettet ved direktiv 2003/87/EF.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/958 (2) blev direktiv 2003/87/EF ændret for at bringe det i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (3), hvori der er fastsat et mål om senest i 2030 at opnå en reduktion af nettoemissionerne med mindst 55 % sammenlignet med 1990.

(3)

For at støtte omstillingen fra anvendelsen af fossile brændstoffer og tilskynde til dekarbonisering af den kommercielle lufttransport blev der med direktiv (EU) 2023/958 indført yderligere ETS-støtte ved at reservere højst 20 mio. kvoter til tildeling for at dække en del af den resterende prisforskel mellem fossilt petroleum og de støtteberettigede flybrændstoffer, som anvendes af kommercielle luftfartøjsoperatører, fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2030.

(4)

Reserven på 20 mio. kvoter kommer fra det samlede antal kvoter, der tildeles luftfartøjsoperatører, og skal tildeles på en ikkediskriminerende måde og kun til anvendelsen af støtteberettigede brændstoffer på flyvninger, der er omfattet af returneringsforpligtelsen i EU ETS, og på flyvninger, der er omfattet af artikel 3c, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF.

(5)

For at operationalisere tildelingen af de 20 mio. kvoter, der er reserveret til støtte for påfyldningen af støtteberettigede flybrændstoffer, bør der fastsættes nærmere regler for den årlige beregning af prisforskellen mellem støtteberettigede flybrændstoffer og fossilt petroleum og nærmere regler for tildelingen af disse kvoter.

(6)

For at minimere den administrative indsats for kommercielle luftfartøjsoperatører og kompetente myndigheder bør kommercielle luftfartøjsoperatører kunne ansøge om tildeling af kvoter ved blot at indberette anvendelsen af støtteberettigede flybrændstoffer i deres årlige emissionsrapport. For at muliggøre en strømlinet proces og rettidig tildeling bør ansøgningen kun betragtes som gyldig, hvis den årlige emissionsrapport er indgivet senest den 31. marts hvert år som fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 (4). For at gøre det muligt for kommercielle luftfartøjsoperatører at indberette anvendelsen af støtteberettigede flybrændstoffer af hensyn til gennemsigtighed eller af andre årsager uden at ansøge om kvoter, bør kommercielle luftfartøjsoperatører have mulighed for at fravælge støtten.

(7)

I henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2405 (5) skal Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»EASA«) bl.a. rapportere om priserne på flybrændstof i sin årlige tekniske rapport (»EASA's tekniske rapport«). EASA offentliggør rapporten årligt, og den indeholder markedspriserne for fossilt petroleum og bæredygtige flybrændstoffer, som handles offentligt, samt de anslåede produktionsomkostninger, hvis der ikke foreligger en markedspris. Af hensyn til retssikkerheden bør Kommissionen så vidt muligt sikre, at de flybrændstofpriser, der skal fastlægges og offentliggøres i henhold til nærværende forordning, er i overensstemmelse med de priser, der rapporteres i henhold til forordning (EU) 2023/2405.

(8)

På markedet for alternative flybrændstoffer finder der en udvikling sted, hvor industrien bestræber sig på at dekarbonisere luftfarten og samtidig opfylde de kommende forsyningskrav til brændstofleverandører og de frivillige tilsagn om at påfylde disse brændstoffer fra luftfartøjsoperatørernes side. For at der i denne forordning kan anvendes de mest nøjagtige prisforskelle, bør Kommissionen efter tilgængelighed separat offentliggøre priserne for hvert specifikt støtteberettiget flybrændstof, da prisen på hvert støtteberettiget flybrændstof afhænger af det anvendte råprodukt og den anvendte brændstofproduktionsvej. Kommissionen bør anvende repræsentative og gennemsigtige priser, som disse brændstoffer offentligt handles til. Da markedet er under udvikling er det imidlertid ikke alle støtteberettigede flybrændstoffer, der handles offentligt, selv om de produceres og anvendes i små mængder. Prisen på de støtteberettigede flybrændstoffer bør derfor fastlægges enten ved hjælp af de markedspriser, som er offentliggjort i EASA's tekniske rapport for offentligt handlede brændstoffer, de faktiske brændstofpriser, som kommercielle luftfartøjsoperatører betaler, eller en minimumssalgspris, der beregnes af Kommissionen. Da der muligvis ikke foreligger specifikke priser for alle støtteberettigede flybrændstoffer, bør der imidlertid opstilles en minimumsliste over støtteberettigede underkategorier af flybrændstoffer, som bør omfatte alle potentielt støtteberettigede flybrændstoffer. Disse underkategorier bør gruppere specifikke støtteberettigede flybrændstoffer og være underkategorier til kategorierne i artikel 3c, stk. 6, tredje afsnit, i direktiv 2003/87/EF.

(9)

For de støtteberettigede flybrændstoffer, for hvilke der ikke fremgår nogen markedspris af EASA's tekniske rapport, fordi de ikke handles offentligt, bør kommercielle luftfartøjsoperatører på frivillig basis kunne indberette de faktiske priser, der er betalt for det støtteberettigede flybrændstof, til Kommissionen, med henblik på at der tages hensyn til de faktisk betalte priser ved fastlæggelsen af brændstofpriserne. De priser, der indberettes af kommercielle luftfartøjsoperatører, bør ledsages af dokumentation, der dækker kontrakter og påfyldning for hele kalenderåret samt den samlede påfyldte mængde af det brændstof, som indberettes af den pågældende kommercielle luftfartøjsoperatør. For at sikre en tilstrækkelig repræsentativitet bør det brændstof, som der indberettes priser for, desuden udgøre mindst en fjerdedel af alt det brændstof, der er blevet indberettet i kategorien i det pågældende år af alle kommercielle luftfartøjsoperatører, for at det kan anvendes til fastlæggelsen af prisen for de støtteberettigede flybrændstoffer. Kommissionen bør sikre, at sådanne data indberettes og behandles i fuld fortrolighed. Hvis mindre end tre kommercielle luftfartøjsoperatører indberetter de faktisk betalte priser til Kommissionen, kan dataenes statistiske fortrolighed imidlertid ikke sikres. I så fald bør de kommercielle luftfartøjsoperatører give afkald på fortroligheden, hvis de ønsker, at der tages hensyn til deres priser ved beregningen af brændstofpriserne. For at lette fastlæggelsen af passende procedurer for indberetning af faktiske priser og samtidig sikre en passende grad af fortrolighed bør muligheden for at indberette faktiske priser finde anvendelse fra 2026 for brændstoffer, der anvendes fra den 1. januar 2025.

(10)

For at tilskynde til, at de faktiske priser, som de kommercielle luftfartøjsoperatører betaler, indberettes, hvis markedspriserne ikke fremgår af EASA's tekniske rapport, bør hensyntagen til indberettede priser og anvendelse af den relevante prisforskel ved beregningen af tildelingen af kvoter til den kommercielle luftfartøjsoperatør kun finde sted, hvis der er indberettet en pris for mindst en fjerdedel af mængden af alle indberettede brændstoffer. For de operatører, der ikke har indberettet de faktisk betalte priser og har anvendt støtteberettiget flybrændstof, for hvilket markedsprisen ikke fremgår af EASA's tekniske rapport, bør antallet af kvoter beregnes ved hjælp af minimumssalgsprisen for den støtteberettigede underkategori af flybrændstof.

(11)

Minimumssalgsprisen bør fastlægges ved at anvende en passende margen på det støtteberettigede flybrændstofs anslåede produktionsomkostninger, som fremgår af EASA's tekniske rapport. Margenen bør udgøre en konservativ værdi på 10 % baseret på et mindstekrav til forrentning på ca. 12-16 %. Dette mindstekrav til forrentning er i overensstemmelse med den dokumentation fra sektoren, som Kommissionen har indsamlet, såsom mindstekravene til forrentning inden for elproduktion. Desuden bør den anvendte margen sikre, at minimumssalgsprisen ikke overvurderes, og tilskynde de kommercielle luftfartøjsoperatører til at indberette de faktisk betalte priser.

(12)

For at sikre en passende regnskabsføring af antallet af disponible kvoter bør Kommissionen, inden den vedtager en afgørelse om tildeling af kvoter til anvendelse af støtteberettigede flybrændstoffer, kontrollere, om det resterende antal kvoter, der er reserveret i henhold til artikel 3c, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF, er tilstrækkeligt til at dække efterspørgslen efter tildeling af kvoter. Hvis dette antal ikke er tilstrækkeligt, bør Kommissionen beregne en tildelingsreduktionsfaktor, der anvendes ensartet på alle kommercielle luftfartøjsoperatører, som tildelingen for det pågældende år vedrører.

(13)

For at anerkende bidraget fra EU ETS-indtægter til klimaomstillingen bør kommercielle luftfartøjsoperatører sikre, at modtagelsen af støtten er synlig i deres kommunikation såsom deres årsberetninger, bæredygtighedsredegørelser eller passagerbilletter.

(14)

Ansøgningen om støtte med henblik på påfyldning af støtteberettigede flybrændstoffer skal indberettes af de kommercielle luftfartøjsoperatører sammen med rapporteringen af emissioner for 2024. For at sikre rettidig anvendelse af reglerne i denne forordning inden fristen for rapportering af disse emissioner bør den træde i kraft hurtigst muligt —

1)

»kommerciel luftfartøjsoperatør«: en erhvervsmæssig lufttransportoperatør som defineret i artikel 3, litra p), i direktiv 2003/87/EF

2)

»støtteberettiget flybrændstof«: brændstoftyper, der er berettiget til den støtte, der er omhandlet i artikel 3c, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF

3)

»harmoniserede minimumsafgiftssatser«: de minimumsafgiftssatser, der anvendes på fossilt petroleum og støtteberettigede flybrændstoffer, og som er fastsat i Rådets direktiv 2003/96/EF (6)

4)

»EASA's tekniske rapport«: den tekniske rapport, der offentliggøres af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur, jf. artikel 13 i forordning (EU) 2023/2405.

a)

de skal anerkende støttens oprindelse og sikre synligheden af EU-støtten, navnlig når de promoverer anvendelsen af alternative brændstoffer og resultaterne af denne anvendelse, ved at give sammenhængende, effektive og målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder passagerer, medierne og offentligheden, og i de kommercielle luftfartøjsoperatørers bæredygtighedserklæringer og årsrapporter

b)

de skal i forbindelse med alle kommunikations- og vidensdelingsaktiviteter, herunder på passagerbilletter, og på opslagstavler på strategiske steder, der er synlige for offentligheden, anvende mærket »(med)finansieret af EU's emissionshandelssystem« sammen med Unionens logo og støttebeløbet.